DRAGØR SKOLE, ST. MAGLEBY SKOLE OG NORDSTRANDSKOLEN 2018 (DRAGØR) / 10. DECEMBER

Transkript

1 DRAGØR SKOLE, ST. MAGLEBY SKOLE OG NORDSTRANDSKOLEN 2018 (DRAGØR) / 10. DECEMBER 2018 Dragør Skole, St. Magleby Skole og Nordstrandskolen 2018 (Dragør) Verdenshistorie i et lokalhistorisk perspektiv samarbejde med folkeskolerne og Ung domsskolen: I Drag ør arbejder de med den åbne skole, på en måde, hvor de lokale kulturinstitutioner inddrag es i et samarbejde med skolerne på systematisk og inddrag ende vis I Dragør er de rige på natur, kultur og har en unik lokalhis torie, og det s kal børnene føle s ig s om en del af. Omdrejnings punktet for s amarbejdet er, at s kolen og det omkringliggende s amfund s ammen kan s kabe endnu bedre lærings forløb for alle kommunens elever. af de s må klas s elokaler på s kolerne, og ud i det s tore klas s elokale - hele kommunen. I nærværende ans øgning vil vi fokus ere på s kolernes s amarbejde med Ungdoms s kolen om at s kabe innovative lærings forløb i virkeligheds tro omgivels er på en måde, hvor eleverne oplever variation i løbet af deres s koletid. Med andre ord øns ker vi i Dragør at s kabe s koledage, s om elever ikke glemmer. A lle s kolerne har et fas t s amarbejde med ungdoms s kolen på alle årgange. Det betyder, at alle elever møder lærings forløb fra 0. klas s e til de går ud af folkes kolen i Dragør Kommune. Dette giver eleverne en unik viden om deres eget lokalmiljø. Det er ambitionen, at det s kal være nemt og udbytterigt for s kolerne at tage ud S ko l e r n e s s a m a r b e j d e m e d Un g d o m s s ko l e n - A l l e s t e d e r g e m m e r p å e n h i s t o r i e His torien kan læs es i 1

2 bø g e r, m e n i Ung do m s s ko le ns a rbe jde m e d s ko le rne e r de r fo kus på, a t his to rie n o g s å s ka l o ple ve s på e g e n kro p. De rfo r a rbe jde s de r m e d a t g ø re his to rie n le ve nde ve d a t ta g e udg a ng s punkt i fø lg e nde : Hvo rda n m o n de t fø le s a t s kulle flyg te i e n bå d o ve r Øre s und unde r 2. ve rde ns krig fo r ikke a t blive fanget af tys kerne? Va r m a n virke lig i fa re unde r De n Ko lde Krig, o g hvo rfo r s pille de Dra g ø r e n ro lle i De n Ko lde Krig? Hvo rfo r e r ka m pe n o m No rdpo le n vig tig fo r o s i da g? Hvordan var det at være en bondefamilie anno 1898 o g m is te a lt i e n bra nd? Dis s e s pø rg s m å l da nne r ra m m e n o m no g le a f de o blig a to ris ke his to rie lø b, s o m e le ve rne s ka l ig e nne m på s ko le rne. S o m e le v i Dra g ø r e r de t e n vig tig de l a f de re s da nne ls e a t tile g ne s ig vide n o m de n lo ka le his to rie. Vi trækker på lokal samfundets specialviden ig ennem Ung domsskolen samtidig med at lærere og pædag og ers fag lig e kompetencer bliver sat i spil i en ny kontekst. Således oplever eleverne varierede skoledag e med autentiske læring sforløb. Eleverne skal deltag e i vedkommende oplevelser og beg ivenheder, der bidrag er til udvikling af eg ne og fælles forståelser af mennesker, kulturog naturarv og identitet i deres lokalsamfund det store klasselokale. blive levendegjort og gjort til autentis ke lærings forløb for eleverne. A lle his torieløbene tager højde for folkes kolens formål, fagenes formål og unders tøtter fælles mål for fagene. I ne de ns tå e nde ta g e s de r udg a ng s punkt i o blig a to ris ke fo rlø b s o m e r e t udpluk a f de fo rlø b s o m Ung do m s s ko le n la ve r i s ko le rne i Dra g ø r Ko m m une. Hi s t o r i e l ø b h v a d e r d e t? His to rie lø be t e r e t ro lle s pil, hvo r e le ve rne på e g e n kro p lære r o m lo ka lhis to rie n i e t ve rde ns m æs s ig t pe rs pe ktiv. Hvert år gennemfører alle uds kolings elever et his to rie lø b, hvo r a lle e le ve r ha r e n he l da g, hvo r de indlednings vis bliver undervis t af Mus eum A mager og Lokalarkivet. Efterfølgende har Mus e um A m a g e r, Lo ka la rkive t o g Ung do m s s ko le n s ka bt e t virke lig he ds tro la nds ka b o g ro lle pil, s o m s ætte r ra m m e n fo r e t a ute ntis k læring s fo rlø b. S e a rtike l o m His to rie lø be t, i Da ns ke Mus e e r, m a j 2018, i a ppe ndix 1. De tre his to rie fo rlø b e r: 2. V e r d e n s k r i g j ø d e r n e s f l u g t, s o m bl.a. uds pille r s ig på ha vne n i Dra g ø r, hvo r jø de rne under krigen flygtede til Sverige. D e n k o l d e k r i g R u s s e r n e k o m m e r, s o m uds pille r s ig på Ko ng e lunds fo rte t, s o m ble v brug t i de n Ko lde Krig til a t ho lde ø je m e d Rus s e rne. B o n d e s a m f u n d e t a n n o d e n s t o r e b r a n d s o m uds pile r s ig på Mus e um A m a g e r, s o m vis e r bo nde s a m funde t. Eleverne mødes ude på de his toris ke lokationer, hvor his torieløbet afvikles. Dette afvikles i ro lle s pil m e d 10 po s te r, hvo r a lle e r udklædte i forhold til his torieløbets konkrete tema. Eleverne blive r indde lt i ho ld o g g e nne m le ve r e t his to ris k s ce na rie. Fx a t de e r jø de r på flug t, s o lda te r i operation eller bønder i det daglige liv på landet. J ø d e r n e s F l u g t a n n o Ung do m s s ko le n o g s ko le rne ha r i lø be t a f de s ids te fire å r s a m a rbe jde t o m a t la ve obligatoris ke lærings forløb for alle årgange på alle kommunes s koler. His torieløbene fokus erer på a t fo rm idle ve rde ns his to rie n i e t lo ka lhis to ris k pe rs pe ktiv. De tte blive r g jo rt ud fra e n o ve rbe vis ning o m, a t a lle s te de r g e m m e r på e n his to rie, de r ka n 2

3 På dagen indledes løbet ved, at alle elever mødes og præs enteres for his torieløbets tema. Løbet fo re g å r på ha vne n, o g Mus e um A m a g e rs fis kekutter, Elis abeth K571, s piller en central rolle i his torieløbet, der omhandler de dans ke jøders flug t i Skoleeleverne får udleveret fals ke identiteter og fals ke identifikations kort. Derudover får de udleveret rationerings mærker, s om de kan handle m e d i lø be t a f da g e n. Da g e n ig e nne m s ka l de prø ve a t finde fre m til e n kutte r, s o m ka n s e jle de m til S ve rig e i s ikke rhe d. De m ø de r bå de da ns k po liti o g tys ke s o lda te r, fis ke re, kro m utte r m e d fle re. Ele ve rne ve d ikke, o m de ka n s to le på de m, de m ø de r på de re s ve j. På de n m å de prø ve r e le ve rne på e g e n kro p a t være på flug t. Hvis de ha r pe ng e no k til s lut blive r de s e jle t til S ve rig e, hvis ikke m å de blive hjemme og finde flere penge. Elever s amles indlednings vis og får forklaret rammen og indholdet for dagen. A lle eleverne får udle ve re t unifo rm e r, s o m de s ka l bære da g e n ig e nne m. De r træne s i e ks e rcits o g m a rch. I m e ns e le ve rne e r ve d a t træne g å r a la rm e n pluds e lig o g fo rte t blive r s a t i hø je s te a la rm be re ds ka b. Obe rs te n be re tte r, a t rus s e rne e r ve d a t kryds e 12-s ømilegræns en, derfor s kal eleverne trænes til at fors vare Danmark. De trænes i håndgranatkas t, gas mas ketræning, at bære tung ammunition, m åling af radio aktivite t o g prø ve r at aflytte ra dio o pta g e ls e r fra rus s is ke s kibe. De rudo ve r s ka l de have foretaget blodprøver m.m.. Dagen s lutter med, at angrebet bliver afværget og herved undgås den tredje verdens krig. Den kolde krig fo rs ætte r. Da g e n fo rlø be r på Ko ng e lunds fo rte t. D e n s t o r e B r a n d i S t. M a g l e b y R u s s e r n e k o m m e r a n n o

4 Lø be t indle de s ve d, a t a lle e le ve r få r e n introduktion til emnet og rammerne for løbet. A lle e le ve rne e r de n da g bø nde r i S t. Magle by. De s ka l rundt på o tte g å rde, o g he r s ka l de r a rbe jde s m e d fors kellige aktiviteter s om foregik på landet på de n tid. De s ka l bl.a. kærne s m ø r, m a lke kø re o g arbejde i marken. På nogle af pos terne prøver eleverne ogs å den traditionelle beklædning. De rudo ve r få r de e n le ktio n a f frk. s kra p i s ko le s tue n. Pluds e lig g å r de r ild i de le a f bye n, o g he r s ka l e le ve rne s lukke e n ilde bra nd m e d va nd fra bra ndda m m e n. Til s ids t s ka l de lø s e m ys te rie t o m, hve m de r ha r på s a t de n s to re bra nd i S t. Magle by. Eleverne agerer dommer og dømmer den s kyldige s o m blive r hæng t på s te de t. He le lø be t finde r s te d på Mus e um A m a g e rs a dre s s e P o l a r s k o l e Et a nde t e ks e m pe l e r e t o blig a to ris k fo rlø b fo r ko m m une s 7. kla s s e r, s o m ha r to ug e r tværfa g lig t forløb, hvor de arbejder proces orienteret. Forløbet inddra g e r o g a nve nde r m a ng e fa g o g fa g lig e m å l i uds kolingen. Forløbet hedder Polars kolen og tager s it udg a ng s punkt i Rig s fælle s s ka be t Da nm a rk, fx kampen om Nordpolen, olierettigheder og o ple ve ls e n a f, a t Grø nla nd e r e n de l a f Da nm a rk. Ung do m s s ko le n i g a ng s ætte r o g s ætte r de overordnede rammerne for forløbet, og det er s ko le ns lære re de r s tå r fo r de ko nkre te fa g lig e forløb igennem de to uger. Forløbet afs luttes med e n fys is k da g på Ko ng e lunds fo rte t m e d title n Kampen om Nordpolen. Forløbet er opbygget s om en eks pedition, hvor eleverne deltager i en e ks pe ditio n til Grø nla nd o g A rktis, o g unde rs ø g e r aktuelle problems tillinger, der foregår lige nu; is en s melter på grund af klimaforandringerne, Kongeriget Danmark gør krav på Nordpolen, o lie e fte rfo rs kning i de t A rktis ke Oce a n e r på ve j, de r e r nye a rktis ke s e jlrute r til Kina o g m e g e t m e re. I fo rlø be t indde le s e le ve rne i de s e ks la nde s o m e r a ktø re r i A rktis, Da nm a rk/grø nla nd, No rg e, Rus land, Kina, USA og Canada. Forløbet bliver s å le de s fra fø rs te færd e n ko nkurre nce la nde ne im e lle m. Forløbet afs luttes med 4

5 en aktivitets dag på Kongelunds fortet. Dagen er et le d i unde rvis ning e n, hvo r vægte n e r la g t på s a m a rbe jde. He r s ka l e le ve rne ud o g a fprø ve s ig s elv på en rigtig eks pedition til Nordpolen. Nogle s tikord fra programmet er: Teamwork, teambuilding, brug af kompas, finde vej i White Out, kryds e g le ts je rs prække r o g trække hunde s læde til Nordpolen. Hv o r d a n g ø r v i? Flexdage - en s truktur der unders tøtter mulighed for fleks ibilitet og variation I Dra g ø r ko m m une ha r m a n va lg t, a t a lle kla s s e r ha r e n fle xda g o m ug e n. På de nne da g ha r e le ve rne de t s a m m e fa g he le da g e n. Fa g e t vil være fo rs ke lig t fra ug e til ug e. Ungdoms s kolens tilbud unders tøtter s kolernes daglige arbejde med elevernes læring og trivs el. S ko le rne ha r på s a m m e m å de, i de re s o rg a nis e ring a f s ko le da g e n, fo kus på a t de t s ka l være muligt at inddrage det omkringliggende s a m fund. De tte blive r bl.a. g jo rt ve d, a t s ko le rne har et s koles kema, der unders tøtter muligheden for at s amarbejde med det omkringliggende s amfund på den ugentlige Flexdag. Eleverne har i de n fo rbinde ls e é t fa g, s o m g ive r pla ds til fa g lig fo rdybe ls e o g g ø r de t m ulig t a t la ve no g le anderledes undervis nings forløb med mere fokus på va ria tio n, inno va tiv o g a ute ntis k læring m.m. Alle kan g øre det samme som vi g ør i Drag ør. Det kræver planlæg ning fra skolerne og fx Ung domsskolen. Derudover kræver det og så en politisk prioritering og opbakning fra forvaltning en. Det er væsentlig t, at der er klare aftaler om økonomien, så dette ikke er en forhindring for at udføre forløbene. F a s t k a l e n d e r f o r o b l i g a t o r i s k e f o r l ø b m e d s k o l e r n e De t e r e n s tyrke fo r s a m a rbe jde t o m kring de n å bne s ko le, a t de r e r e n fa s t ka le nde r, s o m e r uda rbe jde t a f Ung do m s s ko le n fo rud fo r, a t s ko le rne s ka l la ve de re s å rs pla n. De t e r vig tig t, a t de t blive r s å e nke lt s o m m ulig t a t s a m a rbe jde. Dette bliver bl.a. gjort ved, at de obligatoris ke fo rlø b a lle re de ta g e r hø jde fo r de fa g lig e m å l i fo rlø be ne, s o m o g s å g e rne s kulle hjælpe i opfyldels en af fagenes mål og unders tøtte lærernes arbejde. Et af kodeordene for det gode s amarbejde er de rm e d, a t de t s ka l være ne m t a t tilbyde s ine lærings forløb til s kolerne og afholde dem. Endvide re s ka l de t være ne m t fo r s ko le rne a t ta g e imod tilbuddene. Dette bliver bl.a. gjort ved, at Ung do m s s ko le n e r m e d til a t s ikre, a t de tilbud de laver unders tøtter s kolernes arbejde, og læring s fo rlø b ta g e r hø jde fo r fa g lig e m å l m.m. Hv o r f o r D e n å b n e s k o l e i D r a g ø r k a n i n s p i r e r e a n d r e? A lle s te de r g e m m e r på de n g o de his to rie de r ve nte r på a t blive fo rta lt. Gå på o pda g e ls e i lo ka lm iljø e t o g de r vil uds pille s ig m ulig e s ce ne r til læring s fo rlø b i s ko le n. I Dra g ø r tro r vi på, a t e n fa s t s truktur o g e n fo rs tå e ls e fo r s ko le ns o rg a nis e ring s ka be r g o de ra m m e r fo r a t arbejde fleks ibelt, tværfagligt og innovativt. Det hå be r vi ka n være til ins pira tio n fo r a ndre kommuner, s koler og kulturins titutioner. Hv o r d a n k a n a n d r e b r u g e t i l b u d d e t? 5