SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst

Transkript

1 SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst Jehan Ettema, 16. januar 2014 Indholdsfortegnelse Overordnet beskrivelse... 1 Analysen... 2 Beskrivelse af 3 scenarier... 2 Simuleringseksperimentet... 3 Regressionsmodellen... 5 Definitionen af diarré og parameterisering af scenarierne... 8 Referencer Detaljeret eksempel af 3 scenarier ved 2 management niveauer Om SimHerd, øvrige priser og forbehold Overordnet beskrivelse Simuleringsmodellen SimHerd er brugt til at analysere stigningen af DB i 3 forskellige scenarier i forhold til et default scenarie. De 3 scenarier repræsenterer 3 mulige virkninger af anvendelsen af vaccinen. SimHerd modellen har analyseret stigningen af DB i disse 3 scenarier ved 160 forskellige kombinationer af management niveauer (kombinationer af reproduktionseffektivitet, udskiftningsprocent, ydelse, kalvedødelighed, forekomsten og sværhedsgraden af diarré) og priser (mælkepris, foderpris og prisen på kælvekvier). Efterfølgende er der for hvert scenarie lavet en regressionsanalyse hvormed sammenhængen beskrives mellem stigningen i DB (responsvariablen, y) og forklarende variabler (variabler som beskriver management niveauer; reproduktionseffektivitet (x 1 ),, pris (x 9 )). Regressionsmodelen er indbygget i et regneark (Microsoft Excel) og regnerarket er konverteret til html hvormed arket er brugbart on line (på næste side vises et skærmbillede af regnemodulen). Brugeren kan få arket til at vise stigningen i DB (y) i de 3 scenarier ved at tilpasse de forskellige parametre (x 1..x 9, = de blå tal i skærmbilledet) som beskriver management niveauet. 1

2 Linket til arket: Analysen Beskrivelse af 3 scenarier I analysen har SimHerd modellen analyseret nedenstående 3 scenarier % kalvedødelighed Der simuleres en halvering af forekomsten af diarré og en halvering af kalvenes dødelighedsrisiko. Der simuleres ikke en forbedring af kalvenes tilvækst eller ydelse i 1. laktation. Dette scenarie analyserer blot betydningen af færre døde kalve og dermed værdien af at der overlever flere kalve % kalvedødelighed og -50% syge kalve (bedre tilvækst) Der simuleres en halvering af forekomsten af diarré som både giver 50% færre døde kalve og 50% færre syge kalve. Færre sygdomme simuleres på kalv-niveau ved en bedre tilvækst med 5 (10) kg i de første 90 dage, kvierne påbegyndes 45 (90) dage før, ydelsen i første laktation er 4% (6%) højere og foderoptagelse i opdræt perioden er 3% (4,5) højere hvis de ikke har haft et mildt tilfælde af diarré som kalv. I parenteser vises den forudsætte forbedring i tilfældet af svære tilfælde af diarré % kalvedødelighed og -75% syge kalve (bedre tilvækst) I dette scenarier falder forekomsten af diarré med 75% som nedsætter forekomsten af dødelighed og sygdom. Færre sygdomme er simuleret på samme måde som beskrevet under scenarie 2; forekomsten af syge kalve er dog reduceret med 75% isf. 50%. 2

3 Simuleringseksperimentet Simuleringsmodellen SimHerd er brugt til at simulere 4 scenarier; de tre scenarier og et default scenarie. I de 3 scenarier er alle parametre lige ift. default scenariet, på nær af de parametre som beskriver kalvenes dødelighed, tilvækst, foderoptagelse, starttidspunkt for inseminering og ydelse i 1. laktation. Simulering af 4 scenarier kan dermed bruges til at beregne forskellen i dækningsbidrag ift. default scenarie. De 4 scenarier er analyseret for forskellige management niveauer og priser (tabel 1). Tabel 1: Parametrene hørende til forskellige management niveauer og priser Management parameter Niveau eller pris Reproduktionseffektivitet Forekomst kalvedød. % Forekomst diarré % Prop. svær diarré % Udskiftnings% EKM pr. årsko Kr. pr. kg EKM 3 2,5 Kr. pr. kvie Kr. pr. dag opdræt 8,5 7,5 At kombinere alle management niveauer og priser som vist i tabel 1 ville give 2304 kombinationer (4*3*3*2*2*2*2*2*2 = 2304) i alt. Simuleringseksperimentet bliver for stort hvis de 4 scenarier skal analyseres ved alle disse kombinationer (4*2304 = 9216). På baggrund af erfaringer med modellen er der lavet en selektion af relevante kombinationer af niveauerne. Erfaringer har for eksempel vist at værdien af at en ekstra kalv overlever ikke kun afhænger af niveauet af besætningens reproduktionseffektivitet og kalvedødelighed, men også af interaktionen mellem disse to management parametre. Værdien af en ekstra kalv afhænger også af mælkeprisen, men betydningen af mælkeprisen er i mindre grad afhængig af andre management niveauer og priser. Desuden er der undladt nogen ekstreme kombinationer af management niveauer; det er ikke realistisk at det laveste niveau af reproduktionseffektivitet og det højeste niveau af kalvedødelighed findes i kombination med det højeste niveau af udskiftningsprocent; hvis der ikke fødes mange kalve og dødelighedsraten af disse kalve er oven i købet høj, så har besætningen ikke mange kvier til rådighed til at udsætte køer med. I tabel 2 vises en oversigt af alle forskellige kombinationer af management niveauer og priser. 3

4 Kombination Reproduktio nseffektivitet Forekomst kalvedød. % Forekomst diarré % Prop. svær diarré % Udskiftning% EKM pr. årsko Kr. pr. kg EKM Kr. pr. kvie Kr. pr. dag opdræt Tabel 2: 160 forskellige kombinationer af management niveauer og pris forudsætninger Kombination 41 og 1 (42 og 2,, 40 og 80) )er lige bortset fra opdræt omkostninger per dag 4

5 Regressionsmodellen For hvert scenarie har modellen simuleret en stigning i DB ved 160 kombinationer af management niveauer (160 forskelle mellem scenariet og default scenariet). I det statistiske program R er der lavet en regressionsanalyse på dette datasæt med 160 observationer. Regressionsanalysen er lavet for hvert af de tre scenarier. Herned vises de rå resultater af regressionsanalysen Scenarie 1 (-50% kalvedødelighed) Y=scen1 (DB stigning i scenarie 1) X n = forklarende variabler: ufrivud.mean (niveauet af ufrivillig udskiftning i besætningen), dodeklvpct.mean (kalvedødelighed), GRN (=dummyvariable, GoodReproNiveau (GRN) =1 hvis reproduktionseffektivitet >17), repeff.mean (reproduktionseffektivitet), krprdag.mean (opdrætomkostninger pr.dag), KrPrEkm.mean (mælkepris), KrPrKlKv (pris pr. kælvekvie), yield24 (gennemsnitlige ydelse i de første 24 uger efter kælvning) lm(formula = scen1 ~ ufrivud.mean * dodeklvpct.mean + GRN * dodeklvpct.mean * repeff.mean + krprdag.mean + KrPrEkm.mean + KrPrKlKv.mean + yield24, data = regress03) Residuals: Min 1Q Median 3Q Max Coefficients: Estimate Std. Error t value Pr(> t ) (Intercept) e e ufrivud.mean e e dodeklvpct.mean 2.042e e < 2e-16 *** GRN e e repeff.mean 2.587e e krprdag.mean e e KrPrEkm.mean 7.619e e * KrPrKlKv.mean 1.605e e yield e e ufrivud.mean:dodeklvpct.mean 1.304e e ** dodeklvpct.mean:grn e e e-09 *** GRN:repeff.mean 7.332e e dodeklvpct.mean:repeff.mean e e e-12 *** dodeklvpct.mean:grn:repeff.mean 9.630e e e-08 *** --- Signif. codes: 0 *** ** 0.01 * Residual standard error: 8877 on 186 degrees of freedom Multiple R-squared: , Adjusted R-squared: F-statistic: on 13 and 186 DF, p-value: < 2.2e-16 Estimaterne for de forskellige forklarende variabler og interaktionstermer er indbygget i regnearket hvorefter scen1 kan beskrives som en funktion af variablerne. 5

6 Scenarie 2 (-50% kalvedødelighed og -50% syge kalve) Y=scen2 (DB stigning i scenarie 2) X n = forklarende variabler: ufrivud.mean (niveauet af ufrivillig udskiftning i besætningen), dodeklvpct.mean (kalvedødelighed), GRN (=dummyvariable, GoodReproNiveau (GRN) =1 hvis reproduktionseffektivitet >17), repeff.mean (reproduktionseffektivitet), krprdag.mean (opdrætomkostninger pr.dag), KrPrEkm.mean (mælkepris), KrPrKlKv (pris pr. kælvekvie), yield24 (gennemsnitlige ydelse i de første 24 uger efter kælvning), D (forekomst diarré), S (proportion af diarré tilfælde som er milde) lm(formula = scen2 ~ ufrivud.mean * dodeklvpct.mean + GRN * dodeklvpct.mean * repeff.mean + krprdag.mean + KrPrEkm.mean + KrPrKlKv.mean + D * S + yield24, data = regress03) Residuals: Min 1Q Median 3Q Max Coefficients: Estimate Std. Error t value Pr(> t ) (Intercept) e e ufrivud.mean 9.944e e dodeklvpct.mean 3.006e e e-13 *** GRN e e * repeff.mean e e * krprdag.mean e e KrPrEkm.mean 1.741e e ** KrPrKlKv.mean 2.437e e D 7.891e e e-05 *** S 1.545e e yield e e ufrivud.mean:dodeklvpct.mean 1.957e e * dodeklvpct.mean:grn e e e-08 *** GRN:repeff.mean 4.007e e * dodeklvpct.mean:repeff.mean e e e-10 *** D:S 2.384e e dodeklvpct.mean:grn:repeff.mean 1.628e e e-07 *** --- Signif. codes: 0 *** ** 0.01 * Residual standard error: on 183 degrees of freedom Multiple R-squared: , Adjusted R-squared: F-statistic: on 16 and 183 DF, p-value: < 2.2e-16 6

7 Scenarie 3 (-75% kalvedødelighed og -75% syge kalve) Y=scen3 (DB stigning i scenarie 3) X n = forklarende variabler: ufrivud.mean (niveauet af ufrivillig udskiftning i besætningen), dodeklvpct.mean (kalvedødelighed), GRN (=dummyvariable, GoodReproNiveau (GRN) =1 hvis reproduktionseffektivitet >17), repeff.mean (reproduktionseffektivitet), krprdag.mean (opdrætomkostninger pr.dag), KrPrEkm.mean (mælkepris), KrPrKlKv (pris pr. kælvekvie), yield24 (gennemsnitlige ydelse i de første 24 uger efter kælvning), D (forekomst diarré), S (proportion af diarré tilfælde som er milde) lm(formula = scen3 ~ ufrivud.mean * dodeklvpct.mean + GRN * dodeklvpct.mean * repeff.mean + krprdag.mean + KrPrEkm.mean + KrPrKlKv.mean + D * S + yield24, data = regress03) Residuals: Min 1Q Median 3Q Max Coefficients: Estimate Std. Error t value Pr(> t ) (Intercept) e e ufrivud.mean 5.423e e dodeklvpct.mean 6.141e e < 2e-16 *** GRN e e repeff.mean e e krprdag.mean e e KrPrEkm.mean 2.462e e ** KrPrKlKv.mean 3.563e e D 1.103e e e-05 *** S 1.197e e yield e e * ufrivud.mean:dodeklvpct.mean 1.830e e dodeklvpct.mean:grn e e < 2e-16 *** GRN:repeff.mean 3.198e e dodeklvpct.mean:repeff.mean e e < 2e-16 *** D:S 3.132e e dodeklvpct.mean:grn:repeff.mean 3.507e e e-15 *** --- Signif. codes: 0 *** ** 0.01 * Residual standard error: on 183 degrees of freedom Multiple R-squared: , Adjusted R-squared: F-statistic: on 16 and 183 DF, p-value: < 2.2e-16 Figur 1 viser til illustration et eksempel af resultater for scenarie 1 som er genereret med SimHerd og som er estimeret ved hjælp af regressionsmodellen (fitted). Figuren viser hvordan de fittede værdier fra regressionsmodellen stemmer overens med SimHerd for 12 kombinationer af kalvedødelighed og reproduktionseffektivitet. 7

8 Figur 1: stigningen i DB i scenarie 1 simuleret af SimHerd og estimeret med regressionsmodellen (fitted) ved forskellige niveauer af reproduktionseffektivitet og kalvedødelighed. Definitionen af diarré og parameterisering af scenarierne Effekt på ydelse Det er antaget at et mildt tilfælde af diarré nedsætter ydelsen i første laktation med 344 kg (Svensson og Hultgren, 2008). Det svarer til 4% da ydelsen i denne studie lå på cirka 8000 kg pr. laktation. I samme studie blev der ikke fundet en effekt af svære tilfælde på ydelsen. Det skyldtes ifølge forskerne det lave antal svære tilfælde i datasættet. I denne analyse er der gået ud fra at effekten på ydelsen for svære tilfælde af diarré er 50% større. Det vil sige at forudsætningen for ydelses fald pga. et alvorligt tilfælde af diarré er 6%. Effekt på reproduktion Et svensk forsøg fandt at medianen for kælvningsalderen var 3 måneder højere hvis kalven har haft lungebetændelse (reference mangler: side 59 i slideshow Kalvhälsa Skara 2009 ). Selvom diarré er i fokus i simuleringsstudiet, så er det forudsat at et mildt og svært tilfælde af diarré øger kviernes alder ved første inseminering med hhv. 45 og 90 dage. Grunden til at denne effekt er inkluderet er at det ikke var muligt at tilskrive effekten til enten lungebetændelse eller diarré i denne studie. Det var faktisk heller ikke muligt i studiet af Svensson og Hultgren (2008). De påstår følgende Because most cases of diarrhea were mild and diseased calves soon recovered, it seems unlikely that the diarrhea per se caused such effects. Occurrence of diarrhea is, however, strongly associated with respiratory disease, which is known to generally have longer convalescence and more profound effects on growth rate (Lundborget al., 2003). Desuden diskuteres i artiklen at det ikke kun behøver at være den lavere tilvækst og dermed størrelse af kvien som nedsætter ydelsen i første laktation, men at der kan være forskel i parenchymal DNA og RNA i yvervævet (epigenetics). 8

9 Effekt på tilvækst Det er antaget at kalvens tilvækst ved 90 dage er 5-10 kg lavere hvis kalven har haft diarré. I et svensk forsøg var kalvenes tilvækst cirka 8 kg lavere ved 90 dage hvis kalven havde haft både diarré og lungebetændelse (Lundborg et al. 2003). Det er forudsat at et mildt og svært tilfælde af diarré nedsætter væksten med hhv. 5 og 10 kg. I artiklen diskuteres at effekten af sygdommene på tilvækst undervurderes da der sandsynligvis er en del syge kalve blandt de kalve som blev betragtet som rask i analysen (mange falsk negative kalve). Foderoptagelse I simuleringsstudiet påbegyndes kvierne før uden at deres vægt ved kælvning er ændret. Det betyder at kvierne skal vokse frem til den samme vægt i kortere tid. I SimHerd modellen styres tilvæksten af alle kalve da det ikke er muligt at specificere kurven af nogen (syge) kalve. I figur 2 vises vækstkurven for en flok raske kalve og en flok kalve hvor 50% af kalvene har diarré (50% mildt og 50% svært). De raske kalve opnår en kælvningsvægt på cirka 550 kg efter 25 måneder (760 dage); cirka 30 før ift. flokken med syge kalve. Ud fra denne tilvækst beregnes at foderbehovet gennem hele opdræt perioden er i gennemsnit 3,75% højere for den raske flok. Figur 2: vækstkurver (Gompertz) for en flok raske kalve (rask)ift. til en flok hvori 50% af kalvene har diarré (syg). Kælvningsinterval I denne analyse er effekten af diarré eller lungebetændelse på kælvningsinterval mellem første og anden kælvning ikke inkluderet. Et Svensk forsøg fandt at kælvningsintervallet stiger med 12% hvis kalven har haft et alvorligt tilfælde af lungebetændelse (Hultgren og Svensson, 2010). På trods af den beskrevne usikkerhed mellem effekten af sygdommene som beskrevet for oven, har vi ikke inkluderet effekten på kælvningsintervallet. I artiklen drejede det sig specifikt om severe respiratory disease og det drejede sig om en meget lav forekomst (0,88%). Yversundhed Hultgren og Svensson (2009) fandt en 1,4 højere risiko for at få yverbetændelse hvis kalven har haft et svært tilfælde af diarré mellem den 3. og 7. måned. Forskellen var signifikant ift. kalve som har 9

10 haft et mildt tilfælde af diarré men ikke signifikant ift. kalve som ikke har haft diarré. Disse resultater er vanskeligt at forklare og er efter min mening ikke overbevisende. Behandlingsomkostninger Berge et al. (2009) opgjorde behandlingsomkostninger af 97 kalve gennem en måned. Omkostningerne af medicin og tidsforbrug lå på $894 og $239, henholdsvis. Cirka 14% af kalvene var syg i denne periode (13,5 syge kalve). De samlede omkostninger per syg kalv ligger dermed på $84 ($1133/13,5 = $84 = 462 dkr.). En Svensk opgørelse viste følgende omkostninger (side 55 i slideshow Kalvhälsa Skara 2009 ): 75 kr., elektrolyt 175 kr., medicin/vet/lab 200 kr., 1 times arbejde Hvis ovenstående gælder for et svært tilfælde, så er det samlet 450 kr.. Ved at gå ud fra at et mildt tilfælde kun behandles med elektrolyt og at der bruges 0,5 timer pr kalv, så giver det samlet 175 kr. Det Svenske studie stemmer godt overens med Berge et al. (2009). I analysen blev der derfor antaget at et svært tilfælde koster 400 kr. og et mildt tilfælde koster 150 kr. I det Svenske studie er der selvfølgelig tale om Svenske kroner, men studiet er også cirka 5 år gammel. At bruge beløbene i Danske kroner som er 50 kr. lavere er sandsynligvis ikke overvurderet. Prisen kan dog tilpasses af arkets bruger. Referencer Berge A. C. B., D.A. Moore, T.E. Besser and W.M. Sischo Targeting therapy to minimize antimicrobial use in preweaned calves: effects on health, growth and treatment costs. Journal of Dairy Science, 92, Hultgren J. and Svensson, C Lifetime risk and cost of clinical mastitis in dairy cows in relation to heifer rearing conditions in southwest Sweden. Journal of Dairy Science, 92, Hultgren J. and Svensson, C Calving Interval in Dairy Cows in Relation to Heifer Rearing Conditions in Southwest Sweden. Reprod. Dom. Anim. 45, Lundborg G.K., P.A. Oltenacu, D.O. Maizon, E.C. Svensson, P.G.A. Liberg. Dam-related effects on heart girth at birth, morbidity and growth rate from birth to 90 days of age in Swedish dairy calves. Preventive Veterinary Medicine, Volume 60, Issue 2, 8 August 2003, Pages Svensson C., Hultgren, J. Associations Between Housing, Management, and Morbidity During Rearing and Subsequent First-Lactation Milk Production of Dairy Cows in Southwest Sweden. Journal of Dairy Science, 91,

11 Kombination Reproduktio nseffektivitet Forekomst kalvedød. % Forekomst diarré % Prop. svær diarré % Udskiftning% EKM pr. årsko Kr. pr. kg EKM Kr. pr. kvie Kr. pr. dag opdræt Detaljeret eksempel af 3 scenarier ved 2 management niveauer I dette afsnit vises et detaljeret oversigt af simuleringsresultater for 2 kombinationer af management niveauer. Kombination 2 (se tabel 3, det er et udklip af tabel 2) repræsenter en besætning med gennemsnitlig reproduktion og en høj kalvedødelighed. Kombination 8 er en besætning med bedre reproduktion og en lav kalvedødelighed. Alt andet er lige i disse to besætninger. Tabel 3: to kombinationer som repræsenterer to besætninger hvoraf simuleringsresultaterne vises i detalje i tabel % 30% 75% 36% , % 30% 75% 36% ,5 Tekniske resultater af simuleringsstudiet I tabel 4 vises et udpluk af simulerede tekniske tal i de 2 besætninger. Resultaterne repræsenterer simuleringsår 6 til 10. Ved at se på denne periode er vi sikre på at alle fordeler (og ulemper) i scenarierne er slået igennem. Økonomien i scenariernes første år fokuseres på senere. Tabel 4: Udvalgte tekniske nøgletal for simuleringsår 6 til 10 Gns. repro, høj kalvedød. (kombi 2) God repro, gns. kalvedød. (kombi 8) Scenarierne 1 Scenarierne 1 Default Default Kalvedødelighed % 11,4-5,7-5,7-8,5 7-3,5-3,5-5,2 Årskøer Udskiftningsprocent Kælvninger pr. årsko 1,01 +0,05 +0,06 +0,08 1, Alder ved kælvning 25,8 0-0,5-0,6 25,8 0-0,5-0,6 Antal årskvier Solgte kvier EKM pr. årsko Forskel ift. default scenarie I besætning 2 (kombi 2 = gns. repro og høj kalvedødelighed) har hver kalv som overlever en værdi for besætningen; udskiftningsprocenten stiger da besætningen har brug for at få udskiftet køer. Udskiftningsprocenten er kun 37% i default scenariet da der ikke er flere kvier til at udsætte køer med (antal solgte kvier = 0). Når nu flere kalve overlever udsættes flere køer og flere kvier indgår og kælver (flere kælvninger!) i besætningen. Ydelsesstigningen i scenarie 1 skyldes ikke kalvenes bedre sundhed (det inkluderedes ikke i scenarie 1), men ydelsen stiger indirekte pga. udskiftning af flere køer (det er jo de lavt ydende, sent lakterende køer som bliver skubbet ud) og flere kælvninger. 11

12 Udskiftningsprocenten og antal kælvninger stiger endnu mere i scenarie 2 ift. scenarie 1 da kælvningsalderen falder; kalven bliver hurtigere til ko som gør at udskiftningsmuligheder stiger endnu mere. Besætningen har dog også mulighed for at sælge et par kvier om året. Ydelsen stiger yderligere i scenarie 2 og 3 da vi har simuleret en højere ydelse af 1. kalvskøer. I besætning 8 (kombi 8 = god repro og gennemsnitlig kalvedødelighed) har hver kalv som overlever ikke en intern værdi. Den eneste forskel i scenarie 1 ift. default er en stigning i antal årskvier og i antal solgte kvier; hver ekstra kalv som overlever bliver solgt som kælvekvie da der er et overskud i forvejen dvs. i default scenariet. Antal årskvier i scenarie 2 (+5) er lavere end i scenarie 1 (+8). Det skyldes at overlevelsen af flere kalve modarbejdes af den lavere kælvningsalder. Der er flere kvier men de går hurtigere igennem opdræt perioden som gør at antallet af årskvier er (lidt) lavere i scenarie 2 ift. 1. Økonomiske resultater af simuleringsstudiet Tabel 5: Udvalgte økonomiske tal for simuleringsår 6 til 10 Gns. repro, høj kalvedød. (kombi 2) God repro, gns. kalvedød. (kombi 8) Scenarierne 1 Scenarierne 1 Default Default Indtægter (x 1000) Mælk Køer Kalve Kvier I alt Udgifter (x 1000) Foder, køer Foder, kvier Behandlinger Insemineringer Øvrige omk I alt DB pr. år (x 1000) DB pr. årsko Forskel ift. default scenarie Tabellen med de økonomiske tal kan typisk forklares ved at se på tabellen med de tekniske tal (tabel 4). Stigningen indtægterne fra mælk kan forklares ud fra stigningen i ydelsen som vist i tabel 4. Udover en stigning af indtægterne viser tabel 5 også at udgifterne i besætning 8 men især i besætning 2 er steget markant. Stigningen i foder udgifter til kvier kan forklares ud fra stigningen af antallet af årskvier (tabel 4) men også stigningen i foderoptagelsen (fremgår ikke i tabel 4). 12

13 Udviklingen i de første 5 år. I tabel 5 vises hvordan økonomien ser ud i simuleringsår 6 til 10. Ved at se på denne periode er vi sikre på at alle fordeler (og ulemper) i scenarierne er slået igennem. Gevinsten af sundere og flere kalve vil dog være lavere i de første 2-3 år; der går 2 år inden de ekstra/sundere kalve kommer ind i malkestalden. Det er ikke muligt at estimere udviklingen af økonomien i alle 10 år for hvert scenarie og for hver kombination af management niveau. Det kræver at der laves en regressionsanalyse af forskellen i DB for hvert af de 10 år. I figur 3 vises proportionen af den langsigtede gevinst (stigning i DB pr. år som vist i tabel 5) som opnås i de første 5 år for de samme 2 besætninger (2 og 8). 120% 100% proportion af den langsigtede stigning i DB 80% 60% 40% besætning 8 gennemsnit af 2 og 8 besætning 2 20% 0% År Figur 3: Udviklingen i forskellen i DB mellem scenarie 1 og default scenariet udtrykt som en proportion af forskellen om er opnået i årene 6 til 10. Resultaterne vises for besætning 2 og 8 (=kombination 2 og 8) og det kalkulerede gennemsnittet af de to besætninger. Tabel 5 viste at kalven har en intern værdi i besætning 2 og at den årlige DB i årene 6 til 10 er kr. højere. Figuren viser dog at den værdi får alvor kommer til udtryk efter 4-5 år. I de første 3 år opnås kun 25-30% af den stigning. Stigningen i mælkeydelsen som opnås på grund af at den stigende tilstrækkelighed af kvier begynder i det tredje simuleringsår. Der går endnu et par år inden kalvene født af disse kvier også bliver til kvier igen (snebolden ruller langsomt). Grunden til at der trods alt er en forskel i de første år skyldes besparelsen af behandlingsomkostninger. Desuden vokser ungdyrbesætningen; denne udvidelse kaldes for statusforskydning og den bogføres som en indtægt. Forskellen i scenarie 1 ift. default scenariet er lavere for besætning 8 ( kr., tabel 5) men gevinsten opnås hurtigere. Stigningen i DB i denne besætning kan kun tilskrives salget af flere kvier; det nye, højere niveau af ungdyr og solgte kvier er allerede opnået og konstant efter 3 år. Resultaterne viser overordnet at jo større gevinsten i et scenarie, jo længere går det inden gevinsten er slået igennem. Det gælder ikke kun for scenarie 1 men også for de andre 2. Den grønne linje viser gennemsnittet for de to besætninger; forskellen i DB pr. år i simuleringsår 1 og 2 er cirka på 40% og 90% af gevinsten er opnået efter 4 år. 13

14 Om SimHerd, øvrige priser og forbehold Priser og omkostninger som er brugt i analysen er baseret på farmtal online (mælkepris og slagte pris), opgørelse af behandlingsomkostninger (sygdomsbehandling) og budgetkalkuler Kg EKM 3 kr. og 2,5 kr. Slagtepris, kg levevægt 8 kr. Kælvekvie og 8500 kr. Tyr kalv 700 kr. Fuldfoderpris, køer 1,40 kr. Grovfoderpris, kvier 1,1 kr. * Kraftfoderpris, kvier 1,65 kr. * Behandlingsomkostninger, mælkefeber 500 kr. Behandlingsomkostninger, børbetændelse 250 kr. Behandlingsomkostninger, ketose 250 kr. Behandlingsomkostninger, efterbyrd 200 kr. Behandlingsomkostninger, yverbetændelse 500 kr. Behandlingsomkostninger, digital dermatitis 100 kr. Behandlingsomkostninger, klovbrandbyld 330 kr. Behandlingsomkostninger, klov og ben problemer 480 kr. Inseminering, normal sæd 150 kr. Øvrige omkostninger pr. årsko (avl, dyrlæge, rådgivning) 1050 kr. Øvrige omkostninger pr. årskvie (vaccination mm.) 300 og 665 kr. * *Opdræt omkostninger er på cirka 7,5 og 8,5 kr. pr. dag, henholdsvis Forbehold Simuleringsmodellen har givet det bedste bud på resultaterne af de forskellige scenarier. SimHerd tager efter bedste evner højde for den biologiske usikkerhed på ko-niveau. Modellen tager ikke højde for alle usikkerhed som der kan opstå i den virkelige verden (som for eksempel vejret, mælkeprisen). SimHerd er ikke ansvarlig for bedriftens fremtidige resultater. Modellen viser desuden hvad DB bliver hvis forbedringerne opnås; udgifterne som skal føre til forbedringerne er ikke inkluderet i beregningerne. Regressionsmodellerne er lavet ud fra et designet simuleringseksperiment. SimHerd A/S er ikke ansvarlig for uoverensstemmelser mellem regressionsmodellen og selve simuleringsmodellen. Mere information angående de forudsatte virkninger af sygdomme på køernes produktion og general baggrundsinformation om modellen findes på hjemmesiden Jehan Ettema, SimHerd A/S, [email protected] 14