Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen"

Niels Michelsen
8 år siden
Visninger:

1 Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen

2 Hvordan har de store skolebørn og unge det? De fleste store skolebørn synes de har det godt, et godt helbred, trives i skolen Venner spiller en stigende rolle i forhold til for 10 år siden dyrker de mindre motion, har mere stillesiddende aktivitet, De bruger langt mere tid på elektroniske medier Der er færre rygere, men flere der drikker alkohol blandt de årige Der er en stor minoritet af unge med risikoadfærd Det drejer sig om pct. 2

rolle i forhold til for 10 år siden dyrker de mindre motion, har mere stillesiddende aktivitet, De bruger langt

3 3 Aktuelle danske undersøgelser Skolebørnsundersøgelsen år, elever, senest 2014 Unges tryghed og trivsel i Frederiksberg Kommune år, elever, 2008 Københavnerbarometer år, elever, senest 2010 Børn og unge i Danmark, Velfærd og trivsel 3-19 år, børn og unge, SFI, 2010

12-16 år, 1.250 elever, 2008 Københavnerbarometer 11-15 år, 12.

4 Børn og unge med problemer Sociale problemer Funktionsforstyrrelser som ADHD, Asberger, autisme Omsorgssvigt Fysiske handicap Stress og dårlig trivsel Symptomer på egentlige psykiske problemer Skole-faglige problemer Anden etnisk baggrund kan forstærke problemer

Fysiske handicap Stress og dårlig trivsel Symptomer på egentlige

5 Risikogruppen 1993: Risikobørn hvem er de hvad gør vi procent af børnegruppen Behandlingskrævende Gråzonegruppen Midlertidige vanskeligheder 2002: Risikobørn i Danmark Samme andel risikobørn 2010: SFI: Børn og unge i Danmark Samme andel af risikobørn og unge

Midlertidige vanskeligheder 2002: Risikobørn i Danmark Samme

6 Et stort pres på børn og unge De skal leve op til mange forventninger Have et socialt netværk Gode resultater i skolen og præstere De oplever hver dag social konkurrence Og mange udvikler stress og lavt selvværd Og får egentlige symptomer på dårlig trivsel

og præstere De oplever hver dag social konkurrence Og mange

7 Unge på sidelinjen Piger der dropper ud af gymnasiet pga. stress og angst Unge med diagnoser Misbrugsproblemer Sociale problemer Sårbare unge, der ikke kan klare presset Noemi Katznelson Unge på kanten af samfundet

Misbrugsproblemer Sociale problemer Sårbare unge, der

8 15 årige, symptomer dagligt piger drenge

9 Er det en stigende tendens? Til at sygdomsgøre og diagnosticere Medicinalindustriens enorme indflydelse Sociale belastninger der ikke er aftaget? Mange familier, der ikke opdrager deres børn Manglende psykisk robusthed hos mange En enorm individualisering - Risikosamfund - med forstærket socialt og kulturelt pres

Sociale belastninger der ikke er aftaget?

10 En samfundsmæssig forståelse Bortfald af normer og forskrifter: Opbrudssamfundet Svagere social kontrol Familiens svækkede betydning på opdragelsen For mange forældre, der er stået af over for de store børn og unge Individualisering og krav om selvrealisering Nye kompetencer - og nye grupper der ikke magter kravet om at kunne håndtere egne erfaringer

der er stået af over for de store børn og unge Individualisering og krav om

11 De nye familiemønstre Danmark har tre rekorder på familieområdet Småbørnsmødre på arbejdsmarkedet Børn i daginstitution skilsmisser Familien har den tid, der er til rest Aftalefamilien men familier klarer det forskelligt

daginstitution skilsmisser Familien har den tid, der

12 forældrestil Diana Baumrind, 1966 Struktur nærhed

13 Dansk undersøgelse af forældrestil Børneforløbsundersøgelsen børn født 1995, nu 15 år Tre typer af forældrestil Den tolerante og mindre styrende familie: 39 pct. Den autoritative og proaktive familie: 34 pct. Den autoritær-afmægtige familie: 26 pct.

tolerante og mindre styrende familie: 39 pct.

14 Min tilgang Relationsorientering karakterdannelse Forholdet mellem lærer og elev Vejleder og studerende Elever i gruppen Det afgørende: de personlige bånd

15 Hvad er karakterdannelse? Robusthed Selvstændighed Modstandskraft Vedholdenhed Selvkontrol Samvittighedsfuldhed Nysgerrighed Samarbejdsevne

16 Andre udtryk lidt i samme retning Dannelse Personlighed Selvværd Selvudvikling En indre målestok Karakter handler om det personlige

17 Skumfidus eksperimentet

18 Walter Mischel, Stanford, USA Første eksperiment 1970 Børn 4-6 år sidder med en skumfidus på en tallerken Hvis de kan vente et kvarter med at spise får de en til! Og de kæmpede med sagen nogle kunne udsætte og få belønningen

Hvis de kan vente et kvarter med at spise får de en til!

22 Børnene blev fulgt i 20 år Børn der kunne udsætte klarer sig bedst igennem livet Større kompetence Bedre uddannelse Holder sig fri af risikofaktorer selvstændighed Selvkontrol

23 En undersøgelse fra New Zealand 1037 børn født i Dunedin Fulgt til de blev 32 år Graden af selvkontrol i barndommen 3-11 år Forudsiger sundhed, uddannelse, karriere, kriminalitet, misbrug Selvkontrol er en selvstændig faktor Men hvad er selvkontrol?

24 Selvdisciplin? Naomi Katznelson (Politiken, 2013) Mange unge kæmper med selvdisciplin andre har for meget af den Vi kan se behovet for at selvmotivere sig bliver større, men ingen kan byde ind med, hvordan man lærer unge at motivere sig selv og disciplinere sig. Det er en stor opgave for uddannelsessystemet fremover: hvordan fremmer vi det?

25 Selvkontrol At kunne tåle en vis frustration uden at bryde sammen udsætte en belønning Tænke lidt langsigtet Overveje en situation Kunne vælge fra Hvornår skal børn kunne det? Opdragelsen skal hjælpe dem på vej fra de er 3-4 år

26 Hvad er selvstændighed? Klare opgaver selv Overholde aftaler Være mobil i trafikken osv. Selvstændighed er også noget andet: Eftertænksomhed Nysgerrighed Vedholdenhed selvkontrol

27 Hvad er kernen i selvet? Det jeg er Det jeg ved Dette jeg kan

28 Men hvad er det jeg er? De tilbagevendende selvoplevelser Troen på at være noget værd Gentagne bekræftelser fra andre Oplevelser af at kunne regulere egne følelser og reaktioner Selvet er dybtliggende mønstre af erfaringer med selvregulering

29 Hvordan styrker man børns karakterdannelse? Ved at hjælpe børn til at blive bevidste om den Ved at fokusere på processen mere end resultatet Men hvor ligger processen?

30 Ansvarsopdragelse Nikolaj på 3 og hans mor på vej ud af storcentret: Jeg kan godt forstå du er træt det er jeg også nu sætter vi os der og hviler os, indtil du er klar igen..

31 Unge på fuldtidscamp

32 Korte intensive læringsforløb Løkkefondens DrengeAkademi Københavnercampen Intensive læringsforløb over 3 uger Strukturerede rammer Mentorordning Arbejde med karaktertræk: vedholdenhed, nysgerrighed, selvkontrol, samarbejde

33 Resultater 83 pct. af lærerne siger stor fremgang (Egmont Rapporten 2015) faglig og trivselsmæssig - hvis der følges op efter campen Det har hjulpet på alle mine problemer det har været noget af det bedste i mit liv (elev) Jeg ved ikke hvad målene er derhjemme, det bliver aldrig forklaret.. Vi snakker aldrig om, hvordan man lærer - derhjemme havde jeg ingen planer og ingen mål (elev) Det, der er forskellen er, at her bliver du ved, altså (elev) (Ørsted Andersen rapport 2014)

34 Min vurdering Mange børn står meget alene med deres tanker om tilværelsen - og dem selv De er ofte usikre og udvikler lavt selvværd Derfor opleves opbakning så stærkt Oplevelsen af ikke at være alene Og at kunne klare ansvaret Et selv-boost Hvad kræver det af pædagogen?

35 Procesorienteret støtte Gå over broen og skab kontakt Afdækning af virkeligheden Fælles refleksion og Eksternalisering Opfølgning

36 Pia er 17 år og lige begyndt På grundforløbet på social- og sundhedsskolen En dag vil hun måske også læse videre til sygeplejerske, siger hun hun bor sammen med mor, stedfar og fire mindre søskende i en tre-værelses lejlighed Hun synes det er svært at finde tid til sig selv Undervisningsministeriet: Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse. Håndbogsserie nr. 3, 2010

37 Pia er til tider plaget: Hun har mange negative tanker om sig selv Om sit udseende, som hun ikke er tilfreds med hendes overvægt bekymrer hende Hun synes de andre i klassen ser ned på hende Derfor siger hun ikke så meget i timerne Holder sig ofte for sig selv Har svært ved at sove om natten Føler sig udmattet og irritabel Hun kan ikke koncentrere sig om skolen synes at verden er grå og trist og kan pludselig begynde at græde

38 Over broen til Pia Fortæl om dine tanker Du fortæller, at du ikke tror din stedfar kan li dig det må være svært fortæl noget mere om din stedfar, og det du tænker Du fortæller om din tristhed hvornår er det, at du især er trist Fortæl mig om de gange, hvor du er ked af det

39 Nye krav til lærer og pædagog Det personlige Fortællingen Rammerne og ledelsen Supervisionen Det etiske aspekt

Relaterede dokumenter

Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse. Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen

Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen Dagsorden Mange unge er udsatte, sårbare, giver op er i risiko for dropout