Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?

Relaterede dokumenter
Få overblik over klovtilstanden

ELLER BRUG DIN EGEN BESÆTNING,

Styr på klovsundheden - hvordan?

Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018

Forebyggelse frem for brandslukning

Scenarier som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Avlsværdital for klovsundhed

Erfagruppe hos Bent Pedersen

Klovregistreringer og udskrifter

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010

Yver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2019

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX

Klovsundhed i nye og ældre stalde

Københavns Universitet

FarmTest Klovbehandlingsbokse. Konsulent Morten Lindgaard Team Produktionsanlæg, Dansk Kvæg.

Nye værktøjer til sundhedsstyring. Tema 11 Styr på sundheden

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst

Slagter jeg den rigtige ko?

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

LANDMÆNDS SYN PÅ NYE RÅDGIVNINGSVÆRKTØJER, KOMMUNIKATION OG KONKURRENCE

H r a k o k n o c n e c p e t p et e me m d e d æ d æ e d b e å b s å e s e fun u g n e g r e et e? O sdag d en 1 3. m art r s i T arm r

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde Jehan Ettema og Morten Kargo

SimHerd Crossbred Standardscenarier

SimHerd Crossbred Standardscenarier

Nordisk klovatlas. Beskrivelse af klovlidelserne. Et samarbejde mellem nordiske klov-eksperter

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9

Registreringer fra klovbeskærere

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management i Danmark

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner.

Ribeegnens Dyrlæger. Kalvslund forsamlingshus Den 19. januar 2015 KLOVSUNDHED. Pia Nielsen, dyrlæge

Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau

E. Coli-yverbetændelse og vaccination

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Klovsundhedsrådgivning hvordan?

SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX. Indholdsfortegnelse

Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans

Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation

Vurdering af om dansk lovgivning er tilstrækkelig til at sikre koens adfærds- og velfærdsmæssige behov i forbindelse med sygdommen digital dermatitis

Kvægproduktion Bilag til "Temperaturmåleren", version 5. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK

Klovsundhed Hvad gør vi ved det? - Status på SundKlov

DMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden

Grøn. AgroN. Hud- og klovplejemiddel

Raceovervejelser i mit krydsningsprogram

SEGES 9. februar, 2016 Peter Raundal SEGES, Kvæg STATUS OG PERSPEKTIVERINGSMØDE, SÆNK DIN KO- OG KALVEDØDELIGHED

Kvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål

Automatiske klovvaskere

Sæt mål for indsatsområder

Klovbeskæringslister

Qwes HR består af en responder, der placeres på venstre side af halsen (foto 1). I responderen er der placeret en mikrofon,

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere i ud fra forholdene på din bedrift.

Ny KvægForskning. Halter køerne, så halter økonomien. Side 2. Malkekøers tilpasningsevne ved foderændringer. Side 6

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer

Øvelser vedrørende nøgletal

Availa Organiske mikromineraler til køer

Gældende fra Aktuelt fra din DeLaval Turbutik

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

Redskaber til optimal reproduktionsstyring

Clostridie-relateret sygdom hos kvæg årsag eller symptom? Læringspunkter om brug af diagnostik og vaccination. Kaspar Krogh VFL, Kvæg

The Moredun Foundation. News Sheet Vol. 4, No.7. Sheep Lameness Haltheder hos får

Færre halte køer med bedre kokomfort. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program

Laminitis / såleblødninger

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA

Strategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning.

Vejledning til Celletalslisten

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger

Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse

Optimal brug af antibiotika

Registrering af klovlidelser

DeLaval Focus. Vinter 2011/2012. Din løsning hver dag

EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, Tlf

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen

1. Klove Flytning af dyr

Gulvtypens påvirkning af klovene

Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Hjælp til OSR arbejdslisten

SYGDOMME VED KÆLVNING

Sundhed og velfærd i komposteringsstalden

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

Nyere forskning i: Klove og halthed hos malkekvæg. - et review over svenske og danske forskningsprojekter i perioden

Kokomfort, staldsystem og management betydning for sundhedstilstanden

Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet?

Case example: Simulation of dairy herds

Status på data og avl

Case example: Simulation of dairy herds

Focus Vinter 2010/2011

Transkript:

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser undersøges, er det vigtigt at den korrekte forekomst af sygdommene i nudriften repræsenteres. Brug udskriften klovbeskæring, oversigt grafer og nedenstående information som hjælpemiddel. 1) Datavalidering af nøgletallet for klov og ben problemer. Definitionen af klov og ben problemer (KB) i SimHerd er forekomsten pr. årsko af en sygdom af kloven (sålesår, hul væg og dobbelt sål (alle tre er horn relaterede lidelser) og tykke haser) som forårsager klinisk halthed som kræver behandling af landmanden eller dyrlægen. Definitionen refereres til som I-KB. Hvis der klovregistreres i besætningen, så er tallet som uploades typisk stort. Det anbefales at hente udskriften og at bruge nedenstående information for at anvende registreringerne i en SimHerd analyse. De sygdomme som er med i klov og ben problemer i SimHerd er "hornrelaterede lidelser". På udskriften klovbeskæring (se side 3) skal forekomster af følgende horn relaterede lidelser samles (både milde og svære tilfælde): sålesår: 1 + 12 = 13 (udskriften vist på side 3 er brugt til illustration) hul væg: 1 + 7 = 8 dobbelt sål: 0 + 1 = 1 Når det samlede antal (13+8+1=22) divideres med antal beskæringer (89), får man prevalensen af KB (p-kb = 0,25 = 25 tilfælde pr. 100 årskøer). Prevalensen bruges nu til at beregne I-KB. I-KB = p-kb *antal årskøer * 1,3 = 25 * 1,3 = 33 Der ganges med 1,3, da registreringerne kun viser et øjebliks billede (prevalens) af KB i besætningen. Forklaringen bag 1,3 tallet vises på den næste side. Forekomsten af tykke haser (fra sygdomsopgørelsen) kan lægges oveni I-KB som beregnet foroven. Tykke haser er ikke specificeret som en separat sygdom i SimHerd; virkningen af sygdommen på koens produktion forudsættes til at være det samme som hornrelaterede lidelser. 1

2) Baggrundsinformation Hvorfor ganges med 1,3? Når der findes KB blandt for eksempel 25% af køerne "her og nu", hvor mange tilfælde af KB opstår der så per årsko? Vi kan svare på spørgsmålet når vi har viden om KB's varighed. I tabel 1 fremgår relationen mellem antal KB lidelser gennem et år og forekomsten af KB ved klovbeskæring. Resultaterne er simuleret med SimHerd (Ettema et al., 2010). Tabel 1: Det simulerede antal tilfælde af KB og det tilhørende antal KB lidelser registreret ved klovbeskæring ved forskellige forudsætninger for KB's varighed. Antal tilfælde af KB pr. 100 årskøer Forudsætning for KB's varighed 33 Hele laktationen 25% 70 150 dage 25% * udskriften klovbeskæring på side 5 er brugt som eksempel Prevalens af KB (=forekomst ved klovbeskæring) Resultaterne i tabel 1 viser at man ved klovbeskæring kun kan finde 25 tilfælde, hvis der opstår 33 tilfælde pr. årsko og der forudsættes at sygdommen varer gennem hele laktationen. Hvis den forudsatte varighed er kortere (fx. 150 dage), så,må det være sådan, at der opstår 70 tilfælde per år, ellers kan man ikke finde 25 køer med KB i en flok på 100 køer på et hvilket som helst tidspunkt. Når vi forudsætter at varigheden af et tilfælde af KB er "hele laktationen", så er antallet af KB tilfælde per 100 årskøer 1,3 større, end antallet af tilfælde fundet ved klovbeskæring. Varighed skal i denne sammenhæng ikke opfattes som varighed af en enkel episode. I stedet for, skal varigheden opfattes som længden af perioden hvori koen er påvirket af KB gennem en laktation. I SimHerd forudsættes, at når koen er halt og årsagen er KB, at koen er påvirket af KB gennem hele laktationen. Der forudsættes desuden at koen både inden og efter behandling er påvirket af sygdommen (Bicalho et al., 2008, Green et al., 2002). Øvrige kommentar Hvis der klovregistreres flere gange om året skal man bare forholde sig til prevalensen og ikke til det samlede antal lidelser. Såleblødninger er ikke inkluderet i beregningen af forekomsten af KB (side 1). Virkningen af KB i SimHerd er baseret på videnskabelig litteratur hvori kun tilfælde af halthed forårsaget af sålesår, hul væg og dobbeltsål er brugt. 2

Det er vigtigt at klovbehandlinger er foretaget på alle køer i besætningen og ikke kun på køerne i midt-laktationen for eksempel, fordi risikoen for sygdommene er højest i denne periode. Information om den forudsætte virkning af KB i SimHerd findes på www.simherd.com --> om SimHerd --> virkningerne af sygdomme på ko niveau Reference List Bicalho RC, Warnick LD and Guard CL 1-7-2008. Strategies to Analyze Milk Losses Caused by Diseases with Potential Incidence Throughout the Lactation: A Lameness Example. Journal of Dairy Science 91, 2653-2661. Ettema J, Østergaard S and Kristensen AR 1-6-2010. Modelling the economic impact of three lameness causing diseases using herd and cow level evidence. Preventive Veterinary Medicine 95, 64-73. Green LE, Hedges VJ, Schukken YH, Blowey RW and Packington AJ 1-9-2002. The impact of clinical lameness on the milk yield of dairy cows. Journal of Dairy Science 85, 2250-2256. 3

Hvordan bruges klovregistreringer Digital Dermatitis? For at køre et scenarie, hvori der anvendes en klovvasker, skal der justeres på risikoen af digital dermatitis (DD). Brug nedenstående information som hjælpemiddel. 1) Datavalidering af nøgletallet for DD. Definitionen af DD i SimHerd er et DD tilfælde som forårsager klinisk halthed som kræver behandling af landmanden eller dyrlægen. Denne definition refereres til som I-DD. Hvis der klovregistreres i besætningen, så er tallet som uploades typisk stort. Det anbefales at hente udskriften og at bruge nedenstående for at anvende registreringerne i en SimHerd analyse. På udskriften klovbeskæring skal forekomsten af svære tilfælde af DD aflæses fra tabellen (=12, udskriften på side 6 er brugt som eksempel. Når dette antal divideres med antal beskæringer, får man en prevalens af DD (p-dd) på 13 (= (12/89)*100). Nu bruges p-dd til at beregne I-DD. I-DD = p-dd *antal årskøer * 2,8 = 13 * 2,8 = 36 Hvorfor ganges med 2.8? Når der findes DD blandt for eksempel 13% af køerne "her og nu", hvor mange tilfælde af DD opstår der så per årsko? Vi kan svare på spørgsmålet når vi har viden om DD's varighed. I tabel 2 fremgår relationen mellem antal DD lidelser gennem et år og forekomsten af DD ved klovbeskæring. Resultaterne er simuleret med SimHerd (Ettema et al., 2010). Tabel 2: Det simulerede antal tilfælde af DD og det tilhørende antal DD lidelser registreret ved klovbeskæring ved forskellige forudsætninger for DD's varighed. Antal tilfælde af DD tilfælde pr. 100 årskøer Forudsætning for DD's varighed 36 150 13% 92 70 13% Prevalensen af DD (=forekomsten ved klovbeskæring) Resultaterne i tabel 1 viser at man ved klovbeskæring kun kan finde 13 tilfælde blandt 100 køer, hvis der opstår 36 tilfælde af DD på årsbasis og sygdommens varighed er 150 dage. Hvis den forudsatte varighed er kortere, så må det være sådan at der opstår flere tilfælde per år, ellers kan man ikke finde 13 køer med DD i en flok på 100 køer på ethvert tidspunkt. 4

Ved en varighed på 150 dage, er antallet af DD tilfælde per år 2,8 større end antallet af tilfælde fundet ved klovbeskæring. Varighed skal i denne sammenhæng ikke opfattes som varighed af en enkel episode. I stedet for skal varigheden opfattes som længden af perioden hvori koen er påvirket af DD gennem en laktation. I SimHerd forudsættes at når koen er halt og årsagen er DD at koen er påvirket af DD gennem i alt 150 dage. Der forudsættes at koen både inden og efter behandling går igennem sygdommens forskellige stadier; rask, inficeret, kureret, kronisk (Holzhauer et al., 2008). Øvrige kommentar og referencer Der mangler meget viden om digital dermatitis: varigheden, effekten af klovbeskæring, virkningen på koens produktion. Ovenstående vejledning beskriver dog en robust måde at bruge klovregistreringer på. Hvis der klovregistreres flere gange om året skal man bare forholde sig til prevalensen og ikke til det samlede antal lidelser. Kun de svære tilfælde af DD er brugt som mål for sygdommens forekomst i denne vejledning. En del af de milde tilfælde kan selvfølgelig blive svære eller de kunne have været svære inden beskæringen. Vi har dog valgt kun at fokusere på forekomsten af svære tilfælde. På den måde bruges aktuel viden i besætningen frem for at der laves (endnu) en forudsætning for en proportion af milde tilfælde som bliver til svære. Ovenstående vejledning er diskuteret igennem med Peter Thomsen (seniorforsker ved DJF), Bodil Højlund Nielsen (PhD studerende ved DJF) og Anette Pedersen (kvægfagdyrlæge med speciale i klovsundhed, Bindslev dyrehospital). Information om den forudsætte virkning af DD i SimHerd findes på www.simherd.com --> om SimHerd --> virkningerne af sygdomme på ko niveau Reference List Ettema J, Østergaard S and Kristensen AR 1-6-2010. Modelling the economic impact of three lameness causing diseases using herd and cow level evidence. Preventive Veterinary Medicine 95, 64-73. Farmtest 10-12-2010. Automatiske klovvaskere. Http://Www.Landbrugsavisen.Dk/Landbrugsavisen/2010/12/10/Klovvaskreducererklovbetaendelse.Htm. Holzhauer M, Bartels CJM, Dopfer D and van Schaik G 2008. Clinical course of digital dermatitis lesions in an endemically infected herd without preventive herd strategies. Veterinary Journal 177, 222-230. 5

6