Nyere forskning i: Klove og halthed hos malkekvæg. - et review over svenske og danske forskningsprojekter i perioden

Transkript

1 Nyere forskning i: Klove og halthed hos malkekvæg - et review over svenske og danske forskningsprojekter i perioden

2 Nyere forskning i: Klove og halthed hos malkekvæg - et review over svenske og danske forskningsprojekter i perioden Af Finn Strudsholm og Malene Vesterager Laursen, AgroTech

3 INDHOLD 1. Sammendrag Indledning Staldindretningens betydning for klovsundhed... 7 Konklusioner... 7 Baggrund Underlag Hyppighed af skrabning Avlens betydning for klovsundhed... 9 Konklusioner... 9 Baggrund Færre klovproblemer hos SRB Genetiske parametre for klovlidelser og ben-eksteriør Genetiske korrelationer med klovlidelser Genetiske parametre - klovregistreringer fra klovbeskærere Fodringens betydning for klovsundhed Konklusioner Baggrund Sur vom og klovsundhed Oligofruktose og vomacidose kan udløse laminitis Effekt af biotin tilskud på klovsundhed Klovlidelser hos intenst fodrede kødracetyre Sygdomsforståelse og smittekilder Konklusioner Baggrund Agens i forbindelse med Digital Dermatitis Varighed af Digital Dermatitis Digital Dermatitis isolation og karakterisering Klovmanagements betydning for klovsundhed Konklusioner Baggrund Behandling af Digital Dermatitis Afprøvning af klovbademidler Prævalens af klovlidelser for konventionel og økologisk Effekt af klovbeskæring på klovlidelser Overvågning af halthed herunder teknologiske metoder Konklusioner Baggrund Accelerometre IceTag liggesensorer Udpegning af halte køer baseret på ryggens krumning Hurtig screening for Digital Dermatitis Udpegning af halte køer vha. måling af vægtfordeling Review Klovudredning

4 9. Sammenhæng mellem adfærd og halthed Konklusioner Baggrund Varighed af liggeperioder Ændringer som følge af klovlidelser Præference for hårdt og blødt guld for malkekøer Økonomiske konsekvenser af halthed Konklusioner Baggrund Økonomisk betydning af halthed Betydning af sålesår på parametre Sammenhæng mellem halthed og klinisk mastitis Andre fokusområder nye indspil Kvægbrugerens handlingsmønster ved klovsygdomme Brug af biologiske indikatorer fra blod og mælk Sammenfattende konklusion Litteratur Appendiks Sammendrag af interviews med udvalgte klovforskere Bilag 1. Interview med Post doc Nynne Capion KU-Life Bilag 2. Interview med seniorforsker Peter Thomsen, DJF, AU Bilag 3. Interview med forskningsleder Christer Bergsten - SLU Review Klovudredning

5 1. SAMMENDRAG Rapporten er udarbejdet for den Tværnationale Strategiske Komité (TSK), som koordinerer erhvervsfinansieret kvægforskning mellem Svensk Mjölk og Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rapporten giver et overblik over afsluttet og igangværende erhvervsfinansieret forskning i klov- og benproblemer i Sverige og Danmark i perioden og hovedkonklusionerne herfra. Reviewet peger samlet på nedenstående indsatsområder, hvor en yderligere forsknings- og udviklingsindsats vil bidrage til bedre klovsundhed hos køerne og en bedre økonomi hos mælkeproducenterne: 1. Produktionssystem og staldmiljø Stalddesign og inventar test og afprøvning i større praktisk skala. Ammoniakkoncentrationens betydning for klovsygdomme. Betonspalters effekt på klovsundhed. 2. Genetik og avl Registrering af klovsygdomme og sikring af antal og kvalitet. Beregning af separate klov-avlsværdier og udvikling af klovsundhedsindeks. Udnytte muligheder i genomisk avl. 3. Fodringsmanagement Sammenhængen mellem sur vom og laminitis. Betydning af gødningskonsistens og ph samt urinens ph på klovsygdomme. 4. Sygdomsforståelse og epidemiologi Koens modstandskraft mod klovsygdomme. Herunder forståelse af, hvorfor nogle køer aldrig udvikler klovlidelser. Epidemiologiske studier på grundlag af eksisterende og nye klovdata. 5. Overvågnings- og styringssystemer Brug af data fra klovbeskærere i styringsværktøjer. Algoritmer til tolkning af teknologisk indsamlede adfærdsdata. Anvendelse af automatisk opsamlede data i AMS-systemer til overvågning. Brug af biologiske markører i blod og mælk til overvågning. 6. Videntransformation og adfærd hos kvægbrugere Kvægbrugeres handlingsmønster og tærskel i forhold til klovproblemer. Forskning og udvikling i metoder, som sikrer anvendelse af kendt viden. I forbindelse med interviews gav klovforskere i DK og S en række forslag til TSKs koordinering forskningsmidler. Blandt andet, at der bør etableres en fælles projektdatabase, at der bør etableres et fælles svensk-dansk udbud af forskningsmidler, at projektpakker skal have en varighed på 2-3 år, at der skal etableres en fælles styregruppe for en samlet klovindsats samt at der skal stilles større krav om løbende formidling af resultaterne til praksis. Review Klovudredning

6 2. INDLEDNING Klovlidelser i malkekvægsbesætninger er en stor økonomisk og velfærdsmæssig udfordring for kvægbruget, og problemerne er intensiveret i takt med, at flere og flere køer går med beskidte og våde klove i løsdriftsstalde, typisk på betonunderlag enten spalter eller fast gulv. I de sidste 5-6 år er der gennemført mange danske og svenske forsknings- og udviklingsaktiviteter for at få mere viden om årsagerne til klovlidelser og mulighederne for at løse dem. De mange aktiviteter har imidlertid ikke løst problemstillingen fuldt ud. Der er derfor fortsat behov for forsknings-, udviklings- og demonstrationsaktiviteter inden for klovområdet. Det Tværnationale Koordineringsudvalg for forskning og udvikling mellem Danmark og Sverige (TSK) har drøftet situationen og ønsker at få et overblik over området for at kunne disponere fremtidige erhvervsmidler til området optimalt. På den baggrund har TSK iværksat en afdækning af de områder inden for klovområdet, hvor der er behov for mere viden samt yderligere forskning og udvikling. Formålet med udredningen er at skabe et overblik over eksisterende svensk og dansk forskningsviden om klovlidelser samt om årsager til klovlidelser og løsningsmuligheder. Reviewet skal danne grundlag for at indkredse, hvor der mangler viden og metoder til håndtering af klovlidelser. Desuden skal reviewet give basis for aktuel formidling om emnet. Udredningen er lavet ved dels at gennemgå offentliggjorte svenske og danske resultater for den aktuelle periode og dels ved at gennemføre interviews med centrale klovforskere i de to lande. Det drejer sig om Post doc Nynne Capion, KU-Life, seniorforsker Peter Thomsen, DJF, AU og forskningsleder Christer Bergsten, SLU/Svensk Mjölk. Forskningsindsatsen inden for klovområdet er blandt andet præget af etableringen af det såkaldte Klov-Forum i Her etablerede aktører på klovområdet et fælles fagligt mødested og KlovForum har holdt møder med jævne mellemrum siden. Initiativet udløste via forskningspakken SundKlov en stor samlet forskningsindsats fra i Danmark. I perioden er der ligeledes gennemført og rapporteret flere svenske projekter om klove og halthed hos malkekøer. Review Klovudredning

7 3. STALDINDRETNINGENS BETYDNING FOR KLOVSUNDHED Konklusioner Det har forskningen vist: Gummi på gangarealer mindsker risikoen for halthed. Gummi og bløde gulve forbedrer locomotion og mindsker risiko for udskridning i forhold til betongulve. Grove eller nye betongulve giver større klovslid. Dybstrøelse giver færre tilfælde af Digital Dermatitis og Såleblødning. Afstanden mellem spalter har betydning for køernes locomotion og trykfordeling på kloven. Underlag i sengebåse, som fremmer lang liggetid, forbedrer klovsundheden. Disse områder mangler der specielt viden om: Hvordan ammoniak og andre aggressive forbindelser påvirker klovsundheden. Afprøvning af staldteknologi med effekt på klove i større praktiske sammenhænge. Indflydelse af skrabere og skraberfrekvens på klovsundheden. Spalternes betydning for klovsundheden i forhold til fast gulv. Staldlogistik samt betydningen af belægningsgrad for klovsundheden. Baggrund Tørre og rene klove indgår som et centralt råd vedrørende forebyggelse af klovproblemer. Gødningsforurening af klove øger spredningen af smitte, og våde klove gør hornlag blødere og mere modtagelig for fysiske og kemiske skader. Det er desuden vigtigt, at koen har et komfortabelt liggeareal, så den ligger uden tryk på klovene op mod halvdelen af døgnets timer. 3.1 Underlag Sveriges Landbrugsuniversitet har undersøgt effekten af underlagets type på kvier og køers klovsundhed. Konklusionerne var, at et blødt underlag mindsker risikoen for klovproblemer. Opstaldning på et hårdt underlag under opvæksten mindsker risikoen for klovproblemer hos køer, som bliver opstaldet på et hårdt underlag (Ventorp & Bergsten 2008). Telezhenko et al., (2009) fandt i en undersøgelse vedrørende klovslid på forskellige gulvtyper, at betongulv giver større slid på klovene, end når der er gummi på gangarealerne. Konkaviteten på klovsålerne mindskedes ved betongulve, hvorimod konkaviteten blev opretholdt ved gummi på gangarealerne. Der fandtes ingen forskel i klovassymetri eller misforhold imellem den laterale og mediale klov afhængig af gulvsystem. Bergsten et al., (2009) sammenlignede betongulv (sengebåse) og dybstrøelse og fandt, at betongulv øger vækst- og slidraten på klovene. Samtidig er prævalensen for såleblødning og dermatitis højere hos køer på betongulv end hos køer opstaldet i dybstrøelse. Derimod er der en højere prævalens af forvoksede klove og forrådnelse hos køer på dybstrøelse. Efterfølgende opstaldning på hhv. beton- eller gummispalter gav flest klovlidelser for køer opstaldet på betonspalter. Review Klovudredning

8 Telezhenko et al., (2008) fandt, at et hårdt gulvunderlag medfører størst kontaktflade ved klovens sålområde, og derved et nedsat tryk på klovens vægtbærende del klovvæggen. Telezhenko (2007) fandt ved en undersøgelse om gulvtypers effekt på locomotion, at gummigulve forbedrede locomotion for både ikke-halte og halte køer i forhold til locomotion på betonspaltegulv. Men forskellen blev større ved højere locomotion score. Samme resultat fandtes af Telezhenko et al., (2005). Givet et valg foretrak køerne det bløde gummigulv. I en undersøgelse vedrørende locomotion på forskellige gulvtyper fandt Telezhenko et al., (2004), at skridtlængden er forøget hos køer, som går på gummigulv, asfalt eller betongulv med mønster i forhold til fast gulv og fast gulv med riller. En lignende undersøgelse konkluderer, at køer tager længere skridt og større overlapninger på gummigulv i forhold til fast gulv og spaltegulv. Friktionen var ligeledes størst ved stigende tilsmudsning af gulvet. Konklusionen var, at gummigulve reducerer risikoen for at glide med skader til følge set i forhold til fast gulv og spaltegulv (Telezhenko et al., 2008). I forhold til trykfordelingen på kloven fandt en svensk undersøgelse (Nilsson et al., 2006), at afstanden mellem spalter har betydning for trykfordelingen på klovsålen. Ved fast gulv var trykket 1,9 MPa og ved spalter 4,2 MPa. Resultaterne har medført justeringer i dimensionerne for spaltebredde ved The Swedish Animal Protection Regulation. En undersøgelse omhandlende effekten af motion hos køer i bindestald fandt, at køer, som har mere eller mindre adgang til motion i løbet af vinteren, har større slid og dermed kortere klove ved klovbeskæring, i forhold til køer som er bundet hele vinteren (Loberg et al., 2004). Nilsson et al., (2004) angiver følgende anbefalinger til udformning af gulv i kvægstalde: Fast gulv med stor friktion i betonen eller rilleskæring giver mindre risiko for klovskader. Gummibelægning på spalter og i sengebåse giver blødere belægning og mindsker risikoen for klov- og benlidelser. Oostra et al., (2006) konkluderer, at følgende gulvtyper og tiltag kan forbedre klovsundheden: Et blødt gulv, som giver et godt greb, men ikke slider på klovene. Gulvet skal være rent og tørt. Det betyder et gulv med gummi på gange, opsamlingsplads og ved foderbord, hyppig skrabning af gulvet og gummi i sengebåse såvel som ved ædepladsen. Rosbacke (2003) fandt gennem studie af locomotion på spalter med hhv. 100 mm spalte og 30 mm mellemrum og 125/40 mm, at køernes locomotion er ændret ved førstnævnte spaltegulv. Konklusionen på undersøgelsen var, at 125/40 mm spaltegulv er mere komfortabelt og lige så rent som det konventionelle gulv (125/40 mm). Telezhenko and Bergsten (2005) undersøgte locomotion ved halte og raske køer og fandt, at halte køer har kortere skridtlængde og større asymmetri i gangen end raske køer. Halte køer går med bredere afstand imellem bagbenene sandsynligvis for at lindre smerten fra de ydre laterale klove. På bløde overflader sås generelt en længere skridtlængde hos normale og halte køer. 3.2 Hyppighed af skrabning Aarhus Universitet, DJF har i 2009 undersøgt effekten på klovsundheden af varierende skrabeinterval i fem løsdriftsbesætninger. Der registreres forekomst af smitsomme klovlidelser, køernes halthedvurderes med jævne mellemrum, og der foretages vurdering af hygiejnen på køernes ben. De endelige resultater foreligger i slutningen af Review Klovudredning

9 4. AVLENS BETYDNING FOR KLOVSUNDHED Konklusioner Det har forskningen vist: Arvbarheder for klovsygdomme beregnet på feltdata er lave, men den genetiske variation er stor. Korrelationerne mellem udvalgte klovsygdomme er forholdsvis høje indenfor grupper. Korrelationer mellem klovsygdomme, beneksteriør samt locomotion er på et moderat/lavt niveau. Disse områder mangler der specielt viden om: Hvorfor nogle køer er mere modstandsdygtige over for forskellige sygdomme kan dette være genetisk relateret? Belysning af betydningen af klovhornets kvalitet i forhold til udvikling af klovsygdomme. Perspektiver og fremtidig udnyttelse af genomisk selektion. Baggrund Arvbarhederne for de forskellige klovlidelser er lave. Men der er stor genetisk variation forbundet med klovlidelser. Det betyder, at en direkte selektion for bedre klovsundhed ved anvendelse af information fra døtregruppe har effekt på køernes klovsundhed. Der er ved forskellige genetiske undersøgelser estimeret genetiske korrelationer til ben eksteriøregenskaber og locomotion. 4.1 Færre klovproblemer hos SRB I et forsøg ved SLU med forskellige gulvtyper til kvier viste resultaterne en stor forskel mellem Svensk Holstein (SH) og Svensk Röd boskap (SRB). Første kalvs køer af SH havde 2,62 gange højere risiko for såleblødninger end SRB (Ventorp & Bergsten 2009). 4.2 Genetiske parametre for klovlidelser og ben-eksteriør Uggla (2008) har estimeret genetiske parametre for klovlidelser af data registreret af svenske klovbeskærere og beneksteriør egenskaber fra uddannede eksteriørbedømmere for SRB og SH køer. De højeste genetiske korrelationer mellem eksteriør og klovlidelser var mellem hasestilling set fra siden og klovlidelser (0,13-0,28). Konklusionen var, at grundet de forholdsvis lave korrelationer er en fortsat registrering af klovlidelser (direkte selektion) at foretrække frem for indirekte selektion. Laursen et al., (2009) har ligeledes estimeret genetiske parametre for hhv. klovlidelser, lemmelidelser, registreret ved behandling ved dyrlæger og beneksteriør egenskaber samt locomotion. Arvbarhederne for klov- og lemmelidelserne var ligeledes lave. De højeste genetiske korrelationer fandtes mellem klovlidelser og locomotion (0,46) samt lemmelidelser og hasekvalitet (0,42). 4.3 Genetiske korrelationer med klovlidelser En genetisk undersøgelse har beregnet genetiske parametre med hygiejne-relaterede klovlidelser (HD), fordringsrelaterede klovlidelser (FD) registreret af svenske klovbeskærere og af data fra den svenske Kokontrollen. Resultaterne viste, at korrelationen Review Klovudredning

10 imellem HD og FD var lav, hvilket er ensbetydende med, at FD og HD er minimale genetiske relaterede. Der fandtes en negativ sammenhæng mellem produktionsegenskaber og klovlidelser (HD og FD) (Buch et al., 2009). 4.4 Genetiske parametre - klovregistreringer fra klovbeskærere En svensk undersøgelse har ved brug af data registreret af svenske klovbeskærere estimeret genetiske heritabiliteter og korrelationer imellem forskellige klovlidelser. Resultaterne viste lave heritabiliteter for klovlidelserne (0,028-0,085) men høje korrelationer mellem Digital Dermatitis og balleforrådnelse (0,86 for SR og 0,64 for SH) og mellem såleblødning og sålesår (0,70 for SR og 0,72 for SH). Der fandtes ligeledes høje korrelationer for klovsygdomme mellem 1. og 2. laktation (Næslund 2008). Review Klovudredning

11 5. FODRINGENS BETYDNING FOR KLOVSUNDHED Konklusioner Det har forskningen vist: Akut laminitis kan udløses hos kvier ved at belaste vommen med VFA fra omsætning af store mængder sukker. Tilskud af biotin kan have en positiv effekt på forekomsten af såleblødning. Disse områder mangler der specielt viden om: Sammenhæng imellem fodring, diæt, lav vom-ph, nedsat immunitet og laminitis. Viden om kronisk laminitis hvad udløser egentlig sygdommen og hvor meget betyder vommiljøet for sygdommen? Påvirker majsrig fodring klovsundheden både direkte og indirekte gennem ændring af gødningskonsistens og -sammensætning i forhold til reservoir for smitsomme klovlidelser? Faktorer med relation til ensilagekvalitet, som påvirker vommiljø og klovsundhed. Vitaminer og mineralers virkning på klovsundhed. Hvordan påvirker gødningskonsistens og urin klovvæv og klovsygdomme? Baggrund Nogle typer af halthed hos malkekøer kan relateres til laminitis, som er en betændelsestilstand i den indre, nederste bløde del af kloven, et område med en stor forsyning af nerver og blodbaner. Den vigtigst ernæringsmæssige faktor er en hypotese om, at forekomst af laminitis er under indflydelse af vommens ph. Teorien er, at acidose blandt andet medfører frigivelse af toksiner, som bliver absorberet til blodbanerne. 5.1 Sur vom og klovsundhed Haubro (2010) viser, at koncentrationen af endotoxiner (LPS) i vommen stiger i forbindelse med acidose, og at koncentrationen stiger tilsvarende i kredsløbet. Sammenhængen til nedsat GI-motility er ikke entydigt dokumenteret, men LPS ses normalt i høje mængder hos dyr med kliniske symptomer på dårlig bevægelse. Det er imidlertid uafklaret, om der er sammenhæng mellem subklinisk acidose (SARA) og lamintis. 5.2 Oligofruktose og vomacidose kan udløse laminitis I et forsøg af KU-Life og SLU påviste Dancher et al. (2009), at akut udløst acidose via oral overdosis af sukker udløser akut laminitis hos en gruppe på otte forsøgskvier. Symptomerne var halthed (målt via locomotion-scoring), blodudtrængninger og smerter i klovene. De fleste kvier havde normal vom og blodværdier efter ni dage, og de bevægede sig igen normalt. 5.3 Effekt af biotin tilskud på klovsundhed Bergsten et al., (2003) har undersøgt effekten af 20 mg/dag biotin på køernes klovsundhed. Resultaterne viste, at der var signifikant færre tilfælde af såleblødning hos køer, som fik biotin supplement. Der fandtes ingen forskel for klovlidelserne dobbeltsål, balleforrådnelse og hulvæg. Review Klovudredning

12 Lomander (2003) har undersøgt effekten af tildeling af 20/10 mg biotin på klovsundheden. I dette forsøg fandtes ingen effekt på forekomsten af balleforrådnelse, såleblødning, sålesår, blødning eller revner i den hvide linje eller Digital Dermatitis. Der fandtes heller ingen effekt på klovenes vækst i forhold til biotin tilskud. 5.4 Klovlidelser hos intenst fodrede kødracetyre En svensk undersøgelse har set nærmere på klovudformning og laminitisrelaterede klovlidelser hos intenst fodrede kødkvægstyre af forskellig race. Resultaterne viste, at der ingen signifikant forskel var på klovudformningen mellem racerne. Den hyppigste klovlidelse var såleblødning, hvor Charolais var racen med højest forekomst. Derudover fandt man en signifikant sammenhæng mellem stigende tilvækst og såleblødning (Björkroth 2008). Review Klovudredning

13 6. SYGDOMSFORSTÅELSE OG SMITTEKILDER Konklusioner Det har forskningen vist: Treponema bakteriegruppen er dominerende ved forekomst af Digital Dermatitis. Arten Treponema phagedenis er identificeret. Ny PCR-metode kan medvirke til diagnosticering af nye Treponema arter. Klarlæggelse af varigheden af Digital Dermatitis. Disse områder mangler der specielt viden om: Mere kendskab til Digital Dermatitis Specifikt identificering af bakterier, varighed af sygdommen, behandling, immunitet, udløsende faktorer. Nye metoder til identificering af bakteriearter i Digital Dermatitis. Mere viden om klovspalte nydannelse (Limax) og sammenhængen med Digital Dermatitis bedre forståelse for, hvad der påvirker sygdommene. Mere viden om klovbrandbylder bakteriologi og managementrutiner, som kan påvirke sygdommen. Baggrund Smitsomme klovlidelser såsom klovspaltebetændelse, Digital Dermatitis, klovbrandbyld, balleforrådnelse og nydannelser overføres gennem miljøet. Forebyggelse af disse lidelser beror på god hygiejne i nærmiljøet, stabil fodring og regelmæssig klovbeskæring. Våde og tilsmudsede klove er mere udsatte for infektioner. Konsekvensen forstærkes, hvis klovens form og funktion er forringet enten som følge af mangel på næringsstoffer, som indgår i klovens horndannelse, eller grundet manglende vedligeholdelse ved klovbeskæring. Forebyggelse og behandling af smitsomme klovlidelser handler i høj grad om kendskab til lidelserne. 6.1 Agens i forbindelse med Digital Dermatitis Jensen (2010) og Klitgaard et al. (2008) konkluderer, at bakteriearter af gruppen Treponema er altdominerende i mikroorganismen i forbindelse med læsioner og infektioner med Digital Dermatitis. Det er ikke muligt at tillægge de enkelte arter af Treponema kvantitativ betydning. Men det er muligt, at en ny PCR-metode kan påvise DNA fra forskellige arter af Treponema og dermed gøre diagnostikken mere specifik. 6.2 Varighed af Digital Dermatitis Et studie på Kvægbrugets Forsøgscenter med 151 Holstein køer viste, at den gennemsnitlige varighed af et tilfælde af Digital Dermatitis er 42 dage (Nielsen et al., 2009). Det er kortere end tidligere antaget, og det skyldes muligvis en hurtig og konsekvent behandling af hvert tilfælde på forsøgsstationen. Projektet fandt, at der ikke er sammenhæng mellem varigheden af DD-infektionen og paritet eller tidspunkt i laktationen. 6.3 Digital Dermatitis isolation og karakterisering En svensk undersøgelse fandt, at det var muligt at identificere Treponema phagedenis lignende spirochetes fra svenske køer, som var inficeret med Digital Dermatitis. Selvom de bestemte isolater var meget lignende Treponema phagedenis, var det muligt at differentiere dem gennem pulsed-field gel electrophoresis (PFGE), random amplified polymorphic DNA (RAPD). Det tyder på at disse metoder kan anvendes til nærmere bestemmelse af de specifikke typer af bakterien (Pringle et al., 2009). Trods flere forsøg lykkedes det ikke at reproducere Digital Dermatitis på raske køer med innokulat fra ovenstående. Review Klovudredning

14 7. KLOVMANAGEMENTS BETYDNING FOR KLOVSUNDHED Konklusioner Det har forskningen vist: Behandling med salicylsyre, forbinding samt lokalbedøvelse kan have en hurtig helbredende effekt på Digital Dermatitis, dog er der samtidig forskning, som viser ringe effekt hos bundne køer. Brug af kobbersulfat i fodbade mindsker risikoen for Digital Dermatitis og balleforrådnelse. Mængden af kobbersulfat kan mindskes til en fjerdedel med iblanding af organiske syrer. Klovbademidler som lovlige i DK har ingen betydelig effekt på smitsomme klovlidelser. Der er ingen entydig sammenhæng imellem økologi og klovsundhed. Der er fundet en langsigtet positiv effekt af to årlige klovbeskæringer i forhold til én på forekomsten af halthed og klovsygdomme i klovhornet. Klovvask har en positiv effekt på klovsundheden. Disse områder mangler der specielt viden om: Brug af registreringer fra klovbeskærere i Danmark i forbindelse med forskning og management på bedrifterne. Mere viden om behandlingsmetoder for forskellige klovsygdomme og behandlingens effekt. Generelt mere viden om klovbademidlers effekt på klovsundheden. Klovbeskæring: Effekt af hyppighed, beskæring af klove hos kvier og påvirkning af klovsundheden senere i livet. Kvalitet af klovbeskæring tjek af trykfordeling på klove ved trædeplade. Klovvask effekt, anbefalinger for brug, kombination med desinfektion. Baggrund Management omkring klove omhandler forebyggelse og behandling af klovlidelser. Klovlidelser kan minimeres gennem overvågning og behandling af klovproblemer, ligesom faste rutiner for klovbeskæring vil forebygge mange klovproblemer. Udfordringerne ved de direkte managementmæssige tiltag er rettidig omhu tidlig behandling af klovlidelser, regelmæssig klovbeskæring og forebyggende behandling. Dette er afgørende for, hvor stor effekt klovlidelsen får for koen og i sidste ende landmandens økonomi. 7.1 Behandling af Digital Dermatitis Kvægbrugets Forsøgscenter indførte i maj 2007 et månedligt tjek af klove i beskærerboks og behandling af klovlidelser herunder især Digital Dermatitis. Behandlingen bestod af rengøring, forbinding med salicylsyre i fire dage og efterfølgende lokalbehandling med Cyclospray i fem dage. Behandlingen var effektiv, idet ca. 90 % af køer med DD var helbredte efter en måned. (Krogh & Thomsen, 2008). I en svensk besætning med bindestald, som havde balleforrådnelse og aktiv Digital Dermatitis (spirocheter påvist), havde lokalbehandling med oxytetracyklin en god effekt, mens behandling med glutaraldehyd (parvocide) eller klovbeskæring og rengøring havde mindre god effekt (Manske, Hultgren et al. 2002). Review Klovudredning

15 7.2 Afprøvning af klovbademidler Ved en svensk afprøvning af tre forskellige klovbademidler i en løsdriftbesætning med problemer med Digital Dermatitis viste resultaterne, at et skumbaseret fodbad (Kovex Ecolab) ikke har effekt på klövröta, Digital Dermatitis eller hyperkeratose. Brug af kobbersulfat viste sig i begge gentagelser af forsøget at mindske risikoen for Digital Dermatitis, balleforrådnelse, samt en kombination mellem de to lidelser. Et tredje klovbademiddel (DeLaval klovbadeløsning 500 Kvarternære ammoniumforbindelser) mindskede risikoen for klövröte men ikke for Digital Dermatitis (Bergsten 2007). I en svensk besætning opstaldet i bindestald mindskede klovbad med kobbersulfat og organisk syre andelen af køer med Digital Dermatitis i forhold til klovbad blot med vand. (Manske & Hultgren 2002). I et ikke publiceret studie har surgjort kobbersulfat (Digiderm +) vist at mindske andelen af Digital Dermatitis til en femtedel og andelen af balleforrådnelse til halvdelen i forhold til vand, og et samarbejde med hollandske forskere har vist, at surgjort kobbersulfatløsning (Digiderm +) mindskede risikoen for en ny infektion med Digital Dermatitis til en fjerdedel i forhold til formalin (Bergsten 2010). I Danmark har DJF afprøvet effekten af tre forskellige klovplejemidler under praktiske forhold. Hvert middel blev testet i 4 malkekvægsbesætninger. Resultaterne viste, at ingen af de tre midler havde nogen effekt på hverken helbredelse eller forebyggelse af Digital Dermatitis. De testede midler var Glutaraldehyd, organiske syrer og kvarternære ammoniumforbindesler (Virocis, Kickstart 2 & Hoofcare DA)(Thomsen et al., 2008). 7.3 Prævalens af klovlidelser for konventionel og økologisk Svenske registreringer af klovsygdomme på økologiske og konventionelle bedrifter viser, at der generelt er en tendens til, at økologiske besætninger med løsdrift har en højere prævalens med køer uden klovlidelser. Det omvendte er gældende for bedrifter med bindestald. Her er prævalensen for køer uden klovlidelser højst hos konventionelle besætninger (Karlsson 2008). En anden svensk undersøgelse med samme formål fandt frem til, at der ikke er signifikant forskel på risikoen for klovlidelser mellem hhv. økologiske og konventionelle besætninger. Generelt var der en tendens til en højere prævalens af klovlidelser i økologiske besætninger, men variationen mellem besætningerne var meget stor (Emanuelson & Fall 2007). Seneste beretninger fra Svensk Mjölk Klövhäslorapport viste imidlertid, at økologiske besætninger havde lavere prævalens af samtlige klovsygdomme end konventionelle besætninger (Husdjur 09/2010). 7.4 Effekt af klovbeskæring på klovlidelser Effekten af at klovbeskære én vs. to gange årligt er blevet undersøgt i 77 svenske besætninger. Resultaterne viste, at vækstraten for klovens tåvæg var højere for køer, som blev beskåret to gange årligt i forhold til én gang årligt. Der var signifikant lavere risiko for halthed og klovsygdomme (blødning i sål eller hvid linje, sålesår eller dobbeltsål) hos køer, der blev klovbeskåret to gange årligt. Der var 2 gange større risiko for akut opståede sygdomme hos køer, som blev beskåret én gang årligt (Manske et al., 2003). Review Klovudredning

16 8. OVERVÅGNING AF HALTHED HERUNDER TEKNOLOGI- SKE METODER Konklusioner Det har forskningen vist: Accelerometre vil finde en forskel i acceleration på bagbenene på halte og raske køer. Brug af Ice-Tags kan med rimelig sikkerhed identificere halte køer gennem længere liggeperioder og -tid generelt. Halte køer kan udpeges på baggrund af en hurtig screeningsmetode med udgangspunkt i ryggens krumning. Køer med Digital Dermatitis kan hurtigt identificeres under malkning ved en bestemt test. Det er ikke muligt at identificere halte køer ved ændring af vægtfordeling i malkerobotten. Disse områder mangler der specielt viden om: Teknologi til identifikation af halthed virker men der er behov for bedre tolkning af data. Japanske accelerometere med tre dimensioner kan muligvis bruges til udpegning af halte køer. Udvikling af simple værktøjer, som landmænd kan bruge til identificering af halte køer. Når landmanden har identificeret en halt ko bedre viden om hvordan landmanden bedst håndterer og behandler koen, og hvad der har størst effekt. Baggrund I store løsdriftsbesætninger har driftslederen som regel ikke et tæt kendskab til den enkelte ko, og samtidig er der ofte ikke tid til at lave observationer vedr. gang og bevægeadfærd hos de enkelte køer. Det er derfor interessant at udvikle hurtige metoder til overvågning for klov- og benproblemer. Og i den sammenhæng er det relevant at inddrage forskellige teknologiske muligheder til hjælp i overvågningen. 8.1 Accelerometre Chapinal et al. (2010) fandt, at accelerationen mellem bagbenene er forskellig hos halte og ikke halte køer. Samme undersøgelse viste, at accelerationen er forskellig i forhold til gulvtype (beton, gummi), men metoden er sikker til at kunne dokumentere forskellige typer af behandling for halthed. Metoden er derimod ikke anvendelig til at finde halte køer i praksis, da den kræver montering af sensorer på begge bagben. 8.2 IceTag liggesensorer Data fra et projekt hos DJF med 450 køer i fire besætninger gennem et år viser, at IceTag stå-ligge-sensorer kan udpege halte køer med en rimelig sikkerhed (sensitivitet 0,8-0,9). Data tyder på, at halte køer ligger i længere tid og i længere perioder ad gangen. For at øge specificiteten af overvågningen er der imidlertid brug for mere sikre algoritmer, som inddrager koens egne historiske data (Munksgaard, 2010). Review Klovudredning

17 8.3 Udpegning af halte køer baseret på ryggens krumning Thomsen (2009) har udviklet en metode til hurtig screening for halte køer i besætningen. Princippet er at tælle antal køer, som står med krum ryg på opsamlingspladsen inden malkning. 8.4 Hurtig screening for Digital Dermatitis Thomsen et al., (2008) har udviklet en hurtig metode til test for Digital Dermatitis under malkning. Metoden giver mulighed for en hyppigere overvågning for DD, end den der sædvanligvis kan ske i forbindelse med klovbeskæring. 8.5 Udpegning af halte køer vha. måling af vægtfordeling Oostra (2005) fandt ved en undersøgelse af måling af vægtfordeling i malkerobotten, at det ikke er muligt at udpege halte køer på baggrund af koens vægtfordeling. Flere årsager; såsom manglende tilvænning til systemet, systematisk fejl i vægtfordelingen grundet mere interessant udsigt til den ene side og manuel retning af dyret, hvis det stod forkert, kan have indvirket på resultaterne. Review Klovudredning

18 9. SAMMENHÆNG MELLEM ADFÆRD OG HALTHED Konklusioner Det har forskningen vist: Liggeperiodernes længde er en god parameter til at finde halte køer. Klovlidelser kan have indvirkning på køernes liggetid både + og -. Malkekøer prioriterer både at gå og stå på gummigulv Disse områder mangler der specielt viden om: Mangler viden om smertepåvirkning ved forskellige klovsygdomme objektiv måling og kvantificering af smertepåvirkning. Mere viden om adfærd som påvirkes af halthed/klovlidelser. Baggrund Fra naturens side vil køer, som lider af en klovlidelse, forsøge at skjule den smerte, som det påfører dem for at undgå at udvise svaghedstegn og dermed blive et let bytte for rovdyr. Denne adfærd vil ofte gøre det vanskeligt for landmanden at opdage køer med klovlidelser. Derudover medfører den mindskede tid pr. ko en større risiko for ikke at opdage køer, som halter. Det er derfor vigtigt at kende sammenhængen mellem halthed og den adfærd, som køerne udviser ved smerte i klovene. 9.1 Varighed af liggeperioder Undersøgelse af liggeadfærd i syv praktiske kvægbesætninger tyder på, at halte køer har længere liggeperioder end ikke halte køer. Varigheden af liggeperioder er derfor en lovende variabel til at udpege halte køer (Munksgaard, 2010). 9.2 Ændringer som følge af klovlidelser En svensk undersøgelse viser, at køer med Digital Dermatitis eller sålesår har samme eller kortere liggetid end raske køer. Resultaterne fra undersøgelsen viste ligeledes, at mælkeydelsen var lavere eller uændret hos køer med Digital Dermatitis eller sålesår i forhold til raske køer. Resultaterne fremhæver vigtigheden af at opdage og behandle klovlidelser på et tidligt tidspunkt (Pavalenko et al., 2007). 9.3 Præference for hårdt og blødt guld for malkekøer Et svensk forsøg har undersøgt køers præference for hårdt betongulv i forhold til blødt gummigulv i opholdsområdet ved malkeanlægget og på gange. Resultaterne viste, at de raske køer foretrak at gå og stå på det bløde gummigulv. Der var ingen forskel for halte køer, hvilket muligvis skyldes den mindre konkurrence på det hårde betongulv i forhold til det blødere gummigulv (Telezhenko et al., 2007) Review Klovudredning

19 10. ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF HALTHED Konklusioner Det ved vi: Klovlidelser medfører økonomisk tab på 1430 kroner per ko, hvor den overvejende del skyldes fald i mælkeproduktionen. Klovlidelser har en negativ indflydelse på frugtbarhed, ydelse og risiko for klinisk yverbetændelse. Disse områder mangler der specielt viden om: Fastsætte økonomisk værdi på koens smerte ved klovsygdom. Epidemiologiske studier som grundlag for økonomiberegninger. Baggrund Klovlidelser og halthed medfører både direkte og indirekte omkostninger for landmanden. De direkte omkostninger udgør omkostninger til behandling af klovlidelsen eller andre følgesygdomme. Indirekte omkostninger udgør tab af indtjening, fordi klovproblemer påvirker andre faktorer. Det kan eksempelvis være fald i foderoptagelse og mælkeproduktion, længere kælvningsinterval og øget udsætning som konsekvens af klovlidelser. Omkostningernes størrelse afhænger af klovlidelsens sværhedsgrad og størrelsen af de indirekte omkostninger Økonomisk betydning af halthed DJF har gennemført simuleringer af den økonomiske betydning af halthed og fundet, at enkeltomkostningen ved et enkelttilfælde er på 1430 kroner. Heraf udgør tabt mælkeindtjening 41 % og behandlingsudgifterne 30 % (Ettema, 2008). Svenske beretninger har vist, at et alvorligt tilfælde af sålesår koster ca 5300 SEK (Oskarsson 2008). Omkostningerne for Digital Dermatitis, som opdages ved rutinemæssig undersøgelse, er også beregnet (Husdjur 9/2010) Betydning af sålesår på parametre Sammenhænge imellem sålesår og parametrene; reproduktion, yversundhed, mælkeydelse og udsætning er undersøgt i Sverige. Resultaterne viste, at der er en sammenhæng mellem sålesår og drægtighed ved første inseminering det første år af undersøgelsen (OR 0,59), kælvningsinterval (2 % længere), behandling for ufrugtbarhed (OR 1,61) og 305 dages ydelse (479 kg EKM højere) (Hultgren et al., 2004) Sammenhæng mellem halthed og klinisk mastitis Sammenhængen mellem halthed og klinisk mastitis er undersøgt i et svensk forsøg. Resultaterne viste, at der fandtes en sammenhæng mellem halthed eller klovlidelser og efterfølgende klinisk mastitis. På besætningsniveau sås en 3,1 gange større risiko for klinisk mastitis, hvis der var registreret klovlidelser på besætningen. Der fandtes 3,6 og 5,8 gange højere risiko for klinisk mastitis hhv og uger efter halthed eller en klovlidelse (Hultgren 2006). Review Klovudredning

20 11. ANDRE FOKUSOMRÅDER NYE INDSPIL 11.1 Kvægbrugerens handlingsmønster ved klovsygdomme En forudsætning for at minimere tab ved klovsygdomme er, at køer, som lider af klovsygdomme, bliver opdaget og behandlet hurtigst muligt. Der er imidlertid stor forskel på, hvor tærsklen for definition af halthed er for den enkelte landmand, og derfor er det meget relevant, hvad der afgør den enkelte landmands tærskel. Viden på området kan give grundlag for en målrettet indsats og klar kommunikation omkring problemstillingen. Der er således tale om et projekt med fokus på bløde værdier omkring klovproblematikken Brug af biologiske indikatorer fra blod og mælk På nuværende tidspunkt er det muligt at måle indholdet af forskellige indikatorstoffer i mælk i forhold til at opdage brunst, mastitis, N-balance og ketose. I forbindelse med overvågning af klovlidelser er det interessant, om man også kan finde indikatorstoffer i blod eller mælk, som kan afsløre klovsygdomme. Review Klovudredning

21 12. SAMMENFATTENDE KONKLUSION Reviewet af de seneste års svenske og danske forskning i klove hos malkekøer samt interviews med aktive klovforskere i de to lande peger samlet på nedenstående indsatsområder, hvor en yderligere forsknings- og udviklingsindsats kan bidrage til bedre klovsundhed hos køerne og en bedre økonomi hos mælkeproducenterne: 1. Produktionssystem og staldmiljø Stalddesign og inventar test og afprøvning i større praktisk skala. Ammoniakkoncentrationens betydning for klovsygdomme. Betonspalters effekt på klovsundhed. 2. Genetik og avl Registrering af klovsygdomme og sikring af antal og kvalitet. Beregning af separate klov-avlsværdier og udvikling af klovsundhedsindeks. Udnytte muligheder i genomisk avl. 3. Fodringsmanagement Sammenhængen mellem sur vom og laminitis. Betydning af gødningskonsistens og ph samt urinens ph på klovsygdomme. 4. Sygdomsforståelse og epidemiologi Koens modstandskraft mod klovsygdomme. Herunder forståelse af, hvorfor nogle køer aldrig udvikler klovlidelser. Epidemiologiske studier på grundlag af eksisterende og nye klovdata. 5. Overvågnings- og styringssystemer Brug af data fra klovbeskærere i styringsværktøjer. Algoritmer til tolkning af teknologisk indsamlede adfærdsdata. Anvendelse af automatisk opsamlede data i AMS-systemer til overvågning. Brug af biologiske markører i blod og mælk til overvågning. 6. Videntransformation og adfærd hos kvægbrugere Kvægbrugeres handlingsmønster og tærskel i forhold til klovproblemer. Forskning og udvikling i metoder, som sikrer anvendelse af kendt viden. Under interview med klovforskerne blev der identificeret områder, som kan effektivisere og øge udnyttelsen af udbudte erhvervsmidler til klovforskning. Der blev givet følgende forslag til ændringer i forbindelse med TSK s koordinering af forskningsmidler: Udformning af en projektdatabase oversigt over igangværende og afsluttede forskningsprojekter vedrørende klove. Etablering af fælles registreringsmetoder sikrer større udnyttelse af indsamlet data. Etablering af projekter, som bruger samme forsøgssteder og grunddata, giver større tværfaglighed og belyser samspilsfaktorer bedre. Større krav om formidling af resultaterne fra projekterne, både videnskabeligt og til praksis. Større udvikling og udnyttelse af kompetencer ved bredere samarbejde udbud af større pakker og mulighed for varighed af 2-3 år. Etablering af fælles styregruppe og projektledelse for delprojekter under klovpakke. Review Klovudredning

22 13. LITTERATUR Bergsten, C Testning af två typer av fotbad och effektivitet av olika fotbadslösninger vid förebyggelse av infektiösa klövsjukdomar hos mjölkkor. Projektrapport SLU, [online]. [Citeret d. 11. august 2010]. Tilgængelig på internet: Bergsten, C., E. Telezhenko & M. Ventorp Importance of soft and hard flooring for claw conformation, locomotion, claw- and leg health in heifers and first calvers. Proc. 14 th ISAH Congress, Vechta, Germany pp Bergsten, C., P. R. Greenough, J. M. Gay, W. M. Seymour & C. C. Gay Effects of biotin supplementation on performance and claw lesions on a commercial dairy farm.j. Dairy Sci. 86: Björkroth, M Klövform och klövsjukdomar hos intensivt uppfödda köttrastjurar. Eksamensopgave SLU [Online]. [Citeret d. 16. august 2010]. Tilgængelig på internet. Buch, L. H., A. C. Sørensen, J. Lassen, P. Berg, J. H. Jakobsen, J. Å. Eriksson & M. K. Sørensen Hoof diseases in dairy cows have different genetic cpmponents. Proc. Annual Meeting of the European Association for Animal Production, EAAP, Barcelona, Spain. pp 108. Chapinal, N., Pastell, M., Hänninen, L., Munksgaard, L., Rushen, J. & de Passillé, A. M Walking Acceleration Patterns as Method for Lameness Detection. The First North American Conference on Precision Dairy Management. March 2-5, 2010, Toronto, Canada. pp Danscher, A. M., J. M. D. Enemark, E. Telezhenko, N. Capion, C. T. Ekstrøm & M. B. Thoefner Oligofructose overload induces lameness in cattle. J. Dairy Sci. 92: Emanuelson, U. & N. Fall Claw health in organic and conventional dairy herds. Proc. International Conference on Production Diseases in Farm Animals, Leipzig, pp 1. Ettema, J Hvad koster halthed hos malkekøer? KvægInfo nr pp. Hultgren, J Associations between lameness and clinical mastitis in dairy cattle on the herd, lactation and week levels. Poster SVEPM Annual meeting [Online]. [Citeret d. 16. August 2010]. Tilgængelig på internet. %20Assoc%20between%20lameness%20and%20mastitis%20on%20different%20leve ls.pdf Hultgren, J. and C. Bergsten (2001). "Effects of a rubber-slatted flooring system on cleanliness and foot health in tied dairy cows." Prev Vet Med 52(1): Hultgren, J. T. Manske & C. Bergsten Associations of sole ulcer at claw trimming with reproductive performance, udder health, milk yield and culling in Swedish dairy cattle. Preventive Veterinary Medicine 62: Review Klovudredning

23 Jensen, T.K Slutrapport for projektet Digital dermatitis hos danske køer ætiologi og epidemiologi SundKlov, delprojekt 1. Forskningsudvalg for Kvæg. 3 pp. Karlsson, E Claw health as recorded by claw trimmers in organic or conventional, and tied or free stall management systems. Eksamensopgave SLU, Skara, [online]. [Citeret d. 11. August 2010]. Tilgængelig på internet. Klaas, I. C., K. Bach, P. Thomsen, K Berggren. KR. Jespersen, K. Jönsson & S. Søgaard Assessment of digital dermatitis during milking an alternative to assessment in the trimming chute?. Proc. 25 th World Buiatrics Congress. Budapest juli Klitgaard, K., M. Boye, N. Capion & T.K. Jensen, Evidence of Multiple Treponema Phylotypes Involved in Bovine Digital Dermatitis as Shown by 16S rrna Gene Analysis and Fluorescence In Situ Hybridization. J. Clin. Microbiol. 46: Krogh, K & P. Thomsen Behandling af digital dermatitis på KFC. Ny KvægForskning. Vol 6 nr pp. Laursen, M. V., D. Boelling & T. Mark Genetic parameters for claw and leg health, foot and leg conformation, and locomotion in Danish Holsteins. J. Dairy Sci. 92: Loberg, J., E. Telezhenko, C. Bergsten & L. Lidfors Behaviour and claw health in ties dairy cows with varying acces to exercise in an outdoor paddock. Applied Animal Behaviour Science 89:1-6. Lomander, H Effekt af biotintillförsel på klövhälsan hos mjölkkor i lösdrift Ett kontrollerat fältförsök på tre gårdar. Examensarbete, Veterinärprogrammet, Veterinärmedicinska fakulteten - Swedish University of Agricultural Sciences, [online]. [Citeret d. 29. september 2010]. Tilgængelig på internet: Manske, T., C. Bergsten & J. Hultgren The effect of maintainance claw trimming on the prevalence of claw lesions and the need for therapeutic claw trimming. Proc. 11 th ICPD. Acta Vet. Scand. Suppl. 98:234. Manske, T., J. Hultgren, et al. (2002). "Topical treatment of digital dermatitis associated with severe heel-horn erosion in a Swedish dairy herd." Prev Vet Med 53(3): Munksgaard, L Slutrapport for projektet Halthed hos malkekøer tidlig identifikation go konsekvenser for adfærd og produktion SundKlov, delprojekt 3. Forskningsudvalg for Kvæg. 3. pp. Nielsen, B.H., P. Thomsen & J.T. Sørensen. A study of duration of digital dermatitis lesiones after treatment in a Danish dairy herd. Acta Vet. Scand. 51: 27 Nilsson, C., A. Herlin & M. Ventorp Golv I liggebåsstall för kor betydelse för klövhälsa, hygien och beteende. SLF rapport 68 pp Nilsson, C., K-H. Pålsson & M. Ventorp Pressure distribution on bovine claws in slatted concrete floors. Proceedings of XVI CIGR World Congress, Bonn pp 6. Review Klovudredning

24 Næslund, S Genetic variation in dairy cattle claw health traits recorded by claw trimmers. Examensarbete, Institutionen för husdjursgenetik SLU. Oostra, H. H Technical and management tools in dairy production. Doctoral Thesis, Swedish University of Agricultural Sciences Alnarp, [online]. [Citeret d. 11. August 2010]. Tilgængelig på internet: Oostra, H., M. Ventorp & A. Herlin Golv för batter välfärd hos mjölkkor. SLU [online]. [Citeret d. 29. September 2010]. Tilgængelig på internet: Oskarsson, M. (2008). Vad kostar dålig klövhälsa? Djurhälso & utfodringskonferens, Norrköping, Svensk Mjölk. Pavlenko, A., Thierfelder, T., C. Bergsten, Ekesbo, I. & Lidfors, L The influence of sole ulcer and digital dermatitis on the dairy cow behavior and production. Proceedings of the 141th International Congres of the ISAE, Merida Mexico, [online]. [Citeret d. 11. August 2010]. Tilgængelig på internet: Pringle, M., C. Bergsten & Johansson, K-E Isolation and characterization of Treponema phagedenis-like spirochetes from digital dermatitis lesions in Swedish dairy cattle. Acta Veterinaria Scandinavica 50:40 Rosbacke, C Locomotion and floor cleanliness on two types of slatted floors in loose housing systems for dairy cows. Eksamensrapport SLU [online]. [Citeret d. 11. August 2010] Tilgængelig på internet: Telezhenko, E Effect of flooring system on locomotion comfort in dairy cows: aspects of gait, preference and claw condition. Doctoral thesis. Swedish University of Agricultural Science Skara Telezhenko, E. and C. Bergsten (2005). Influence of floor type of the locomotion of dairy cows. Applied Animal Behaviour Science 93: Telezhenko, E., C. Bergsten & M. Magnusson Swedish holstein s locomotion on five different solid floors. Proc. 13th Int. Symp. and 5th Conf. on Lameness in Ruminants, Maribor, Slovenija. B. Zemljic, ed. Ungula, Zemljicˇ, and Co., Ormuzˇ, Slovenia. pp Telezhenko, E., C. Bergsten, M. Magnusson, M. Ventorp & C. Nilsson Effect of different flooring systems on weight and pressure distribution on claws of dairy cows. J. Dairy Sci. 91: Telezhenko, E., C. Bergsten, M. Magnusson & Nilsson, C Effect of different flooring systems on claw conformation of dairy cows. J. Dairy Sci. 92: Telezhenko, E., L. Lidfors, et al. (2007). Dairy cow preferences for soft or hard flooring when standing or walking. J Dairy Sci 90(8): Telezhenko, E., M. Magnusson, C. Nilsson & C. Bergsten Dairy cow locomotion and slipperiness in different flooring systems. Proc. of the 15th International Symposium & the 7th Conference on Lameness in Ruminants, Kuopio, Finland. pp Review Klovudredning

25 Telezhenko, E., M. Magnusson, C. Bergsten & M. Ventorp Effect of different flooring systems on the locomotion in dairy cows. Proc. 10 th ISAH Congress, Warsaw, Poland pp Thomsen, P Rapid screening method for lameness in dairy cows. Vet. Record. 164: Thomsen, P. T., I. C. Klaas & K. Bach Scoring of digital dermatitis during milking as an alternative to scoring in a hoof trimming chute. J. Dairy Sci. 91: Thomsen, P. T., J. T. Sørensen & A. K. Ersbøll Evaluation of three commercial hoof-care products used in footbaths in Danish dairy herds. J. Dairy Sci. 91: Uggla, E Genetic correlation between feet and leg type traits and claw health in Swedish dairy cattle. Eksamensopgave SLU [Online]. [Citeret d. 16. August 2010]. Tilgængelig på internet. Ventorp, M & C. Bergsten Betydelsen af rekryteringskvigors golvunderlag för deras ben- och klövhälsa som mjölkkor. Slutrapport SLF projekt , [online]. [Citeret d. 11. august 2010] Tilgængelig på internet: Review Klovudredning