FREMTIDENS GLADSAXE Planstrategi 2008 gladsaxe.dk
Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg E-mail kommunen@gladsaxe.dk byplan@gladsaxe.dk INDLEDNING Telefon 39 57 50 00 Fax 39 57 54 54 Yderligere eksemplarer af publikationen kan rekvireres ved henvendelse i Borgerservice på rådhuset eller i By- og Miljøforvaltningens reception på Rosenkæret 39. Publikationen kan endvidere ses på kommunens biblioteker og på hjemmesiden: gladsaxe.dk/kommuneplan Redaktion Byplanafdelingen og Planforum Grafisk tilrettelægning Byplanafdelingen Fotos Byplanafdelingen og DR (Bamse side 6) Tryk Grafia Tryk ApS, Søborg Forsidefoto: Søborg Hovedgade 77 Planstrategi 2008 er det første led i revision af Kommuneplan 2005. Planloven fastlægger, at Byrådet inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode skal vedtage og offentliggøre en planstrategi. Den skal indeholde Byrådets strategi for udviklingen, oplysninger om den planlægning der er sket siden sidste revision af kommuneplanen samt en vurdering af udviklingen. Planstrategien skal endvidere indeholde Byrådets beslutning om, på hvilken måde kommuneplanen skal revideres, helt eller delvist på enkelte temaer. Redegørelse for den hidtidige planlægning og en vurdering af udviklingen foreligger i hæftet Status 2007. Statusdelen danner baggrund for og udgør en del af planstrategien. Planstrategien skal være i offentlig høring i mindst 8 uger. Efter høringsperiodens udløb tager Byrådet stilling til, om debatten har skabt behov for at foretage justeringer eller ændringer i planstrategien. De valgte temaer i planstrategien vil indgå i forslag til Kommuneplan 2009 og udgøre grundlaget for revisionen. Planstrategi 2008 sætter fokus på tre emner. Visioner og mål for alle de øvrige emner i kommuneplanen vil fortsat være gældende, men der udarbejdes nye handlingsplaner for alle emner i forslag til Kommuneplan 2009. Teksterne i planstrategien er krydret med udpluk fra den forudgående debat om Fremtidens Gladsaxe, der blev gennemført i efteråret 2007 med en statistisk udvalgte borgere og foreninger, organisationer m.v. Læs mere om den forudgående debat på side 20. Forslag til Kommuneplan 2009 vil endvidere komme til at omfatte den række planområder, der efter kommunalreformen er overgået til kommunerne fra regionplanen. Kommuneplanen er en plan for de fysiske forhold og er direkte forbundet med de vedtagne politikker, som f.eks. kulturpolitikken, erhvervspolitikken, sundhedspolitikken og fritids- og idrætspolitikken, skolepolitikken m.v. Agenda 21- strategi for bæredygtig udvikling Byrådet har besluttet at udarbejde Planstrategi 2008 og strategi for Agenda 21 parallelt. De to strategier søges koblet og bæredygtighedsprincipperne fra Agenda 21 indarbejdet på en mere synlig måde i kommuneplanen end hidtil. Agenda 21-strategien lægges frem til offentlig høring i efteråret 2008. Indhold Kulturarv og identitet.........4 Byomdannelse.............10 Sunde grønne Gladsaxe......16 Borgerinddragelse..........20 Tidsplan..................21
DEBAT Indbydelse til debat om Planstrategi 2008 Byrådet ønsker en aktiv og engageret offentlig debat om den fremtidige udvikling i Gladsaxe. Byrådet vedtog 12. december 2007 Planstrategi 2008, som sætter fokus på de temaer, som Byrådet mener har særlig stor betydning for udviklingen i kommunen i de kommende år. Temaerne indeholder en række nye elementer og er: Kulturarv og identitet Byomdannelse Sunde, grønne Gladsaxe Ansvaret for kulturarven er et af de nye emner, og det har en naturlig sammenhæng med identitet. Byrådet sætter fokus på begge emner for at sikre fortællingen om den levende forstad, der afspejler velfærdssamfundets ideer om det gode liv. Byrådet vil søge at varetage opgaven på en måde, så den bliver så nærværende som muligt for den enkelte borger. Byomdannelse er ikke et nyt emne i Gladsaxe, men vi har fået nye muligheder med Fingerplan 2007. Byomdannelsen er et meget vigtigt element i planlægningen af fremtidens Gladsaxe. I Sunde, grønne Gladsaxe er sundhedsaspektet nyt. Som en følge af strukturreformen har vi overtaget ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme. Det har været naturligt i denne sammenhæng at koble sundhed med mulighed for fysisk aktivitet og brugen af de grønne områder. Byrådet lægger således op til, at visioner og mål for alle kommuneplanens andre emner ikke revideres nu og derfor fortsat vil være gældende. Men debatten om planstrategien er åben, og der kan stilles forslag og argumenteres for andre emner, som er vigtige for den fremtidige udvikling i Gladsaxe. Det er Byrådets ønske og håb, at mange vil engagere sig og komme med konstruktive forslag og på den måde være med til at sikre et godt grundlag for kommunens udvikling i de kommende år. Med venlig hilsen Karin Søjberg Holst borgmester Læs mere om debatten på bagsiden... 3
GLADSAXES IDENTITET STYRKES VED ET MANGFOLDIGT KULTURLIV, OG KULTURARVEN SKAL VÆRE EN AKTIV DEL AF KULTURLIVET KULTURARV OG IDENTITET Kulturarven giver identitet og er vores fælles historie. Den er med til at profilere kommunen som et spændende sted at bo og arbejde. Kulturarven skal være en aktiv del af kulturlivet. Gladsaxe har et meget levende kulturliv, dels i form af det vidt forgrenede og meget rige foreningsliv, dels igennem de professionelle kulturtilbud. Byrådet støtter op om de frivillige foreninger og de professionelle kulturtilbud, da begge ben i kulturlivet er gensidig afhængige og sikrer en kulturel mangfoldighed og folkelig forankring, der gør kulturlivet nærværende for kommunens borgere. Byrådet vil udpege fokusområder i kulturarven, som skal have en synlig og aktiv rolle i det offentlige liv og sammen med en mangfoldig kulturpolitik styrke Gladsaxes identitet. Byrådet har for det fremtidige arbejde med identitet og kulturarv valgt tre fyrtårne: Den historiske arv Den progressive by Historien i hverdagen Vision Vi vil sikre fortællingen om den levende forstad, der afspejler velfærdssamfundets ideer om det gode liv. Vi vil styrke Gladsaxes identitet ved at sætte fokus på kulturarven. Kulturarv er skabt af mennesker for mennesker - den skal derfor gøres nærværende, så den får en aktiv rolle i hverdagen for den enkelte. DEN HISTORISKE ARV Forter og batterier Københavns befæstning løber igennem ni kommuner. Af Nordfrontens anlæg er fire placeret i Gladsaxe Kommune. Af disse er parken ved Gladsaxe Fort i dag offentligt tilgængeligt. De fire anlæg gør Gladsaxe til en del af en større fortælling om forsvaret af København, og på Gladsaxe Fort skal der fortsat være en offentlig tilgængelig park. Der skal sikres offentlig adgang til anlæggene for således at aktivere et stykke kulturhistorie, som alle har en oplagt og interessant placering i forhold til det moderne byrum. Der skal findes ny anvendelse af anlæggene, så de kan integreres i byens liv. Udpluk fra debatten om foreninger og organisationers ønsker til Gladsaxe 2020. Vi får et kulturhus med god tilgængelighed for alle. Glade, sprudlende pensionister går i det etablerede kulturhus centralt placeret i kommunen. Historien findes på nettet og ude i byen. Mega aktivcenter, der rummer breddekultur. Udpluk fra debatten om, hvilke prioriteringer og indsatsområder der skal satses på for at få ønskerne opfyldt. Hvis kulturarven skal øge bosætningen, tiltrække virksomheder, skabe sammenhængskraft og identitet, må kulturarven aktualiseres og placeres i den moderne sammenhæng, hvor det ikke længere alene er traditioner, der skaber identitet, men derimod kulturelle oplevelser. 4 TINGHØJ BATTER Vi udvikler og etablerer kulturelt samarbejde mellem virksomheder og kommunen og dens foreninger - dels på aktivitetsniveau dels på økonomien. Vi prioriterer et rigt kulturliv og gode tilbud til børn og unge på fritids-, idræts- og kulturområdet. Fra debat om Fremtidens Gladsaxe 1. oktober 2007.
ALDERSHVILE SLOTSRUIN Mulighederne for at sikre offentlig adgang til Tinghøj Batteri på udvalgte dage undersøges. Buddinge Batteri frilægges og genoprettes som et offentligt tilgængeligt parkareal som foreslået i det fremlagte fredningsforslag. Bagsværd Fort frilægges og genoprettes, således at fæstningsanlæggets unikke struktur synliggøres. Bagsværd Fort fredes, gøres offentligt tilgængeligt og genanvendes til nye rekreative formål, historiske events, foreningsaktiviteter, der binder byen sammen m.v. Bagsværd Fort fremmes som et kulturhistorisk sted ved en række forskellige formidlingsaktiviteter. Aldershvile Slotspark Aldershvile slotspark er et minde om en svunden tid, hvor det velhavende københavnske borgerskab byggede lystslotte med tilhørende parker i byens omegn. Og samtidig historien om Grevinden af Bagsværd med store fester og branden, der sluttede det hele i 1909. Formidling af områdets historie og betydning. Slotsruinen og parken gives en mere aktiv rolle i kulturlivet i form af nye aktiviteter. Slotsruinen bør anvendes som ramme om flere kulturelle arrangementer i kommunen - ud over den eksisterende sommerunderholdning på stedet. Ruinen kan danne ramme om teaterforestillinger og arrangementer i forbindelse med festivaler. Formidling af historien og stedet via skiltning og sms-service eller kommunens hjemmeside. GLADSAXE FORT 5
6 DEN PROGRESSIVE BY TV-byen 2860 Søborg. Alle kender postnummeret og ikke uden grund. Danmarks Radio har været en stor del af alle danskeres tilværelse, og DR blev en central faktor i velfærdsstatens kulturliv. TV-byen er en vigtig del af Gladsaxes kulturhistorie. Produktionen i mere end 40 år af pædagogisk børne-tv var af meget høj kvalitet, og det bør fastholdes som en del af Gladsaxes børnekultur. DR s store produktion af pædagogisk børne-tv i Gladsaxe skal synliggøres, så det kan styrke børnekulturen og give identitet til den nye bydel. Bydelen kan samles om kultur i børnehøjde af en aktivitetssti med legeskulpturer af figurerne fra DR s mange dukkeprogrammer. Kollektivhuset Høje Søborg Høje Søborg er drømmen om fællesskabet. Hele bebyggelsen er et fint eksempel på almennyttigt byggeri og rummer bla. et af landets få eksempler på kollektivhuse. Kollektivhuset er bygget til den moderne travle og udearbejdende familie. Her bliver maden serveret i fællessalen efter endt arbejdsdag. Høje Søborg er det centrale punkt på Søborg Hovedgade, hvor den markante bebyggelse danner en smuk ramme om kommunens største plads. Når borgere i dag bosætter sig, går de ikke alene efter, om kommunen giver pladsgaranti, har lav skat og gode indkøbsmuligheder. I dag ønsker borgerne adgang til oplevelser i det område, hvor de bor. En undersøgelse fra 2005 udført af Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania viser, at kulturarven har en væsentlig betydning for både bosætning og virksomhedsetablering, idet kulturarven kan støtte den lokale udvikling, og at kulturarv skaber lokalt engagement. Kulturarven er derfor et vigtigt planlægningsredskab for kommunerne. VENLIGST UDLÅNT AF DR HØJE SØBORG Høje Søborg skal danne ramme om kommunens urbane plads Søborg Torv med byliv, handel, caféliv og mange forskellige aktiviteter, og kollektivhusets historie skal formidles. Der udarbejdes en plan for at binde pladsen sammen på tværs af Søborg Hovedgade, så butikker og aktiviteter på begge sider kan understøtte hinanden. Der skal være mulighed for at opstille en mobil scene på pladsen og afholdes markeder f.eks. med økologiske varer, loppemarked og lignende og gives mulighed for udeservering. Høje Gladsaxe Høje Gladsaxe er et ikon for det industrialiserede boligbyggeri og ligger smukt på en højderyg i landskabet omgivet af grønne arealer. Bebyggelsen rummer de funktioner, der gør en hel by. Boligerne er samlet som store blokke, der giver plads til store rekreative arealer. Med den planlagte udvidelse af Høje Gladsaxe Centeret får bydelen et højere serviceniveau og et nyt aktivt samlingspunkt. Centerudvidelsen kan være anledning til at gøre arealerne langs Gladsaxevej mere attraktive. Høje Gladsaxe markeres som Gladsaxes moderne, urbane og mangfoldige bydel. Høje Gladsaxe som en levende og attraktiv bydel synliggøres. Bebyggelsen åbnes for omgivelserne med nye aktiviteter, der kan tiltrække borgere fra hele kommunen.
Høje Gladsaxe er en grøn bydel. Bebyggelsens grønne karakter understreges og gøres synlig i bybilledet. De store arealer ud mod Gladsaxevej aktiveres med ny bebyggelse. Bydelen vitaliseres ved at give plads til nye centerformål i tilknytning til det nye butikscenter. Det kan være fitness, lægehus, markedshal eller liberale erhverv. Der gives mulighed for at Høje Gladsaxes boligforeninger kan opføre et nyt fælles kultur- og foreningshus. Der udarbejdes en samlet landskabsog bebyggelsesplan for arealerne ud mod Gladsaxevej. Industrikulturen Gladsaxe Kommune udviklede sig efter 2. verdenskrig til en moderne industriby og indeholder nogle af Danmarks første planlagte industriområder. Områderne huser stadig en række tidstypiske og flotte bygningsanlæg fra det 20. århundredes industrikultur. Erhvervsområderne er i dag under omdannelse, fordi industriaktiviteterne afvikles. Det er derfor vigtigt også at udpege og sikre de vigtigste af de nyere bygningsanlæg. Bevare og genanvende udvalgte eksempler på industrielle bygningsanlæg, der er en vigtig del af Gladsaxes historie og identitet. Der gennemføres en registrering af nyere tidstypiske industrielle bygningsanlæg, som supplerer den registrering, der allerede findes i Kommuneatlas Gladsaxe. På grundlag af den samlede registrering udarbejdes en strategi for, hvordan de udpegede enkelte bygningsanlæg fra det 20. århundrede kan bevares som industriminder. I strategien vurderes mulige alternative anvendelser. Strategien har til formål at sikre, at bygningerne kan få en tidssvarende funktion og fungere i samspil med de nye bykvarterer, der med tiden vil opstå omkring dem. Udpluk af borgernes ønsker til fremtidens Gladsaxe. Kulturen bliver prioriteret op, og Gladsaxe kåres til årets kulturelle by 2020. Kulturhuset er den største attraktion i byen. Vi har et kulturelt mangfoldigt hverdagsliv og et kulturcenter for alle kunstarter. Fra debat om Fremtidens Gladsaxe 26. september 2007. HOUSE OF PRINCE, SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI Industriminder lever også videre i navne og fortællinger Den tidligere telefonfabrik på Telefonvej, hvor Aktivcentret i dag har til huse, foreslås at skifte navn fra Aktivcentret til Telefonfabrikken. Navneskiftet vil styrke bevidstheden om den kulturhistoriske baggrund samtidig med, at den folkelige karakter bliver tydeliggjort. 7
GLADSAXE NY TEATER AKTIVCENTRET AKTIVCENTRET Teater i Gladsaxe Et teater i Gladsaxe har til formål at give borgerne et professionelt teatertilbud inden for kommunens grænser. Gladsaxe Kommunes tilskud til et teater er motiveret ud fra ønsket om, at der i lokalområdet skal være et rigt og varieret kulturliv. Et teater skal være en synlig og integreret del af kommunens kulturliv. Teateret kan synliggøres med en ny teaterplads med mulighed for udendørs optræden. Foreningslivet Gladsaxe har et rigt og mangfoldigt foreningsliv med aktiviteter og undervisning inden for bl.a. musik, teater, hobby og idræt, men mange af aktiviteterne foregår bag lukkede døre på idrætsanlæg, i skoler og på Aktivcentret, som er foreningernes nye samlingspunkt. Gladsaxes borgere skal kende de mange muligheder i foreningslivet, og aktiviteterne skal bidrage til, at Gladsaxe fremstår som en levende og aktiv by med alsidige muligheder for at dyrke egne interesser i samvær med andre. Undersøge mulighederne for at udvide Aktivcentret med en scene til rytmisk musik, et spillested, der kan anvendes af musikskolen, gymnasiet, seminarierne og til f.eks. rockkoncerter. Kulturen som dynamo for udvikling Kommunens kulturtilbud, foreningslivet og de kreative erhverv bidrager til at skabe identitet og sammenhængskraft i kommunen og påvirker lokalområdernes image blandt borgere og erhvervsliv. 8
ALDERSHVILE SLOTSPAVILLON ER KENDT FRA TV-SERI- EN MATADOR, DET ER HER OVERRETSSAGFØRER VAR- NÆS MØDES MED SIN ELSKERINDE GITTE GRÅ BAGSVÆRD KIRKE ER ET AF JØRN UTZONS FÅ BYG- NINGER I DANMARK OG ET HOVEDVÆRK I NYERE DANSK KIRKEBYGGERI. BADMINTONHALLEN VED GLADSAXE STADION FUNGEREDE UNDER 2. VERDENSKRIG SOM FLYGTNINGELEJR FOR TYSKE FLYGTNINGE Gladsaxe skal være kendt for et mangfoldigt, kreativt og græsrodsbaseret kulturliv, hvor kreative miljøer og kreative erhverv kan blomstre. Undersøge mulighederne for at etablere et åbent atelier, hvor kreative erhverv kan leje sig ind og sammen med kunstnere skabe et kreativt miljø. Stedet kan danne ramme om åbent hus arrangementer, udstillinger og kan også udvikles til værksteder, hvor kommunens institutioner og skoler gennem workshops og projekter kan møde den professionelle kunst. Historien i hverdagen Gladsaxe Kommune er fyldt med små og store fortællinger. Nogle er synlige igennem bygningsanlæg. Andre eksisterer kun i stedsbetegnelser eller sagn. Alle disse fortællinger er med til at give kommunen og lokalområdet identitet. De skal derfor være synlige i gadebilledet, så de bliver en del af borgernes hverdag. At kommunens mange fortællinger gøres synlige og bliver en del af borgernes hverdag og tilknytning til Gladsaxe. De vigtigste elementer af Gladsaxes historie og kulturarv udpeges og formidles med små fortællinger og markeringer i byrummet. Ud over kulturarvens fyrtårne formidles temaer som historiske begivenheder, arkitektur og fortidsminder. Historierne i hverdagen formidles via Gladsaxe.dk, små hæfter med kort og billeder og sms-service. De enkelte steder markeres med skilte, tegn eller skulpturer, der formidler fortællingen. 9
DE NYE BYOMRÅDER I GLADSAXE SKAL KENDETEGNES VED SMUKKE BYRUM OG ARKITEKTUR AF HØJ KVALITET BYOMDANNELSE Med den forestående omdannelse af de store erhvervskvarterer har Gladsaxe Kommune en enestående chance for at skabe nye attraktive bydele, der kan tiltrække borgere og virksomheder. Videnstunge og højteknologiske produktionsvirksomheder er i vækst, mens nogle af de oprindelige produktionsvirksomheder flytter ud og bliver erstattet af kontorbyggeri og pladskrævende detailhandel. De nye kontorarbejdspladser har langt flere ansatte pr. kvadratmeter end de industrivirksomheder, som erhvervskvartererne oprindeligt er tiltænkt. I fremtiden kan Gladsaxe få flere arbejdspladser i erhvervskvartererne samtidig med, at der bliver arealer ledige til andre formål som parker, skoler og boligbyggeri. Byrådet har en målsætning om, at Gladsaxe skal være en god erhvervsby. Det gælder også i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at kommunen i planlægningen er på forkant med den udvikling, der er i gang i erhvervskvartererne. Der har i lang tid været et ønske om at etablere en metro/letbane langs Ring 3 fra Lyngby til Glostrup. Landsplandirektivet Fingerplan 2007 giver mulighed for, at de berørte kommuner allerede nu kan lægge en sådan forbindelse til grund for deres planlægning. I overensstemmelse med kommunens erhvervspolitik fastholdes Mørkhøj erhvervskvarter til mindre håndværksprægede virksomheder og traditionelle fremstillings- og lagervirksomheder. Vision Der satses på en fortsat omdannelse af Gladsaxe og Bagsværd erhvervskvarter til nye byområder med både kontorerhverv og boliger. De nye byområder skal have en markant grøn profil med rekreative friarealer, der indbyder til bevægelse. De nye byområder skal kendetegnes ved smukke byrum og arkitektur af høj kvalitet, der kan gøre Gladsaxe til det fortrukne sted at bosætte sig eller placere sin virksomhed. De nye byområder skal udvikles, så de bliver bæredygtige, og sammensættes med blandede ejerformer i boligbebyggelsen. OMRÅDER UNDER OMDANNELSE Bagsværd Park Byrådet har vedtaget en vision for udviklingen af den nordlige del af Bagsværd erhvervskvarter. Den nye bydel Bagsværd Park skal være en del af et udvidet centerområde i Bagsværd med butikker, erhverv og boliger. Det nye byområde skal afspejle Byrådets målsætning om, at Gladsaxe er en sund og grøn by med indbydende byrum, der giver gode rammer for aktiviteter for både ansatte og beboere. Ambitionen er at tilføre området en særlig identitet, ved at bebyggelsen samles om et park- og aktivitetsstrøg, der skaber forbindelse til Bagsværd Bymidte. Byrådet har iværksat en områdefornyelse af Bagsværd Park. Der skal i 2008 afholdes en arkitektkonkurrence og udarbejdes en helhedsplan, der redegør for områdets omdannelse. Byrådet ønsker at udvikle Bagsværd Park i tæt dialog med borgere, virksomheder og investorer. I forbindelse med udarbejdelsen af en helhedsplan vil Byrådet i foråret 2008 invitere til dialogmøder om ønsker og idéer til den nye bydel. Ring 3 Motorring 3 Bagsværd Buddinge Hillerødmotorvejen Gladsaxe Mørkhøj MULIG METRO/LETBANE OMRÅDE UNDER OMDANNELSE OMRÅDE DER OMDANNES OMRÅDE MED UÆNDRET ANVENDELSE 10
RAMBLA TIL AKTIVCENTRET Bagsværd Park bliver sammen med Bagsværd Bymidte et nyt levende centerområde med butikker, boliger, erhverv og nye byrum. Bagsværd Park får en markant grøn profil med rekreative friarealer, der indbyder til bevægelse. Bagsværd Park samles om parkstrøg, der kan skabe forbindelse mellem Bagsværd Sø og Smørmosen. Bagsværd Park skal være en nyskabende bydel i Bagsværd, kendetegnet ved smukke byrum og arkitektur af en høj kvalitet. Bagsværd Park skal udformes, så der sikres god tilgængelighed for alle. Bagsværd Park udpeges som særligt byomdannelsesområde. Kommuneplanens rammer tilpasses områdets nye formål. trum og redegøre for udviklings-, fornyelses og byggemuligheder. Planen skal skitsere projekter, der sikrer bedre sammenhæng og tilgængelighed for fodgængere på tværs af de trafikale barrierer i området. For at understøtte udviklingen af Buddinge By kan Kommuneplan 2009 åbne mulighed for, at erhvervsområdet langs Buddingevej kan omdannes fuldt ud til kontorerhverv. Buddinge By markeres som en bymidte med gode gangstrøg og mere byliv samt styrkes med flere butikker. Buddinge By sættes på landkortet ved at give mulighed for, at der kan opføres et markant byggeri på Buddinge Trælast. Der skabes nye oplevelsesrige byrum ved at opføre nybyggeri i kanten af rådhusparken og ved Buddinge Centret. Buddinge By Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en helhedsplan for området mellem Buddinge Station og Aktivcentret og mellem Gladsaxe Ny Teater og Hovedbiblioteket. Helhedsplanen skal samle området som kommunens kulturelle cen- Den rådgivende ingeniørvirksomhed NNE på Vandtårnsvej har ca. 800 ansatte på et grundareal på 26.300 m². Maskinfabrikken Alfa Laval på Maskinvej har ca. 425 ansatte på et grundareal på 58.800 m². ENIRO 11
Udpluk fra debatten om foreningers og organisationers ønsker til Gladsaxe 2020. Kommunen og erhvervslivet har samarbejdet og gjort Gladsaxe til den mest miljøvenlige kommune i Danmark. Ringbanen er ført til Gladsaxe Kommune. Flot centerbebyggelse og hotel. Udpluk fra debatten om hvilke prioriteringer og indsatsområder der skulle satses på for at få ønskerne opfyldt. Rigt kulturliv og gode tilbud til børn/unge på fritids-/idræt-/kultur, tiltrækker kvalificeret arbejdskraft og tilstrækkeligt antal medarbejdere. Skeptiske virksomheder, men da gode eksempler havde succes, så smittede det. Ungeboliger blev etableret i nedlagte kontor- og industribygninger. Kreativ tænkning med nye alliancer mellem erhvervslivet og kommunen. Fra debat om Fremtidens Gladsaxe 1. oktober 2007. Buddinge By udpeges som bymidte i Kommuneplan 2009 med mulighed for at opføre bebyggelse til offentligeog kulturelle formål, butikker, kontorerhverv og boliger. Kommuneplanens rammer tilpasses områdets nye formål. Bydelscentret i Buddinge udvides til at omfatte området fra Buddinge Station i nord til Aktivcentret i syd, og fra Hovedbiblioteket i øst til Gladsaxe Ny Teater i vest. KOMMENDE OMDANNELSESOMRÅDER Gladsaxe erhvervskvarter langs Ring 3 og Gladsaxevej I Kommuneplan 2009 vil Gladsaxe lade en kommende metro/letbane være en forudsætning for planlægning og udvikling af Gladsaxe erhvervskvarter. Langs Ring 3 bliver der således muligheder for mere intensivt byggeri med eksempelvis en høj bebyggelsesprocent, større butiksareal og IDEMØBLER placering af arbejdskraftintensive arbejdspladser, der kan drage fordel af den kollektive trafikbetjening. På den måde er kommunen med til at sikre passagergrundlaget for en kommende metro/letbane. Der er en begyndende omdannelse i gang i den vestlige del af Gladsaxe erhvervskvarter mellem Vandtårnsvej og Gladsaxe Ringvej. Med en fremtidig metro/letbane bliver området stationsnært. Den fremtidige anvendelse bør derfor hovedsagligt være kontorerhverv, så nærheden til kollektiv trafik udnyttes bedst muligt. Det skal være muligt at etablere institutioner og servicefunktioner, der vil have fordel af den nære forbindelse til kollektiv trafik i området. Herunder pladskrævende forlystelser og fritidstilbud som fitnesscentre, danseinstitutter og bowlinghaller. Området ved Gladsaxe Trafikplads, som allerede er under omdannelse til kontorformål, skal tænkes ind i denne sammenhæng. Gladsaxevej nord for Vandtårnsvej har udviklet sig til et mindre center for pladskrævende detailhandel med møbelbutikker, bilforhandlere og lignende. Det bør udbygges ved, at den nederste etage i ejendommene langs Gladsaxevej reserveres til pladskræ- 12
vende detailhandel som bilforhandlere, møbelbutikker og lignende. Gladsaxe erhvervskvarter mellem Ring 3 og Sydmarken omdannes til kontorformål. Langs Gladsaxevej åbnes mulighed for yderligere pladskrævende detailhandel og arealkrævende forlystelser og fritidstilbud i bygningernes nederste etager. Området udpeges til et særligt byomdannelsesområde og kommuneplanens rammer tilpasses den nye anvendelse. Tobaksvejen Området omkring Tobaksvejen bør tænkes med i en samlet plan for omdannelsen af hele Gladsaxe erhvervskvarter. Med en placering omkring en skole og umiddelbart op til et boligområde er det naturligt, at anvendelsen på længere sigt ændres til boligformål. Arealerne tættest på Gladsaxe Ringvej bør dog omdannes til kontorerhverv af hensyn til støjbelastningen fra vejen. En omdannelse vil først blive aktuel i takt med, at de to store produktionsvirksomheder i området ophører med deres aktiviteter. Den nuværende anvendelse af området fastholdes, således at virksomhederne fortsat kan fungere videre på uændrede vilkår. Mørkhøj Bygade Den ældste del af erhvervsområdet omkring Sydmarken og Mørkhøj Bygade mellem Gladsaxe Møllevej og Gladsaxe Stadion ligger så langt fra en kommende metro/letbane, at området ikke umiddelbart kan omdannes til kontor og serviceformål. Området bør derfor på langt sigt omdannes til boligformål. Området kan udbygges med attraktive familieboliger, der kan drage fordel af grønne omgivelser og en placering tæt på et af hovedstadsområdets største koncentrationer af arbejdspladser for veluddannede og de gode adgangsveje til København. Den fremtidige bebyggelse foreslås opført som punkthuse med store grønne rekreative friarealer. På den måde føres Høje Gladsaxe parken ind i erhvervskvarteret, og der vil i fremtiden opstå en ny markant grøn bydel i Gladsaxe bestående af Mørkhøjgård, det nye boligområde, Høje Gladsaxe og Høje Gladsaxeparken, Gladsaxe MULIG METRO/LETBANE KONTORERHVERV FREMTIDIGT OMDANNELSESOMRÅDE BOLIG, PARKBEBYGGELSE EKSIST. PARKBEBYGGELSE 13
Udpluk fra debatten om borgernes ønsker til Gladsaxe 2020. Bevare varieret handelsliv i nærområderne, små butikker i spændende arkader. SØBORG HOVEDGADE Gode offentlige transportmuligheder på kryds og tværs i hele regionen. Foregangskommune inden for forskning, sundhed og brug af vedvarende energi. Kommunen er fuldt udbygget. Indbyggertallet er stabilt. Der bygges ikke så højt og tæt. Der er kommet flere butikker i nærmiljøet - også i TV-byen. Der er kommet Metro til. Gladsaxe er specielt kendt for at: Kommunen er kåret til årets arbejdsplads. Der er plads til små virksomheder og håndværkere, som borgere og virksomheder skal bruge. Fra debat om Fremtidens Gladsaxe 26. september 2007. Sportscenter og Marielyst bebyggelsen. Høje Gladsaxes forarealer ud mod Gladsaxevej skal indtænkes i den nye grønne bydel. Der er en betydelig jordforurening i området ved Mørkhøj Bygade og Sydmarken. Jordforureningen forhindrer ikke boligbyggeri, men forudsætter, at der i forbindelse med udviklingen af området laves en kortlægning af forureningens omfang og opsættes vilkår for håndtering af den forurenede jord i forbindelse med nybyggeri. Området syd for Sydmarken omdannes til boligbebyggelse. Området udpeges som særligt byomdannelsesområde og kommuneplanens rammer tilpasses den kommende anvendelse til boligformål. Der udarbejdes en vision for områdets omdannelse. Der afholdes en arkitektkonkurrence om områdets udformning. Søborg Hovedgade Byrådet har i 2005 vedtaget idékataloget Smukke Gladsaxe. Her er Søborg Hovedgade et af indsatsområderne, og der er listet en række konkrete initiativer, der tilsammen skal medvirke til en forskønnelse af området. Det er intentionen, at Søborg Hovedgade skal være Gladsaxes grønne handelsstrøg. Her skal Byrådets vision om den grønne, den bymæssige og den levende by komme til udtryk i et sammenhængende grønt forløb, som skal skabe grobund for kulturelle aktiviteter og gøre det mere attraktivt at handle lokalt. Fokus vil være på trafikale forhold, kvalitet i byrummet og kulturelle aktiviteter. Søborg Hovedgade skal omdannes til et multifunktionelt byrum med vægt på ophold, aktivitet og handel. Forbedring af trafikale forhold, byrum, handels- og aktivitetsmuligheder vil understøtte en positiv udvikling af Søborg Hovedgade. Søborg Hovedgade har et stort potentiale som et identitetsskabende bydelscenter, og dette skal understøttes ved at: skabe visuel sammenhæng i gaden og mulighed for ophold, 14
Udpluk fra borgernes debat om, hvilke prioriteringer og indsatsområder der skulle satses på for at få ønskerne opfyldt. få hovedgadens funktioner til at spille bedre sammen og skabe bedre trafikal sikkerhed, og etablere et grundlag for udfoldelse af kulturelle aktiviteter i byens rum. Søborg Hovedgade skal forskønnes, så den lever op til Byrådets vision om den grønne, den bymæssige og den levende by. Der arbejdes for igangsættelse af en områdefornyelsesproces for Søborg Hovedgade fra Kildebakkegårds Allé til kommunegrænsen. BÆREDYGTIG BYOMDANNELSE I forbindelse med den fremtidige byomdannelse og udviklingen af de nye byområder vil det være en oplagt mulighed også gennem den fysiske planlægning at fremme reduktion af CO2 udledningen og at reducere konsekvenserne af fremtidige klimaændringer. De nye byområder skal være bæredygtige i deres udformning, og der skal i planlægningen tages højde for de klimaændringer, som drivhuseffekten forventes at medføre. For at opnå målet kan der arbejdes med en række handlinger som f.eks.: god infrastruktur for cykeltrafikken og let adgang til kollektiv trafik, krav om, at nybyggeri opføres som lavenergibyggeri udforme friarealer fortrinsvis som grønne havearealer i stedet for befæstede arealer, hvor vandet skal ledes til kloak åbne mulighed for mere intensiv bebyggelse under forudsætning af, at bygningsfacaderne udføres med integrerede solceller, og udarbejde en pixibog med kommunens 10 anbefalinger og krav til bæredygtigt byggeri i omdannelsesområderne. Incitament til at virksomhederne gik ind i integration - jobskabelse. Trafikplanlægning i bred dialog fra borgerne til Regionsledelsen. Forbedret infrastruktur. Attraktive boliger (som er til at betale) i grønne omgivelser for at tiltrække borgere med indtægt. En plan for butikker i lokalområderne. Etablere et storcenter. Fra debat om Fremtidens Gladsaxe 26. september 2007. 15
GLADSAXE SKABER DE NØDVENDIGE RAMMER FOR, AT DET SUNDE VALG BLIVER GJORT TIL DET OPLAGTE VALG SUNDE, GRØNNE GLADSAXE Fysisk aktivitet har stor betydning for sundhed og trivsel, og muligheden for fysisk aktivitet fremmes gennem den fysiske planlægning. Naturområderne skal beskyttes og bevares som grønne områder med mulighed for aktiviteter og naturoplevelser for bybefolkningen Byrådet har ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme i Gladsaxe Kommune. Byrådet ønsker at fremme mulighederne for fysisk aktivitet gennem den fysiske planlægning, og hensynet til borgernes sundhed er derfor et af temaerne i denne planstrategi og i Kommuneplan 2009. I Gladsaxe skal det være mere oplagt at træffe det sunde valg. Gode adgangsforhold, sammenhængende stisystemer og indretning af byrum er vigtige elementer, der kan give borgerne bedre muligheder for at være mere fysisk aktiv i hverdagen. Byrådet har ansvaret for naturområderne. Disse skal beskyttes, bevares og plejes, således at mangfoldigheden i dyreliv og plantevækst styrkes. Derved styrkes også det grønne præg. Dette er med til at give borgerne en rig na- turoplevelse. Naturområderne giver også nogle muligheder for at tilgodese borgernes behov for rekreation og aktiviteter i det grønne, dog kun hvor dette kan ske uden at stride mod hensynet til naturværdierne. Også de bynære grønne områder kan indrettes, så de i højere grad bidrager til befolkningens behov for aktivitet og rekreation. I Kommuneplan 2005 indgår retningslinjer for den grønne og den aktive by. Gladsaxe skal være en grøn kommune, hvor det grønne præg styrkes til gavn for både borgere og plante- og dyrelivet. Dette arbejder Byrådet stadig for, og arbejdet udbygges med denne vision, mål og mulige handlinger. Vision Gladsaxeborgernes muligheder for fysisk aktivitet i hverdagen prioriteres højt. Gladsaxe Kommune skaber de nødvendige rammer for, at det sunde valg bliver gjort til det oplagte valg. Der skal være gode og trygge adgangsforhold for alle til naturområder, bynære grønne områder samt til fritids-, kultur- og sportsfaciliteter. Naturområderne skal beskyttes, bevares og plejes, og mangfoldigheden i plantevækst og dyreliv skal styrkes. I naturområderne skal der være mulighed for de aktiviteter, der kan ske i respekt for naturværdierne. Naturområderne er de større grønne områder i udkanten af kommunen, Hareskoven, Radiomarken, Smør- og Fedtmosen, Gyngemosen, Høje Gladsaxe parken og Bagsværd Sø ect. Fysisk aktivitet har stor betydning for sundhed og trivsel. Det fysiske aktivitetsmønster har ændret sig meget gennem de seneste årtier. Generelt er de aktive danskere blevet mere aktive, mens der totalt set er blevet flere stillesiddende timer i danskernes liv. Selvom andelen af danskere, der dyrker motion i fritiden, ser ud til at være steget, er der store grupper i samfundet med stillesiddende arbejde, som ikke kompenserer med øget motion i fritiden. 16 Udpluk fra debatten om foreninger og organisationers ønsker til Gladsaxe 2020. Shuttlebusser kører tætte ruter i kommunen til kulturarrangementer og de grønne områder. Vi er en magnet for større sports- og kulturelle arrangementer. Fra debat om Fremtidens Gladsaxe 1. oktober 2007. De bynære grønne områder er de mindre grønne områder spredt rundt i kommunen, Bagsværd Søpark, Wergelandsparken, Kagsåparken, Gladsaxe Fort, Aldershvile park, Bagsværd Fort, Buddinge Batteri og Rådhusparken.
BEVÆGELSE I HVERDAGEN En række undersøgelser viser, at omgivelserne har afgørende betydning for niveauet af fysisk aktivitet. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil peger på, at omkring 50 % af borgerne i kommunen er overvægtige, og at mange borgere ikke bevæger sig tilstrækkeligt i hverdagen. Byrådet vil med Kommuneplan 2009 gerne være med til at skabe de nødvendige fysiske rammer for, at bevægelse gøres til en naturlig del af hverdagen. Et oplagt sted at sætte ind er i forhold til transporten. I Gladsaxe skal der være gode muligheder for at udføre hverdagens gøremål som fodgænger og cyklist. Gladsaxe skal være en del af et sam- menhængende, regionalt stinet. Bevægelsesruter skal binde aktivitetssteder, kulturelle mindesmærker og naturområder sammen. Der udarbejdes en plan for fremme af bevægelse i hverdagen. Planen skal indeholde forslag til konkrete tiltag, der kan fremme fysisk aktivitet i hverdagen. Der igangsættes et samarbejde med nabokommunerne omkring koordinering af et regionalt stinet. Formålet er bl.a. at opnå større brugervenlighed. Med udgangspunkt i det eksisterende stinet etableres en Svalerute. Svaleruten kan passere vigtige aktivitetssteder, kulturelle mindesmærker og naturområder i kommunen. Der etableres bevægelsesruter i alle Motion har en forebyggende effekt på en lang række sygdomme f.eks.: Type 2 diabetes Hjerte-kar-sygdomme Knogleskørhed Forskellige kræftformer Muskel- og skeletlidelser Motion har også en positiv indvirkning på det psykiske velvære og forebygger overvægt. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne er moderat fysisk aktive i mindst 30 minutter om dagen. For børn er anbefalingen 1 time. Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for bevægelse med moderat intensitet såsom: Cykling Gang Havearbejde Leg 17
Bevægelsesruter Typen af bevægelse kan variere fra bydel til bydel, f.eks. forhindringsrute, stavgangsrute, orienteringsrute, rulleskøjterute o.l. DEN GRØNNE STRUKTUR FRA SMUKKE GLADSAXE bydele. Det kan tage udgangspunkt i det eksisterende stinet. grad giver mulighed for bevægelse og anden brug af friarealerne. DET AKTIVE BYMILJØ GRØNNE OMRÅDER Cykelparkering Flere cykelparkeringspladser på udvalgte steder, retningslinjer for cykelparkering i forbindelse med lokalplanlægning, tiltag der kan øge fremkommeligheden for cyklister og fodgængere, samt tiltag der kan forbedre sikkerheden på skoleveje o.l. 18 Gladsaxe Kommune har i forbindelse med planlægningen af byomdannelsesprojekter som Bagsværd Park valgt at sætte fokus på det aktive bymiljø. Det betyder, at friarealerne planlægges, så de i højere grad tilgodeser og indbyder til bevægelse. Dette vil kommunen med Kommuneplan 2009 gerne gøre til et generelt princip. Offentlige byrum og bynære grønne områder skal indrettes, så de indbyder og opfordrer alle til fysisk aktivitet og bevægelse. Ved større boligbebyggelser skal bolignære friarealer være attraktive at benytte til aktiviteter for beboerne. På udvalgte torve, pladser og parker i bydelscentrene skabes mulighed for udendørs aktiviteter, der samlet set appellerer til alle. I forbindelse med planlægning af byomdannelsesprojekter og lokalplaner for større boligbyggeri skal der indarbejdes retningslinjer for friarealer, der giver mulighed for fysisk aktivitet. I samarbejde med boligforeningerne i Høje Gladsaxe og Værebro Park gennemføres en analyse af de bolignære friarealer. Formålet er at opstille forslag til forbedringer, der i højere Byrum Aktiviteter på torve, pladser og parker kan f.eks. være scener til musik og dans, baner til rulleskøjteløb og skateboards og forskellige former for leg m.v. Grønne områder Aktiviteter i naturområder kan f.eks. være naturlegepladser, bevægelsesstier og -pladser, frisbee golf o.lign. Gladsaxe er en grøn kommune med en række større og mindre naturområder og bynære grønne områder. Disse skal beskyttes, bevares og plejes. Herudover ønsker Byrådet, at hele kommunen bliver endnu mere grøn. Flere af de grønne områder er omfattet af fredninger, og derfor er det vigtigt nøje at overveje, hvilke områder der skal forbeholdes naturværdier og -oplevelser, og hvilke der kan anvendes til rekreation og fysisk aktivitet. Det grønne præg skal styrkes. Naturområderne skal beskyttes, bevares og plejes. I naturområder og i de bynære grønne områder skal der være mulighed for aktiviteter, der kan udøves med respekt for naturværdierne. Der udarbejdes en naturplan, der omfatter alle naturområder og beskriver områdernes særegenhed. Det skal
Udpluk fra debatten om foreningers og organisationers ønsker til Gladsaxe 2020. Vi har helt up-to-date fritids- og idrætsfaciliteter. Erhvervslivet og u- og organiseret idræt arbejder sammen. Vi har en strategi for aktive og sunde borgere fra barndom til alderdom og opdaterede sportsfaciliteter - bredde idræt. Gladsaxe er specielt kendt for Grønt miljø - grønne områder. klarlægges, hvilke områder der skal forbeholdes naturoplevelser, og hvor der evt. er mulighed for aktiviteter. Planen skal endvidere indeholde retningslinjer for, hvordan naturværdierne kan beskyttes og det grønne præg styrkes. Det kan i den forbindelse være nødvendigt at begrænse adgangen til nogle områder. Med udgangspunkt i naturplanen og eksisterende fredninger kan der etableres forskellige aktiviteter i udvalgte naturområder og bynære grønne områder. Udpluk fra debatten om borgernes ønsker til Gladsaxe 2020. Nem adgang til smuk og varieret natur via et net af grønne stier. Mange af de små grønne områder er bevaret. Gladsaxe har fået en pris for grønne områder. Vi er blevet kåret som årets cyklistkommune. Vi har glæde af de flotte holdte grønne arealer. INFORMATIONSSTRATEGI En vigtig del af indsatsen for at få flere til at bevæge sig ligger i at gøre opmærksom på de mange muligheder. Gladsaxe Kommune skal være bedre til at synliggøre de mange tilbud. Der udarbejdes en informationsstrategi med henblik på at synliggøre de mange nye og eksisterende muligheder for bevægelse og naturoplevelse i kommunen. Udpluk fra debatten om, hvilke prioriteringer og indsatsområder der skulle satses på for at få ønskerne opfyldt. DCF har spillet en meget aktiv rolle for at udbedre/udbygge cyklistforholdene. Bagsværd Sø blev renset - og der var stor lokal opbakning til de internationale stævner pga. bedre tilkørselsforhold fra motorvejen. Lokalplaner lagt ud/offentliggjort inden de kommer til 1. behandling. Vil give borgerne mulighed for at komme med på råd meget tidligere. Borgernes aktivitet: Spørgeskema til alle, politikkerne lytter. 19
DEN OFFENTLIGE DEBAT Borgernes deltagelse i debatten om fremtidens Gladsaxe Gladsaxe Byråd ønsker at få en bred debat med borgerne om den overordnede planlægning. I planlovgivningen i Danmark har borgernes deltagelse i planlægningen været et krav i de sidste 30 år, og vi har rigtig mange erfaringer. Flest erfaringer har vi dog om, hvor svært det er at få en konstruktiv og fremadrettet debat. I arbejdet med Planstrategi 2007 og revision af Kommuneplan 2005 har Byrådet derfor besluttet, at der skal arbejdes med alternative metoder til at inddrage borgerne i debatten. Byrådet ønsker at få en debat, der er mere tilfredsstillende, aktiv og givende både for borgerne og for Byrådet. For at indhente erfaringer med andre metoder inviterede borgmesteren til to visionsworkshops under overskriften Fremtidens Gladsaxe i efteråret 2007. For at afprøve effekten af forskellige metoder til at udvælge deltagerne, tilfældigt udvalgte borgere på den ene side og repræsentanter for foreninger, organisationer på den anden, var de to visionsworkshops metodisk identiske. Det betyder, at man tilnærmelsesvis kan isolere forskellene mellem de to workshops som et resultat af de forskellige metoder til udvælgelse, der blev anvendt. Der blev sendt invitationer ud til 1.500 statistisk tilfældigt udvalgte borgere og til repræsentanter for 83 udpegede foreninger, organisationer og selskaber. Alle involverede blev personligt inviteret. 47 borgere og 23 repræsentanter for foreninger m.v. deltog i de to workshops. Formålet var bl.a. at se, om der var forskel på resultaterne og reaktionerne fra de to grupper, borgerne på den ene side og foreninger, organisationer på den anden side. De to workshops var tilrettelagt med et meget planlagt forløb, der strakte sig over 3-3½ timer, overvejende med debat i mindre grupper. Evalueringen viser ikke store forskelle på de to gruppers opfattelse af de to workshops, dog har den personlige invitation fra borgmesteren haft størst indflydelse på borgerne. Evalueringen viser, at det både var måden deltagerne blev indbudt til møderne på og de metoder, der blev anvendt i gennemførelsen af møderne, som havde betydning for resultatet i forhold til alles tilfredshed med møderne. Evalueringen viser, at metoden havde skabt kontakt til mange, der ikke tidligere havde deltaget i de debatter, Byrådet inviterer til. Hele 68 % af de borgere der deltog, og 30 % af repræsentanterne for foreninger, organisationer m.v. havde ikke tidligere deltaget i et borgermøde. Det fremgår også klart, at kun meget få havde en forventning om, at de ville have reageret på en annonce i lokalavisen med invitation til mødet! Evalueringen peger på følgende som vigtige pejlemærker: Den personlige invitation eventuel suppleret med annoncering. At cafémetoden anvendes generelt At der vælges metode efter hvilken. debat, man ønsker, tidlig involvering eller debat om et udarbejdet forslag. 20
TIDSPLAN Byrådets beslutning om revision af Kommuneplan 2005 Byrådet har besluttet at revidere dele af kommuneplanen. Planloven fastsætter, hvornår og hvordan kommuneplanen kan revideres. Byrådet skal hver 4. år udarbejde en planstrategi det er den, du sidder med her og i den forbindelse tage stilling til, om der er behov for ændringer eller justeringer i kommuneplanen. Er der det, kan Byrådet enten beslutte at revidere hele kommuneplanen eller at revidere dele af den. Strukturreformen, der trådte i kraft 01.01.2007, har overført ansvaret for en række emneområder fra regionplanen til kommunerne. Ansvaret for f.eks. naturområderne samt kulturarven, som hidtil har været varetaget af Københavns Amt, er bl.a. overgået til kommunen. I Fingerplan 2007, Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, er der givet grundlag for en ændret planlægning i erhvervsområderne langs Ring 3, og endelig har kommunerne overtaget ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme. På dette grundlag har Byrådet besluttet at gennemføre en delvis revision af Kommuneplan 2005. Planstrategi 2008 vil revidere afsnittet Byomdannelse, dele af Erhverv i Gladsaxe og detailhandelsstrukturen i afsnittet Handel i Gladsaxe. Kulturarv og identitet og Sunde, grønne Gladsaxe er nye emner, som vil supplere kommuneplanens afsnit om Kvalitet i byen, Grønne Gladsaxe, Aktive Gladsaxe og Trafikken i Gladsaxe. Disse afsnit revideres kun i det omfang, der er modstrid mellem de hidtidige visioner og mål og de nye under Kulturarv og identitet og Sunde, grønne Gladsaxe. Vision og mål for Boliger og befolkning, Børn og unge, Ældre og seniorer samt Miljø og forsyning er stadig aktuelle og ændres derfor ikke i denne revision. Der er formuleret visioner, mål og anvist mulige handlinger for de emner, der er omfattet af Planstrategi 2008. I Kommuneplan 2009 vil der blive fastlagt nye handlingsprogrammer for alle planens emner og områder. Forslag til Kommuneplan 2009 skal Udarbejde Planstrategi Politisk behandling Offentlighedsfase Politisk behandling Udarbejde forslag til Kommuneplan 2009 Politisk behandling Offentlighedsfase Politisk behandling - vedtagelse af Kommuneplan 2009 omfatte retningslinjer for en række emner fra regionplanen. Alle disse retningslinjer indarbejdes i princippet uden revision i kommuneplanen. Planstrategi 2008 lægger således op til en delvis revision af Kommuneplan 2005. Når Planstrategien har været til debat, beslutter Byrådet i foråret 2008, om der skal ske ændringer i strategien. Med udgangspunkt i planstrategien vil der blive udarbejdet et forslag til Kommuneplan 2009, som vil blive fremlagt til offentlig debat primo 2009. Kommuneplanen forventes vedtaget i juni 2009. Dec 2007 Jan 2008 Feb Marts April Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Jan 2009 Feb Marts April Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Kommunevalg 21
DEBAT Planstrategien 2008 er til debat fra 22. januar til 25. marts 2008 HVOR OG HVORDAN Byrådet indbyder til borgermøde om planstrategien lørdag den 23. februar på Rådhuset kl. 12.30-17.00. Fra kl. 12.30-13.00 vil der blive etableret grupper og serveret sandwich. Kl. 13.00 byder borgmester Karin Søjberg Holst velkommen. Mødet er tilrettelagt med gruppedebatter indenfor strategiens tre emner, kulturarv og identitet, byomdannelse og sunde, grønne Gladsaxe. Det er muligt at deltage i debatten om alle emner, man kan også vælge to eller blot ét af emnerne. Tag børnene med og lad dem deltage i det aktive børnemøde om planstrategien i Hovedbibliotekets store sal. Børnemødets emner vil være kulturarv og identitet samt sundhed og motion. TILMELDING For at kunne tilrettelægge mødet mest hensigtsmæssigt skal man tilmelde sig skriftligt til mødet senest den 8. februar. Tilmelding med navn og adresse kan ske elektronisk på www.gladsaxe.dk eller skriftligt til Gladsaxe Kommune, By- og Miljøforvaltningen, Byplan, Rosenkæret 39, 2860 Søborg. Tilmelding skal omfatte alle voksne og børn, og børnenes alder skal oplyses. Borgmester Karin Søjberg Holst vil runde mødet af med at trække lod blandt alle deltager om ét kvartalskort til Gladsaxe eller Bagsværd svømmehal for hele familien, 3 x 2 biografbilletter til Gladsaxe Bio og 2 billetter til Gladsaxe Ny Teater. GIV DIN MENING TIL KENDE Deltag i debatten på borgermødet eller i debatten på vores hjemmeside gladsaxe.dk/kommuneplan Send dine forslag og bemærkninger til Byrådet senest 25. marts 2008