Status på arbejdet med Velfærdsteknologi på Ældre og Socialområdet Indledning NOTAT 14. juli 2016 Journal nr. Sagsbehandler SLNIE Administrationen arbejder efter tre overordnede mål for anvendelse af velfærdsteknologi. Administrationen anvender de tre mål, når der tages stilling til behovet for nye løsninger, og når de eksisterende løsninger evalueres. Målene er inspireret af KL s metoder og vejledninger vedrørende gevinstrealisering. De tre overordnede mål for arbejdet med velfærdsteknologi er: 1. Større økonomisk råderum 2. Bedre kvalitet for borgerne 3. Bedre trivsel for medarbejderne Velfærdsteknologiske løsninger rummer potentialet for at udnytte de økonomiske ressourcer bedre, end vi gør i dag. Det er nødvendigt, fordi flere borgere får brug for støtte, og behovene bliver mere komplekse end hidtil. Teknologier kan være med til at imødekomme fremtidens produktivitetskrav der følger af den demografiske udvikling på specielt ældreområdet. Bedre kvalitet for borgerne handler om frihed for borgerne og om at være så selvhjulpen som muligt. Kvalitet kan også handle om at borgerne kan være trygge, om at have et godt helbred og undgå sygdom. Teknologier og hjælpemidler kan også medvirke til at skabe bedre trivsel for medarbejderne. For eksempel kan forflytningsteknologi og skylletørretoiletter mindske nedslidning for medarbejderne f.eks. i forbindelse med tunge løft og fysisk krævende arbejdsopgaver. Det er væsentligt at ressourcerne udnyttes så effektivt som muligt, og det skal ske samtidig med at de to andre mål om bedre livskvalitet for borgerne eller bedre arbejdsmiljø for medarbejderne opnås. Administrationen prioriterer at der evalueres på de velfærdsteknologiske indsatser for at vurdere, teknologiernes effekt og hvorvidt målene opfyldes.
Velfærdsteknologi på Ældreområdet Administrationen er i gang med en række velfærdsteknologiske projekter og indsatser på ældreområdet. Der er siden starten af 2015 arbejdet målrettet med implementering af de velfærdsteknologier der anbefales af KL i regi af center for velfærdsteknologi. Det drejer sig om følgende teknologier: Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Skylle- /tørretoiletter Bedre brug af hjælpemidler I forbindelse med indsatsen på velfærdsteknologiområdet nedsatte administrationen en implementeringsgruppe der blandt andet skulle arbejde med ovenstående teknologier. Nedenfor fremgår en status på arbejdet med disse tre teknologier. Forflytning fra 2 til 1 i døgnplejen I forbindelse med projektet omkring implementering af velfærdsteknologi i døgnplejen blev der udvalgt 17 borgere med ydelsen forflytning og arbejdet henimod at borgerne forflyttes med 1 medarbejder i stedet for 2 medarbejdere. Størstedelen af disse borgere er reduceret markant i den visiterede tid til forflytningsydelsen og en stor del af borgerne er gået fra 2 til 1 medarbejder til forflytning. Derudover er der arrangeret undervisning for forflytningsvejlederne der har været igennem en undervisningsdag med fokus på at forflytte med 1 i stedet for 2 medarbejdere. Effektmålingen viser således at indsatsen har haft en positiv effekt for den visiterede tid til forflytning blandt den gruppe af borgere der blev gennemgået. Men opgørelserne viser samtidig at der er sket en stigning i antal borgere med behov for forflytning med loftlift. Der er således fortsat behov for et stort fokus på forflytning fra 2 til 1 i døgnplejen. I plejeboligerne arbejdes der også med implementering af forflytning fra 2 til 1 og der er en positiv udvikling i antallet af borgere der forflyttes af en medarbejder. Specielt plejecentrene Pedershave og Nordhøj har haft en positiv udvikling i antallet af borgere der forflyttes med 1 medarbejder. 2/9
Tabel 1: Borgere der forflyttes ved hjælp af 1 medarbejder i pct. af det samlede antal borgere der forflyttes vha. loftlift apr-15 dec-15 apr-16 Pedershave 6% 6% 27% Nordhøj 23% 50% 50% De resterende centre har inden det øgede fokus i 2015 haft tradition for at anvende to medarbejdere til forflytning og har derfor ikke haft den samme udvikling. Men har dog fastholdt en høj grad af forflytninger med 1 medarbejder. Tabel 2: Borgere der forflyttes ved hjælp af 1 medarbejder i pct. af det samlede antal borgere der forflyttes vha. loftlift apr-15 dec-15 apr-16 Tolleruphøj 47% 54% 39% Solgården 33% 11% 27% DTE 61% 58% 56% Skylle- / tørretoiletter Der er i dag 16 borgere (opgjort 17. december 2015) visiteret til et skylletørretoilet i døgnplejen, og 10 skylle- tørretoiletter i plejeboligerne. Der er samtidig screenet en stor gruppe borgere der i forbindelse med udmøntningen af værdighedspuljemidlerne visiteres til et skylle- / tørretoilet. Der er ikke foretaget konkrete effektmålinger af implementeringen af skylle- / tørretoiletter. Men en opgørelse af den visiterede tid til toiletbesøg for de borgere der er visiteret til et skylle- / tørretoilet viser at langt størstedelen er selvhjulpne på denne ydelse efter installationen af et skylle- /tørretoilet. Bedre brug af hjælpemidler Bedre brug af hjælpemidler er et koncept beskrevet af KL s center for velfærdsteknologi. Formålet med metoden er, ved brug af hjælpemidler, at gøre borgerne helt eller delvist selvhjulpne, hvormed behovet for personlig og praktisk hjælp efter servicelovens 83 reduceres. Metoden har fokus på et tæt samarbejde mellem kommunens visitation, hverdagsrehabiliteringsterapeuterne og hjemmehjælpsleverandørerne for at sikre en mere optimal tildeling af hjælpemidler. Administrationen har udarbejdet et hjælpemiddelkatalog, som skal fungere som et fælles udgangspunkt for aktørerne og styrke muligheden for at inddrage hjælpemidler. 3/9
Ambitionen er, at alle i organisationen arbejder med et fælles udgangspunkt og et fælles mål om at gøre borgerne selvhjulpne gennem en øget anvendelse af hjælpemidler. Kataloget er et relevant arbejdsredskab fordi: Det tager udgangspunkt i kommunens ydelser Det opdeler hvad der er Sædvanligt indbo, Forbrugsgode og et Hjælpemiddel så ingen er i tvivl Der er link direkte til HMI databasen ud for hvert Forbrugsgode og Hjælpemiddel Der er angivet ca. priser på en stor del af det sædvanlige indbo Kataloget anvendes specielt i visitationen og af hverdagsrehabiliteringsterapeuterne. Derudover udlåner Frederikssund Bibliotekerne små praktiske hjælpemidler som kan lette i hverdagen for den enkelte borger. Hjælpemidlerne er udvalgt i samarbejde med Visitationen i Frederikssund Kommune. Formålet med at udlåne hjælpemidlerne er at man på den måde konkret kan afprøve dem i sin dagligdag, inden man evt. selv anskaffer dem. Yderligere projekter Udover de tre velfærdsteknologier der anbefales i regi af KL s center for velfærdsteknologi har Ældre og Sundhed også en række andre indsatser og investeringer der kan betegnes velfærdsteknologi. Nedenstående liste omfatter en del af disse teknologier: Mobiltelefoner i døgnplejen Telemedicisk sårvurdering Telemedicinsk hjemmemonitorering af KOL-patienter Den elektroniske ble Støttestrømper Ovenstående liste er således ikke udtømmende men et udsnit af de teknologier der pt. arbejdes med på området. Værdighedspuljen Som en del af udmøntningen af værdighedspuljen er det blevet besluttet at afsætte penge til at ansætte en Velfærdsteknologikonsulent. Formålet er at styrke arbejdet med såvel implementering som evaluering af velfærdsteknologiske løsninger i driften. Administrationen forventer således at den velfærdsteknologiske konsulent kan sikre et fortsat fokus på velfærdsteknologiområdet fremover. Udover ansættelsen af en velfærdsteknologikonsulent er der afsat midler til følgende teknologier på ældre- og sundhedsområdet: 4/9
Digital genoptræning Skylle- / tørretoiletter Medicindoseringssystem (Dose System) Velfærdsteknologi (på centrene) - hjælpemidler der kan berolige demente borgere (hæve/sænke og kipbare badestole, Kelvinstole, kædedyner mm) Vaskehandsker til personlig hygiejne i forbindelse med bad Velfærdsteknologi i plejeboligerne Alle omsorgscentrene har loftlifte, skylle- /tørretoiletter, elektronisk kaldeog kommunikationssystem og dørmåtter til demenssikring. I projektet med udvidelsen af Pedershave har der været fokus på etablering af velfærdsteknologiske hjælpemidler. En del af de nye løsninger bliver etableret på badeværelserne, hvor der monteres svingbare håndvaske, som skaber mere fleksibilitet for beboere og medarbejdere, der opstilles toiletter, som med automatisk skylle- og tørrefunktion forventes at bidrage til bedre hygiejne og i nogle tilfælde øget grad af selvhjulpenhed for beboere og endelig er loftliftene i boligerne konstrueret, så de kan komme ud på badeværelserne. Derudover kan det nævnes, at der etableres demenssikring i jorden rundt om Pedershave, der registrerer placering og adviserer personalet, hvis en borger med en demensbrik forlader området. På Nordhøj er der blevet monteret ID Lock på dørene til de enkelte plejeboliger. Det betyder, at kun personalet og den beboer, som bor i den pågældende bolig, har adgang med en særlig dørbrik. ID Lock systemet understøtter derved, at beboerne kan have en højere grad af privatliv og tryghed i deres bolig. Inspirationstur Den 27. april 2016 var Sundhedsudvalget og Velfærdsudvalget på fælles inspirationstur med fokus på Velfærdsteknologi. Første stop på turen var Birkerød, hvor Rudersdal kommune har etableret en inspirationsbolig med en lang række velfærdsteknologiske hjælpemidler. Formålet med inspirationsboligen er både at borgere med behov for visiterede hjælpemidler og boligændringer kan teste forskellige løsninger og dels at præsentere en række mindre hjælpemidler for en bredere målgruppe. I inspirationsboligen blev blandt andet præsenteret spiserobotter, elektroniske dagsplaner og en opstilling med intelligent hjem, hvor det med stemmestyring var muligt at betjene en række funktioner i lejligheden, herunder lys, vinduer og gardiner. I soveværelset var en udstignings- og elevationsplejeseng, som med kunne løfte en borger fra liggende til siddende stilling og derved hjælpe videre over i eksempelvis en kørestol. Inspirationsturens andet stop var plejecenteret Skovhuset i Hillerød, som har arbejdet målrettet med implementering og integrering af velfærdsteknologiske hjælpemidler til at understøtte hverdagen med udgangspunkt i den enkelte borgers individuelle behov. 5/9
En af de velfærdsteknologiske løsninger på omsorgscentret var et trykfølsomt sensorgulv, som kan anvendes til at registrere færden og eventuelle fald i boligerne. Gulvet kan derved fx give oplysninger om, hvor meget en borgere har været oppe om natten, hvilket kan forklare eventuel inaktiv adfærd den følgende dag og giver personalet muligheder for at understøtte mere hensigtsmæssige søvnmønstre. Gulvet er etableret i samtlige 104 plejeboliger, men det er op til hver enkelt borger og de pårørende at beslutte, om gulvet skal være tilsluttet. Inspirationsbolig Det er en politisk beslutning hvorvidt der skal etableres en velfærdsteknologisk inspirationsbolig i Frederikssund Kommune. En inspirationsbolig vil gøre det muligt for borgerne at henvende sig i den velfærdsteknologiske inspirationsbolig med henblik på konkret afprøvning på stedet suppleret med faglig rådgivning om produktet. Samtidig vil medarbejderbesøg i lejligheden kunne inspirere og øge kendskabet til de mange nye teknologiske hjælpemidler på markedet, som kan gøre hverdagen lettere og borgerne mere selvhjulpne. Det vil kræve en relativt stor investering at etablere en velfærdsteknologisk inspirationsbolig. Både i forhold til indkøb af teknologier, udgift til lokaler og personaleressourcer. Derfor bør ressourceforbruget ved etablering af en lejlighed og den eventuelle effekt af oprettelsen af en inspirationsbolig afdækkes forud for en eventuel politisk beslutning. 6/9
Velfærdsteknologi på socialområdet På handicapområdet er der enkelte borgere, der har behov for hjælp til pleje, og som kan gøre brug af samme type velfærdsteknologiske hjælpemidler, som anvendes på ældreområdet. Her kan tilbuddene på socialområdet drage nytte af erfaringerne fra ældreområdet. Konkret drejer det sig fx om skylle- /tørretoiletter og spisearme. Socialområdet har fx overtaget enkelte spisearme fra ældreområdet. Vurderingen er, at velfærdsteknologi kan styrke borgernes selvhjulpenhed og i nogle tilfælde give bedre hygiejne og bedre arbejdsmiljø for medarbejderne, men da borgerne samtidig modtager støtte pga. kognitive funktionsnedsættelser, bortfalder behovet for støtte ikke. Informations- og kommunikationsteknologi På socialområdet handler velfærdsteknologi også i høj grad om informations- og kommunikationsteknologiske hjælpemidler (IKT), som kan støtte eller hjælpe borgerne i forhold til de udfordringer, de har på det kognitive eller sociale område. Dette er i mange tilfælde brug af almindelig mainstream teknologi, og i nogle tilfælde brug af særligt udviklede apps, fx apps, der hjælper borgerne med at huske, strukturere og planlægge. Velfærdsteknologi kan også støtte borgernes kommunikation, fx i form af smartboards eller tablets, hvor kommunikationen kan understøttes med billeder eller symboler. Da målgrupperne og dermed borgernes behov er meget varierende på socialområdet, arbejdes der med IKT på meget forskellige måder på de sociale tilbud. Som et eksempel på arbejdet med IKT kan nævnes aktivitets- og samværstilbuddet Gnisten, som er et tilbud til voksne udviklingshæmmede. Her bruges fx ipads til læring, underholdning og kommunikation, idet disse er intuitive for borgerne. Borgerne bruger også med understøttelse fra personalet systemet herbor, som er et enkelt og brugervenligt socialt medie. Her kan borgerne fx holde kontakt med pårørende via billeder og enkle hilsner, eller personalet kan lægge billeder ind som kan gøre det muligt for borgere uden verbalt sprog at formidle oplevelser eller livshistorie. Det er forventningen, at brugen af tablets, touchskærme o.l. på de sociale tilbud vil blive stadig mere udbredt de kommende år. Teknologier der understøtter kontakt mellem borger og kommunal indsats Der findes også teknologier, der understøtter kontakten mellem borger og kommunal medarbejder. Et eksempel på dette er såkaldt virtuel bostøtte. Det foreslås således i budget 2017, at der arbejdes med et pilotprojekt om virtuel bostøtte i den socialpædagogiske støtte til borgere i socialpsykiatrien. Ved virtuel bostøtte er borger og støttekontakt-person i kontakt med hinanden over nettet via webcam og smartphone. Flere kommuner har erfaringer med, at det kan være en fordel at kombinere de fysiske besøg med virtuel bostøtte. Støtten bliver mere fleksibel, fx kan borgeren få flere, men kortere samtaler, uden at medarbejderen skal transportere sig til 7/9
borgerens hjem. Det er dog ikke alle borgere, der er i målgruppen for denne teknologi. Et andet eksempel på teknologi, der understøtter kontakten mellem borger og kommunal indsats, er internetbaseret misbrugsbehandling. Lænkeambulatorierne, som overtager misbrugsbehandlingen i Frederikssund Kommune fra 1. januar 2017, forventer at udvikle tilbud om behandling af misbrug over nettet som et supplement til den almindelige behandling. Fordelene ved netbaseret behandling forventes at være, at nogle borgere vil opleve denne behandlingsmulighed som mere fleksibel og mindre stigmatiserende end at møde op i et ambulatorium. Potentialer ved brug af informations- og kommunikationsteknologi Ifølge en afdækning fra KL og Socialstyrelsen vedr. IKT-løsninger på det sociale område (nov. 2015) oplever kommunerne mange kvalitative gevinster ved at arbejde med IKT-løsninger for borgerne, fx i form af øget tryghed, mere frihed fordi borgeren kan klare flere ting selv, eller nye kanaler for at udtrykke sig ved kommunikationsunderstøttende hjælpemidler. Internationale studier peger på muligheder for bedre udnyttelse af personaleressourcer ved systematisk brug af IKT på det sociale område, men der er ikke påvist økonomiske gevinster ved de projekter, der er gennemført i de danske kommuner, der indgår i undersøgelsen. 8/9
Organisering af arbejdet med digitalisering og velfærdsteknologi Gennem det seneste år er indsatsen omkring velfærdsteknologi koordineret mellem IT-afdelingen og direktørområdet Velfærd, Sundhed og Arbejdsmarked. I den forbindelse er der nedsat et tværgående samarbejdsforum for området der har til formål, at sikre, at nye teknologier, der er modne til implementering, bliver tænkt ind i opgaveløsningen på tværs af velfærdsområderne. Ved nye projektideer afsøges det om teknologier som påtænkes implementeret i f.eks. Ældre og Sundhed, ligeledes kan have en effekt i f.eks. Socialområdet. Dermed sikres sammenhæng i investeringer i ny teknologi på tværs af området. For projekter, der rækker over flere fagområder sikres det desuden, at der etableres en fælles implementeringsorganisation. Med denne organiseringsmodel lægges der samtidig op til, at afdelingsledere m.fl. i langt højere grad inddrages i såvel strategiarbejdet som det praktiske arbejde med at kvalificere, indhøste og dokumentere gevinster af velfærdsteknologi. IKT s digitaliseringskonsulent varetager i det daglige den praktiske koordinering af digitaliserings- og velfærdsteknologiske projekter i området, samt sparrer med de lokale projektledere i det omfang, der er behov for det samt fungerer som sekretær for digitaliseringsstrategigruppen. 9/9