Skat og idrætshaller Bjert - oktober 2016 v/ skattekonsulent, cand.jur. Steen Mørup
Fondsbeskatningsloven Erhvervsdrivende fonde (lov om erhvervsdrivende fonde): Erhvervsmæssig omsætning større end 250.000 kr. Skattepligtige af alt. Bundfradrag på 25.000 kr. i kapitalindtægter. Fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige formål. Undergivet kommunalt tilsyn så omfattet af selskabsskatteloven. Andre fonde (fondsloven): Skattepligtige af alt. Bundfradrag på 25.000 kr. i kapitalindtægter. Fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige formål. Aktiver mindre end 1 mio.kr. så omfattet af selskabsskatteloven. Undergivet kommunalt tilsyn så omfattet af selskabsskatteloven.
Idrætshaller - fond, forening eller selvejende institution? Idrætshaller, der ikke er omfattet af fondsloven eller erhvervsfondsloven - og dermed heller ikke skattepligtig efter fondsbeskatningsloven Er der tale om et selvstændigt skattesubjekt, vil idrætshallen som udgangspunkt være skattepligtig efter selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 6. Idrætshaller, der er særligt fritaget fra fondslovene, fx fordi de er underlagt offentligt tilsyn mv., vil som udgangspunkt kunne opfylde betingelserne for skattefritagelse efter selskabsskattelovens 3. Kommunalt drevne idrætshaller underlagt kommunens økonomi er skattefritaget som en del af kommunen.
Den subjektive skattepligt for idrætshaller Hovedregel Skattepligt af erhvervsmæssig virksomhed Erhvervsmæssig virksomhed er i SEL 1, stk. 4, defineret som: 1) indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. Fx entreindtægter, annonceindtægter, reklameindtægter, bankospil, lotteri. 2) ret til en andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv. 3) samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.
Den subjektive skattepligt for idrætshaller Skattefri indtægter Foreninger: Kontingenter fra medlemmer. Indtægter fra en forenings leverancer til medlemmerne er ikke indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, dvs. skattefri (SEL 1, stk. 5). Typiske skattefri indtægter i fonde/idrætshaller der omfattes af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 6, vil være tilskud, gaver, indskud og afkast af ikke erhvervsmæssige aktiver. NB: Tilskud er dog skattepligtige hvis de ydes til den erhvervsmæssige virksomhed.
Den subjektive skattepligt for fonde og foreninger Tilskud afgørelser fra praksis SKM2008.263.LSR, hvor Landsskatteretten anså en forening, der havde til formål at fremme erhvervs- og turismeudviklingen i en bestemt kommune, for at drive erhvervsmæssig virksomhed samtidig med, at den virksomhed, som foreningen drev i henhold til 12 i lov om erhvervsmæssig fremme, ikke var erhvervsmæssig. Foreningen kunne undlade at medregne den del af det kommunale tilskud, der var ydet direkte til dette formål, til den skattepligtige indkomst. SKM2002.656.LSR, der vedrørte en selvejende institution, der havde til formål at drive teatervirksomhed. Landsskatteretten fandt, at samtlige institutionens aktiviteter - herunder teatervirksomheden - var af erhvervsmæssig karakter. Landsskatteretten lagde herved blandt andet vægt på, at institutionen havde opkrævet entré i forbindelse med opførelsen af skuespil, ligesom der var sket udlejning af lokaler og havde været salg fra bar og kiosk. Landsskatteretten fandt videre, at offentlige tilskud til institutionen skulle medregnes ved opgørelsen af den erhvervsmæssige indtægt, da tilskuddene var ydet særligt med henblik på udførelsen af de erhvervsmæssige aktiviteter
Den subjektive skattepligt for idrætshaller Aktieudbytte Aktieudbytter er skattefrie for idrætshaller, der er omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 6, medmindre der er tale om næringsvirksomhed. Det er SKATs opfattelse, at udbytte af aktier, der er tæt forbundet med driften af en erhvervsvirksomhed, også er skattepligtige. Se SKM2002.67LSR, der vedrørte indtægter af investeringsforeningsbeviser, men hvor Landsskatteretten fandt, at indtægterne var skattepligtige, fordi der var en tæt forbindelse mellem foreningens erhvervsmæssige virksomhed med udlejning af en ejendom og foreningens indtægter af værdipapirerne. En forenings mv. ejerskab af aktier anses - ikke i sig selv - for at være erhvervsmæssig virksomhed. Se SKM.2007.399.LSR, hvor en forening, som ejer af 60 pct. af aktierne i et børsnoteret selskab, ikke blev anset for at udøve erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten udtalte i den forbindelse, at der hverken i ordlyden af SEL 1, stk. 1, nr. 6, jf. 1 stk. 4, eller i forarbejderne til bestemmelserne var holdepunkter for at anse foreningens ejerskab af aktierne for erhvervsmæssig virksomhed i relation til bestemmelserne.
Den subjektive skattepligt for idrætshaller Aktieudbytte (fortsat) En idrætshal m.v., der er skattepligtig efter SEL 1, stk. 1, nr. 6, kan få udstedt et frikort, så danske selskaber, hvori idrætshallen måtte eje aktier, ikke skal indeholde udbytteskat ved udbytteudlodningen til foreningen. Frikortet udstedes efter ansøgning til SKAT. Det gælder indtil videre, dog højst 10 år. Hvis forudsætningerne for frikortet ændrer sig, skal det leveres tilbage.
Den subjektive skattepligt for idrætshaller Renteindtægter Renteindtægter er skattefrie for de idrætshaller, der er omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 6, medmindre der er tale om næringsvirksomhed eller renteindtægter af driftskapital, der er knyttet til en erhvervsmæssig virksomhed. SKM.2002.67.LSR. Afgørelsen vedrørte en forening, der ejede en udlejningsejendom og optog et betydeligt kreditforeningslån i ejendommen. Før lånoptagelsen var der overskud ved udlejningen. Låneprovenuet blev anvendt til investering i investeringsbeviser og obligationer. Efter lånoptagelsen var der underskud ved ejendommens drift, og afkastet af den investerede lånekapital blev bl.a. anvendt til dække underskuddet. Landsskatteretten fandt, at der dermed var en sådan forbindelse mellem foreningens erhvervsmæssige virksomhed med udlejning af ejendommen og foreningens indtægter fra beholdningen af værdipapirer, at udbytteindtægterne og renteindtægterne af den investerede lånekapital skulle medregnes til den skattepligtige indkomst.
Den subjektive skattepligt for idrætshaller Fradragsberettigede udgifter Udgifter der vedrører idrætshallens skattepligtige indkomst, fx renteudgifter der vedrører lån i en udlejningsejendom til ikke-medlemmer. Udgifter, som ikke har tilknytning til skattepligtige indtægter, kan ikke indgå ved opgørelsen. Udlodninger til vedtægtsmæssige formål, der er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige (SEL 3, stk. 2). Der kan også foretages fradrag for henlæggelser til at sikre sådanne formål eller til senere anvendelse til sådanne formål (SEL 3, stk. 3). Ingen 5 års frist. Efterbeskatning med + 25 % hvis brugt til andre formål. Kan ikke uddele eller henlægge sig til skattemæssig underskud.
Den subjektive skattepligt for idrætshaller Blandet aktivitet - eksempel Direkte indtægter Direkte udgifter Fordeling af fælles udg. Resultat aktiviteter Resultat fra medlemmer Cafeteriedrift Nettoresultat Skattepligtig indkomst Entreindtægter Skattefrie aktiviteter fx gaver Samlet 100.000 300.000 250.000 650.000-60.000-75.000-25.000-160.000-30.769-92.308-76.923-200.000 9.231 132.692 148.077 290.000-1.846-19.904 21.750 7.385 112.788 169.827 120.173
Udlodninger og hensættelser til almennyttige/ almenvelgørende formål Efter prioriteringsreglen anses de skattefrie indtægter først for anvendt til almennyttige/almenvelgørende formål. Derfor skal der i eksemplet hensættes (7.385 + 112.788 + 169.827) i alt 290.000 kr. for at bringe den skattepligtige indkomst på 0 kr. Ikke muligt at fratrække større uddelinger eller hensættelser end 290.000 kr. - - altså ikke muligt at uddele/hensætte sig til skattemæssig underskud til fremførsel.
Den subjektive skattepligt for idrætshaller Fritagelse for selvangivelsespligt efter skattekontrolloven De fonde/idrætshaller mv., der ikke har erhvervsmæssige indtægter, fortjeneste eller tab som nævnt i SEL 1, stk. 1, nr. 6, er fritaget for selvangivelsespligt. (SKL 2, stk. 1, nr. 4). De fonde/idrætshaller mv., der som følge af fradragsretten i SEL 3, stk. 2 og 3 ikke har indkomst til beskatning, er fritaget for selvangivelsespligt. (SKL 2, stk. 1, nr. 5). NB Forudsat, at foreningens formål UDELUKKENDE er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, herunder at foreningens formue ved opløsning ifølge vedtægterne udelukkende skal anvendes til disse formål. Det er også en betingelse, at foreningens mv. erhvervsmæssige indtægter har en naturlig sammenhæng med det almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.
Den subjektive skattepligt for fonde og foreninger Fritagelse for selvangivelsespligt (SKL 2, stk. 1, nr. 5) praksis Stiftelser, der har til formål at tildele friboliger til trængende i stiftelsens ejendom, og som udlejer en del af ejendommen erhvervsmæssigt for derigennem at få midler til driften af friboligerne, bevilges normalt fritagelse. Stiftelsernes erhvervsmæssige indtægter anses for at være tæt forbundet til formålet. En forening, hvis formål var at arrangere en festival, der kunne bidrage til at fremme kendskabet til og interessen for kniplekunst og kniplehåndværk. Af foreningens vedtægter fremgik, at foreningens formue ved en eventuel opløsning skulle anvendes til et andet kulturelt formål. Foreningen havde entreindtægter og andre indtægter fra ikke-medlemmer. Disse indtægter var erhvervsmæssige. Uanset de erhvervsmæssige indtægter kunne foreningen fritages for selvangivelsespligt efter SKL 2, stk. 1, nr. 5, da indtægterne udelukkende gik til det almennyttige formål.
Dagens spørgsmål: Bjert-Hallen, SEL 1, stk. 1 nr. 6 Bjert-Hallen, FBL Skattepligt? Selvangivelsespligt? Skat til betaling?
Spørgsmål? Nu eller senere I er altid velkomne til at kontakte mig. Steen Mørup Tlf. direkte: 39 15 53 23 o.dk e-mail: stm@bdo.dkbd Tak for i dag!