Storebæltsbroen og marsvin

Relaterede dokumenter
Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?

Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige.

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Femern Bælt Faste forbindelse

Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.3. Undervandsstøj i danske farvande status og problemstillinger i forhold til økosystemer

Storstrømsforbindelsen. Vejforum 4. dec Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet

Kumulative påvirkninger

Høreskade, tinnitus og hyperakusis hos musikere. Søren Peter Lund NFA

Temadag om luft som varmekilde Mandag den 12. november 2018 Fjernvarmens Hus Merkurvej 7, 6000 Kolding

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Ankestyrelsens principafgørelse U-5-01 om anerkendelse - ulykkestilfælde - akustisk traume - alarm - hyl - høreskade - tinnitus - arbejdsskade

Lidt om lyd - uden formler

Lyd og akustik i lærende miljøer

Måling af støj fra to vindmøller af typen SWT i Setting -5 db ved Søby, Tåsinge

Matematik B. Højere handelseksamen. Tirsdag den 26. maj 2015 kl hhx151-mat/b

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd

Teknisk Notat. Støj fra miniventilatorer Type MicroVent 2-8. Udført for InVentilate. TC Sagsnr.: T Side 1 af

DE FØRSTE OG DE NÆSTE FEM ÅR MED ULV I DANMARK. hvad er sket? hvad kommer til at ske? Hvad skal der gøres?

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr ved Rødby

PRESSEBRIEFING. Mikkel Hemmingsen, Adm. Direktør, Sund & Bælt A/S

NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet

Bekendtgørelse om skibsmeldesystemet BELTREP og sejlads under Østbroen og Vestbroen i Storebælt 1)

DELTA Testrapport. Miljømåling - ekstern støj. Dokumentation af støj fra Solid Wind Power SWP-25 husstandsvindmølle. Udført for Solid Wind Power A/S

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn.

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

HAC telefon testrapport

Støjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger og noget om mindre støjende overfladebehandling. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet

Vores logaritmiske sanser

Projektoversigt (opdateret april 2014)

Lavfrekvent støj fra store vindmøller

Præsentation af miljøkonsekvensrapport

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 14

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 15

Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle. Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm. Miljømåling Ekstern støj

5. Miljømæssige konsekvenser af de danske landanlæg

Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark

DREAM I SLANKT DESIGN

VURDERING AF EFFEKTER AF UNDERVANDSSTØJ PÅ MARINE ORGANISMER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016

STORSTRØMSBROEN STØJBEREGNING- PRÆFABRIKATIONSPLADS (10HA) I NAKSKOV

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN FØLSOMHEDSANALYSE

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

På tur Vores farvand. Kerteminde Kajakklub. Vores farvand. Version: På tur Side 1 af 5

Modul Generaleftersyn Rapportnavn: Oversigt over tilstandskarakterer Dato: Revision: C Side: 1 af 6

VEKSELSPÆNDINGENS VÆRDIER. Frekvens Middelværdi & peak værdi (max) Effektiv værdi (RMS) Mere om effektiv værdi!

Den nordiske beregningsmetode

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

DELTA Testrapport. Dokumentation af støj fra vindmøllepark ved Hagesholm II. Udført for Vattenfall Vindkraft A/S

Transkript:

30 sept 2010 Storebæltsbroen og marsvin Jacob Nabe Nielsen Jonas Teilmann Signe Sveegaard præsen TATION

Marsvin og broer 2 Teilmann et al.

Visuel barriere Støj Ændrede strømforhold Eksklusion fra habitat Ændring af fødegrundlag Barriere for migration Reduceret energiindtag Øget energiindtag Øget risiko for lokal udryddelse Reduceret overlevelse og reproduktion Øget overlevelse og reproduktion 3

Gl. Lillebæltsbro 4

Frekvens (Hz) NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH Storebælt Skib Tog 135 130 Storebælt pille 36 100 m 2010-09-06 16000 12500 10000 8000 6300 5000 4000 3150 2500 2000 1600 1250 1000 800 630 500 400 315 250 200 160 125 100 80 63 31.5 40 50 25 18 19 20 21 22 23 tid Lydtryk 150 140 130 120 110 100 90 80 70 1/3-oktavniveau (db re. 1uPa) Frekvens Lydtryk (db re. 1 upa rms) 125 120 115 Centroidfrekvens (Hz) 100 110 5 105 18 19 20 21 22 23 Tid 10 18 19 20 21 22 23 Tid Foto: Storebælt A/S

Hørbarhed og maskering Lydtryk (db re. 1 upa) 130 120 110 100 90 80 70 60 Under tærskelen -20-40 Hørbart Baggrund Tog Audiogram 50 40 30 Lydtryk (db) -60-80 100 1.000 10.000 100.000 Frekvens (Hz) -100-120 -140 10 100 1.000 Frekvens (Hz) 6

Hvorfor er barriere-effekten vigtig? 7

Er der en barriere-effekt? 8 Foto: Storebælt A/S

Hvad er en barriere i det hele taget? En struktur, der hæmmer passage Formindsket udveksling Større tendens til at vende om 9

Gradienten i kernel-tætheden 10 5 km

10 km grid 5 km grid N = 74 N = 226 N = 200 N =234 N =142 N =142 N = 214 N = 62 11

10 km grid 5 km grid N = 74 N = 226 N = 200 N =234 N =142 N =142 N = 214 N = 62 12

10 km grid 5 km grid N = 74 N = 226 N = 200 N =234 N =142 N =142 N = 214 N = 62 13

NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH Hvad giver ophav til gradienterne? Individ-baseret model Finskalabevægelser fra datalogger Føde fordelt i punkter Korttids + langtidshukommelse Reaktion på land 14

Eksempler på simuleringer Signifikante gradienter Eneste miljøvariabel er land Hydrografi mangler helt 15

Grisefest i Lillebælt 16

Forekomst af grisefester 17

Konklusion Støj fra Vestbroen er hørbart for marsvin og sæler Barriere kan ikke påvises i satellit-telemetridata Modellering indikerer at fødesøgningsadfærd alene kan forklare rumlig fordeling Særligt interessante hydrografiske strukturer i bælterne Tak til: Fehmern Bælt A/S 18