Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm

Relaterede dokumenter
Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering

Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015

Dosis og dosisberegninger

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm Herlev

Medicinsk fysik. Side 1 af 11 sider

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI

Strålebeskyttelse helsefysik

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling

Personalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling

Forskrift for håndtering/bortskaffelse af radioaktivt affald.

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven

Sundhedsrisiko ved radon

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

Dosis til øjets linse

Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling

Artikel 4 Definitioner [Sorteret efter det danske alfabet] [Det viste nummer angiver nummeret af definitionen i den originale engelske tekst]

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg

Risø-R-677(3. udg.)(da) Kursus i helsefysik. Per Hedemann Jensen, Bente Lauridsen Jens Søgaard-Hansen, Lisbeth Warming

VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82

anhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard

Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre

Strålings vekselvirkning med stof

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm Herlev

Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker

Marie og Pierre Curie

Intern dosimeteri. Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University College September 2008

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER

Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre

Absorption af γ-stråler i vand og α-strålers flyvelængde i et tågekammer

A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2011 Teknik og strålebeskyttelse

STRÅLEBESKYTTELSE. Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur

Grundlæggende helsefysiske begreber og principper

Røntgenkilder lovgivning mv.

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm Herlev

A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2012 Teknik og strålebeskyttelse

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Måling af niveau og densitet med radioaktiv stråling.

Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX

Radon den snigende dræber. Bjerringbro 28. nov. 2018

Bachelorprojekt: Gennemgang af kendte effekter af ioniserende stråling

Røntgenfysik. Vekselvirkning mellem materiale og røntgenstråling. Birgitte Hinge 03. September (Hans Bomholt Rasmussen) Ansv. fysiker for HeMidt

Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling 1)

VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

II PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne

strålingsguiden Ioniserende stråling

Almen Helsefysik. Formelsamling DD-R-18(DA)

Henrik Loft Nielsen og Helge Knudsen HELSEFYSIK

Betingelser for Drift (BfD) for ASTRID2 accelerator- og lagerringsfacilitieter ved ISA, Centre for Storage Ring Facilities, Aarhus Aarhus Universitet

Av min arm! Kapitel 1. Røntgenstråling til diagnostik

Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker

Bortskaffelse af radioaktivt affald August Krogh Bygningen (AKB)

Isotopafkast og filterrum, strålehygiejne

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Strålings vekselvirkning med stof

Marie og Pierre Curie

Grundlæggende helsefysiske begreber og principper

Sikkerhedskursus ved MBG

Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv. Hanne N. Waltenburg

Medicinsk Fysik. Fysiklærerdag på Aarhus Universitet 23. Januar 2004

Nuklearmedicin PET og nye sporstoffer

Fysik A. Studentereksamen

Håndholdte strålingsgeneratorer. Vejledning

Håndholdte strålingsgeneratorer. Vejledning

REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE

Tc-99m GENERATORER OG ELUATER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER

Overordnede principper for sikkerhed og miljø

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1)

Safety regulations or Radiation protection 26/04/2016

? Hvor er du? AMO ved MBG. Evakuering. Evakuering. Evakuering - samlepladsleder. Evakuering - evakueringsleder

Hvordan ioniserende stråling påvirker menneskers sundhed

Berøringsfri måling med radiometrisk måling niveau- og densitetsmåling INSA 1 / 14

Helsefysik. Indhold. Bioanalytikeruddannelsen VIA University College. Oktorber Eval Rud Møller 1. Helsefysik, hvad, hvorfor og hvordan.

Selvafskærmende strålingsgeneratorer. Vejledning

side 1. Dosis. May-Lin Martinsen. UDDANNELSER I UDVIKLING

En mindre del af kroppen kan også bestråles. Så vil dosis være højere, fordi massen af kropsdelen er mindre end hele kroppen.

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009

Opdagelsen af radioaktivitet

Udkast til bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling

Dansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer

Orientering om kosmisk stråling Juni 2012

Opgaver til: 9. Radioaktivitet

Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1)

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Lovtidende A Udgivet den 3. februar Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1) 2. februar Nr. 84.

Formelsamling. til nuklearmedicinsk isotopteknik og kinetik

Acceleratorer i industrien

Eksamen i fysik 2016

Hiroshima synopsiseksamen i biologi og dansk

Transkript:

Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm

To slags stråling: Partikler Fotoner (hvor kommer fotonerne fra?)

Hvor kommer fotonerne fra Fra kernen (g-stråling) - undertiden delayed (metastabile nuklider, fx 99m Tc, 81m Kr) Fra elektron systemet - karakteristisk røntgenstråling e.g. 201 Tl Annihilationsfotoner efter b + -henfald - altid 2 * 511 kev på en ret linie men en foton er en foton er en foton uanset oprindelse

Hvor kommer partiklerne fra I forbindelse med kernereaktioner kan der udsendes diverse partikler, p, n, α, b +/-, I forbindelse med atomkernes radioaktive henfald udsendes der i nogle tilfælde diverse partikler, α, b +/-,

To slags (ioniserende) stråling: Partikler: Taber energi i mange små stød har kort (og veldefineret) rækkevidde Tommelfingerregel for elektroner (+/-): Rækkevidden i cm (i vand/væv) er < end ½ * energien i MeV D.v.s. 511 kev β + har R ½*½ cm (betydning for PET opløsning) Fotoner: En stråle af fotoner svækkes eksponentielt Beskrives ved attenuationskoefficient eller ved halveringstykkelse (halvværdilag, HVL)

Absorption: (Fotoelektrisk effekt) g e - Compton spredning: E g e - q Parametre E and q g E (<E) $2002

Attenuation absorption g e - Monoenergetisk, parallelt beam af fotoner spredning ingen vekselvirkning E g e - g q Attenuation = Absorption + spredning $2002

Lineær attenuations koefficient: m I 0 x I 0 * e -mx absorberet Narrow geometry Broad geometry spredt detekteret Attenuation = Absorption + Scatter m total = m abs + m scatter $2002

Exponentiel va: m I 0 x I 0 * e -mx absorberet Narrow geometry Broad geometry spredt detekteret Attenuation = Absorption + Scatter m total = m abs + m scatter $2002

Lineær attenuations koefficient: m I(x) = I 0 * e -mx - x i cm, m i cm -1 HVL = ln(2)/m ~ 0.7 / m Attenuation ved 140 kev: Vand : 1 cm ~ 15% HVL ~ 5 cm (m ~ 0.15 cm -1 ) Bly : 0,1 mm ~ 7% HVL ~ 0,3 mm (m ~ 27 cm -1 ) Attenuation ved 511 kev: Vand : 1 cm ~ 9 % HVL ~ 7,3 cm (m ~ 0,096 cm -1 ) Bly : 1 cm ~ 83 % HVL ~ 0,4 cm (µ ~ 1,78 cm -1 )

Vi skal beskytte os mod Extern stråling Intern stråling Afstand Tid Afskærmning Undgå: indtag indånding hudkontakt

Afstandskvadratloven Dosis er proportional med 1/r 2 (N.B. punktkilde) eller: Dobbelt afstand = en fjerdedel dosis 10 gange afstand = reduktion til 1% Morale: Brug pincetter og tænger!

Afstand Dosishastigheden aftager/stiger med kvadratet på afstanden (1/r 2 ) Dosishastighed til Thomas: D 0,10 m = 100 Dosishastighed til Flemming: D 0,50 m =? D 0,50 m = D 0,10 m x (R 0,10 m /R 0,50 m ) 2 = 100 x (0,10 m/0,50 m) 2 = 100 x 1/25 R 0,1 m R 0,5 m Punktkilde D 0,10 m =100 D 0,50 m = 1/25 = 4

Tid Dosis er proportional med tiden for stråleudsættelsen Det handler om planlægning... - have alt udstyret parat - vide, hvad der skal gøres - udføre arbejdet så hurtigt som forsvarligt

Afskærmning Afskærm så vidt muligt ved kilden Brug tilstrækkelig afskærmning ( tilstrækkelig = fysikeropgave?) det er godt at regne men nødvendigt at kontrolmåle Pas på ustabile opstablinger! Der findes andre risici end stråleskader!

Nogle taleksempler halveringstykkelse i bly for Tc-99m: < 0.4 mm 4 mm bly skærmer > 1000 gange (10 halveringer) 8 mm bly skærmer > 1 million gange men er kun ca. 1 halveringstykkelse for Mo-99 dosishastighed fra glas med 50 GBq Tc-99m: 500 msv/min på overfladen 1 msv/time i 1 m afstand (uafskærmet) < 1 µsv/time i 1 m, afskærmet med 4 mm Pb

Nogle taleksempler Halveringstykkelse i bly for F-18: ~ 4,1 mm 5 cm bly skærmer > 1000 gange (~ 10 halveringer) Dosishastighed fra glas med 50 GBq F-18: 8 msv/time i 1 m afstand (uafskærmet) ~ 1 µsv/time i 1 m, afskærmet med 5 cm Pb

Grundlaget for strålebeskyttelsen: Berettigelse Optimering Dosisgrænser

International Commission on Radiological Protection ICRP Publication 60 (1990): Grundlæggende anbefalinger anvendelsen skal være berettiget (fordele skal opveje risici) alle stråledoser skal holdes så lave som rimeligt opnåeligt under hensyntagen til økonomiske og øvrige samfundsmæssige forhold ingen personer må modtage doser, der overstiger dosisgrænserne 1.6.00 Generel/SIS

Strålebeskyttelse mod hvad? Deterministisk akut Stokastisk (senskader) tærskelværdi sværhedsgrad vokser med dosis Fx (stråle)forbrænding, katarakt, skade på knoglemarv ingen tærskelværdi sværhedsgrad uafhængig af dosis RISIKO vokser med dosis fx leukæmi, mammacancer,... genetiske skader

Deterministisk - Stokastisk dage / uger/ måneder 5 50 år risiko risiko 100 % dosis dosis grad af skade grad af skade Fig. fra SIS dosis dosis

Stråling Oprindelige molekyler Ionisering Ionisering Frie radikaler Ændrede molekyler Reparation Ingen reparation eller fejlreparation Normal celle Mutant celle Død celle

Dosisgrænser for erhvervsmæssigt stråleudsatte Formålet med at fastsætte dosisgrænser: 1. at forhindre forekomsten af deterministiske skader Årlig dosisgrænse 500 msv for øjenlinsen dog 20* msv 1.6.00 Generel/SIS

Dosisgrænser for erhvervsmæssigt stråleudsatte 2. at begrænse forekomsten af stokastiske skader Årlig dosisgrænse 20 msv Efter en meddelt graviditet: Dosis til fostret mindre end 1 msv 1.6.00 Generel/SIS

Absorberet dosis Angiver absorberet energi i det bestrålede materiale Enhed: J/kg Særlige navn for absorberet dosis er gray (Gy) 1 gray = 1 Joule pr. kg (J/kg)

Hvor er vi, og hvor vil vi gerne hen? Fysisk Biologisk Risikovurdering Absorberet Ækvivalent Effektiv dosis dosis dosis

Ækvivalent dosis (H T ) Sievert (Sv) H T = Strålevægtningsfaktorer x Absorberet dosis (middel dosis) H T = w R D T,R

Strålevægtningsfaktorer Betegnes med w R -Enhed: Ingen Enhed Type of radiation Energy range Radiation weighting factors w R Photons All energies 1 Electrons All energies 1 Protons > 2 MeV 5 Neutrons Alpha particles < 10 kev 10 kev-100 kev 100 kev-2 MeV 5 10 20 All energies 20

Effektiv dosis (E) E = Ækvivalent dosis x vævsvægtningsfaktor E = w T H T Bliver målt i sievert (Sv)

Vævsvægtningsfaktorer (w T ) Organ or tissue W T Gonads 0,20 Lung 0,12 Red bone marrow 0,12 Stomach 0,12 Colon* 0,12 Thyroid 0,05 Liver 0,05 Oesophagus 0,05 Breast 0,05 Bladder 0,05 Skin 0,01 Bone surface 0,01 Remainder 0,05 * Colon is here taken to be synonymous with lower large intestine

Dosimetrienheder Aktivitet Materiale Biologisk væv w R Navn Aktivitet Absorberet dosis Ækvivalent dosis Strålevægtningsfaktor Vævsvægtningsfaktor Effektiv dosis Forkortelse A D w R H T w T E Enheder becquerel, Bq 1 Bq = 1 dps* gray, Gy 1 Gy = 1 J/kg Sv/Gy sievert, Sv 1 Sv = 1 J/kg Ingen enhed sievert, Sv 1 Sv = 1 J/kg *dps = disintegrations per second

Risikofaktor 0,00005/mSv Statistisk set betyder det at: 100 000 bestrålet med 1mSv 5 dødsfald 4mSv/dansker/år 1000 dødsfald/år i DK Dosis på 6mSv 0,03 promille risiko for at udvikle dødelig cancer Svarer til: 5 dages kanoferie 60 år gammel i 4,5 dag 20 flasker vin 15 pakker Cigaretter

Nøgleord fra lovgivningen Sortering Henfald Dosishastighed (maks. 5 µsv/h) Maks. mængde aktivitet pr. kg affald

Aktivitetsmængde (MBq) Derfor er sortering vigtig!! 1000,00 100,00 10,00 1,00 0,10 0,01 0 24 48 72 96 120 Tid (timer) Tc-99m In-111

Sortering og henfald Starter i laboratoriet Ideelt en bøtte pr. isotop Kræver affaldsrum, hvor et passende antal bøtter kan stå til udsmidning/henfald Gerne ekstra affaldsrum, hvor bøtter kan køres til langtidsopbevaring Husk passende afskærmning

Dosishastighed (maks. 5 µsv/h) Maks. mængde pr. kg affald Hvordan sikrer man det i praksis? Dosishastighed kan måles, men Dosishastigheden må på intet punkt af emballagens overflade overstige 5 µsv/h Aktivitet pr. kg affald, kan også være svært at praktisere Aktivitetsmængden i hver sæk må ikke overstige grænseværdier på 5, 50 og 500 MBq for henholdsvis radionuklidgruppe 2, 3 og 4