Qwes HR består af en responder, der placeres på venstre side af halsen (foto 1). I responderen er der placeret en mikrofon,

Transkript

1 Drøvtygningsmåler og ketose Anette Pedersen Kvægfagdyrlægestuderende Bindslev Dyrehospital Ketose er almindeligt forekommende Med en række artikler kaster kursister på DDD- blandt danske malkekøer. En opgørel- Kursus igangværende kvægfagdyrlægehold se fra 2007 baseret på sygdomsre- nyt lys på kvægfaglige problemstillinger. gistreringer fra kvægdatabasen viser 3,2 ketosebehandlinger pr. 100 årskøer, mens tallet for 147 besætninger med NySR var 8,3. Variationen mellem besætninger er betydelig - af de 147 besætninger med NySR havde to besætninger en behandlingshyppighed over 40 behandlinger pr. 100 årskøer (1). Ketose er associeret med et ydelsestab på 2-5 kg EKM pr. dag i 1-8 uger omkring diagnosen (2,3,4) og en nedsat foderoptagelse på 5-10 kg tørstof dagligt (3,5). Tidlig identifikation af køer med ketose er derfor af stor betydning for at nedsætte produktionstab. Drøvtygning er helt central for koens udnyttelse af foderet. Drøvtygning findeler foderet og sikrer, at der tilføres buffer til vommen med spyttet. Drøvtygningstiden stiger med stigende foderoptagelse (6,7). Grovfoder stimulerer drøvtygningen, mens et højt kraftfoder/grovfoder forhold vil få drøvtygningstiden til at falde (6,8). I tiden umiddelbart efter kælvning stiger foderoptagelsen (9) og dermed stiger også drøvtygningsniveauet. Stigningen i foderoptagelsen kan begrundes i øget næringsstofbehov til mælkeproduktion, og dette sætter stofskiftereguleringen af appetitten i gang (10). Et nyt overvågningsprincip er introduceret med Lely A3 AMS, hvor der er mulighed for at installere en Qwes HR, som registrerer drøvtygningstiden for hver enkelt ko. Den samme teknologi ligger bag produktet RuminAct, der også er Korrekt placeret responder på venstre side på den øverste halvdel af halsen. tilgængelig på det danske marked. Afprøvning af disse systemer har vist høj korrelation (r=0,93) til visuel observation (11,12). Qwes HR består af en responder, der placeres på venstre side af halsen (foto 1). I responderen er der placeret en mikrofon, og denne registrerer karakteristiske lyde, der udsendes af de mandibulære muskler under drøvtygning. Disse oplysninger lagres digitalt i to timers blokke. Ved besøg i robotten eller ved en anden datamodtageenhed sendes disse oplysninger til den centrale computer (13,11). Den tilhørende software behandler Figur 1. Eksempel på alarmliste. Her ses de køer, som systemet genererer alarm på. Bl.a. angives koens nummer, laktationsnummer, antal dage i laktation og aktuel dagsydelse sammen med antal minutters drøvtygning. 28 Dansk Veterinærtidsskrift juli Nummer 14 Årgang 92

2 i tidlig laktation Tidlig identifikation af køer med ketose er af stor betydning for at nedsætte produktionstab drøvtygningsdata, og præsenterer data som en talværdi som udtryk for daglig drøvtygningstid. Softwaren genererer alarmer, hvis koens drøvtygningsniveau i en eller flere 2 timers blokke falder i forhold til de foregående dages niveau (14). Figur 1 viser eksempel på alarmliste. Det angives i materiale fra Lely, at dette system kan identificere køer med subklinisk ketose (15). Qwes HR systemet er afprøvet af den israelske producent og der er fundet signifikante ændringer i drøvtygningstid ved bl.a. mastitis, kælvning, brunst og varmestress (13). Ingen af disse afprøvninger har specifikt rettet sig mod køer i tidlig laktation. Formålet med dette studie er at undersøge, hvorvidt Qwes HR kan bruges til identifikation af køer med ketose i tidlig laktation. For at undersøge dette sammenlignes ketosemålinger fra nykælverundersøgelser med data fra Qwes HR. Forsøgsbeskrivelse Undersøgelsen er gennemført i en dansk besætning med 165 årskøer og 3 Lely A3 robotter fra Der gennemføres ugentlige dyrlægebesøg med nykælverundersøgelser, herunder ketosemåling med Ketostix. Ydelsen er kg EKM pr. årsko pr. 31/ uge før kælvning opstaldes køer og kvier i fælles kælvningsboks med 2-5 dyr pr. boks og fodres ad libitum med en kvie/goldko fuldfoderration med goldkomineral som topdressing. Foderniveauet ligger på 7-8 FE pr. dyr. Umiddelbart efter kælvning flyttes koen til nykælverhold med dybstrøelse. Her fodres med grundration til lakterende køer, suppleret med wrap-hø ad lib. Koen forbliver i nykælverholdet til dage post partum. Der gives kraftfoder og propylenglycol i robot. Kraftfoder sættes i gang med 1 kg pr. dyr og trappes op til 4 kg på 15 dage for ældre køer og 21 dage for 1. kalvs køer. Propylenglycol begynder på 100 g, her forbliver 1. kalvs køer indtil dag 35, mens ældre køer trappes op til 300 g på dag 5. De ældre køer tildeles 300 g propylenglycol dagligt indtil dag 26. Der er ikke ændret på opstaldning, managementforhold og fodringsprincipper i undersøgelsesperioden. Alle køer (132 dyr) med registreret nykælverundersøgelse i perioden 1. marts 2009 til 31. januar 2010 indgår i undersøgelsen. Ved gennemgang af drøvtygningsdata er der manglende eller mangelfulde data på 18 køer (pga. defekte respondere, afgåede dyr mv.). Det samlede antal køer i undersøgelsen er dermed 114 køer, heraf kalvs køer. Gennemgang af datamaterialet viser, at 90 % af køerne er undersøgt på dag 4-11 post partum. Dog er der 6 observationer (5 %) før dag 4 (dag 2 og 3) og ligeledes 6 observationer (5 %) på 12. til 16. dag post partum. Ved nykælverundersøgelsen er alle køer undersøgt for ketose med Ketostix (Bayer) og hver ko er tildelt en ketosescore på 0-5 efter farveskalaen på pakningen. Larsen et al (2009) (16) og Carrier et al (2004) (17) angiver sensitivitet på hhv. 82 % og 78 %, samt specificitet på hhv. 86 % og 96 % ved brug af en cut off værdi på 1,5 mm acetoacetat i urin til identifikation af køer med subklinisk ketose. Subklinisk ketose er i disse undersøgelser defineret som serum BHBA En cut off værdi på 1,5 mm acetoacetat betyder i denne undersøgelse, at køer med score 0 og 1 defineres som normale, og køer med score 2-5 defineres som havende ketose. Der skelnes ikke mellem mild og svær ketose i denne undersøgelse. Resultater Ved gennemgang af drøvtygnings alarm er i perioden mellem kælvning og nykælve rundersøgelser ses 1 ko med drøv tygningsalarm. Resultatet er vist sammen med ketoseresultater i tabel 1. Der er ingen association mellem forekomsten af ketose og drøvtygningsalarm. Data fra drøvtygningsmåleren er herefter undersøgt yderligere. Goldhawk et al (2009) (18) har vist, at køer med ketose i tidlig laktation viste signifikant nedsat foderoptagelse før og efter kælvning. Dette resultat indikerer, at drøvtygningen er nedsat i en længere periode omkring kælvning hos køer med ketose i tidlig laktation. Derfor undersøges, hvor hurtigt efter kælvning hver enkelt ko i denne besætning når op på besætningens gennemsnitlige drøvtygningsniveau (450 minutter dagligt). Dette måles i dage. Oversigt over resultatet er vist i tabel 2. Desuden bestemmes hver enkelt kos gennemsnitlige drøvtygningsniveau i de 2 døgn umiddelbart før ketosemålingen ved nykælvertjek. Oversigt over resultatet er vist i tabel 3. Der er i besætningen en generel forskel på drøvtygningsniveauet mellem 1. kalvs køer og de ældre køer. Dette skyldes primært forskelle i foderoptagelse mellem disse grupper (7). Derfor analyseres data i grupperne: alle køer, 1. kalvs køer og ældre køer. I tabel 2 ses, at blandt alle køer og blandt 1. kalvs køer er ketotiske køer signifikant (p=0,05) længere om at nå besætningens gennemsnitlige drøvtygningsniveau. For de ældre køer er der ikke signifikant forskel. I tabellen er mi- > Dansk Veterinærtidsskrift juli Nummer 14 Årgang 92 29

3 nimum- og maksimumværdier for hver gruppe ligeledes angivet. Tabel 3 viser, at der for alle køer, 1. kalvs og ældre køer er signifikante forskelle (p=0,002, p 0,001) i den gennemsnitlige drøvtygningstid i de 2 døgn op til ketosemålingen. Ligeledes ses af tabel 4, at for alle køer er minimumværdien for gennemsnitlig drøvtygning hhv. 280 minutter og 267 minutter for grupperne uden og med ketose. For maksimumværdierne er niveauerne hhv. 783 minutter og 643 minutter for grupperne uden og med ketose. Der er altså relativt lille forskel på, hvilke dele af skalaen der anvendes i de to grupper. Det samme forhold gør sig gældende for de øvrige grupper i undersøgelsen. Tabel 1. Sammenhæng mellem ketosetest og forekomst af drøvtygningsalarm. Alarm + Alarm - Sum Ketoseværdi 2,3,4, Ketoseværdi 0, Sum Tabel 2. Dage til koen har nået besætningens gennemsnitlige drøvtygningsniveau (450 minutter) Alle køer 1. kalvs Ældre Ketoseværdi 0,1 2,3,4,5 0,1 2,3,4,5 0,1 2,3,4,5 Antal dyr Middelværdi 2,35* 3,23* 2,76* 4,19* 2,06-1,70- Varians 3,77 5,94 3,24 6,56 4,02 1,34 Min Max *p=0,05, **p=0,01, ***p=0,002,**** p 0,001, - ej signifikant Tabel 3. Gennemsnitlig drøvtygningstid i minutter i 2 døgn op til ketosetest. Alle køer 1. kalvs Ældre Ketoseværdi 0,1 2,3,4,5 0,1 2,3,4,5 0,1 2,3,4,5 Antal dyr Middelværdi 553**** 448**** 523*** 440*** 574*** 461*** Varians Min Max *p=0,05, **p=0,01, ***p=0,002, ****p 0,001, - ej signifikant Data er desuden undersøgt for, hvorvidt metritis har betydning for drøvtygningsniveauet. Dette er gjort ved at ekskludere alle dyr med metritis score 5. Det drejede sig om i alt 16 dyr. Eksklusion af disse dyr påvirkede ikke middelværdi, varians, minimum og maksimum, derfor er der ikke gennemført yderligere analyser på data uden dyr med metritis. Diskussion En sandsynlig forklaring på den manglende association mellem ketose ved nykælverundersøgelse og drøvtygningsalarm er, at der sker kraftig stigning i drøvtygning i de første 3-7 dage efter kælvning. Herefter stabiliserer niveauet sig. Dette forhold er illustreret af Adin et al (2009) (19). Dette er også tilfældet i denne besætning, figur 2 viser et typisk eksempel fra besætningen. Alarmsystemet, hvor der undersøges for negative afvigelser i forhold til de foregående dages drøvtygningsniveau, har derfor svært ved at identificere køer med vigende drøvtygningsaktivitet i tidlig laktation. Desuden er vist, at der er forskel i foderoptagelse fra en uge før kælvning til to uger efter kælvning hos køer med ketose efter kælvning (18). Der er altså tegn på, at køer med ketose post partum er negativt påvirkede allerede før kælvning. Disse 2 forhold gør, at der sjældent genereres alarmer på grund af ketose i tiden umiddelbart efter kælvning. Dette illustreres i figur 3. Den ene ko, der i denne undersøgelse har en drøvtygningsalarm, var 16 dage fra kælvning på undersøgelsestidspunktet. Gennemgang af denne kos drøvtygningsdata viser normal stigning i 3-4 dage efter kælvning. Herefter ses et stabilt niveau, indtil der ses et kraftig fald i drøvtygningsaktivitet omkring dag efter kælvning. Længden af det stabile niveau har for denne ko været tilstrækkelig til, at systemet har kunnet fastlægge det normale drøvtygningsniveau for denne ko, og dermed generere en alarm ud fra faldet i drøvtygningsniveau dag Der er i denne undersøgelse påvist signifikante forskelle på drøvtygnings- 30 Dansk Veterinærtidsskrift juli Nummer 14 Årgang 92

4 Figur 2. Eksempel på drøvtygningskurve for en 1. kalvs ko. Her ses kraftig stigende drøvtygningsaktivitet i dagene efter kælvning. Kurven viser de første 8 dage efter kælvning for ko nr De blå søjler viser om koen afviger positivt eller negativt fra forventet niveau i relation til dannelse af alarm. skelle mellem ketotiske og ikke-ketotiske køer i den tid, der går efter kælvning, inden køerne har nået besætningens gennemsnitlige drøvtygningsniveau. Dette er vist for alle køer og for 1. kalvs køer, mens der ikke var forskel på denne parameter for de ældre køer. Også her var den individuelle variation stor, og der er kun en lille forskel i minimum- og maksimumværdier mellem grupperne. Der er stor individuel variation mellem køerne i undersøgelsen, hvilket viser sig i stor spredning i grupperne og små forskelle i minimum- og maksimumværdier mellem grupperne. Denne individuelle variation betyder, at på trods af signifikante forskelle mellem gruppen af ketotiske køer i forhold til gruppen af ikke-ketotiske køer kan de absolutte værdier for drøvtygningsniveau eller dage til koen når besætningens gennemsnit ikke bruges direkte til udpegning af køer med risiko for ketose. Figur 3. Eksempel på svingende drøvtygning hos en ældre ko med ketose i tidlig laktation. For at udløse en alarm skal de blå søjler nå 500, hvilket ikke sker for denne ko. Figuren viser drøvtygningsniveauet i de første 10 dage efter kælvning for ko nr Konklusion I den undersøgte besætning kan Qwes HR alarmsystemet ikke identificere køer med ketose i tidlig laktation. Dette skyldes sandsynligvis, at der sker en kraftig stigning i drøvtygningsniveauet i tidlig laktation. Ved at bruge drøvtygningsdata direkte uden om alarmsystemet kan der påvises forskelle mellem grupper af køer hhv. med ketose og uden ketose. Dette er dog ikke direkte anvendeligt til identifikation af køer med forhøjet risiko for ketose, idet der er relativt små forskelle mellem minimum- og maksimumværdier for de undersøgte parametre. I sin nuværende form kan Qwes HR dermed ikke bruges til pålidelig overvågning af køer for ketose i tidlig laktation i den pågældende besætning. Perspektivering niveauet i to døgn op til ketosetest for vendeligt i besætningen til udpegning af På grund af de store ændringer der sker ketotiske vs. ikke-ketotiske køer. Dette køer med stor risiko for ketose. i tidlig laktation er det vanskeligt at fast- gælder for den samlede gruppe af køer Årsagen til den nedsatte drøvtyg- lægge koens»normale«niveau for drøv- samt for hhv. 1. kalvs og ældre køer un- ningsaktivitet er sandsynligvis nedsat tygning og dermed også at definere, dersøgt adskilt. Samtidig er den individu- foderoptagelse (6,7), som ses i forbin- hvornår koen afviger negativt fra det elle variation dog så stor, at der er meget delse med ketose som påvist af Gold- forventede niveau. Dette faktum er en lille forskel på minimum- og maksimum- hawk et al (2009) (18) og González et stor udfordring for anvendelsen af Qwes værdier mellem disse grupper. Drøvtygningsniveauet er derfor ikke direkte an- al (2008) (5). Der er ligeledes påvist signifikante for- HR til overvågning af køer for ketose i tidlig laktation. > Dansk Veterinærtidsskrift juli Nummer 14 Årgang 92 31

5 Denne undersøgelse har påvist signifikante forskelle i drøvtygningsmønster og -niveau mellem en gruppe af køer uden ketose og en gruppe af køer med ketose i tidlig laktation. Det er samtidig illustreret, at der er stor individuel variation, og at en absolut værdi for drøvtygning ikke kan bruges til direkte at udpege køer med ketose. Der er i denne undersøgelse tegn på, at systemet kan identificere køer med ketose efter ca. 14 dage i laktation, men der er behov for yderligere undersøgelser for at bekræfte dette. Fremtidig brug af Qwes HR til overvågning af køer i tidlig laktation kræver bedre softwareløsninger for at kunne identificere køer med risiko for ketose. En mulighed kunne være automatiserede systemer til at sammenholde oplysninger om drøvtygning, ydelse, vægt og aktivitet. Referencer 1 Krogh, K. og Trinderup, M. 2008: Ny opgørelse over sygdomsbehandlinger i malkekvægsbesætninger. landbrugsinfo.dk/kvaeg/tal-om-kvaeg/ Sider/Ny_opgoerelse_over_ sygdomsbehandlinger_i.aspx. 2 Østergaard, S. og Gröhn, Y.T. (1999): Effects of Diseases on Test Day Milk Yield and Body Weight of Dairy Cows from Danish Research Herds. Journal of Dairy Science, 82: Bareille, N., Beaudeau, F., Billon, S., Robert, A. og Faverdin, P. (2003): Effects of Health Disorders on Feed Intake and Milk Production in Dairy Cows. Livestock Production Science, 83: Rajala-Schultz, P.J., Gröhn, Y.T. og McCulloch, C.E. (1999): Effects of Milk Fever, Ketosis, and Lameness on Milk Yield in Dairy Cows. Journal of Dairy Science, 82: González, L.A., Tolkamp, B.J., Coffey, M.P., Ferret, A. og Kyriazakis, I. (2008): Changes in Feeding Behavior as Possible Indicators for the Automatic Monitoring of Health Disorders in Dairy Cows. Journal of Dairy Science, 91: Nørgaard, P.(2003): Optagelse af foder og drøvtygning. I: Hvelplund, T. og Nørgaard, P.(Red):DJF Rapport, Husdyrbrug nr 53: Kvægets ernæring og fysiologi, Bind 1 Næringsstofomsætning og fodervurdering Maekawa, M., Beauchemin, K.A. og Christensen, D.A. (2002b): Chewing Activity, Saliva Production and Ruminal ph of Primiparous and Multiparous Lactating Dairy Cows, Journal of Dairy Science, 85: Maekawa, M., Beauchemin, K.A. og Christensen, D.A. (2002a): Effect of Concentrate Level and Feeding Management on Chewing Activities, Saliva Production and Ruminal ph of Lactating Dairy Cows. Journal of Dairy Science, 85: Ingvartsen, K.L., Houe, H. og Nørgaard, P. (2003): Forebyggelse af fodringsbetingede sygdomme hos kvæg. I: Strudsholm, F. og Sejrsen, K. (red): DJF Rapport, Husdyrbrug nr 54: Kvægets ernæring og fysiologi, Bind 2 Fodring og produk tion Ingvartsen, K.L. og Kristensen, V.F.(2003): Regulering af foderoptagelsen. I: Hvelplund, T. og Nørgaard, P.(red): DJF Rapport, Husdyrbrug nr. 53: Kvægets ernæring og fysiologi, Bind 1 Næringsstofomsætning og fodervurdering Shirman, K., Keyserlingk, M.A.G., Weary, D.M., Veira, D.M. og Heuwieser, W. (2009): Technical note: Validation of a system for monitoring rumination in dairy cows. Journal of Dairy Science, 92: Lindgren, E. (2009): Validation of rumination measurement equipment and the role of rumination in dairy cow time budget. Swedish University of Agricultural Sciences, Uppsala. Department of Animal Nutrition and Management. 13 Bar, D. 2009: Personlig meddelelse. SCR Ingineers, Israel. 14 vanholder, T. 2009: Personlig meddelelse. Lely Holland. 15 Anonym (2009): Lely Qwes H/HR. Infrarød identifikationssystem. Udgivet af Lely. Findes på: lely-qwes_h-da.pdf. 16 Larsen, M., Engbæk, M. og Kristensen, N.B. (2009): Måling af ketonstoffer i urin giver et bedre udtryk for koens ketogene status end måling i mælk. KvægInfo Carrier, J., Stewart, S., Godden, S., Fetrow, J. og Rapnicki, P. (2004): Evaluation and Use of Three Cowside Tests for Detection of Subclinical Ketosis in Early Postpartum Cows, Journal of Dairy Science, 87: Goldhawk, C., Chapinal, N., Veira, D.M., Weary, D.M. og Keyserlingk, M.A.G.(2009): Perpartum feeding behavior is an early indicator of subclinical ketosis, Journal of Dairy Science, 92: Adin, G., Solomon, R., Nikbachat, M., Zenou, A., Yosef, E., Brosh, A., Shabtay, A., Mabjeesh, S.J., Halachmi, I. og Miron, J. (2009): Effect of feeding cows in early lactation with diets differing in roughage-neutral detergent fiber content on intake, behavior, rumination, and milk production. Journal of Dairy Science, 92, Dansk Veterinærtidsskrift juli Nummer 14 Årgang 92