Det sjø llandske kvø g : 1843: "Jeg glé dede mig ved lyden i stalden af de dybtpustende dyr. Imellem vender en sig og brummer godmodigt. Gar man té t pa og seer en ko i jet, da har jeg altid fundet en godmodighed og, jeg kunne sige, et moderligt udtryk i det store dunkle je, der dog har det samme s rgelige som udmé rker alle dyrs jne..." N.P Kastrup.: Kvå gavlens forå dling. 1860. Enhver provins i Danmark omtrent har den for samme bedst skikkede kvø grace, der er opfø dt og vø nnet til det klima, foder og grø sgange, som bydes den 1 of 5 09-01-03 03:57
Dyrlå ge H. Jensen, lå rer pa Nå sgard 1868: Kendemø rkerne pa godt malkekvø g er savel almindelige som stedlige, og ihvorvel de er af forskellig betydning, er det dog saledes, at for at fø lde en nogenlunde rigtig dom om en malkeko er det ikke nok at tage hensyn til et kendetegn alene, f.eks. spejlet, thi uagtet dette kan give os nogen underretning om koens mø lkegivende evne, sa er det ligesa vist, at legemsbygningen, huden, sundhedstilstanden osv. ikke kan udelades af betragtning, nar man skal bedø mme en ko. LØ den har egentlig ingen betydning pa koens ydeevne, men er oftest eftertragtet forskelligt, af nogle rø dt, af andre sortbroget osv. V. Prosch: Kvå gets Avl og Pleie, 1870, s. 34ff. Pa Sjø lland har tidligere en lille, hø jbenet, smal kantet og hoftet race af sort, brunrø d, eller blakket farve haft hjemme. Den synes ganske at stemme overens med den lille skanske okse, og gengiver saledes her i landet den sakaldte dvø rgokses former... 2 of 5 09-01-03 03:57
Pa nettet har jeg fundet et sø t erindringer optegnet 1911 af Werner Bruhn, der i 1865 kom til Kalundborg Ladegard som landvø senselev hos Otto Lawaetz. Werner Bruhn fortø ller om den sjø llandske ko: Hvad Besø tningen vedrø rer, sa bestod den af ca. 200 stk. Mest store rø de Schleswigske og nogle AnglerkØ er og nogle Sjø llandske rø de KØ er. Der blev dengang gjort forsø g med hvilke KØ er, de store svø re schleswigere eller de jø vne Sjø llandske, der betalte deres Foder bedst. 2 hver blev stillet op, vist 10 af hvert Hold. Hvert Stra og hver Kerne blev vejet og Resultatet at de sma forholdsvis betalte deres Foder bedst.... 3 of 5 09-01-03 03:57
pludselig slog Vejret om med Regn og Storm sa stø rkt, at vi matte sla KØ erne lø se i TØ jret, da Jorden ellers opø ltedes. Trø kke dem hjem var ikke at tø nke pa. En Mand kunne kun trø kke 2, da de sjø llandske KØ er var aldeles ustyrlige i Kobbel. Drive dem hjem kunne vi ikke, da der var Sø d pa begge Sider af Vejen. De matte derfor vogtes derude og sø ge Lø ved de store Beplantede... At sammenligne Dyrskuer dengang og sa nu er egentlig umuligt. Her var stort og smat imellem hinanden. Disse store Familiesamlinger af bestemte Racer, vi nu mø der og glø der os over, fattedes ganske. Den lille almindelige sjø llandske rø de Ko var den dominerende blandt Kvø get. Det var en smuk dyb lille ko, som gav et almindeligt godt Udbytte. Ved de ForsØ g, som vi foretog pa Kallundborg Ladegard og hvorved jeg assisterede, viste det sig, at denne mindre Ko bedre betalte sit Foder end de stø rre rø de slesvigske. En Del af disse var udstillede fra de omliggende Herregarde ligesom Samlinger af nylig indfø rte AnglerkØ er, smukke mø rkerø de Dyr pyntede svø rt op, men af den jø vne Befolkning betragtedes med en vis Mistro.... Wilhelm Bruhns beretning, nedskrevet 1911 [Internet version] 4 of 5 09-01-03 03:57
Professor Hansen Larsen har offentliggjort dette foto i 1942 desvé rre uden helt pré cist at oplyse hvorfra koen stammer, men hans ledsagende tekst til billedet lyder: Gammel dansk ko, som repré sentant for udgangsmaterialet for den nu foré dlede r de danske malkeko, h jde 115 cm brystomfang 160 cm. Det rø de danske malkekvø g (Navnet fø rste gang anvendt ved Landmandsforsamlingen i Svendborg 1878) udgø r hovedmassen af kvø gbestanden pa de danske Ø er. Bortset fra enkelte egne og spredte ejendomme, tages der ved kvø gbruget pa Ø erne nø sten udelukkende sigte pa fremstilling af mø lkeriprodukter: smø r, ost - og svin; og dette er uden tvivl grunden til, at der nu f.t. er udbredt en vis, ar for ar tiltagende ensartethed over det danske Ø kvø g; det, der i sa henseende er opnaet i lø bet af det sidste halvhundrede ar, er i virkeligheden, om ikke just fø nomenalt, sa dog sø rdeles respektabelt. Ved midten af 19. arh. var nemlig Ø kvø get i ligefrem pafaldende grad blandet og uensartet bade i. h. t. herkomst, udseende og ydeevne. Herom vidner umiskendelig de fra den tid eksisterende dyrskuelister og meddelelser, som jo dog ma antages at have givet et billede af datidens tilstand pa dette omrade, der vel snarere har vø ret flatterende end det modsatte. Det dengang udstillede kvø g prangede, fristes man til at sige, nø sten i alle regnbuens farver, og lige sa forskelligartet var dets oprindelse. Landbrugets Ordbog v. E. M ller-holst 1880 5 of 5 09-01-03 03:57