Resultatet af interview med fase III læger i Region Sjælland Arbejdsgruppen vedr. lægedækning har på baggrund af Praksisplanudvalgets beslutning på mødet den 10. december 2014 gennemført interview med 12 fase III læger i almen medicin, i Region Sjælland. Der er gennemført interview på to forskellige datoer og geografier. Indledningsvist viste det sig svært, at få de indbudte læger til at deltage i interviewsne, men ved et telefonopkald blev det tydeligt, at de meget gerne ville deltage. De fandt, at det var et godt initiativ og sidst afholdte interview var på lægernes initiativ, da det ikke lykkedes os at gennemføre ét ud af de to planlagte dage. Herunder er resultaterne af interviewsne sammenfattet i forhold til den anvendte spørge guide. Fremtiden Syn på Region Sjælland Hvilke tanker gør I Jer om fremtiden for Almen Praksis? Og hvordan ser I Jer selv og Jeres rolle i fremtidens Almen praksis? Praksisudviklingen er super spændende. Vigtigt at vi er medspillere og ikke modspillere. Almen praksis er en integreret del af sundhedsvæsenet og fungerer super godt. Vigtigt at vi arbejder sammen. Synes almen praksis i DK gør det godt. Glad for at have egne patienter man følger kontinuerligt. Måske hele familier/generationer. Du har kendskab til andet end de lægefaglige forhold f.eks. de sociale og psykiske forhold, der har betydning. Og det er styrken i almen praksis i forhold til den øvrige del af sundhedsvæsenet. Vil gerne selv bestemme over fokusområder, instrukser osv. Frygter, at det er regionerne der kommer til at bestemme og at man så bliver ansat. Det er et paradoks, for man kan godt se fordelen ved at være ansat og have de goder der følger med. Men det ligger dybt i almen medicinere også nyuddannede at man skal være selvstændig. Det der trækker i forholdt til at være ansat er de goder der følger med. Det betyder meget at bevare mine patienter. I Sverige har man f.eks. ikke det samme tilhørsforhold til patienterne og de får ikke set så mange patienter, som en praktiserende læge i DK gør. Hvis man var ansat ville man ikke have de det samme ansvarsforhold. Almen praksis er hjørnestenen i sundhedssystemet og dem der samler. Diktafon i uorden og der er derfor ikke optaget under dette emner. Familielægen er truet. Almen praksis bliver større enheder og flere opgaver. Frygt for at almen praksis bliver fremskudt ambulatorium. Bekymring for hvad der kan blive pålagt. Stigende pres fra kommuner og sygehussektoren. Hvad er Jeres syn på Region Sjælland og de forskellige geografiske områder? - Hvad er Jeres syn Region Sjællands større byer og deres befolkning (patienter) - Hvad er Jeres syn på Region Sjællands mellemstore byer som f.eks. Vordingborg og deres befolkning (patienter) - Hvad er Jeres syn på Regions yderområder, som Odsherred, Kalundborg, Stevns, Falster og Lolland og deres befolkning (patienter) Side 1
Geografi Dele af Region Sjælland er udkants Danmark. Det er ikke fordi vi ikke er flytbare, men man flytter ikke bare en læge. Man flytter en hel familie og det er kun muligt at flytte lægen, hvis der ydes hjælp til at finde job til ægtefælle. Det handler også om barrierer. Hvis ægtefælle skal pendle bliver det den tilbageværende (lægen) der skal bringe/hente børn m.m. Tanker omkring de større byer: Det ser svært ud, at nedsætte i udkanten, når man ikke ønsker at ens børn skal være i institution fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Det er et puslespil at få tingene til at hænge sammen. Attraktivt med nedsat patientantal. Det gør at man har en fleksibilitet f.eks. via en fridag om ugen. Nemmere mulighed for at dele ydernummer er noget af det man kan gøre. Nogen af dem, der gerne vil flytte til udkantsområderne er dem der i forvejen har et tilhørsforhold til området. Rasmus: Indrettet os, så vi får en telefonlinje hjem og dermed kan passe telefonen hjemmefra. Man kunne tænke alternativt, så man f.eks. kunne sidde hjemme og visitere. Diktafon i uorden og der er derfor ikke optaget under dette emner. Stor sandsynlighed for nedsættelse i uddannelsesområde. Speciallægedækning og lægevagtsordning er et stort plus for Region Sjælland. Har I geografiske præferencer? Har I krav til afstanden mellem praksis og bolig? Hvad skal der til at I nedsætter Jer i yderområder? - Familie - Job til ægtefælle En halv times transport er acceptabelt. Ved længere transport vil det være med et krav om, at have mulighed for at dele et nummer eller have nedsat patientantal. Men det er ikke drømmetanken med længere transport til gengæld for færre patienter. Det er heller ikke drømmetanken at have praksis i den by man bor. Det er ligeledes et skisma, at man gerne vil have kort afstand mellem bolig og praksis og samtidig ikke ønsker at være læge i den by man bor. Det faglige fællesskab er også vigtigt. Lundby lægerne har satellitpraksis og det virker interessant. Kunne være attraktivt at have forskellige geografiske adresser, at praktisere fra, men transporttiden til og fra satellitpraksis skal være indregnet i arbejdstiden. Er bange for at den nære relation til patienterne forsvinder, hvis man kun er der 1 dag om ugen det er en risiko. Er derfor interesseret i at høre om Lundby lægernes erfaringer. Ved satellitpraksis er det vigtigt, at der er et tilstrækkeligt antal patienter, så lægen kan udfylde sin tid ellers bliver det for dyrt. Og det samme er tilfældet, hvis man bliver nødt til at ansætte klinikpersonale, for at kunne varetage satellitpraksissen. Det samme er tilfældet med rengøring osv. Der er mange praktiske forhold der skal tages stilling til. Problemstilling omkring sygebesøg ved etablering af satellitpraksis. Ikke et problem at man skal flytte sig fysisk for at varetage opgaven i en satellitpraksis. Lægerne er vant til via deres uddannelsen at skulle flytte sig. Side 2
Selvstændig kontra ansat Transporten til og fra satellitpraksis kan indregnes og anvendes som arbejdstid f.eks. ved telefonisk betjening af patienter. Er ikke afvisende overfor satellitpraksis, men det skal hænge sammen og det er bla. økonomisk og fagligt. Man skal ikke føle, at man spilder sin tid. Generelt er økonomi ikke alfa omega. Du kan ikke betale dig fra lægedækningsproblemer. Det vigtigste er, at det hænger sammen med familien. Og alligevel har økonomi en betydning, for hvis du sidder med en masse tunge problemstillinger, men ikke bliver honoreret for at tage dig af dem. Man skal føle sig retfærdigt og fair behandlet. Hvis man føler man kan få det samme for at lave mindre andre steder, så føler man sig uretfærdigt behandlet. Derfor synes man godt om differentieret basishonorering. Attraktivt for lægerne at have praksis i de områder med lette patienterne, men i udkantsområderne får man lov til at være rigtig læge man få lov til meget og har en bred opgaveportefølje. Nord for København er almen praksis et stempelkontor (henvisning til speciallæger). Det er lidet fagligt udfordrende, men økonomisk givtigt. Det er tungere, men sjovere patienter. Max 30 minutters transport er det optimale. Længere transporttid kan accepteres, hvis det er den rigtige praksis med de rigtige kollegaer. Hvis regionen skal trække læger til f.eks. Nakskov skal der være moderne flerlæge praksis. Man vil ikke sidde solo. Drøftelse af lægebus fra KBH til f.eks. Nykøbing ville det kunne rykke lægerne? Ikke entydigt svar. Få, men længere dage i yderområderne kunne godt være en mulighed f.eks. med overnatning i det pågældende område. Glæder sig til at få egne patienter og det kunne være et problem, hvis ikke man er fast tilknyttet praksis. Der er en smertegrænse for hvor langt ned man kan komme i tid og så stadig have føling med patienter. Ikke kun område/by og afstand der er afgørende for om det er muligt at sælge en praksis. Det er også den vare der sælges, som klinik, personale og kompagnoner, der er afgørende. Geografien er helt sikkert meget afgørende, men hvis det er en praksis med flere ældre læger, så er man ikke interesseret. Så skal det være flere yngre læger der køber sig ind/starter samtidig. Det kunne derfor være en ide, at slå et ydernummer mere op i de tilfælde, så man sikre flere yngre læger. Én ung læge køber sig ikke ind i en ældre praksis, men flere unge læger kunne gøre det. Yngre læger er meget fokuseret på netværk og fagligt fællesskab. De fleste er ikke interesseret i, at arbejde/praktisere i samme by, som de er bosat. Andre syntes det er vigtigere om det er den rigtige praksis med de rigtige kollegaer og så er det uanset om den ligger i egen by. Hvad tænker I om rolle som selvstændig erhvervsdrivende kontra ansættelsesforhold? - Kan der være forskel i perioderne af Jeres arbejdsliv? - F.eks starte med at være lønmodtager for at prøve fag og/eller område af? Problemet med ansat som retrætestilling er, at der er man så indgroet selvstændig. Side 3
Praksistype Skræmmende at skulle ud at købe og binde sig med tanken om hvad vil regionen, hvad sker der om 4 år samtidig med, at man har små børn og brug for fleksibilitet. Fremfor ansættelse af regionen er det lettere at forstille sig at blive ansat som vikar i en praksis, hvor man eventuelt senere vil indgå i kompagniskab, så man får et samarbejde. En generationsskifteaftale kunne være en mulighed og på den måde kunne man f.eks. også få en fleksibel hverdag, hvor man arbejdede f.eks. 3 dage om ugen og så tog en lægevagt indimellem. Og når ungerne så er blevet større kan man arbejde fuld skrue. Tanken om at blive ansat af regionen er lidt svært ovenpå konflikten og i forhold til ens kollegaer, men helt ærgerligt, så ville jeg ikke have noget imod i en periode at være ansat, men det spiller lidt ind den her tanke om uha, vil regionen overtage os. En ansættelse skal være ude i en praksis og ikke i en regionsklinik. Nogle vil meget gerne slippe for det administrative arbejde og hvad der ellers følger med, når man nedsætter sig som praktiserende læge og andre er klar til at springe ud som selvstændig erhvervsdrivende. Vil gerne være ansat i et stykke tid/til at starte med, men vil gerne have muligheden for at kunne blive i praksis, hvis man bliver glad for det. Licensordning, hvor man er bundet op på en åremålskontrakt er ikke utænkeligt og det kunne helt sikkert løse problemet med at få læger til de lægedækningstruede områder. En stor del af det at gå på arbejde er, at man har søde kollegaer og det kan være ulempen, hvis man kommer der for sjældent (satellitpraksis). Ulempen kunne også være at man bare skubbede problemerne videre til de andre læger. Hvilken type praksis forestiller I Jer i skal praktisere i? - Sololæge - Kompagniskab - Samarbejdspraksis - Andet f.eks, satellitpraksis Forestiller sig kompagniskabspraksis, men ikke alt for stort (3-4 læger er optimalt). Tanken om at det er mine patienter giver en større ansvarlighed. Yngre læger vil ikke være sololæger, men det behøver ikke være kompagniskab. Det kan være samarbejdspraksis. Giver god mening, at man er flere og at de enkelte så er specialiseret indenfor et område. Skisma imellem at vi vil gerne være flere læger, men at vi samtidig gerne vil bevare den selvstændige beslutningskompetence. Ikke tvivl om at man vil være i flerlægepraksis også for at sikre fleksibiliteten. I en solopraksis er man mere bundet. Flerlægepraksis er en måde at omgås kravet om tilstedeværelse fra kl. 8-16. Så kan det gå på skift. Man skal ikke smide penge efter højere lønninger, men i stedet smide penge efter fleksibilitet. Det betyder meget at få familielivet til at gå op. Vi har en super god og bred uddannelse, der kan give os ansættelse mange steder f.eks. industrien, forskning og hvis det bliver for stramt, så vælger vi måske noget andet for så fungerer det ikke på hjemmefronten. Det skal gøres lækkert for de store bypraksis at lave satellit i yderområderne. Ikke utænkeligt at en praksis i /København har satellit i f.eks. Nakskov, hvor der så er lægebetjening 2-3 dage om ugen. Praksis skal selv Side 4
kunne planlægge og organisere, så det bliver fleksibelt. F.eks. så lægerne i praksis kunne byde ind på vagter i satellitpraksis. Delepraksis kunne lokke unge læger til. Der går rygter om at det er umuligt at få delepraksis i Region Sjælland og derfor er der nogen der kigger mod Region Hovedstaden. Delepraksis, nedsat tid og transport er attraktivt og kunne lokke til. De unge læger hører om, at lægerne på Lolland (der ønsker at sælge) minimum har 2.000 patienter pr. kapacitet og det synes de er voldsomt. Ville være godt at tænke i livsfaser. Vil godt være sololæge, hvis det er i en samarbejdspraksis. Behøves ikke nødvendigvis være kompagniskab. Kan kompagniskab blive for store? Ja, og de er for store, når kontinuationen forsvinder. Og det kan skyldes såvel størrelsen som organiseringen. Kompagniskaber kan blive bureaukratiske og ubeslutningsdygtige, men det kan være lige såvel i 2-mands praksis, som i praksis med 3-5 læger. Alternative praksisformer Hvad tænker I om de nye muligheder som lov og overenskomst giver for nedsættelse i almen praksis? - Mulighed for generationsskifteaftale i de udfordrede områder - Mulighed for at eje flere ydernumre - Mulighed for byde på udbud Kan I forestille Jer at arbejde på følgende måde? - Fast tilknytning til en praksis i en større eller mellemstor by, men med f.eks. 1-2 dage ugentligt i et yderområde som f.eks. Nakskov - Prøveperiode i et yderområde f.eks. ved at der stilles lokaler og hjælpepersonale til rådighed og et ydernummer lånes på den betingelse at man binder sig for en kortere periode f.eks. 2-5 år og at man derefter har mulighed for at købe praksis til en favorabel pris. - Lige præcis vedr. delepraksis er overenskomsten blevet dårligere og på den både er der blevet mindre fleksibilitet. Kan dog godt se det fra regionens side, at det er for at udnytte lægekapaciteten mest muligt, men det handler nok om hvad man tror på. Der må man overveje hvorvidt man skal satse på at udnytte lægekapaciteten fuldt ud eller hvorvidt man skal satse på, at man kan trække nogen til ved at de ikke behøver arbejde så meget. Skal bruge muligheden for delepraksis i de områder, hvor vi ønsker at tiltrække. Mht. flere ydernummer, så er det ikke forretningen der betyder så meget. Det er mere det at kunne bestemme i hverdagen, der gør det attraktivt at være selvstændig. Måske ville ældre læger have et andet syn muligheden for at købe flere ydernumre. Hvor kendt er det, at overenskomsten indeholder de her muligheder? Kender generationsskifte muligheden, men kender også til ældre læger, der ikke er interesseret i at indgå en aftale, da de ikke er sikker på, at de er klar til at forlade praksis efter 5 år. Ikke utænkeligt at arbejde nogle dage et andet geografisk sted. Det handler om planlægning. Men der skal være en gevinst ved det. Det skal være muligt at tjene på det. Hvis det giver det samme, som hvis man blev i (hoved) praksis, så giver det ikke mening. Side 5
Tror dog at der kan være et problem med at føle ejerskab til patienterne i satellitpraksissen. Der vil dog være mere kontinuation sammenlignet med en regionsklinik. Hvad med en prøveperiode i en praksis i et yderområde? Hvis der f.eks. stilles lokaler m.m. til rådighed. Tror det vil være en god ide, for at nedbryde nogle barrierer. Vi er forkælet i Danmark, for der er ikke langt til nogen steder. Familien og relationer betyder meget. Tid og fleksibilitet er ligeledes noget af det der kunne betyde noget. At kunne købe frihed betyder noget. Hvis læger og deres familier skal flyttes ud er det vigtigt, at der er noget for hele familien f.eks. arbejde, skole, fritidsaktiviteter m.v. Det er et problem, at der udkantsområderne italesættes negativt og at der er så mange fordomme om områder. Vigtigt med netværk til ligesindede, men man er ikke så bekymret for sig selv som for sine børn. Som voksen kan man transportere sig og der er ikke langt til noget i DK. Det er en mentalbarriere. I udkantsområderne kan man få et mere sammenhængende familieliv og børnene kan færdes på egen hånd i modsætning til f.eks. KBH Hjælp til ægtefællejob ville betyde rigtig meget. Kendte ikke til udbud, men de andre muligheder havde de hørt om tidligere. Generationsskifteaftale er en super god idé. På den måde kan man få en delepraksis imens ungerne er små. Udbudsmodellen koblet sammen med en satellit kunne være en mulighed, så man laver en kontrakt, hvor hovedpraksis laver kontrakt på at passe patienterne i en satellit. Praksis på licens kunne være en god mulighed for at prøve af, at være praktiserende læge efter endt speciallægeuddannelse. Der skal være en gevinst ved, at tage lange arbejdsdage i de lægedækningstruede områder, i f.eks. en satellitpraksis og det behøver ikke nødvendigvis være penge, men det kunne være andre fordele indenfor overenskomsten som f.eks. færre patienter, men hvis man tjener det samme som i hovedpraksis, så er der ingen gulerod. Drøftelse af Horselunde, som en veldrevet klinik med veluddannet klinikpersonale, hvor yngre læger kunne nedsætte sig på kontrakt/licens. Har patientpopulationen betydning for hvor I vil praktisere? Patientpopulat ion - Er der nogen patientpopulationer der absolut ikke ønskes og som dermed er den direkte årsag til fravælgelse af område - Hvis ja, er der hjælp/tiltag der kan bløde op for dette, så I alligevel vil overveje nedsættelse i de områder? - F.eks. hjælpepersonale (sygeplejerske/socialrådgiver eller andet) Områder med mange udlændinge og hvor der skal anvendes tolk er enormt hårdt og ikke attraktivt, men til gengæld er det en stor succes, når det lykkedes at behandle de patienter. Der er stor forskel på sygdomsforståelse og nogen gange skal der mange konsultationer til. Det er derfor mega hårdt og frustrerende. Til disse områder skal der være mere tid (=penge) for at gøre det attraktivt at nedsætte sig i de områder. Side 6
Hjælpepersona le og lokaler Enkelt læge havde dårlig erfaring med at være læge i en storby og vil langt hellere være læge lidt udenfor byerne. Har masser af fordomme om sygdomsmønstrene i byerne, som værende for simpelt lægefagligt. Men det kan også blive for belastet og patienterne med tolke kan være noget af det der belaster. Andre havde dog ikke noget imod patienter med tolke, hvis praksis og kollegaer var de rigtige. Arbejde i belastede områder er interessant og meningsfuldt, men det kan blive for meget. Der skal være en kombination. Tættere samarbejde med kommuner om patienter kan være en mulighed, men er bange for at det bliver for tungt administrativt. I belastede områder ville adgang til supervision af/adgang til andre faggrupper helt sikkert hjælpe. Vi er ikke uddannet til denne type arbejde. Der er mange niveauer i de belastede områder, for udover at de patienter tager lang tid, så kan de samtidig være truende, krævende samt udeblive fra de aftale tider. Hvor stor betydning har lokaler og hjælpepersonale for Jeres valg af praksis enten som ansat eller som kompagnon? Hjælpepersonale kan have stor betydning, men det vil være bedre med mere tid (= større honorering til de tunge patienter). Har god erfaring med brug af hjælpepersonale. En sygeplejerske kan helt klart aflaste meget og de er gode til kronikerne. Lokalerne betyder en del. Lyse lokaler med god udsigt betyder en del. Når man køber sig ind i praksis er klinikpersonalet også en vigtig del. Det kunne være godt med støtte fra socialrådgiver og det bedste ville være en socialrådgiver uden tilknytning til kommunen idet de bliver anset som modspiller. En socialrådgiver kunne f.eks. kommehver 14. dag og så kunne man samle problemstillingerne sammen. Det ville være en super service for patienterne og der er mange patienter, som ikke kommer med en lægefaglig problemstilling, men en socialfaglig. For nogen patienter handler det om ondt i livet, men det kan lægen ikke løse. Eksempel på læger der henviser til revisor. Det kunne være godt at spille på flere strenge og have samarbejdspartnere, men der er mest brug for sygeplejersker. Fysioterapeuter kunne ligeledes være en god hjælp til de mange patienter der har rygproblemer. Sygeplejersker med psykiatriskbaggrund kunne være en god ting Shared Care er et godt tilbud. Man vil godt gøre sit arbejde godt og så betyder økonomi mindre. Aflastning er vigtigere end økonomi. Der er for og imod jævnlige besøg af en sygeplejerske fra hjemmeplejen. Det kunne nok give en bedre kommunikation med den man har via korrespondance breve. Samarbejdet med kommunen handler meget om attest arbejde og det kan være svært at få kontakt med kommunen. Det er givende at få kendskab til kommunen og deres tanker bag attesterne. Hvis kommunerne kommer ud i praksis og fortæller hvorfor de gør som de gør giver en god forståelse for deres arbejde. Almen praksis er patientens advokat, men bliver ofte mellemled mellem patient og kommune. Side 7
Støtte Ønskescenarie Det har en vis betydning, men er ikke afgørende. Kunne nok have en betydning, hvis man skulle trække lægerne lidt længere væk fra deres ønske område. Klinikpersonalets betydning er meget personafhængigt. Lækkert med gode lokaler og godt indrettet lokaler, men klinikpersonale, laboratorium osv. Kunne være et rekrutteringsredskab. Hvad kan region og kommune gøre for at hjælpe Jer ved nedsættelse indenfor regionens grænser og her tænkes særligt på yderområderne? - Hjælp til bolig - Hjælp til kliniklokaler - Hjælp til klinikpersonale - Hjælp med job til ægtefælle - Hjælp til daginstitution og skoler er der f.eks. krav til udvidet åbningstider og alternativ til de kommunale institutioner og skoler - Hjælp til socialt netværk med ligesindede ikke bare andre læger, men også netværk med f.eks. andre akademikere, for at få en omgangskreds i lokalområdet Hvis det skal være attraktivt skal man give tid tid er attraktivt. Der er ikke så meget prestige i at være læge på Lolland, så både det og det dårlige ry som udkants Danmark har er et problem. Man vil også gerne udvikle sin faglighed og et professorat i Nykøbing er en god ting. Forskelligt om man har ambitioner udover sit arbejde som praktiserende læge f.eks. forskning. Der skal være mulighed for at de unge læger kan nedsætte sig sammen og mulighed for delepraksis, nedsat patienttal, generationsskifteaftale m.m. Udmærket med hjælp, men det er det lægelige der skal sættes ind på. Forslag om, at regionen skal sætte ind tidligere for at rekruttere læger til alle dele af regionen. Der skal være differentierede lønninger af de uddannelseslæger alt efter, hvor i regionen de er i uddannelse. Der skal være væsentlig flere penge i at være introduktionslæge i Nakskov, lidt flere penge i at tage til Kalundborg etc. Samtidig skal der være mulighed for flere og gratis kursusdage og høj faglighed i de områder. Uddannelseslæger i de lægedækningstruede områder skal kunne gå direkte fra KBU til introduktionsstilling og direkte derfra til hoveduddannelsesstilling i almen medicin. Fase III lægerne er for etablerede. Det handler om at få de yngre læger ud i de lægedækningstruede områder inden de etablerer sig med familie og huskøb. Professorat er klart et plus, men vil ikke være afgørende for at bosætte sig. Man skal sætte mere ind på lægedelen end på familiedelen. Vigtigt med relationer og derfor bliver man i sit normal område. Hvis I skulle tænke ud af boksen, hvordan ville Jeres ønske scenarie så være ift jobbet som praktiserende læge? Nåede ikke dette spørgsmål Skulle kunne cykle på arbejde. Have hverdagsfri, ligesom man havde på sygehuset. Ønskescenariet er at fleksibilitet i hverdagen og herre over egen arbejdsindsats, så det er foranderligt. Så det er mig og mine kollegaer der bestemmer. Side 8
Ingen diktater fra nationalt niveau om f.eks. screeninger. At man selv kan vurdere hvad der er faglig relevant. Der skal ikke være for meget djøf eri. Forudsigelighed for almen praksis, så ikke man køber og bagefter bliver pålagt en udvidet opgaveportefølje. Gode forslag Har I nogen gode forslag til hvordan Region Sjælland rekrutterer til Almen Praksis? - Herunder særlige forslag til rekruttering til regionens yderområder Nåede ikke dette spørgsmål Undrer sig over at man ikke bliver opsøgt og bliver hjulpet. Det bliver lidt tilfældigt, som det er nu. Hvorfor er der ikke en centralmanager, der opsøger og hjælper en lige nu, hvor man er påvirkelig. Det kunne gøre en forskel. Igennem uddannelsen bliver man ført, men så snart man er færdig bliver man overladt til sig selv. Side 9