Plads til at fejle outsiderunge og kreative læringsmiljøer
|
|
- Sten Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Plads til at fejle outsiderunge og kreative læringsmiljøer Produktionsskoleforstandernes forårsmøde, Greve den 28. maj 2008 I. Outsiderunge, uddannelsespolitik og samfundsudvikling II. III. Plads til at fejle produktions- og daghøjskolen AFUK (case) Kreative læringsmiljøer, projektdynamik og pædagogik til tiden
2 Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Uddannelsesøkonomi to perspektiver * Fagligheds-perspektivet hører til effektive skoler diskursen - tendens til fokus på det mål- og dokumenterbare * Kompetence-perspektivet hører til diskursen om vidensamfundet - tendens til fokus på kreativitet og innovation (Hammershøj 2007)
3 Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Produktionsskoler dobbelte perspektiver Uddannelse * Fagligheds-perspektivet hører til effektive skoler diskursen * Kompetence-perspektivet hører til diskursen om vidensamfundet Unge * Målrettet udvikling ift. det, de skal videre til (uddannelse/arbejde) * Individuel forandring ift. det, de har med ind (på skolen) Læringsmiljø * Kontinuitet, rutine, træning, tillærte løsningsmodeller * Diskontinuitet, brud, kreative løsningsmodeller
4 Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Uddannelsespolitik - Humankapital (for samfundets skyld) - Standardisering (manualkultur) - Effektivisering (spildtidsparadigmet) - Socialisering (konsekvenskultur)
5
6 Unge skruer ned for ambitionerne Blot en tredjedel af unge i alderen år har i dag ambitioner om at få et job med en højere løn og social prestige end deres forældre. Selv blandt børn af ufaglærte arbejdere er viljen til social opdrift lille. Det lave ambitionsniveau blandt unge risikerer at bremse den sociale mobilitet. (Ugebrevet A4, nr november 2007)
7 Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Socialpolitiske tendenser og produktionsskolernes kærnegrupper - tre vurderingsoptikker (udkast) I. De som ikke kan, og vurderes ikke at kunne ( skal lære det så godt som muligt - specialpædagogik) II. III. De som ikke kan, men vurderes at ville kunne ( skal lære at kunne - arbejdspædagogik) De som vurderes at kunne, men ikke at ville ( skal lære at ville - mentalitetspædagogik)
8 Flere midler til mentorordninger i fremtiden Fra satspuljen er der afsat 44 millioner kroner fra 2007 til 2010 til mentorordninger, der skal mindske frafaldet på erhvervsskolerne og hjælpe unge uden for uddannelsessystemet tilbage igen. Fra globaliseringspuljen er der i perioden afsat i alt godt 130 millioner kroner til mentor- og kontaktlærerordninger, som skal bidrage til indsatsen mod frafaldet i uddannelserne. (Undervisningsministeriet:
9 Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv og uddannelses- og arbejdskultur (Inspireret af Hammershøj m.fl.) kravet om selvrealisering fører til psykisk udmattelse ( kompetencekravet ) mislykkede socialt orienterede selvrealiseringsprojekter vendes indad ( kropsopmærksomhed ) uskelnelige mellemtilstande mellem eks. pligt og lyst, arbejde og fritid, fører til individuelle loyalitetsdramaer ( moderne stress ) individuelle belastninger kan føre til ønske om ydrestyring, som alligevel ikke kan efterleves ( pensumadfærd )
10 Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole AFUK et læringsmiljø for outsiderunge * Formål: At skabe et muligheds- og læringsrum en station mellem drøm og virkelighed som med udgangspunkt i elevernes personlige ressourcer udvikler selvtillid, fantasi, vilje, mod og handlekraft. (Uddrag: Virksomhedsplan 2005) * Et kreativt læringsmiljø som attraktor for de unge: - stjernerne og vandbærerne i samme uddannelsesmiljø ( plads til forskellighed ) - kreativitet & innovation som kobling til erhvervs- og uddannelsesliv - det æstetiske som rum for individuelle symbolske løsninger af psykiske konflikter - det performative som erfaring med at tage scenen - det projektorienterede som dynamo for udviklingsprocesser
11 Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Afuk ungeprofiler I * Ingen af os kunne være her, hvis vi kunne have været et andet sted - på den anden side set, er der ingen af os, der ikke har valgt at være her (designelev) * Elev typer : * 60 %: De sårbare * de uafklarede ca. 50 % * de udstødte ca. 10 % * 40%: De stærke * de målrettede ca. 20 % * de vrede ca. 20 %
12 Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Afuk ungeprofiler II * Elever med belastninger : - Spiseforstyrrelser (8 %) - Tidligere indlagt på psykiatrisk afdeling (9 %) - Går til psykolog/behandling (21 %) - I gang med undersøgelse/afklaring ifm. fysiske eller psykiske sygdomme (7 %) - Angst, tvangstanker, meget dårligt selvværd (22 %) - Selvmordstruet/har forsøgt (8 %) - Misbrugsproblemer, hash, kokain, alkohol, ekstacy mv. (21 %) - Ordblind eller andre læse- og koncentrationsvanskeligheder (17 %) Hertil kan lægges et par lidt mere uddannelsesstatistiske registreringer fra samme notat: - Dropout fra et uddannelsesforløb (33 %) - Dropout fra flere uddannelsesforløb (19 %) (fra notat om udarbejdet af vejleder Anne Turell i elever)
13 Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Kreative læringsmiljøer og outsiderunge - Afuk som tidsaktuel pædagogik I Værksteder: - Artistlinien - Kulturpiloterne - Atelier - Idé og design - Køkken - Butik og handel - Idé og Manus
14 Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Kreative læringsmiljøer og outsiderunge - Afuk som tidsaktuel pædagogik II Læringsmiljø (lærerne beskriver) * Teknik og redskaber Du skal kunne forme det du har indeni til et udtryk * Tillid og respekt Hvis du viser mig, at du vil det, så er jeg med hele vejen,. * Blik for nye muligheder På mange forskellige måder vokser eleverne her, fordi de får fandeme lavet mange ting og får udvidet deres syn på verden.
15 Læringskultur (de unge beskriver) * At gøre ildsjæle Alle opgaver kan lade sig gøre Lærerne er sådan meget hjælpsomme, og de synes det er fedt, hvis man får en rigtig kreativ ide, som man virkelig er begejstret over. Man skal bare ud og få det i gang. * Seriøsitet i omgangen med opgaverne og hinanden Det lyder måske lidt forkert, men det er ligesom at stemningen bare gør, at det er naturligt at sådan er det: At man ligesom gør sit bedste. * Feedback og opbakning Vi får vejledning og kram, når det går dårligt, og et smil når det går godt * Plads til at fejle De vil gerne at vi fejler Jeg er virkelig dårlig til det, men det er sådan, at vi skal gøre det. At finde en løsning efter det også det er det hele skolen handler om. * En praksis om tilpasse udfordringer Det, jeg har lært mest på den her skole, er at gøre et problem til noget man kan arbejde med.
16 Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Moderne projektorienteret pædagogik - Kaospiloterne som tidsaktuel projektpædagogik Projektkultur * det strukturerede kaos * kul-og-diamant strategien * deadline bevidstheden * medie-succes forventningen
17 Pli og Ynde: det tror jeg egentligt er det motto, jeg vil sige er gældende for det, jeg forsøger at give eleverne: At uanset hvad du gør, om det er alt fra at vaske op til at kysse din kæreste til at gå med aviser, lave et stykke arbejde, gå i skole - at du altid skal gøre det bedste du kan i den givne situation Jeg ved ikke helt, hvor jeg vil hen med det, men altså det er nok i virkeligheden det det handler om, altså altid forsøge at gøre sit bedste man kan
18 Hvis du starter fra håndværket, synes jeg, meget nemt, at man ser både kunstnere og bilmekanikere læne sig op af de tillærte løsningsmodeller. Hvis man ikke når ned og får fat i drivkraften og den kreative motivation, så kan det ligesom være nok at læne sig op af de tillærte løsningsmodeller
19 Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Kreativitetsbegrebet den pædagogiske kortslutning "Hvis børn udviklede sig uden nogen indblanding fra omverdenen, ville en særlig stimulans af deres skabende arbejde ikke være nødvendig. Ethvert barn ville bruge sine dybt rodfæstede skabende impulser uden hæmninger, idet det ville stole på sine egne udtryksmidler... Man begår ofte den fejl, at man vurderer børns skabende arbejde efter, hvordan resultatet ser ud, dets farve og form osv. Det er uretfærdigt ikke mindst overfor resultatet, men også og endnu mere overfor barnet." (Fra indledningen til Lowenfeld og Brittain Kreativitet og vækst 1971, side 16)
20 Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Kreativitet * Man kan ikke fremme eller skabe kreativitet, man må gøre sig forhindringerne klart og undgå dem eller rydde dem af vejen (von Hentig 1999) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer Et mindstemål af stabilitet og kontinuitet Konkret kapital, som kan understøtte værdifulde nyskabelser Tilstrækkelig kollektiv visdom Tilstedeværelsen af et hjem for kreative individer (Janik 2003)
21 Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Kreativitetsbegrebets fire dimensioner Hensigt sigter mod en målsætning eller produkt Moment et tredje område mellem biologiske behov og ydre styring Originalitet skabe nye ideer, produkter eller adfærd adaptivt Værdi anerkendes og værdsættes af andre (T. Holck Grundahl 2007)
22 Søren Langager, Danmarks Pædagogiske universitetsskole, Aarhus Universitet Marginaliserede unge og pædagogiske relationskulturer (udkast) De veloplagte outsidere - udfordringsstrategier ( Challenging ) Coaching - fra individualitet til netværkskultur Organisationsfokuseret De marginaliserede unge - forandringsstrategier ( Changing ) Mentoring - fra gruppeforankring til individuering Gruppefokuseret De sårbare unge - identitetsstrategier ( Coping ) Dialog ( De små samtaler ) - fra individ til gruppefællesskab Personfokuseret
23 OECD s definition af nøglekompetencer (DeSeCo projektet) * Kunne interagere i heterogene grupper skabe gode relationer til andre evne at samarbejde kunne løse konflikter * Kunne handle autonomt se sine handlinger i en større sammenhæng lægge planer for sit liv forsvare egne rettigheder, interesser, grænser og behov * Kunne bruge værktøjer interaktivt anvende sprog, symboler og tekst interaktivt bruge viden og information interaktivt anvende teknologi interaktivt Rychen & Salganik (eds.) (2003): Key Competencies for a successful Life and a Well-Functioning Society, side 58ff
PUF konferencen Ord og Billeder fritidspædagogikkens bidrag til børns hverdagsliv. 10.2.2010
Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole SFO under forandring PUF konferencen Ord og Billeder fritidspædagogikkens bidrag til børns hverdagsliv. 10.2.2010 I. Aktuelle tendenser og udfordringer
Læs mereIndhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde
Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Jan Simon Petersen - FOA 1 Indhold OECDs definition på individuelle nøglekompetencer der
Læs mereUNGE I INGENMANDSLAND
UNGE I INGENMANDSLAND - INKLUSIONSKONFERENCE 2016. UNGE PÅ KANTEN Søren Langager 1 Unge i ingenmandsland og aktuelle inklusions- og eksklusionsprocesser ( konklusion ) Psykosociale problemer De ordinære
Læs mereUdviklingssamtale førskolebarnet
Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereUng i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed
Ung i Forandring Hvad er Ung i Forandring? En støttende og forebyggende indsats Et psykologisk samtaletilbud til unge på forskellige ungdomsuddannelser, UUvejledningen samt jobcentre i Københavns kommune
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereInklusionens dilemmaer, diagnosernes grænsesætninger og betydningen for den pædagogiske praksis
Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Inklusionens dilemmaer, diagnosernes grænsesætninger og betydningen for den pædagogiske praksis EPOS Augustseminar 2010, Nyborg
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereTema Mål Metoder Handleplan
Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 6 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere og fastholde venskaber. At indgå i samspil med andre. At handle i sociale
Læs mereURK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM
URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM DE NÆSTE 20 MIN VIL JEG TALE OM: - Kort præsentation af URK/mig - Mentoring i Ungdommens Røde Kors (Hvad er en URK Mentor?) - Resultater på mentorområdet i
Læs mereStudievejlederkonference
Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereintegration vs. inklusion
integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereUddannelse til alle unge 16-30 år
Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne
Læs mereSundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis
1 Sundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis KIBS KONFERENCE, SKOVSKOLEN I NØDEBO DEN 10.11.2017 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, PH.D., DPU/AARHUS UNIVERSITET 2 Oplæggets indhold I. Pædagogisk værdiafklaring
Læs mereAntimobbestrategi på Tappernøje Dagskole
Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Målsætning Det er skolens målsætning og hensigt, at være en mobbefri skole. Skolen tolererer ikke mobning, da skolen ses som værende elevernes fristed i hverdagen.
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereNy Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012
Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012 1 Indholdsmæssige udfordringer Bedre resultater (95% målsætning mv.) Styrket effektivitet Stærkere fokus på den enkeltes resultater Inkludere
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereSÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ
SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ PROGRAM Mental sundhed hvad er vigtigt Opkvalificering af viden omkring sårbare unge Beredskabsplaner
Læs mereProjekt PUST. Psykologisk Unge-Støtte. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Odense Kommune. Konference 14. december 2011 Tivolis Congress Center
Projekt PUST Psykologisk Unge-Støtte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Odense Kommune Konference 14. december 2011 Tivolis Congress Center 1. Opgørelser over indsatser 2. Effekt 3. Forankring overvejelser
Læs mereBørnepolitik for Tårnby Kommune
Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.
Læs mereKonsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske
M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs mere2010 Elevtrivselsundersøgelsen
1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen STV Svarprocent: % (483 besvarelser ud af 483 mulige) Elevtrivsel Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet (Region Midtjylland) Regionsgennemsnit
Læs mereUddannelse til fremtidens samfund:
Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At
Læs mereHvis uddannelse er eneste vej frem?
Hvis uddannelse er eneste vej frem? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Generelle udfordringer til unge i dag Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og
Læs mereHvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?
Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereProjekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013
Projekt PUST Psykologisk Unge-STøtte Center for Inklusion/PPR Odense Kommune KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Opgørelser over indsatser Effekt Perspektiver og fremtid 5 erhvervsrettede
Læs mereStøtte til psykisk sårbare elever
Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereInklusionens paradokser normaliseringspolitik og diagnosens privilegier?
Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet Inklusionens paradokser normaliseringspolitik og diagnosens privilegier? Årskonference 2012: Foreningsfællesskabet Ligeværd, Vingstedcentret 9. november 2012 1.
Læs mereUdvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber
Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber 1 KONFERENCEN: SOCIAL RESILIENS UDVIKLING AF GENSIDIGT FORPLIGTENDE RELATIONER I FÆLLESSKABER MELLEM BØRN OG UNGE 3. OKTOBER, 2017 HANS
Læs mereNutidens unge fremtidens sygeplejesker
Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereUngdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.
Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mereVærdier Bjergsted Bakker
VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs mereUnge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte
Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer
Læs mereMønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen
Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen Pointer fra Elsborgs og Høyrup Pedersens forskningsprojekt eller De motiverende kvaliteter i det folkeoplysende læringsrum - set i et best practice-perspektiv
Læs mereTrivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
Læs mereUddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?
Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereUnge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk
Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne
Læs mereOrdblinde elever i 7. 10. klasse
VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - giski@aarhus.dk Hanne Mette Kristensen - hanpa@aarhus.dk En guldkaramel VIA University College 5. feb.
Læs mereHvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive
Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereSTU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup
STU Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup Hvem er vi? Treårig ungdomsuddannelse Udannelsestilbud for 16-25-årige unge med vidt forskellige vanskeligheder Består
Læs mereBørn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereAspergers, ADHD & Pubertet - en sprængfyldt cocktail
Aspergers, ADHD & Pubertet - en sprængfyldt cocktail Workshop v/ Resilience Annette Dam & Randi Lütkendahl SIKON 2010 Aspergers, ADHD & pubertet - en sprængfyldt cocktail Mange forældre oplever generelt,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereHvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet
Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2
UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereTrivselsrådgiver uddannelsen
Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.
Læs mereHvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo?
Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Work life balance er et af de ord, som vi ofte bruger til at beskrive den rette fordeling mellem vores arbejde og privatliv. Vi
Læs mereErhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed
Erhvervsfaglig differentiering V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed Definition af differentiering på SOSU C Differentiering er en måde at tilrettelægge undervisning på, således at elevernes ressourcer
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereJeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster
Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereMENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH
MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH FORMÅL OG MÅL FOR SUS - PROJEKTET Formål At fremme mental sundhed hos unge og dermed mindske risikoen
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs mereUnge mellem projekter og reality. Selvværd og selvtillid
Unge mellem projekter og reality Selvværd og selvtillid Unges rum A. Du skal selv vælge. Selvstændighed og egne valg som omdrejningspunkt i opdragelse B. Unge opsøger kanter del af identitet. Udødelighed
Læs mereSociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
Læs mereJeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om
INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereMål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan
Læs mereFamilien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.
På vej i Børnehave Målet er, at vi sammen med jer arbejder for, at skabe en rød tråd i dit barns liv, hvor helhed og sammenhæng skal sikre trivsel ved overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave.
Læs mereRelationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.
Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles
Læs mereArbejdsmiljøkonferencen 2008
Arbejdsmiljøkonferencen 2008 Mentoring udvikling af menneske eller virksomhed Om udvikling af nye og eksisterende mentorordninger Indhold 1. Hvilke ingredienser skal der til, for at skabe den bedste mentorordning
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereMentor for socialt udsatte. Tom Thinggaard Pedersen
Mentor for socialt udsatte Tom Thinggaard Pedersen Indhold oplæg Kort om mig Mentorordningens historie i Danmark Baggrunden for bogens tilblivelse Bogens indhold Værktøjskassen Kort om mig! Grundfos A/S
Læs mereResumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk
Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs meregladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser
Læs mereApril Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO
April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer
Læs mereFra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!
Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mere