Referat Sundheds-, Idræts- og : Tirsdag den 07. oktober 2014 Mødetidspunkt: Kl. 16:30 Sluttidspunkt: Kl. 18:10 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Jens Bertram (C) Betina Svinggaard (A) Morten Westergaard (C) Katrine Vendelbo Dencker (O) Mette Lene Jensen (V) Peter Poulsen (A) Jan Ryberg (L) Deltagere: Fraværende: Det Røde Værelse, Rådhuset kl. 16.00-16.30 - orientering om social lighed i sundhed, jf. sag 2 Sagsoversigt 01. Godkendelse af dagsorden...2 02. Social lighed i sundhed - orientering...3 03. Vi Cykler på arbejde-kampagne 2015...6 04. Budgetrevision pr. 31. august - Sundheds-, Idræts- og...8 05. Kortlægning af Frivillighed...13 06. Høring af ny Sammenhængende Børne- og Ungepolitik...18 07. Ansøgning om økonomisk tilskud til DM Surf Tour...20 08. Mobilitetsplan - orientering...23 09. Mødeplan 2015 - orientering...27 10. Sager til behandling på kommende møder...28 11. Meddelelser/eventuelt...29 Bilagsliste...30
2 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/7630 Sundheds-, Idræts- og Beslutninger Sundheds-, Idræts- og den Dagsordenen godkendt.
3 02. Social lighed i sundhed - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/10128 Sundheds-, Idræts- og SUS_strategi_helsingor_2010_2015.pdf Indledning/Baggrund 1. Hvad er social ulighed i sundhed Social ulighed i sundhed beskriver det faktum, at sundhed og sygdom er skævt fordelt i befolkningen. Det medfører, at jo dårligere borgerne er stillet socialt, jo højere sygelighed og dødelighed har de statistisk set. Social ulighed i sundhed kommer til udtryk på to måder: En gradvis ulighed i den brede befolkning, som kaldes den sociale gradient i sundhed. Det betyder, at sandsynligheden for sygdom og dårligt helbred blandt borgere stiger i takt med, at den socialklasse borgeren tilhører falder. Nogle af de faktorer, som har betydning for forskelle i fordeling af sundhed og sygdom er uddannelseslængde, indkomst, beskæftigelsesforhold, boligforhold og etnicitet. Dvs. jo mere uddannet, jo længere levetid og flere år med godt helbred. Jo kortere uddannelse, jo kortere levetid og flere år med sygdom/dårligere helbred. En ulighed i forhold til særligt udsatte grupper, som fx mennesker, der har en psykisk sygdom eller/og et stofmisbrug, hvor de sociale konsekvenser bliver så alvorlige, at mennesker bliver socialt udsatte og udstødte fra arbejdsmarked, boligmarked og familieliv. For disse borgere er sandsynligheden for dårligt helbred og sygdom markant højere end for resten af befolkningen. 2. Social ulighed i sundhed i Danmark I Danmark er den sociale ulighed i sundhed steget gennem de sidste 25 år, trods relativ økonomisk lighed i forhold til andre vesteuropæiske lande. Der er store regionale forskelle i sygdomsrisiko og dødelighed i Danmark. Den sociale ulighed blandt borgere med sygdom er dyrt for samfundet og for den enkelte kommune. Hvert år koster social ulighed i sundhed mange ressourcer i form af behandling, omsorgs- og plejeydelser, førtidspensioner og sygedagpenge. Social ulighed i sundhed kan næppe udryddes helt, der er dog flere gode grunde til at reducere den sociale ulighed i sundhed, samt at holde den på et niveau, hvor den gør mindst mulig skade. Fx: Et godt helbred er en grundlæggende forudsætning for menneskers frihed til at kunne leve det liv, de værdsætter. En højere grad af lighed i sundhed gavner samfundsudviklingen. En reduktion af social ulighed i sundhed kan medføre, at en større del af borgerne kan indgå i arbejdsstyrken, ligesom udgifter til såvel sundheds- som beskæftigelses- og socialområdet kan reduceres eller fastholdes. Beregninger viser, at 1 % af kommunens borgere optager op mod 30 % af kommunens budget. Middellevetiden stiger, hvis den sociale ulighed i dødelighed mindskes.
4 3. Hvordan arbejdes der med fremme af social lighed i sundhed Der arbejdes på to måder for at reducere ulighed i sundhed. Den ene måde er strukturelle tiltag, som fx lovændringer og afgiftsændringer på alkohol og cigaretter, hvor det er hele befolkningens sundhed, der forbedres. I kommunal sammenhæng kan strukturelle tiltag være politikker for forskellige institutionsområder, som fx børneinstitutioner og plejehjem. Den anden måde er at arbejde med tiltag, som er specifikt målrettet socialt udsatte borgere. For nylig viste en undersøgelse fra KL, at borgere som bor i almene boliger, indlægges i gennemsnit omkring 50 % så ofte, som borgere, der ikke bor i almene boliger. Ser man på de indlæggelser, der vedrører diabetes og lungesygdomme, indlægges borgere mellem 18-64 år omkring 2½-3 gange så hyppigt som borgere, der ikke bor i almene boligområder. Denne undersøgelse viser, at der er et klart sundhedsøkonomisk grundlag for at iværksætte tiltag, som er målrettet socialt udsatte borgere i almene boligområder, fordi det kan fremme livskvaliteten og bidrage til at borgerne bliver mindre syge. Derved kan antallet af indlæggelser i det danske sundhedsvæsen nedsættes. 4. Hvordan står det til i Helsingør Kommune I Helsingør Kommune er der flere med kortere uddannelse, færre med lang videregående uddannelse og flere ældre i forhold til gennemsnittet i Region Hovedstaden. Derfor er Helsingør Kommune mere udsat for social ulighed i sundhed end i resten af regionen. I forhold til sundhedsprofilen har Helsingør Kommune særligt udfordringer med et stort alkoholforbrug, lav grad af fysisk aktivitet og overvægt set i forhold til resten af regionen. KRAM faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) er nogle af de faktorer, som påvirker udviklingen af kroniske sygdomme mest. De sygdomme, der bidrager mest til sygelighed er blandt andet diabetes, hjertesygdomme, KOL, depression og alkoholafhængighed. I Helsingør Kommune har 7 % KOL sammenlignet med Regionen som har 4 % med KOL. For at fremme sundheden og mindske antallet af borgere i Helsingør Kommune med disse sygdomme, er det særligt inden for KRAM faktorerne, der arbejdes med indsatser i Helsingør Kommune. Retsgrundlag Sundhedsloven 118 & 119. Relation til vision og tværgående politikker Sundhedsaftale 2015-2018 Helsingør Kommunes Vision 2020 Helsingør Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Sagsfremstilling Sundhedskonsulent Rikke Bach Jensen og områdeleder Ida Kock Møller fra Center i Sundhed og Omsorg deltager under punktet. Ovenstående emne om social lighed i sundhed uddybes samt der orienteres om, hvordan Helsingør Kommune konkret arbejder med at fremme lighed i sundhed. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
5 Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og den Orientering foretaget.
6 03. Vi Cykler på arbejde-kampagne 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/553 Sundheds-, Idræts- og Indledning/Baggrund Vi cykler til arbejde kampagnen er en stor motionskampagne, som har kørt i 17 år. Kampagnen arrangeres af Dansk Cyklistforbund og kampagnen er støttet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Kampagnens formål er både at øge sundheden, mindske forureningen og nedsætte trængslen i trafikken. Nogle virksomheder ser også en mulighed for at styrke fællesskabet på arbejdspladsen gennem kampagnen. I de senere år har der været en faldende tilslutning til kampagnen landet over. I 2011 havde kampagnen mere end 100.000 tilmeldte fra arbejdspladser, og i år er deltagertallet faldet til 70.000. Også Helsingør oplever den faldende tilslutning fra private og kommunale arbejdspladser fra 1300 i 2011 til omkring 800 i 2014. Retsgrundlag Sundhedsloven (Lov nr. 546/2005 1, 119 140). Relation til vision og tværgående politikker Sagen relaterer sig til dels til Helsingør Kommunes Sundhedspolitik, fokusområde 1, hvor målet er at motivere borgerne til at være mere fysisk aktive og skabe god muligheder for at være aktive i naturen, i byerne og i boligområderne. Sagsfremstilling Den faldende tilslutning i Helsingør sker på trods af, at kommunen med centrale midler har bakket kampagnen op med såvel økonomiske midler som mandskabsressourcer. Fra kommunen har der i de seneste år været et årligt tilskud på op til 50.000 kr. til kampagnematerialer. Kommunen har ligeledes betalt deltagergebyret for de kommunale medarbejdere, som har tilmeldt sig kampagnen ca. 20.000 kr. årligt. Frem til nu har kampagnemedierne typisk været et brev fra borgmesteren med en invitation til private og kommunale arbejdspladser om at tilmelde sig kampagnen. Herefter en event typisk uddeling af morgenbrød til cyklister og potentielle cyklister, pressemeddelelser, outdoor plakater, postkort m.m. Herudover har vi i år haft cykelsmeden på rundtur på strategiske steder med tilbud om mindre, gratis cykelreparation. Endelig er kampagnen sluttet af med udtrækning af en lokal præmie, som har stået i forhold til, hvor mange dage, der er blevet cyklet. På grund af den faldende deltagertilslutning har cyklistforbundets lokale formand med baggrund i et evalueringsmøde i arbejdsgruppen i kommunen imidlertid henvendt sig til Dansk Cyklistforbund med budskabet om, at vi i kommunen også fremover ønsker at understøtte hverdagscyklingen, men at vi finder tiden inde til at tænke i nye tiltag. Vi ønsker også, at der skal ske afgørende nyt, før vi ønsker at bakke aktivt op om den landsdækkende kampagne til næste år. Økonomi/Personaleforhold Som nævnt under forrige punkt kostede kampagnen kommunen 70.000 kr. Kommunen har også leveret ressourcer i form af 3-4 medarbejdere fra henholdsvis Center for Kultur, Idræt
7 og Byudvikling, Center for Teknik, Miljø og Klima samt Center for Sundhed og Omsorg til udviklingsmøder og gennemførelse af kampagnen. Koordineringen er foregået fra Center for Sundhed og Omsorg. Den lokale formand for Cyklistforbundet har søgt kommunen om midler til kampagnen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at Sundheds-, Idræts- og tager stilling til følgende scenarier: 1. Helsingør Kommune understøtter ikke kampagnen økonomisk og ressourcemæssigt, men den kan tilbydes medarbejderne gennem Kilden og pressen. Kommunen har ingen udgifter til kampagnen og kommunens medarbejderne betaler selv deres deltagergebyr. 2. Helsingør Kommune understøtter kampagnen delvist ved, at der betales deltagergebyr for kommunalt ansatte medarbejdere, og der informeres gennem Kilden og pressen. Kommunens udgift afhænger af deltagerantallet. Deltagergebyret er 50 kr. pr. medarbejder. 3. Helsingør Kommune understøtter kampagnen økonomisk og ressourcemæssigt, som tidligere med samme budget, som tidligere. Der ansøges om 50.000 kr. hos Borgmesteren og 20.000 kr. bevilliges fra budgetområde 826/Erhverv, Politik og Organisation. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og den Udvalget vedtog scenarie 3 med følgende tilføjelse: Helsingør Kommune arbejder videre med at udvikle en ny selvstændig model for cykelkampagne, der bl.a. udlodder præmier. Modellen drøftes senest i Sundhed, Idræts- og inden juni 2015 med henblik på udrulning i 2016.
8 04. Budgetrevision pr. 31. august - Sundheds-, Idræts- og Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/20149 Sundheds-, Idræts- og Bilag 1: Ansøgning om frigivelser for 411 Idræt og Fritid Indledning/Baggrund Som led i kommunens økonomistyring har Center for Økonomi og Styring i samarbejde med Center for Kultur, Idræt og Byudvikling udarbejdet budgetrevision pr. 31. august 2014. Der er to årlige budgetrevisioner - en pr. 30. april 2014 og en pr. 31. august 2014. Budgetrevisionerne beskriver ændringer til indeværende års budget. Ændringerne skal være i overensstemmelse med kommunens økonomiske politik, og omfatter både det rammestyrede og det ikke-rammestyrede område. Retsgrundlag Principper for økonomistyring i Helsingør Kommune. Relation til vision og tværgående politikker Budgetproces 2014-2017 og Økonomisk Politik for Helsingør Kommune. Sagsfremstilling Budgetrevisionen pr. 31. august 2014 omfatter: 1. Beskrivelse af foreslåede justeringer til budget 2014 2. Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler 3. Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud 1. Beskrivelse af foreslåede justeringer til budget 2014 Budgetrevisionerne beskriver ændringer i indeværende års budget, der er i overensstemmelse med kommunens regler for justering af budgetrammerne (Økonomisk Politik for Helsingør Kommune). Ved budgetrevisionen kan der ansøges om tillægsbevillinger til indeværende års budget i henhold til kommunens økonomiske politik. Tillægsbevillinger kan omfatte både korrektioner som følge af norm- og mængdeændringer samt korrektioner i forbindelse med ændringer af serviceniveauet. En budgetomplacering i indeværende år vil også benævnes som en tillægsbevilling, hvis denne sker mellem udvalg, budgetområder eller mellem rammestyret eller ikke rammestyret område og på baggrund af en byrådsbeslutning. Kort resume: Budgetrevisionen pr. 31. august 2014 for Sundheds-, Idræts- og Frivillighedsudvalget budgetområder 410 Sundhedsfremme og 411 Idræt og Fritid giver ikke anledning til en justering af budget 2014. 1.1. Budgetområde 410 Sundhedsfremme Tabel 1a Budgetrevision for budgetområde 410 Sundhedsfremme
9 Årets priser, netto i 1.000 kr. Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forbrug pr. 31.08. 2014 Forventet regnskab 2014 Mer/ mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget 2014 Rammestyret område: 1.801 1.640 844 1.640 0 0 Sundhedsfremme 1.801 1.640 844 1.640 0 0 Ikke-rammestyret område: 0 0 0 0 0 0 0 0 0 I alt 1.801 1.640 844 1.640 0 0 * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt - I 2014 forventes at budgettet overholdes på det rammestyrede område. Som følge af ændring i udvalgsstrukturen er der overført 600.000 kr. til budgetområde 621 vedrørende den patientrettede sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme har fået tilsagn om puljemidler til projekt FIT. Det er endnu ikke afklaret om disse midler tilgår kommunen i 2014 eller 2015. Tilgår de først kommunen i 2015 vil der være et merforbrug på budgetområdet i 2014 på ca. 200.000 kr., der vil blive dækket i 2015. 1.2. Budgetområde 411 Idræt og Fritid Tabel 1b Budgetrevision for budgetområde 411 Idræt og Fritid Årets priser, netto i 1.000 kr. Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forbrug pr. 31.8. 2014 Forventet regnskab 2014 Mer/ mindreforbrug Foreslåede justeringer til budget 2014 Rammestyret område: 43.121 39.522 29.436 43.748 4.459 0 Helsingør Kommunes Idrætsanlæg 20.011 20.186 14.225 20.386 200 Espergærde hallen 2.229-1.657 886 1.827 3.484 Nordkyst hallen 998 1.006 1.390 1.086 80 Hornbæk hallen 1.125 528 375 1.223 695 Fritids- og Folkeoplysningen 13.881 14.333 9.272 14.333 0 Fælles idrætsopgaver 4.877 5.125 3.288 5.125 0 Ikkerammestyret område: 0 0 0 0 0 0
10 I alt 43.121 39.522 29.436 43.980 4.459 0 * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt - I 2014 forventes der et samlet merforbrug på 4.227.000 kr. på det rammestyrede område. Merforbruget vedrører: Helsingør Kommunes Idrætsanlæg (HKI) forventer et merforbrug på 200.000 kr. Det skyldes, at de afledte udgifter til det nye atletikstadion er større end det afsatte beløb. HKI s resterende indefrosne midler fra 2013 søges frigivet for at dække noget af merforbruget. Espergærde Hallen forventer et merforbrug på 3.484.000 kr. Merforbruget skyldes, at Idrætsudvalget i 2008 bevilligede Fonden Sydkystens Sportscenter (Espergærde Hallen) retten til et overtræk på 5,7 mio. kr. til finansiering af en ny tennishal på Mørdrup Idrætsanlæg. Espergærde Hallen overholder handlingsplanen for tilbagebetaling af gælden. Nordkysthallen forventer et merforbrug på 80.000 kr., hvilket skyldes, at Nordkysthallen får lagt nyt halgulv til efteråret. Det betyder, at hallen har mistet lejeindtægter i ca. 3 måneder. Hornbækhallen forventer et merforbrug på 695.000 kr., hvilket er 100.000 kr. mere end der er driftsoverført af merforbrug fra 2013. Hornbæk Hallen har svært ved at holde budgettet, da deres forbrugsafgifter og realkreditomkostninger er stigende. Sundheds-, Idræts- og Fritidsvalget har truffet beslutning om, at administrationen drøfter Hornbækhallens økonomi med bestyrelsen. 2. Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler Overførselsreglerne for Helsingør Kommune fremgår af kommunens Økonomiske Politik. Ansøgningerne om frigivelse af de indefrosne midler pr. 31. august 2014 er sket efter de gamle overførelsesregler. De nye overførselsregler er først gældende fra 2014/2015. Mindreforbrug op til 6 % overføres automatisk til det efterfølgende budgetår og indefryses på en særskilt konto, mens der kan søges om overførsel og indefrysning af mindreforbrug over 6 %. Efterfølgende kan de indefrosne beløb frigives af Økonomiudvalget/Byrådet i forbindelse med de 2 årlige budgetrevisioner efter ansøgning fra de pågældende centre/institutioner. Frigivelser under 50.000 kr. pr. totalramme kan godkendes af centercheferne alene. Disse frigivelser kan ske løbende hen over året og indgår ikke i budgetrevisionen. Der er indkommet 4 ansøgninger om frigivelser til budgetrevisionen pr. 31. august 2014 for Sundheds-, Idræts- og Frivillighedsudvalget. Samlet set er der ansøgt om frigivelser på i alt 419.000 kr. på udvalgets 2 budgetområder 410 og 411, jf. tabel 2. Tabel 2. Oversigt over indefrosne midler og ansøgninger om frigivelser Årets priser, netto i 1.000 kr. Indefrosne midler fra 2012 Frigivelser 2013 Indefrosne midler fra 2013 Frigivelser pr. 30.4.14 Ansøgning om frigivelse pr. 31.8.14 Rest til frigivelser Budgetområde 410 248 0 65 65 0 248 Sundhedsfremme 248 0 65 65 0 248 Budgetområde 411 5.222 4.152 2.127 714 419 2.064
11 HKI 1.033 1.033 69 0 69 0 Fritid og Folkeoplysning 2.550 1.850 1.136 200 0 1.636 Fælles Idræt 1.300 930 908 500 350 428 Nordkysthallen 339 339 14 14 0 0 Udvalget i alt 5.470 4.152 2.192 779 419 2.312 2.1. Budgetområde 410 Sundhedsfremme På budgetområde 410 søges der ikke om frigivelse ved denne budgetrevision. 2.2. Budgetområde 411 Idræt og Fritid På budgetområde 411 søges der om frigivelse af 419.000 kr. Frigivelserne vedrører: Ansøgning om frigivelse til Nordsjælland Håndbold aftale på 100.000 kr. Ansøgning om frigivelse til indkøb og lancering af Fitdeal på 170.000 kr. Ansøgning om frigivelse til etablering af motionsruten Helsingør ruten 80.000 kr. Ansøgning om frigivelse til dækning af afledte udgifter til Atletikstadion med 69.000 kr. Ansøgningerne om frigivelse er vedlagt som bilag 1. 3. Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud Center for Erhverv, Politik og Organisation gennemfører hvert år en række udbud og beregner det overordnede besparelsespotentiale for kommunen. Besparelsespotentialet vil som hovedregel altid blive realiseret fuldt ud ved en reduktion i de berørte budgetrammer, jf. kommunens Indkøbspolitik. Kun undtagelsesvist vil besparelsen forblive helt eller delvist på budgetområderne. Den konkrete udmøntning af besparelserne sker i forbindelse med de 2 årlige budgetrevisioner og med virkning fra det tidspunkt, hvor den ny indkøbsaftale træder i kraft og har effekt. På den måde sikres det, at alle institutioner og centre fortsat vil have et budget, som er i overensstemmelse med udgifterne på området. 3.1. Kort beskrivelse af besparelsespotentialer ved udbud Der er til budgetrevisionen pr. 31. august 2014 ikke afsluttet udbud, hvor der er et besparelsespotentiale, som skal fordeles mellem budgetområderne. Kommunikation/Høring Økonomiudvalget og Byrådet behandler budgetrevisionen pr. 31. august 2014 henholdsvis den 20. oktober og 28. oktober 2014. De enkelte fagudvalg har behandlet budgetrevisionen pr. 31. august 2014 inden. Indstilling Center for Økonomi og Styring, og Center for Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, indstiller, 1. at budgetområde 411 ansøger om frigivelse af 419.000 kr.
12 2. at fagudvalget prioriterer ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler for udvalget. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og den Ikke til stede: Morten Westergaard Ansøgning om frigivelse til indkøb og lancering af Fitdeal på 170.000 kr. udgår, så det samlede beløb der søges om til de resterende tre forslag udgør 249.000 kr. Ad 1: Godkendt, med den rettelse, at der alene søges om 249.000 kr. Ad 2: Et flertal i udvalget, Jens Bertram (C), Katrine Dencker (O), Mette Lene Jensen (V), Peter Poulsen og Betina Svinggaard (A) godkendte indstillingen med følgende prioritering: 1. Nordsjællands håndbold 2. Altetikstadion 3. Helsingør ruten Jan Ryberg (L) stemte imod med den begrundelse, at Lokaldemokraterne er imod sponsoratet til Nordsjællands Håndbold.
13 05. Kortlægning af Frivillighed Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/13869 Sundheds-, Idræts- og Oversigt over Frivillighed-SIF.docx Kortlægning af Frivillighed.docx Indledning/Baggrund Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, KIB, har kortlagt frivilligheden i Helsingør Kommune. I den gennemførte 1. fase er der især lagt vægt på: - hvem de frivillige er - hvor sker der samskabelse mellem kommunen og de frivillige - hvilke midler er afsat internt i kommunen til frivillige - hvilke eksterne midler (fonde, ministerier m.v.) kan der søges fra. Kortlægningen, der vedlægges som bilag, består af to dele: Kortlægning af Frivillighed og Oversigt over Frivillighed. Retsgrundlag Folkeoplysningsloven og Serviceloven (det frivillige sociale arbejde). Relation til vision og tværgående politikker I kommunens vision indgår frivillighed som et af ti visionsmål: Mål 3 - Antallet af frivillige øges markant på udvalgte områder. Ved opfølgningen på visionsmålet i 2013 og 2014 blev antallet af frivillige opgjort til henholdsvis 596 og 642 på centrenes områder. Heraf tegnede Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Sundhed og Omsorg sig for stort set alle optalte frivillige. Center Område Frivillige -primo 2013 Kultur, Idræt og Byudvikling Biblioteket Kulturværftet/Toldkammeret Bølgen Museer Medborgerskab 62 68 80 100 37 Frivillige -primo 2014 61 72 75 150 30 Sundhed og Omsorg Plejehjemmene Hamlet Sundhed 80 150 18 80 150 17 Særlig Social Indsats 0 6 Børn, Unge og Familier 1 1 Borgerservice, IT 0 0 og Digitalisering Helsingør Kommune i alt 596 642
14 Under kortlægningen har det vist sig, at stort set alle centre har samskabelse med frivillige. Derfor vil opfølgningen på visionsmålene i 2015 alt andet lige vise et højere antal frivillige. Sagsfremstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har udarbejdet kortlægningen af frivilligheden i Helsingør Kommune. Centrene har deltaget aktivt i workshops og med supplerende oplysninger. Kortlægningen af frivilligheden er et øjebliksbillede, og er ikke en fuldstændig optælling af alle frivillige og foreninger i Helsingør Kommune. Centrene har især haft fokus på samskabelsen mellem kommunen og frivillige. 1. Fase 1 Materialet fra kortlægningens første fase består af: 1.1 Kortlægning af Frivillighed - beskrivelser af frivillighed i de enkelte centre Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har afholdt 14 workshops med de andre centre og de store frivillighedsområder på det kulturelle område. Der er udarbejdet beskrivelser af samskabelsen under hvert center/område. Materialet kan bruges på tværs i vidensdelingen til rekruttering, uddannelse, ledelse, pleje af frivillige - og enkelte gange ved ophør af samarbejdet med en frivillig. 1.2 Oversigt over frivillighed Oversigten er primært dannet ud fra kommunens foreningsregister, foreningsoversigter fra det sociale område, Frivilligcenter Helsingørs medlemsliste og centrets kendskab til andre foreninger. Listen er siden suppleret af centrene. Der er fem bånd i oversigten: Kommunale frivillige Samarbejde med foreninger Råd og Nævn Institutioner med frivillighed Fortegnelse over foreninger og andre grupperinger Kortlægningen viser bl.a.: at der sker samskabelse med frivillige mange steder i kommunen. at centre og institutioner indgår stadig flere aftaler med frivillige, og at man ønsker at indgå flere i de kommende år. at frivillighed er mange ting - fra en pensioneret advokat, der er gå-tur-ven på plejecentret Bøgehøjgaard nogle timer om ugen, til formaliserede samarbejder mellem et udvalg og en forening - eksempelvis at Espergærde IF s Tennisafdeling driver tennishallen på Mørdrupvej for kommunen. at der er stor forskel på, hvor rutinerede og fokuserede centre og institutioner er som samarbejdspartnere for de frivillige. at man er langt med samarbejdet på det kulturelle, det sociale og voksenundervisningsområdet. Der er eksempelvis vedtaget lokale frivilligpolitikker, ansat frivilligkoordinatorer og etableret fintmaskede netværk, hvor samskabelsen er sat i system - til gavn og glæde for både den frivillige og kommunen. at kommunen med fordel kan investere i koordinering af frivilligarbejdet og
15 opkvalificere sig som samarbejdspartner for de frivillige. Der kan dannes netværk på tværs, hvor centre og institutioner kan lære af hinanden gennem vidensdeling. På Museernes workshop gav man udtryk for, at de gerne vil lære fra sig til andre dele af kommunen. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har den daglige kontakt til de store folkeoplysende områder: Idræt, kultur, voksenundervisning og den frivillige sociale indsats. Samtidig er det i Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, at samskabelsen med de frivillige er mest udbredt, ikke mindst på institutionsniveau. Dette giver Center for Kultur, Idræt og Byudvikling en stærk platform at koordinere rammerne for den frivillige indsats fra. Centeret ruster sig ved sparring med andre danske kommuner og ved at se på udlandet (England, Sverige m.fl.). Samskabelsen er organiseret anderledes der, eksempelvis hos Team Göteborg og Frivilligcentralen i Helsingborg. 1.3 Opmærksomhedspunkter Kortlægningen peger på en række væsentlige opmærksomhedspunkter: 1.3.1 Kommunale frivillige contra organiserede frivillige Kommunen knytter i stigende grad frivillige direkte til aktiviteterne. Dette afviger fra samarbejder med organiserede frivillige i foreninger, der styrer, udvikler og påskønner den enkelte frivillige. Ved kommunale frivillige er det kommunen, der skal lede den frivillige, hvilket er en særlig ledelsesdisciplin. Man skal bl.a. sikre den frivillige indflydelse, videreuddannelse og påskønnelse, da dette støtter motivationen for at gøre en frivillig indsats. Til gengæld får kommunen sparring fra den frivillige, der ofte kan se området under en anden vinkel end de ansatte. Flere institutioner har erfaringer med egne frivillige. Eksempelvis indgår Kulturværftet kontrakter efter en forventningsafstemning. Indenfor det frivillige sociale arbejde, er der frivillige, som har adgang til de administrative systemer. Uanset, hvor tæt kommunen knytter den frivillige til sig, er det vigtigt at institutionen er ansvarlig for at afgrænse, hvilke opgaver den frivillige involveres i. 1.3.2 Forsikringer Der er ikke klare regler for forsikring af frivillige, der samarbejder med kommuner. Der er usikkerhed i forsikringsbranchen, om der kan/skal tegnes policer på frivillige. Samtidig er der frivillige, der har fået udbetalt erstatning over kommunens arbejdsskadeforsikring. Det skyldes, at opgaven, den frivillige udførte, var at sammenligne med en ansats. Det er ikke et krav, at der udbetales løn til vedkommende. Hvis en frivillig kommer til skade under frivilligindsatsen, og skylden for uheldet kan lægges på kommunen, er den frivillige dækket af kommunens ansvarsforsikring. Hvis en konsulent, eksempelvis en frivillig kunstner, får honorar for indsatsen, skal vedkommende selv forsikre sig. Forsikringsadministrationen i Center for Ejendomme undersøger p.t. om kommunen har tegnet arbejdsskadeforsikring for frivillige i kommunen, og om der har været arbejdsskadesager med frivillige involveret.
16 1.3.3 Frivilligcenter Helsingør Kommunen har et bredt og voksende samarbejde med Frivilligcenter Helsingør og deres 60 medlemsforeninger. Frivilligcentret gennemfører aktiviteter med frivillige på mange niveauer - fra indsatser med 1 frivillig til gennemførelse af egne projekter overfor de tilknyttede foreninger og byens borgere. Flere centre henviser deres borgere og brugere til flere af Frivilligcentrets tilbud. I følge kommunens vision, skal der være flere frivillige på markante områder. Kommunen bør overveje, hvordan samarbejdet med Frivilligcentret kan udvikles i de kommende år. 1.3.4 Ildsjæle Det er tydeligt, at kommunen i sin kontakt til foreninger ofte trækker på ildsjælene - de samme personer, som er omdrejningspunktet i foreningen. Disse ildsjæle skal plejes i særlig grad, for det er ikke i kommunens interesse, at de køres trætte. Dette vil kunne påvirke hele frivilligheden i kommunen negativt. 2. Fase 2 Når den samlede rapport foreligger, bør arbejdet med frivillighed i Helsingør Kommune fortsættes i en fase 2 i 2014-15. Følgende indsatser foreslås: 1. Kortlægningen udvides til at omfatte de frivillige aktører. Dette kan ske gennem opdatering af data, spørgeskemaundersøgelse hos alle foreninger (antal frivillige, typer af frivillighed, samarbejder o.s.v.). Samtidig interviewes enkelte repræsentative foreninger om alle vinkler på frivilligheden. 2. Undersøgelse af muligheder for vidensdeling og kommunikation om frivillighed på tværs af kommunen. 3. Kommunikationsindsats i forhold til arbejdet i kommunen. 4. Udvikling af kommunens kompetencer som samarbejdspartner for de frivillige. 5. Gennemførelse af en Frivillig-konference i og af kommunen som afsæt for en frivilligpolitik. 6. Formulering af politik for frivillighed - dækkende både de organiserede og kommunens egne frivillige. Økonomi/Personaleforhold Der er ikke indhold af personalemæssig art i denne sag. 1. Frivillighed dækkes primært over almindelig drift Kortlægningen viser, at der på kulturområdet og under det frivillige sociale arbejde er afsat midler til frivillige direkte i budgettet. På de øvrige områder dækkes udgifterne over den almindelige drift. Der er derfor ikke mulighed for at trække oplysninger om frivillige i økonomisystemet. Dette vil kræve, at kommunen detaljeret budgetterer og bogfører ens, hvilket ikke synes nødvendigt. 2. Fundraising På især de sociale og kulturelle områder og i Frivilligcenter Helsingør er der et udbredt
17 kendskab til ekstern (med)finansiering fra f.eks. fonde, ministerier, organisationer m.v. På de fleste andre områder er fundraising ukendt land. Enkelte centre/institutioner, eksempelvis Snekkersten Skole, har selv bekostet uddannelse af en medarbejder i fundraising. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling mener, at der er et stort potentiale i en mere koordineret tilgang til fundraising. Derfor foreslår centret, at kommunen gør en tværgående indsats for mere koordineret fundraising. Dette kan f.eks. ske gennem netværksdannelse og vidensdeling på tværs af centrene. Opgaven kunne placeres i Center for Økonomi og Styring. Til orientering kan det nævnes, at Frivilligcenter Helsingør og Idræts- og Forenings-Forum i flere år har gennemført kurser i fundraising for foreninger. Kommunikation/Høring Koncernledelsen behandlede kortlægningen den 15. september 2014, inden sagen behandles i Sundheds-, Idræts og den 7. oktober 2014. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at udvalget drøfter kortlægningen og opmærksomhedspunkterne 2. at udvalget godkender indholdet for fase 2 i kortlægningen og får forelagt en procesplan primo 2015. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og den Ikke til stede: Morten Westergaard Indstillingerne godkendt.
18 06. Høring af ny Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/20168 Sundheds-, Idræts- og Deltagelse for alle - Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indledning/Baggrund I henhold til Servicelovens 19 skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik. Formålet med politikken er at sikre sammenhæng mellem det generelle og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Deltagelse for alle - Sammenhængende Børne- og Ungepolitik (bilag 1), er den 9. september 2014 blevet godkendt af Børne- og Uddannelsesudvalget til at sende i høring i Kultur- og Turismeudvalget, Sundheds-, Idræts- og, samt Handicaprådet, og til orientering og drøftelse i C-MED og A-MED i Center for Børn, Unge og Familier og Center for Dagtilbud og Skoler. Retsgrundlag Lov om Social Service 19 stk. 2 og 3 Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem detgenerelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for Børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitikskal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Stk. 3. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, jf. stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for en Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Relation til vision og tværgående politikker Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik understøtter Vision 2020, herunder overskrifterne Familier og Tidlig indsats. Sagsfremstilling I henhold til Servicelovens 19 skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik. Politikken sætter retningslinjer for, hvordan Helsingør Kommune skaber de bedst mulige rammer for, at alle børn, også de med særlige behov, i videst muligt omfang kan deltage i alle relevante fællesskaber. Projektgruppen, med deltagere fra Center for Dagtilbud og Skoler, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Børn, Unge og Familier, arrangerede i foråret en workshop, hvor Børne- og Uddannelsesudvalget, referencedirektør, centerchefer og ledere fra Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familier sammen genererede idéer og input til politikken. Børne- og Uddannelsesudvalget har, udover selve indholdet, godkendt, at politikken bliver udarbejdet i en digital version. For at understøtte politikkens temaer, har projektgruppen i politikkens højre side vist forskellige eksempler på, hvordan links og tekstbokse kan benyttes til at understøtte temaerne i den sammenhæng.
19 Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring På baggrund af input fra workshoppen udarbejdede projektgruppen et udkast til politik, der er behandlet af Børne- og Uddannelsesudvalget den 11. august 2014, og som blev endelig godkendt til at sende i høring på udvalgsmødet den 9. september 2014. Høringsmaterialet består af (bilag 1): Deltagelse for alle - Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2014-2018. Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at Sundheds-, Idræts- og kommenterer politikkens indhold. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den 09-10-2014 Ikke til stede: Kristina Kongsted Indstillingen godkendt. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og den Ikke til stede: Morten Westergaard Sundheds-, Idræts- og anbefaler politikken uden yderligere kommentarer.
20 07. Ansøgning om økonomisk tilskud til DM Surf Tour Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/19347 Sundheds-, Idræts- og Indledning/Baggrund Dansk Surf & Rafting Forbund har søgt om støtte på 15.000 kr. til afvikling af en afdeling af DM Surf Tour i både 2014 og 2015. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Besøgende skal have glæde af områdets unikke historie, kultur og natur. Vi skal tilbyde og profilere os på: Kulturelle muligheder, tilgængelig natur og en levende historie Konferencemuligheder i topklasse Årlige events, der definerer kommunen Et varieret udbud af overnatningsmuligheder En åben, levende by En stemning af ro, nærhed, autenticitet og gådefuldhed Sagsfremstilling Dansk Surf & Rafting Forbund (DSRF) er et nyt forbund, der endnu ikke er under Dansk Idræts forbund (DIF). De er i gang med at udvikle sporten samt opbygge aktiviteter, stævner og udbrede kendskabet til mulighederne for at surfe i Danmark. Det er første gang DSRF afholder DM Surf Tour og de ønsker at placere en afdeling i Helsingør Kommune langs den nordlige del af kysten. Denne del er kendt i sportens miljø som et godt og optimalt sted at træne samt afvikle konkurrencer. Konkurrencen skal afvikles i november/december måned, da forholdende er mest gunstige på det tidspunkt. I Helsingør Kommune findes Ålsgårde Surf og Sejlklub som har været foreningen, som Christoffer Hartkopp, der er 3 gange dansk mester i surf, har haft sin daglige gang i. DSRF vil arbejde for, at der skabes et arrangement som del af DM Surf Tour, der er åbent for, at de der har lyst, kan komme og prøve bølgesurf samt arbejde for, at en af de danske udøvere med internationalt niveau kan holde oplæg i regi af idrætslinjen eller Helsingør Eliteidræts Akademi. Det er Center for Kultur, Idræt og Byudviklings vurdering, at turneringen, trods et forventet deltagerantal på 40-50 personer, vil være medvirkende til at skabe en positiv omtale af Helsingør som værtskommune og dermed i tråd med visionen.