Skorpeskolen Att. Rektor, Jesper Storm Nørskov Bestyrelsesmedlem, Patrick Estø Nordre Strandvej 129 3150 Hellebæk Mailet dd Center for Teknik, Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282582 hwa02@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 7. december 2015 Sagsnr. 15/7843 Sagsbeh. Hanne Wagnkilde Landzonetilladelse til pavilloner Tidsbegrænset (5 år) Adresse Nordre Strandvej 129, 3150 Hellebæk Matr.nr 2ep Hellebækgård, Hellebæk Ejendom 131480 Kære Skorpeskole Kære Fonden Det Kgl. Opfostringshus Kære Rektor, Jesper Storm Nørskov og Bestyrelsesmedlem, Patrick Estø Vi har nu behandlet jeres ansøgning om tilladelse til at opstille 2-3 pavilloner til undervisningsbrug på Skorpeskolen. Hermed midlertidig landzonetilladelse (planlovens 35 stk. 1) til projektet. Udover at ligge i landzonen ligger projektet i strand- og skovbeskyttelseszone og op til fredede arealer. Naturstyrelsen har dispenseret fra strandbeskyttelsen (naturbeskyttelseslovens 15) til projektet. Kommunen har vurderet skovforholdet (naturbeskyttelseslovens 17) i forbindelse med denne landzonetilladelse. Med tilladelsen følger vilkårene Pavilloner og fundamenter mv. skal være fjernede senest den 2. september 2020. Det er fortrinsvis adgangsvejen og parkeringsarealet nord for skolen, som skal benyttes som adgang til skolen.
Baggrunden for tilladelsen er i hovedtræk Baggrunden for tilladelsen er navnlig (se øvrige vurderinger nedenfor): Pavillonerne vil stå, hvor skolens nordfløj lå engang og være i direkte tilknytning til skolens øvrige bygninger. Ejendommen har siden 1953 haft skole - uden væsentlige kontinuitetsbrud. Pavillonerne skæmmer omgivelserne, men er forsvarlige, da de er midlertidige. De anses for driftstilpasning. Skolen arbejder mod en egentlig genopførelse af nordfløjen og er i dialog med Kulturstyrelsen herom. Skolen har opnået dispensation fra strandbeskyttelsesbestemmelsen (naturbeskyttelseslovens 15), som er lovens mest restriktive. Bemærk Tilladelsen er omfattet af klageadgang vi offentliggør tilladelsen på vores hjemmeside i dag (se nedenfor). I må ikke udnytte tilladelsen før klagefristen er udløbet. Tilladelsen skal udnyttes, inden 3 år. Hvis den ikke er udnyttet inden, bortfalder den (planlovens 56). I skal også have byggetilladelse til projektet. I skal være opmærksomme på, at byggetilladelsen kan indebære krav om at ændre bygningen. Så den blandt andet opfylder brand-, isolerings- og adgangskrav. Når klagefristen er udløbet, og såfremt der ikke er klaget over afgørelsen, vil vi behandle projektet efter byggeloven, med henblik på byggetilladelse. Vi retter BBR (Bygnings- og Boligregistret), når byggetilladelsen er udstedt og byggeriet færdigmeldt. Afgørelsen er truffet efter Skovbyggelinjebestemmelsen (naturbeskyttelseslovens 17 og undtagelserne herfra i 17 stk. 2 nr. 5). Landzonebestemmelserne (planlovens 35 stk. 1). Klageadgang er fastlagt i planlovens 58 stk. 1, nr. 1 og naturbeskyttelseslovens 87 (se nedenfor). EU's Habitatdirektiv, Bilag IV listen over særlig sårbare og truede dyrearter. Lovgivningen Landzonebestemmelserne, kommuneplanen og beskyttelseszonerne Planlovens 35, stk. 1 indebærer, at tiltag, der ikke er nødvendige for driften af landbrug, kræver landzonetilladelse. Ved vurdering af om projekter kan opnå tilladelse afvejes formålet nytten nøje i forhold til især landskabs- og nabopåvirkningen, men også i forhold til de generelle, planmæssige aspekter. Ejendommen er i kommuneplanen udpeget som værdifuldt landskab, geologisk interesseområde og kulturmiljø. 2
Herudover grænser projektet op til et biologisk interesseområde, og er endvidere nabo til Natura-2000-område nr. 130, der er identisk med EU-habitatområde nr. 114. Samtidig med, at vi vurderer projektet i forhold til kommuneplanens interesseområder, som er implementering af overordnede Statslige Interesser, skal vi også afgøre, om projektet vil have afgørende virkning på habitatområder og dyrearter, der er omfattet af beskyttelsen i EU's habitatdirektiv. Beskyttelseszonerne Ud over at ligge i landzonen ligger ejendommen i strandbeskyttelseszonen. Naturstyrelsen har 11. august 2015 dispenseret (naturbeskyttelseslovens 15) til midlertidig opstilling af pavillonerne her. Dispensationen udløber 2. september 2020. Herudover ligger ejendommen i skovbeskyttelseszonen (naturbeskyttelseslovens 17), der indebærer et byggeforbud i en bræmme på 300 meter langs skovbryn. Formålet med bestemmelsen er navnlig at sikre skove som landskabselementer og at sikre dyrs og planters levesteder langs skovbryn. Kommunen er myndighed for skovbeskyttelseszonen. Når byggeri som her opnår landzonetilladelse (planlovens 35 stk. 1), bortfalder kravet om dispensation (naturbeskyttelseslovens 17 stk. 2, nr. 5) fra skovbyggelinjen. De visuelle og biologiske forhold i relation til skoven er vurderet som led i landzonebehandlingen. Projektet, ejendommen og sagsforløbet I har søgt os om at opstille 2-3 pavilloner på tomten af den for længst nedbrændte nordfløj til Hellebækgård, der huser Skorpeskolen. Pavillonerne skal rumme to undervisningslokaler. Skorpeskolen er lejer og bruger af bygningerne, og har derfor søgt om pavillonerne med fuldmagt fra Fonden Det Kgl. Opfostringshus, som har ejet ejendommen siden 1953. Begrundelsen for at placere pavillonerne her, er ønsket om at give plads til ekstra spor på skolen og dermed flere klasser. Pavillonerne, der hver er på 63,4 m 2, vil være med flade tage (tagpap) og beklædt med hvidt træ. Her er tale om specialbyggede pavilloner, tilpasset Hellebækgård så godt som muligt. I har forelagt placeringen og udseendet af pavillonerne for Kulturstyrelsen, da hovedhuset er fredet (bygningsfredning). Kulturstyrelsen billiger placeringen og udformningen af pavillonerne, da den blandt andet illustrerer og genskaber gårdsrummet. 3
Oversigtskort med Hellebækgård (stjernen), skovbyggelinjen (grøn), habitatområdet (skraveret, grøn) og fredet areal (skraveret, violet). Luftfoto fra 2015 med Hellebækgård/Skorpeskolen, parkering buet grusvej. 4
Placeringen af pavillonerne fremgår af dette luftfoto, som er del af ansøgningen. Udseende og indretning. Tegninger fra ansøgning. Ej målfaste 5
Landskabet Hellebækgård med Skorpeskolen ligger ud til kysten og har Hammermølleskoven og Fordammen bagved - inde i landet. Både Hellebækgård og dammene i Hammermølleskoven knytter sig til vandkraft og produktion af våben, som har foregået her siden 1600-tallet. De indgår i det vægtige kulturmiljø omkring Hellebæk. Det vandrige landskab er stærkt reguleret, og kanaler, opstemninger, kantede damme, medarbejderboliger og industribygninger til våbenindustrien, er karakteristiske i landskabet. Geologisk set er området præget af langstrakte bakker og søer, opstået ved isens bevægelser i sidste istid. Selve Hammermølleskoven, der er fredet, er i dag en lysåben skov, hvor fligede skovbryn med græssende køer giver indtryk af, hvordan skovlandskabet så ud før skovforordningen fra 1805. Skovforordningen indebar hegning og intensiveret drift af landets skove, fordi befolkningstilvækst og begyndende industri havde ført til skovhugst i en grad, så skovene var ved at forsvinde. Området, der er nr. 2 i kommunens landskabsanalyse (Dam- og Skovlandet), er et højt prioriteret landskab, som er sårbart overfor tiltag, der forstyrrer oplevelsen af landskabsformerne og kulturmiljøet generelt. Høring Projektet har været i den lovpligtige nabohøring hos 4 naboer. Vi sendte også høringsbrevet til Danmarks Naturfredningsforening (Helsingørafdeling) og Friluftsrådet for Nordsjælland til orientering. En nabo har sendt os bemærkninger, der navnlig går på gener fra trafik på grusvejen øst for skolen. Grusvejen løber her tæt forbi naboers ejendomme. Naboen er generet af: Kørsel med biler og varebiler, men også cyklende og gående trafik. Naboen antager, at: Trafikken på grusvejen vil øges, hvis der gives mulighed for flere elever på skolen. Hermed vil også generne øges. Skolen som hidtil skal vedligeholde grusvejen (skriftlig aftale ønskes). 6
I har til naboens bemærkninger svaret, at (vores resumé): I sammen med kommunen har fået opsat trafiktavler på Nordre Strandvej. Grusvejen kun anvendes af skolens personale, varebiler med leverancer til skolens køkken samt gående og cyklende. I har indskærpet adgangsreglerne overfor forældre, elever og personale. Det er skolen, der vedligeholder de to adgangsveje den østlige, som er Naturstyrelsens og den vestlige, som er privat fællesvej ind til skolen. Udvidelsen af skolen vil ikke påvirke trafiksituationen. I gerne går i dialog med naboerne med hensyn til skiltning på grusvejen. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening har meddelt, at (vores gengivelse): Hellebækgårds fine og fredede hovedbygning bør kunne ses fra Strandvejen, og pavillonplaceringen bør derfor genovervejes. Opstilling af pavilloner bør være en nødløsning, og midlertidigheden (5 år) bør tages meget seriøst. En langsigtet permanent løsning kræver helt andre bygningsmæssige løsninger end pavilloner. I har svaret Bevaringsforeningen, at: Pavillonernes placering er efter anvisning fra Kulturstyrelsen, der mener, at placeringen her styrker det gamle bygningsanlæg. Opstilling af pavilloner er en midlertidig løsning, og de tilpasses de øvrige bygninger og omgivelserne så godt som muligt. Her er ikke tale om standardpavilloner. Fonden Det Kgl. Opfostringshus, som ejer bygningerne, arbejder på at genskabe den for længst nedbrændte nordfløj (hvor pavillonerne placeres i 5 år). Fonden er i dialog med Kulturstyrelsen herom (myndighed for bygningsfredning og bevaring). Kommunens vurderinger og afvejninger fremgår nedenfor. 7
Baggrund og vurdering Vi har med baggrund i landskabs- og kulturværdierne omkring Hellebækgård/Skorpeskolen samt naboernes og Bevaringsforeningens bemærkninger vurderet, at: Hellebækgårds bygninger har været opfostringshus (skole) siden 1953. Skolen er dermed en fast institution i lokalsamfundet. Vi finder driftstilpasningen (udvidelsen med to klasser) rimelig i relation til den kontinuerlige skoleaktivitet på stedet. Opstilling af pavillonerne skæmmer ejendommen noget set fra Strandvejen, men ikke i forhold til Fordammen og skoven. Det er forsvarligt, da her har stået en bygning før, og fordi pavillonerne opstilles midlertidigt. Det er tungtvejende, at Fonden det Kgl. Opfostringshus og Skorpeskolen arbejder på en genskabelse af nordfløjen (hvor pavillonerne opsættes midlertidigt). Hvorved et ensartet og oprindeligt udtryk for hele ejendommen tilstræbes. Naturstyrelsens vurderinger ved dispensation fra strandbeskyttelsen i naturbeskyttelseslovens 15 er vægtige. Kommunen er enig i vurderingerne. Herunder vurderingen af, at pavillonerne og aktiviteten ikke vil influere nævneværdigt på eller ødelægge leve eller voksestederne for de arter, der er baggrund for udpegningen af Natura-2000-området/habitatområdet. Heller ikke sårbare og truede dyrearter, som måtte være her og som står opført på Habitatdirektivets Bilag IV, anses for at få forringede levevilkår ved opsætning af pavillonerne. Skolen og Fonden (ejer) har løst adgang og parkering i samarbejde med Naturstyrelsen, Politiet og Kommunen. Samarbejdet har ført til skilte på Nordre Strandvej omkring indkørslen til skolens parkeringsplads (mod vest). Skolen har indskærpet over for elever, forældre og lærere, at det er denne indkørsel, som fortrinsvis skal benyttes. Parkeringspladsen ligger på areal, der ejes af Staten. Skolens dialog med naboerne (foregår allerede) vil klarlægge, hvad der er hensigtsmæssig færden på grusvejen. Vi skal ved landzonetilladelsen her påse, at der er lovlig adgang til skolen, men kan ikke stille vilkår om en given adfærd hos trafikanterne. Da skolen nu har søgt kommunens vejafdeling om skilte med forbud mod parkering på grusvejen, forudsætter vi, at adgangsvejene og skiltning sker i dialog med vejafdelingen. Hertil at skolen vejleder besøgende, forældre, personale og elever grundigt om skolens regler med hensyn til parkering og adgang til skolen. Skolen vedligeholder nu begge adgangsvejene. Vejvedligeholdelsen er reguleret via privatvejsloven. Spørgsmål om vedligeholdelse af private fællesveje hører ligeledes under kommunens vejafdeling. 8
Samlet set hviler tilladelsen på, at det er rimeligt, at skolen på grund af sin lange tradition på stedet, sikres mulighed for driftsudvidelsen, indtil genopførelse af nordfløjen realiseres. Vi forudsætter, at skolen arbejder aktivt for at skabe en hensigtsmæssig adfærd ved til- og frakørsel til skolen. Klageadgang Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen på kommunens hjemmeside. Det vil sige fristen for at klage er til og med 4. januar 2016. Eventuel klage skal indtastes i og sendes elektronisk via Natur- og Miljøklagenævnets klageportal. Klageportalen nås på klagenævnets hjemmeside. Du må ikke udnytte tilladelsen, før de 4 uger er gået. Hvis der bliver klaget, har klagen den virkning, at tilladelsen kun må udnyttes, hvis Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer det. Klageberettigede er: Enhver med retlig interesse i sagen. Modtageren af afgørelsen. Ejeren af ejendommen. Offentlige myndigheder. Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis formål er beskyttelse af natur og miljø. Landsdækkende foreninger og organisationer, som varetager væsentlige rekreative interesser. Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der bestemmer, om afsenderen er berettiget til at klage. 9
Til klageberettigede Hvis Natur- og Miljøklagenævnet modtager en klage kvitterer Nævnet for ansøgningen og ansøger får besked. Nævnet videresender også klagen til kommunen. Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen. Klager og ansøger får kopi af kommunens bemærkninger til klagen. Klagegebyret er 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender selv en opkrævning, når klagen er modtaget - men påbegynder ikke behandlingen, før gebyret er modtaget rettidigt. Oplysninger om klageadgang og gebyr finder du på Nævnets hjemmeside. Du får det indbetalte gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen. En eventuel retssag på baggrund af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder fra datoen for afgørelsen. Med venlig hilsen Hanne Wagnkilde Arkæolog 10
Kopi til orientering Nabo og lokal forening, der har indgivet høringssvar Foreninger: Danmarks Naturfredningsforening DN og DN-Helsingør: helsingoer@dn.dk og dn@dn.dk Danmarks Ornitologiske Forening DOF: natur@dof.dk og Helsingoer@dof.dk Dansk Botanisk Forening: nbu@botaniskforening.dk og nbu@sj_botaniskforening.dk Friluftsrådet, Nordsjælland: nordsjaelland@friluftsraadet.dk Myndigheder: Museum Nordsjælland (Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre - Gilleleje Museum): post@museumns.dk Helsingør Kommunes Museer: museerne@helsingor.dk Kulturstyrelsen: post@kulturstyrelsen.dk Naturstyrelsen nst@nst.dk 11