1 NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde Kære venner. Bedste nordiske frænder. Kære gæster. Det er en stor glæde og hæder for mig som færøsk fiskeriminister, som fungerende nordisk samarbejdsminister og som overbevist nordist at lykønske NORA og os alle med de første tyve år i organisationens historie. På vegne af den færøske regering vil jeg også takke de fremsynede og visionære folk, som tog initiativet til at stifte Nordisk Atlantsamarbejde og alle de dygtige og engagerede mennesker i ledelse, sekretariat, medarbejdere og NORA s komité, som har drevet arbejdet, målene og resultaterne frem for NORA i disse 20 år og vil drive det fremover. NORA Nordisk Atlantsamarbejde er ganske enestående. Det er One of a kind. Eller som man kunne sige på færøsk: Tað líkist ongum! det ligner absolut ikke noget. Og det gælder både i sin form, i sin organisation, i sit indhold og sine resultater. Og ikke mindst i sit store potentiale til at blive en endnu stærkere aktør i nordisk samarbejde, i nordatlantisk samarbejde og i arktisk samarbejde (Det skal jeg vende tilbage til). I sin konstitutionelle form er NORA en mellemstatslig organisation under Nordisk Ministerråds regionalpolitiske arbejdsprogram. Men i sin organisation, sammensætning, struktur og virke, er NORA sat sammen som et puslespil, hvor brikkerne egentlig ikke burde passe sammen, hvis man sammenligner med andet internationalt og regionalt samarbejde. NORA er et samarbejde mellem én selvstændig stat Island. To lande Færøerne og Grønland som ikke har taget sig sammen til at blive selvstændige endnu. Og så Kystnorge altså de ni fylker, som udgør Kystnorge, og er del af en selvstændig stat. NORA styres af en komité på 12 medlemmer, hvor disse fire parter Island, Færøerne, Grønland og Kystnorge vælger hver 3 medlemmer af komitéen. Det er altså fuld ligestilling mellem alle de deltagende lande. Da OECD i 2011 udarbejdede en analyse af NORA og den nordatlantiske region og dens udfordringer, så var deres første reaktion da også: Hvad i alverden er dette for noget? Dette hænger jo slet ikke sammen! Men det er præcis det, det gør. Og det indså også OECD gennem sin analyse og sine anbefalinger om at styrke NORA og det nordatlantiske samarbejde på en lang række områder, som er både Nordatlantens, Nordens og verdens udfordringer i dag.
NORA hænger sammen. Det fungerer. Og NORA har igennem sine tyve år flyttet grænser, brudt grænser og leveret resultater i sin fleksible arbejdsform. Med målet om at binde denne enorme region sammen. At binde det vestnordiske samarbejde som var initiativtageren sammen med Kystnorge. At binde det vestnordiske og det nordatlantiske samarbejde sammen med det nordiske samarbejde og videre til internationalt samarbejde på mange planer. En færøsk geograf blev engang spurgt: Findes der noget andet sted i verden, der ligner Færøerne i forhold til geografi beliggenhed i forhold til andre lande, landskab, geologi, klima, natur, havstrømme og så videre. Han svarede: Det skal jeg undersøge. Efter et stykke tid vendte han tilbage og udlagde resultatet således: Jeg har fundet tre andre steder i verden, som ligner Færøerne. Den samme landskab, det samme klima, vind, vejr, havstrømme og natur. Der findes bare en stor forskel: I Færøerne bor der mennesker. I Færøerne bor der folk! Og det samme gælder jo for alle vore lande og steder i Nordatlanten og Arktis. Her bor der mennesker. Her bor folk. Her bor folk, som gennem årtusinder har formået at overleve, leve og udvikle samfund, kultur, sprog og værdier, samfundsstrukturer og institutioner, som har drevet udviklingen fremad med egen kraft. Vore lande og folk i Nordatlanten er måske de eneste eksempler i verden på, at det har lykkedes at skabe egne fungerende og sammenhængende samfund og kulturer ind i den moderne verden, baseret hovedsagelig på bæredygtig udnyttelse og værdiforøgelse af levende og fornybare naturressourcer altså både fra havet, på land og ikke mindst i menneskene selv. Og vi har alle det til fælles, at vi er ikke blot lande og folk, men lande, folk og hav (og is for nogle landes vedkommende). Ingen del af verden har i forhold til befolkningstallet ansvaret for og mulighederne i en så stor region med så dyrebare naturressourcer, som vi har i Nordatlanten. Hvis vi bare tager fiskeriet altså det havgående fiskeri av vilde naturressourcer så fisker vore folk i Grønland, Island, Færøerne og Kystnorge ca. 4,2 millioner tons fisk og skaldyr om året. Tager vi opdrætsnæringen med, kan vi lægge 1,2 mio. tons oveni. Det svarer til flere tons om året pr. indbygger. Lægger vi så dertil fornybare ressourcer i vind og vand, sol, havstrømme og geotermisk energi som grundlag for grøn energiproduktion bliver dimensionerne endnu større. Og her har jeg endda ikke nævnt de fossile og andre ikke fornybare ressourcer i Nordatlanten. NORA er den eneste organisation, som direkte arbejder med mulighederne, udviklingen og udfordringerne i denne enorme nordatlantiske region med grundlag, initiativ og beslutningsret for de folk, som bor i regionen. Og med grundlag i det konkrete næringsliv, virksomheder, 2
forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder, stater, fylker, kommuner og andre organisationer. NORA virker grænseoverskridende og kan arbejde på kryds og tværs af alle politiske, faglige, erhvervsmæssige, strukturelle og geografiske barrierer. Herudover kan NORA arbejde sammen med andre internationale organisationer. Det er derfor, at NORA fungerer, binder sammen og leverer med udgangspunkt i konkrete initiativer i landene. NORA har defineret sin strategi og opgave i tre hovedmål. NORA skal være: Projektstøttende. Agendaskabende. Og allianceskabende. Det har NORA arbejdet hårdt på. Med sine mange programmer og projektstøtter. Med at sætte agenda og skabe alliancer senest f.eks. med at tage initiativ til et fiskeripolitisk topmøde og konference i Grønland i august i år med deltagelse af politikere, forskere, fagforeninger og erhvervsliv fra de vestnordiske lande. Og jeg mener, at vi de næste tyve år skal styrke NORA langt mere. Det har aldrig været mere nødvendigt end nu af flere årsager: Alle de mål og programmer, som NORA har arbejdet med i sin tyve-årige levetid, er jo gået fra at være vestnordiske og nordatlantiske udfordringer og mål til at være fælles nordiske mål og udfordringer, arktiske mål og udfordringer og globale mål udfordringer. Jeg kan nævne: Bæredygtig ressourceforvaltning, bioøkonomi, klimaændringer, havmiljø, fornybar energi, infrastruktur (både transport og elektronisk), uddannelse og forskning i områder med spredt befolkning, befolkningsfraflytning fra områder, innovation med udgangspunkt i fornybare ressourcer, fødevaresikkerhed, søsikkerhed, ligestilling og bekæmpelse af fattigdom, IT-teknologi, kontrol over egne ressourcer og de demokratiske rettigheder. Dette er alt mål og udfordringer, som NORA og Vestnorden har haft som grundlag, og som i dag er højprofilerede dele af nordiske strategier, af FN s mål for bæredygtig udvikling. Verden og Norden har sat fokus på de udfordringer og kamp om magt, rettigheder og ressourcer, som vi særligt har i vores nordatlantiske region. Det er også dette, der afspejles i OECDS rapport om udfordringer og anbefalinger for NORAregionen. Fokus og interesse er meget på Arktis. Men i Nordisk og nordatlantisk sammenhæng, så kan vi ikke adskille Arktis og Nordatlanten. Arktis er del af Nordatlanten og vi er del af Arktis. Og alle de arktiske sager og udfordringer er også nordatlantiske. 3
Derfor er mit ønske og mål, at NORA bliver drivkraft i den nordiske arktiske politik, hvor vi må og skal knytte Nordatlanten og Arktis sammen og at NORA med sin grænseoverskridende struktur kan knytte dette arbejde sammen som både projektstøttende, agendasættende og allianceskabende. Herudover kan Brexit ændre hele den politiske infrastruktur i Nordatlanten. Med et Storbritannien og et muligt Skotland som selvstændige aktører, vil vi kunne samarbejde på en helt anden måde rundt hele Nordatlanten. Samarbejdet med Rusland og Canada må også inddrages i denne sammenhæng. Derfor finder jeg det umådelig vigtigt, at NORA som organisation nu skal være med til at udarbejde en nordatlantisk udviklingsstrategi. Denne strategi må også stræbe efter at forene og sammenknytte de nordiske landes arktiske strategi med Nordatlanten. Ambitionen må være, at NORA bliver den strategisk/politiske organisation i Nordatlanten, som er centrum for mellemstatslige og nordiske agendasættende initiativer i Nordatlanten og i Arktis. Det sikrer, at det er folket, som bor og lever i vore lande, som har initiativet. Jeg håber også, at vi i den nordatlantiske udviklingsstrategi kan behandle målet om at sammenbinde Nordatlanten med konkrete aftaler, der har betydning for borgere og næringsliv i vore lande. Island og Færøerne har en udviklet frihandelsaftale, som også omfatter samarbejde om uddannelse, sundhed, kultur, miljø og andet. Vi håber at denne aftale kan udvides til også at omfatte Grønland i en eller anden form. Og vi kan tillade os at tænke tanken om, at med Norge eller Kystnorge tilknyttet, så er det muligt at skabe et frihandelsområde med udviklet samarbejde mellem landene i hele Nordatlanten. Konkret, så ønsker jeg, at NORA også kan tage skridt til at holde en ny Nordatlantisk konference, som vi startede på engang. Hvor både politiske ledere, embedsværk, erhvervsliv, fagforeninger og organisationer kunne behandle fremtiden for Nordatlantisk samarbejde og hvor deltagere er fra alle lande og regioner rundt Nordatlanten. Denne konference kunne i første omgang have en ny nordatlantisk udviklingsstrategi og potentialerne i samarbejdet som sit tema. I det konkrete projektstøttende arbejde, så er mit ønske også, at NORA ud over sit visionære program, støtter initiativer, som kan bringe ungdommen i vore lande sammen. Jeg ved, at NORA har taget og ønsker at tage skridt i den retning. Hvis vi kunne etablere nordatlantiske efterskoler eller højskoler hvor ungdommen fra vore lande opholdt sig i de andre lande i perioder, ville det styrke vores region betydeligt. Jeg ønsker også, at NORA kan facilitere en lang række af de projekter og initiativer som enkelte sektorer i nordisk samarbejde og andet europæisk og internationalt samarbejde prioriterer og sætter gang i på de områder, der har betydelig relevans for Nordatlanten. Jeg og den færøske regering vil også arbejde for, at NORA som det før er anbefalet bliver en organisation direkte under de nordiske samarbejdsministre for at styrke NORAs rolle i henhold til 4
de mål, jeg her har nævnt. Samtidig vil vi også tage initiativ til at styrke finansieringen af NORA fra landene og fra den nordiske finansiering. Kort sagt, så har NORA vist sit værdi og skal fremover i endnu større grad være det, jeg vil kalde: En katalysator. Som i den klassiske kemiske definition af en katalysator fra et leksikon: En substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion, uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen. (...) Katalysatorens opgave er at få reaktionen til at forløbe via en alternativ mekanisme med lavere aktiveringsenergi, hvilket får reaktionen til at forløbe hurtigere. Dette gør det muligt for stoffer, der ellers ikke ville have reageret, at reagere. Vi har sandelig brug for denne katalysator i vore lande, i nordisk samarbejde og i forhold til de udviklingsmål, som FN og verden sætter. NORA er og kan i langt højere grad være The Missing Link, som kan forene og facilitere det vestnordiske, det arktiske, det nordiske og det globale samarbejde, med grundlag i de folk de nationer som bor og lever i denne unikke del av verden. Med disse ord, vil jeg endnu engang ønske os alle tillykke med NORAs første tyve år og med glæde se frem mod en ny udviklingsfase for Nordisk Atlantssamarbejde. 5