Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet



Relaterede dokumenter
Stigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til?

Det økonomiske opsving har ikke sat det store aftryk på boligejernes investeringsplaner

Boligkøbernes ønskeseddel: Beliggenhed vigtigst men også andre ønsker presser sig på

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Den danske sommerhusejer

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet

Udgiver. 5. december Redaktion Liselotte Ravn Bærentzen Realkredit Danmark Strødamvej København Ø Risikostyring

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

6. juni Redaktion Økonom Sonia Khan Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle København Ø Risikostyring

Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk

Status på andelsboligmarkedet

Fremgang på boligmarkedet sender friværdierne til vejrs

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Store forskelle i boligejernes syn på afdrag og boliggæld

Ansvarlige eller uansvarlige boligejere? Afdragsfrihed er langt fra ensbetydende med en afdragsfri boligfinansiering

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere

Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller?

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Lavere aktivitet af forældrekøb for første gang i flere år

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Har danskerne vendt ryggen til FlexLån?

Andelsboligforeningerne mindsker risikoen i lånevalget - og i endnu højere grad end boligejerne

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Flexlånere sparer fortsat penge

29. mar Redaktion Økonom Sonia Khan Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle København Ø Risikostyring

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Vores anbefaling: Udnyt den lave rente

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Fup eller fakta går det bedre på boligmarkedet?

Hovedkonklusionerne i vores analyse er:

Status på andelsboligmarkedet

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Friværdiernes fordeling status primo 2009

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

FlexLife er mere end bare 30 års afdragsfrihed

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Energimærkning og boligøkonomien

Den danske sommerhusejer anno 2017

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:

Nye retningslinjer betyder nye tider for afdragsfrie lån

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Konverteringsoverblik overvejelser og anbefalinger

. Danske virksomheder har haft vidt forskellig tilgang til de senere års rentefald

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Vi runder snart 6 års fremgang på boligmarkedet men hvordan ser opturen ud i et historisk perspektiv?

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

Velkommen til verdens højeste beskatning

Hver gang en ny obligation bliver åbnet og tilbudt til vores låntagere, dukker den samme advarsel op: Pas på indlåsningseffekt!

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån?

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

Sommerhusmarked på kurs mod skrøbelig prisstabilisering

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Fremgang på boligmarkedet i landdistrikterne

Priserne på andelsboliger holder skansen

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skal du eje eller leje sommerhus?

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen?

Historisk store konverteringsbølger vil give et skub frem til aktiviteten i dansk økonomi men effekten bør ikke overgøres

Markedsanalyse. 25. maj 2018

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere

Indkomstkravet til boligkøb fortsætter med at falde

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet -

Forældrekøb er investering i nytteværdi ikke i kroner

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

friværdi guide Her får du den største Oversigter Top ti og bund ti over friværdi 1sid8er Juli Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi

Friværdierne i bedring

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Attraktiv økonomi i forældrekøb men udgangspunkt for køb bør være nytteværdi og sund privatøkonomi

Transkript:

14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende viser det sig, at danskerne især drømmer om oplevelser i forbindelse med rejser eller ny bolig eller forbedringer af eksisterende bolig. Resultatet er vist i nedenstående figur 1. Figur 1: Hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? 5 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk 4 4 3 Note: Der har været mulighed for at markere to ting i undersøgelsen. Derfor summer det til mere end 100 % Cirka 45 % af danskerne vil gerne prioritere rejser, hvis der er plads i budgettet. Udgiver Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring Ansvarshavende Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ønsker i forhold til boligområdet drejer sig især om køb af bolig, hvor næsten hver fjerde dansker drømmer om at få plads til dette i budgettet. Det kan være både den første ejerbolig, en større bolig, der kan rumme hele familien, eller boligen til den 3. alder. Der er dog også mange danskere, der er godt tilfredse med deres eksisterende bolig, men enten mangler plads eller ønsker at opdatere boligen ved eksempelvis at lave energiforbedringer, nyt køkken eller badeværelse. Næsten hver femte dansker har drømme, der går i retning af ombygning eller tilbygning af boligen. 1

Endelig er der en lille andel af danskere, der på sigt ønsker at få råd til et sommerhus, men her er andelen nede på kun 4 %. Det er måske en anelse overraskende set i lyset af, hvor mange danskere, der egentlig ejer sommerhus, men omvendt afspejler det formentlig også, at ens primære bolig fylder mere i den daglige bevidsthed. Ser man på boligområdet som helhed, er det næsten hver anden dansker, der har drømme omkring køb af bolig, ombygning/tilbygning eller køb af sommerhus. Det understreger med al tydelighed, hvorfor boligstoffet generelt fylder godt op i mediebilledet. Endelig er bilen også et ønske, der går igen hos en del danskere. Godt hver femte dansker drømmer således om bil eller at udskifte bilen med en lidt bedre model. Ellers er det måske lidt overraskende, at næsten hver femte dansker ikke har de store investeringsdrømme i den private økonomi. Det kan være en afspejling af, at en del danskere har så god en privatøkonomi, at der generelt er råd til at opfylde hovedparten af de ønsker og behov de har. Endelig kan der også være danskere, der generelt ikke gør sig de store tanker på disse områder, og bare tager tingene som de kommer. Det kan dermed også være vanskeligt på stående fod at have en klar holdning konfronteret med en undersøgelse som denne. Boligdrømmene afhænger især af alder Hvor ønsker om plads i budgettet til rejser går igen på tværs af køn, alder og geografi, er der en markant forskel på boligområdet, hvor de ønskede investeringer især afhænger af, hvilken fase man er i livet. Det er både hos mænd og kvinder, hvor boligen ofte fylder en del af de privatøkonomiske drømme, og det gør sig især gældende hos den yngre del af befolkningen. 46 % af de adspurgte i alderen 18-34 år har således ønsker om større investeringer i en bolig, hvis økonomien tillader det, mens det kun er 10 % i alderen 55-74 år. Figur 2:Ønsker om køb af bolig er især en drøm hos de helt unge 5 4 Drømme om større investeringer - køb af bolig 4 3 Kvinde Mand 18-34 35-54 55-74 2

Dette resultat er næppe en overraskelse for mange. For mange danskere i alderen 18-34 år vil der være et helt naturligt ønske om at få råd til en fast base i tilværelsen eller alternativt en lidt større base, hvis der er kommet børn til, og pladsen i boligen er blevet lidt trang. Herefter mindskes drømmen om ny bolig i takt med, at alderen stiger, da man allerede har etableret sig og slået mere eller mindre permanente rødder i det område, man nu har bosat sig i. Hvor det yngre segment i første omgang prioriterer at få råd til selve boligen, så fokuserer cirka mellem hver fjerde og hver femte i alderen fra 35-54 år og 55-74 år, at få plads i økonomien til ombygning af boligen eller lave en tilbygning til boligen. Det skal netop ses i lyset af, at mange i disse aldersgrupper som før nævnt har slået rødder i et område, og er godt tilfredse med placeringen af deres bolig. I stedet er ønsket, at få tilpasset boligen til de behov og ønsker man har. Det kan være at få mere plads til hele familien via en tilbygning eller at dele af boligen trænger til renovering eller en opdatering til en mere tidssvarende stil. Figur 3:Drømme om ombygning/tilbygning fylder ikke så meget hos det yngre segment Drømme om større investeringer - ombygning af bolig/tilbygning til bolig Kvinde Mand 18-34 35-54 55-74 De forskelle i drømme vi ser på tværs af aldersfordelingen, genfinder vi også på tværs af indkomstforskelle. Det er ikke så overraskende, da der normalt er en sammenhæng mellem indkomster og alder. Indkomsterne vil således op til en vis grænse være stigende med alderen. Dem med højere indkomster drømmer i højere grad om tilbygning/ombygning af boligen, da de i videre udstrækning allerede har haft økonomien på plads i forhold til køb af bolig, jf. Figur 4. Ser vi på et segment som studerende/lærlinge/elevplads, hvor der normalt ikke er så meget plads i økonomien, er det hele 52 %, der drømmer om investering i en bolig. 3

Figur 4:Drømme i forhold til boligen afhængig af indkomstforhold 6 Drømme om større investeringer efter samlet husstandsindkomst, % Bolig 5 4 Tilbygning/ombygning Studerende etc. Under 300.000 kr 300.000-699.999 kr 700.000 kr og derover og til dels geografien Det geografiske udgangspunkt spiller også en betydende rolle for boligdrømmene. Især i Region Hovedstaden drømmes der om investeringer i ny bolig, hvor næsten hver tredje indbygger har dette punkt højt på ønskelisten. Det er en markant forskel i forhold til eksempelvis Region Nordjylland, hvor tallet kun er på 16 %. Disse forskelle på tværs af landet skal formentlig henføres til boligprisniveauerne, hvor det i en vis udstrækning er en større udfordring at få fodfæste på boligmarkedet i Region Hovedstaden i forhold til andre områder af landet. Til gengæld er der en relativ mindre andel i Region Hovedstaden, der udtrykker ønske om tilbygning/ombygning i forhold til andre områder af landet. I undersøgelsen svarer 16 % i Region Hovedstaden, at de drømmer om tilbygning/ombygning mod eksempelvis 22 % i Region Sjælland. Det er egentlig lidt bemærkelsesværdigt med tanke på, at kvadratmeterpriserne er høje i hovedstadsområdet. Set ud fra en snæver privatøkonomisk betragtning kan tilbygning/ombygning således ofte bedre betale sig i dyrere boligområder frem for billigere områder, da lønudgifter og materialeomkostninger ikke afviger i større omfang på tværs af landet. Resultatet kan måske afspejle, at boligudgifterne i forvejen spiser en relativ større andel af budgettet i hovedstadsområdet, og at nogle boligejere derfor holder lidt igen med yderligere investeringer i boligen. En anden forklaring kan være, at der er en relativ større andel i hovedstadsområdet, der bor i lejlighed, hvor eksempelvis renovering af tag eller tilbygning ikke indgår i overvejelserne. Endeligt er det selvfølgelig også værd at huske på, at der i sagens natur altid er usikkerhed forbundet med disse undersøgelser, og man skal passe på med for hårde tolkninger af resultaterne. 4

Figur 5 :I Region Hovedstaden ønsker en relativ større andel at få råderum til ny bolig 3 Drømme om større investeringer efter regioner, % Bolig Tilbygning/ombygning Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Realkredit Danmark har udarbejdet publikationen alene til orientering. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge obligationer eller i øvrigt optage realkreditlån. Publikationens informationer, beregninger, vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens egen vurdering af, hvorledes der skal disponeres. Efter Realkredit Danmarks opfattelse er publikationen korrekt og retvisende. Realkredit Danmark påtager sig dog ikke noget ansvar for publikationens nøjagtighed og fuldkommenhed eller for eventuelle tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af publikationen. 5