UNGE I INGENMANDSLAND - INKLUSIONSKONFERENCE 2016. UNGE PÅ KANTEN Søren Langager 1
Unge i ingenmandsland og aktuelle inklusions- og eksklusionsprocesser ( konklusion ) Psykosociale problemer De ordinære vilkår vs. Særlige (specialiserede) foranstaltninger Sociokulturelle vanskeligheder Socialt og kulturelt kodekendskab vs. kantede unge Faglige forventninger Karakterkrav vs. en svag karakter Økonomisk forarmethed og dalende kapabilitet Kontanthjælpsreform vs. reelle leveomkostninger Vigende livstilfredshed Mistrivsel i de store fællesskab vs. trivsel i det lille fællesskab
Bagvedliggende samfundstendenser (udkast) Diagnosekultur og nye kategoriseringsformer Fra enten-eller til mere eller mindre Opblødning af skellet normalitet/anormalitet Socialpolitik - nytolkninger Serviceloven (1998): Det helt overordnede formål er at sikre en rigtig indsats, så borgeren får det, pågældende har brug for hverken for meget eller for lidt. Unge med særlige behov nye vurderingsoptikker (De som ikke kan, og vurderes ikke at kunne komme til at kunne) De som ikke kan, men vurderes at ville kunne med særlig støtte De som vurderes at kunne, men ikke at ville ( selvansvarlighed )
Inklusion - det store og det lille fællesskab Tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng (Socialstyrelsen: socialebegreber.dk) Måske-egnethed, hvor borgerne aldrig er dømt helt ude, men i deres evige potentialitet heller aldrig for alvor er helt inde (Hamre 2013) Fra de særlige inkluderende stede til det store fællesskab 4
5
Samtidsdiagnose og unges dagliglivsvilkår Ændrede sociale og kulturelle betingelser i dagliglivet sætter sig spor som sociale patologier Psykiske vanskeligheder opstår i samspillet mellem individet og det sociokulturelle Fra risikosamfund til usikkerhedssamfund Oplevelse af diffus usikkerhedsfølelse producerer handlingslammelse Forandringsprocesser i social kommunikation og interaktion Social fleksibilisering via digitale medier skaber nye muligheder for social deltagelse men øger samtidig risikoen for individuel marginalisering
Sociale patologier og psykiske vanskeligheder (inspireret af L.G. Hammershøj) Kravet om selvrealisering fører til psykisk udmattelse ( det kompetente menneske ) Øgede præstationsforventninger fremmer psykosociale vanskeligheder Anoreksi m.v. er udtryk for et forvrænget selvrealiseringsprojekt (rettet mod kroppen i stedet for det sociale) Uskelnelige mellemtilstande mellem eks. tvang og frihed, arbejde og fritid, fører til individuelle loyalitetsdramaer ( moderne stress ) Individuelle belastninger kan føre til ønske om ydrestyring, som alligevel ikke kan efterleves ( pensumadfærd )
Diagnosernes himmelflugt mental sundhed På voksenområdet er der på 8 år sket en stigning i antallet af nye borgere i kontakt med den regionale psykiatri på mere end 40 % i perioden 2000-2008 (DSI 2011:7). 8
Diagnosernes himmelflugt mental sundhed Forekomster af psykiske lidelser (estimerede tal): Depression 5-7 % pa. (280.000-392.000 personer) Angstlidelser 6-15 % pa (336.000-840.000 personer) ADHD 3-5 % (af en børneårgang) Spiseforstyrrelser 2,5 % (ca. 140.000 personer) Skizofreni 0,5 % (ca. 28.000 personer) Maniodepressivitet 1 % (20.000-40.000 personer) (Psykiatriudvalget: En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser. 2013:50) 9
Diagnoser, psykiske lidelser og samfundstendenser a) Adfærdsdiagnoserne (ADHD, ASF mv. udviklingsforstyrrelser) Iagttagelse af atypisk adfærd (psykiatriske tilgange billedet /scanning) Neurobiologiske dysfunktioner (af en eller anden slags) Neuroscience og hjerneinteressen som tendens b) Emotionsdiagnoserne (angst, stress, depression, sociale fobier, tvangshandlinger mv.) Fortælling om oplevede vanskeligheder (psykologiske tilgange øret /samtalen) Psykosociale vanskeligheder i mødet med omgivelserne Præstationssamfund og individualisering som tendens 10
Psykisk udsatte unge, samfundstendenser og uddannelse - opsamling Inklusionspolitikker uddannelse i konkurrencesamfundet Fra det lille til det store fællesskab Måske-egnethed - aldrig dømt helt ude, men i sin evige potentialitet heller aldrig for alvor er helt inde (Hamre 2013) Skolereform 2014 og andre uddannelsesreformer Trivselsparametre gode kammeratskaber og ro og orden Evne til selvregulering og mentalisering Præstationsparametre højere forventninger og skærpede karakterkrav Parathed til at forstå og leve op til forventningerne Den aktuelle forebyggelses interesse inden for ungeområdet Unge med psykiske vanskeligheder i ingenmandsland 11
AFUK Produktionsskole et kreativt læringsmiljø for sårbare og udsatte unge - stjernerne og vandbærerne i samme læringsmiljø ( plads til forskellighed ) - det æstetiske som rum for individuelle symbolske løsninger af psykiske konflikter - det performative som erfaring med at tage scenen - det projektorienterede som dynamo for udviklingsprocesser
At ruste sig (AFUK projekt 2016-2017) Tre pædagogiske grundideer: Kvajepligt Pli & ynde Krop og humør
Kvajepligt Da mange af disse unge ikke kan læne sig opad indlærte løsningsmodeller reagerer de ofte på uforudsete forandringer med modstand, angst, rådvildhed og passivitet. Udfordringer hvor der ikke er en synlig facitliste virker skræmmende og holder dem fast i at prøve på at nøjes med at eksistere frem for at kaste sig ud i at leve. Selve idéen om at der ofte ikke findes en facitliste er uforståelig og det føles umuligt at prøve på at kaste sig ud i at bidrage i fx undervisningen, en samtale, komme med en ide osv. Kvajepligt handler om hvordan man kan gøre det uoverskuelige overskueligt.
Pli & ynde Handler om attitudeforandring. At kunne begå sig og at forstå hvordan man kan bidrage til at situationer bliver gode. Mange af de unge er vant til at blive mødt med mistillid og har ikke selv oplevet nogen grund til at stole på voksne. De møder livet med en kedelig eller kantet attitude. De har svært ved at blive begejstrede, ved at kunne engagere sig og ved at kunne indleve sig i andres situation eller forståelse af verden. Mange af vores unge aner fx ikke, hvordan man giver et kompliment. Vi ønsker at italesætte og omsætte det gode gamle begreb pli og ynde.
Krop og humør Handler om at kunne tage ansvar for egen tilstand og vide hvordan man kan påvirke sit energiniveau. Det handler om ernæring og om bevægelse. Mange af de unge har en livssituation med få penge og mange overnatninger på skiftende venners sofaer. De har svært ved at koncentrere sig og er trætte, ugidelige og sultne.
European Commission/Youth (2014): Developing the creative and innovative potential of young people through non-formal learning in ways that are relevant to employability. Today we are confronted with rapidly increasing new types of adolescents at risk. Vulnerable youth finding it hard to cope with the conditions in society today, and adolescents who step by step has to find yourself build up more self-esteem and change life trajectory. Many of them drop out from the education system or the labour market, and they need social and often psychological support to prevent social deroute. In the European Union there is an emerging concern in connection with these youngsters and international political interest for developing new pathways to adulthood and employability through institutionalized informal learning pointing at creativity and maybe alternative possible goals like cultural entrepreneurs, artist, writers and so on (e.g. EU 2014:4,42).