Inklusionens paradokser normaliseringspolitik og diagnosens privilegier?

Transkript

1 Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet Inklusionens paradokser normaliseringspolitik og diagnosens privilegier? Årskonference 2012: Foreningsfællesskabet Ligeværd, Vingstedcentret 9. november Inklusion fra pædagogisk ideal til politisk krav 2. Diagnosernes himmelflugt det nye neuroparadigme 3. Læringsmiljøer for en mere ufornuftig pædagogik? 4. Mellem inklusion og eksklusion udfordringer

2 Inklusion Ordet inklusion kommer af latin inclusio 'indespærring', af includere 'indelukke' Inklusion, i metallurgien en lille indeslutning af umetallisk karakter i et stykke metal. Det kan fx være silikatslagger (0,01-1 mm) i stål eller mangansulfider (0,01-0,1 mm) i støbejern. (Gyldendals Den Store Danske åbne Encyklopædi)

3 Søren Langager. DPU, Aarhus Universitet Inklusionens dobbelttydighed ENTEN ELLER Den horisontale inklusionslogik * ude-inde perspektiv * det nivellerede fællesskab (reformpædagogisk ideal) Den vertikale inklusionslogik * oppe-nede perspektiv * det hierarkiserede fællesskab (aktuel politisk tendens)

4 Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet Skoleområdet Det skal regeringen levere: - Regeringen vil justere vejledningsmaterialet, så det klart fremgår, at specialundervisning ikke kan tildeles alene på baggrund af en diagnose. (Nyhedsbrev fra KL s bestyrelse, juni 2010) Det mener Rejseholdet: - Hovedparten af elever i specialklasser og specialskoler skal tilbage i folkeskolen. (Rejseholdet 360 graders eftersynet, anbefaling 6))

5 Søren Langager, DPU/AU Fra den lille til den store inklusion -den individualiserede inklusionspolitik IPS (Individual Placement and Support) HF (Housing First) SKP (Støttekontaktperson) BPA/IL (Borgerstyret Personlig Assistance/Independent Living) PA (personlig assistance) UM (ungementorer/konsulenter/agenter) UA (undervisningsassistenter)

6 Søren Langager. DPU, Aarhus Universitet Indsat, udsat eller uset sociale positioner Inde i cirklen - socialt nærvær - fællesskab - INDSAT Ude på hjørnet - social handlen - individualitet - UDSAT Nede langs linien - social passivitet - alenehed - USET

7 Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet Fra handleplaner til udredningsskemaer (udkast) * Fra hvad kan vi fagligt give dig (maksimalisme/pædagogik) til hvad har du udredt behov for? (minimalisme/omsorg) * Diagnose = klinisk udredning * Voksenudredningsmetoden/funktionsevnebeskrivelse = social forvaltning

8 Søren Langager, DPU Voksenområdet: 12 principper for økonomisk styring af de specialiserede sociale tilbud på voksenområdet Princip nr. 8: Vurdér hvordan diagnoser skal håndteres En bestemt diagnose giver ikke automatisk ret til et bestemt tilbud det er væsentligt, at kommunen indgår i kritisk dialog i forhold til hver enkelt diagnosticeret, og selv foretager en vurdering af, hvorvidt den enkelte har behov for et tilbud og i givet fald hvilket tilbud. (KL 12 principper, 2010, side 12)

9 Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet I dag er to tredjedele af de anbragte børn og unge diagnosticerede og medicinerede. For 7 år siden var ingen af de anbragte diagnosticerede. Det er den udvikling, som Skole-og behandlingshjemmet Orøstrandhar været en del af... En betydelig udvikling af socialpædagogikkens anvendelse af diagnoser, og dermed medicin, er blevet hverdag. (Tore Kargo (2011). Den medicinerede døgninstitution en ny virkelighed)

10 Søren Langager, DPU Diagnosernes himmelflugt ADHD som eksempel Inden for ADHD området er registreret mere end en tidobling af antal personer i behandling med medicin (Ritalino.l.) mod ADHD på ti år og omfatter nu mere end personer (Lægemiddelstyrelsen 2012) Blandt årigeer antal personer i behandling mod ADHD steget med 5.500% gennem de seneste ti år (Lægemiddelstyrelsen 2011) ADHD-foreningenanslår, at der i dag er personer, der lider af ADHD-foreningenanslår, at der i dag er personer, der lider af ADHD (Worning 2010)

11 Søren Langager, DPU Diagnosernes himmelflugt (fortsat) Inden for autismespektrumforstyrrelser (ASD) er antallet af personer med denne problematik steget fra omkring i 1997 til i dag en stigning på knap 70 % på 15 år (Socialstyrelsen 2012). På voksenområdet er der på 8 år sket en stigning i antallet af nye borgere i kontakt med den regionale psykiatri på mere end 40 % i perioden (DSI 2011:7). Blandt børn og unge på grænsen til psykiatrien, men uden en egentlig klinisk diagnose er en stigning i antallet, der får ordineret antidepressiv medicin (SSRI/ Lykkepiller ) de sidste 8 år: For årige er stigningen 170 % for årige er stigningen 148 %. I alt drejede det sig i 2010 om personer, herunder mellem 13 og 24 år (Lægemiddelstyrelsen 2012)

12 Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet Gråzonebørn eller Bogstavbørn? ADHD som det grundlæggendeproblem, som skaber andre lidelser, dvs. giver tillægsdiagnoser eller ADHD optræder side om side med andre lidelser, hvor det er selvstændige lidelser, som ofte optræder samtidigt.. (Sindø 2009)

13

14 Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet Medikaliseringens dilemma Børn og unge med ADHD har i omkring 80 % af tilfældene associerede vanskeligheder i form af adfærdsforstyrrelse, angst, lavt selvværd, ringe social kompetence m.m. Disse associerede vanskeligheder bedres ikke eller kun i ringere grad af centralstimulantia. (Trillingsgaard m.fl. 2009:5).

15

16 Søren Langager, DPU Det ændrede diagnostiske fokus - fra enten-eller til mere eller mindre (spektrumkarakteristikken) - opløsning af skellet normalitet og sygdom (normal/anormal) - fra helbredelse til velvære/wellness (ikke fra dårligt til godt, men fra én tilstand til en bedre)

17 Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet At overkomme mere det fysisk produktive arbejdsfællesskab Reelt erfaret frivillighed (have mulighed for at kunne, men ikke at skulle) Aktiv deltagelse i et fællesskab (opleve påskyndelsen for det, der er ydet, hvor lidt det end måtte være kunstens at skrælle en kartoffel på en formiddag ) Indlejrede forventninger (det er ethvert menneske iboende gerne at ville kunne overkomme lidt mere) CASE Fountain House: Selvfølgelige forventninger

18 Søren Langager, DPU/AU Plads til at fejle - et kreativt læringsmiljø for sårbare og udsatte unge - stjernerne og vandbærerne i samme uddannelsesmiljø ( plads til forskellighed ) - det æstetiske som rum for individuelle symbolske løsninger af psykiske konflikter - det performative som erfaring med at tage scenen CASE: AFUK et læringsmiljø for sårbare og udsatte unge (produktionsskole)

19 Søren Langager, DPU/AU Fornuftspædagogikkens grænser - et læringsmiljø for autister (UDKAST) - Højintensiveog lavintensivelæringsforløb - Kul&diamant strategien - Deadlinebevidsthed CASE: Specialisterne STU et læringsmiljø for ASD/Aspergere

20 Søren Langager, DPU Inklusionens dilemmaer: Erkendt eller anerkendt? - At være social : - Socialt kodekendskab (socio-kulturelle normer og konventioner) - Social indstilling (opmærksomhed på andre, indordning under fællesskabet) - At blive social : - Social attraktivitet (tilvalgt af andre) - kunne noget særligt ( færdigheder ) - give noget til fællesskabet ( kreativitet ) - fleksible handlemåder ( netværk )

21 Søren Langager, DPU, AU SMS-kultur I gennemsnit sender og modtager de unge piger og kvinder sms er om ugen. Dvs. ca. 500 om dagen eller en besked hvert syvende minut. Nogle piger i undersøgelsen var nede på 200 om dagen, men ikke mindre. (ReD Associates, citeret i Information den ) Twitter-kultur Da Obamasvalgsejr blev annonceret kom der storm på hans Twitter opdateringer hvert femte minut eller i minuttet. (Dr.dk )

22

23 Søren Langager. DPU, Aarhus Universitet Sociale processer den sociale interventions mål Eksklusionsdynamik - Etiske fællesskaber - indsat Inklusionsdynamik - Æstetiske fællesskaber - udsat Integrationsdynamik - Juridiske fællesskaber - uset

24 Søren Langager, DPU Mellem inklusion og eksklusion på vej mod nye grænsesætninger? 1. Resursekamp - nye aktører på banen 2. Ansvarsplacering - ansvar for sig selv versus biologisk skæbne 3.Ingenmandsland - når mindre på samme tid bliver for lidt og for meget