MENTAL SUNDHED HOS BØRN ET SYSTEMATISK LITTERATURSTUDIE AF INTERNATIONALE UNDERSØGELSER Udarbejdet af Center for Sundhedssamarbejde ved Aarhus Universitet
SAMMENFATNING 2 Titel Indsatserderfremmermentalsundhedhosbørnogunge Undertitel Forfattere Afdeling Særligtbidragtil rapportog undersøgelse Udgivelsesår 2016 Redaktionafsluttet Finansielstøtte Etsystematisklitteraturstudieafinternationaleundersøgelser JanniNiclasen,LisbethLundogCarstenObel Health,CenterforSundhedssamarbejdevedAarhusUniversitet SigneHerbersPoulsen,LotteLangkilde,SusanneMikkelsen,JosefineDalsgaardsamtstu3 dentermedhjælperesidselreese,linelundlaursenogceciliahøgfeldt November2016 Sundhedsstyrelsen
SAMMENFATNING 3 INDHOLD Sammenfatning...4 1. Indledning...8 1.2Rapportensformål...10 1.3Rapportensopbygning...10 1.4Afgrænsningafundersøgelsen...11 2. Mentalsundhed...14 2.1Mentalsundhedharfleredimensioner...15 2.2Socialeforhold...16 3.Omlitteraturstudiet...18 3.1Søgestrategi...18 3.2Kvalitetsvurdering...18 4.Indsatserderstyrkermentalsundhedhosbørnogunge...20 4.1Målgrupper...22 4.2Indholdogopbygning...25 4.3Implementering...32 4.4Konteksten...35 5. Danskeindsatser...37 5.1Metodeogudvælgelseskriterier...38 5.2Resultaterafkortlægningen...38 6. Centraleovervejelservedudviklingaffremtidigedanskeindsatser...42 7. Litteraturliste...47
SAMMENFATNING 4 Sammenfatning Børnogungesmentalesundhederudfordret Atunderstøttedanskebørnogungesmentalesundhedogtrivsel,erenvig3 tigtsamfundsmæssigopgave.denmentalesundhedharstorbetydningfor detenkeltebarnslæringogudvikling,ogforatvoresbørnogungefårde bedstemulighederforatudviklederespotentialeogbidragetilsamfundet. Desværretydernyeundersøgelserpåområdetpå,atenstigendeandelaf danskebørnogunge,mistrivesogharnedsatmentalsundhed. Idedanskekommunererderigennemdesidsteårkommetetøgetfokuspå denneudfordring,ogdererigangsatenlangrækkeforskelligeindsatserfor at fremme sundhed og forebygge psykisk mistrivsel. En kortlægning af de danskeindsatserforetagetiforbindelsemeddennerapportviser,atderek3 sisterendemanglelovendeindsatser.ikkedestomindreerderbehovforat fåmerevidenom,hvilkeindsatserdervirkersamtatstyrkedelingaferfa3 ringeromindsatserpåtværsafkommuner. Internationalterderforetagetetstortantalvidenskabeligeundersøgelseraf forskelligeindsatserseffektiforholdtilatfremmebørnogungesmentale sundhed.hverkenidanskellernordisksammenhænghardertidligereværet gennemførtenomfattendeanalyseafdentilgængeligevidenpåområdet. Idennerapportpræsentereshovedresultaterneafetsystematisklitteratur3 studieafinternationaleundersøgelser,somharundersøgteffektenafind3 satsertilatunderstøttementalsundhedhosbørnogungeiskolealderen. Formåletmedrapportenerdermed: atpræsentereetsystematiskstudieafvidenskabeliglitteraturomind3 satser,derfremmerbørnogungesmentalesundhed atidentificerefællestrækfordeindsatser,somharstørsteffektpåbørn ogungesmentalesundhed atbidragemedvidentilatdanskekommuner,ogandreaktørerpåom3 rådet,kanudvikleindsatserforbørnogungesmentalesundhedbaseret påetkvalificeretvidensgrundlag.
SAMMENFATNING 5 Endefinitionafmentalsundhed RapportentagerudgangspunktiSundhedsstyrelsensmodifikationafWHO s definitionafmentalsundhedsomentilstandafvelbefindende,hvorbørnog ungekanudfoldederespotentiale,kanklarehverdagensalmindeligeudfor3 dringersamtkanbidragetilfællesskabet.idefinitionenfremhævesudover subjektivtvelbefindende,ogsådetsocialeaspektogvigtighedenafbarnets samspilmedfamilieogskolesomcentraltforudviklingafbarnet/densunges mentalesundhed.medudgangspunktidennedefinition,belysesdethvor3 danindsatserkanfremmebørnogungesmentalesundhed. Omdensystematiskelitteratursøgning Rapportenerbaseretpåensystematiskgennemgangaf126videnskabelige artikler,somharundersøgteffektenaf93indsatser.påbaggrundafveldefi3 neredesøgekriterierblevartikleridentificeretidevidenskabeligelitteratur3 databaser Pubmed' og PsychInfo. Herefter identificeredes, via kædesøgnin3 gerneogandresystematiskegennemgange,yderligereartikler.derblevved denneprocedureialtidentificeret4810artikler,menpåbaggrundafenkva3 litetsvurderingblevantalletreducerettil126relevanteartikler. Resultater:Indsatserderstyrkermentalsundhedhosbørnogunge Påbaggrundafanalysenafdevidenskabeligeartiklerblevdetkonkluderet, atderikkevaretkvalificeretgrundlagforatfremhævespecifikkeindsatsers effekt.dokumentationenforhverenkeltindsatsvarbegrænsetogmålingaf effektenvarbaseretpåforskelligemålogkulturellesammenhænge.derer imidlertid enrækkefællestrækpåtværsaf indsatserne,derhar betydning foreffektenafindsatserne: Målgruppe Effektenafindsatserforbørnogungesmentalesundhedafhængerafde målgrupper,indsatsenomfatter.dersesentendenstilatforholdsom motivation,alder ogkøn harbetydningfor, omenindsats virkerefter hensigten.detercentraltforeffektenafengivenindsats,omdenimø3 dekommerdepågældendebørnogforældresindividuellebehovsamt formåratskabemotivationhosmålgruppen.indsatserderimplemen3 teres i de yngre klasser samt indsatser der er tilpasset en specifik alp dersgruppe,viserogsåbedreeffekt.samtidigtsynesnogleindsatserat påvirkepigerogdrengesmentalesundhedforskelligt.endeligtkandet konstateres,atbørnogungesmentalesundhedindenindsatsenharind3 flydelsepåudbyttet3herunderatindsatserharvæsentligstørreeffekt, når de målrettes de børn eller unge, der har flest vanskeligheder i hverdagen.
SAMMENFATNING 6 Indholdogopbygning Fokus,indholdogopbygningharbetydningfor,hvorgodtenindsatspå3 virkerbørnogungesmentalesundhed.dersesentendenstil,atteorep tiskbaseredeindsatservirkerbedreendindsatser,derikkebaserersig påetsærligtteoretiskgrundlag.dersynesogsåatværeengavnligeffekt afomfattendeindsatser,derindeholderflereaktiviteterogsærligtdem, der ud over skolen, også inddrager forældrene. Dette gælder særligt, nårderertaleomyngrebørn.indsatser,derindeholderaktiviteterfop kuseretpådetenkeltebarn,harogsåvistsigatresultereigodeffekt, f.eks. via individuelle samtaler. Endelig havde anvendelse af udførlige manualer,isærideamerikanskeundersøgelser,positivbetydningforef3 fekten. Implementering Implementering af en mental sundhedsfremmende indsats har betyd3 ningforeffektenafenindsats.detercentralt,atdeenkeltedeleafind3 satsenoverholdesogudføressomplanlagt.hertilkommer,atindsatser derleveresaffagpersonalemederfaringogvidengivergodeffekt.det gældersærligtdeindsatser,hvorfagpersonaletogsåharendagligkonp taktmed,ogrelationertil,depågældendebørnogunge.detharsamti3 digtbetydningihvilketomfangmålgruppendeltageraktivtiindsatsen og overholder dens aktiviteter. Den overordnede tendens er, at øget deltagelseerforbundetmedbedreeffekt. Kontekst Enindsatssomfungerergodtetsted,fungererikkenødvendigvisgodtet andetsted.indsatserskaltilpassesdenenkelteskoleellerfamiliesbe3 hov og kultur for at være effektive, og derfor vil standardversioner af indsatserneimangetilfældeikkeværehensigtsmæssige.derudoverkan positiveeffekterfraénkontekst,eksempelvisskolen,ikkeumiddelbart overførestilenandenkontekst,eksempelvishjemmet.netopderforhar indsatserderinddragerheleskolensamtforældreneoftedenbedsteef3 fekt. Centraleovervejelservedudviklingaffremtidigedanskeindsatser Medudgangspunktiovenståendetendenser,kanfølgendeforslaganvendes sominspirationtilfremtidigeindsatseridedanskekommuner: Udvikleindividuelleindsatsertilpassetskolensprofil Målgruppensindividuellebehovogmotivationercentralforindsatsens effekt.detertilgengældikkehensigtsmæssigt,atalleskoleranvender samme model. Det er derfor oplagt, at der udvikles en metode til at
SAMMENFATNING 7 danskeskolersystematiskkanidentificerederesindividuelleudfordrin3 gerogbehoviforholdtilmentalsundhed ogpåbaggrundherafkan foretageenvurderingafdebedstegnedeindsatsertilderesprofil.for atunderstøtteetvarieretudvalgafindsatser,derpassertildenenkelte kommuneogskolesbehovogkultur,kandetanbefalesatderudvikles metoderogredskabertildelingafvidenogerfaringer,f.eks.gennemen internetbaseretvidendelingsplatformellerlignende. Generelleindsatserbørkombineresmedindsatsertilbørnogungesom harbrugformerestøtte.herkanensåkaldt trinvistilgang (stepped3 careapproachværehensigtsmæssig,hvorindsatsensintensitetogind3 holdtilpassesdetenkeltebarnsbehov. Fokuserepåteoretiskforankredeoggennemgåendeindsatser Derbørsatsespåteoretiskforankredeindsatser,dadevirkerbedreend ikke3teoretiskbaseredeindsatser.determindreafgørende,hvilketteo3 retisk grundlag, der er tale om. Det væsentlige er, at det teoretiske grundlagergennemgåendeforheleindsatsen,ogatindsatsenindføres overlængeretid. Prioritereimplementeringviaviden,ejerskabogmotivation Der skal arbejdes målrettet på at skabe motivation og ejerskab hos målgruppen og fagpersonalet, i forhold til sikre en gennemgribende implementeringafindsatsen.motivationogejerskabercentraltforat sikrestordeltagelsebådepåindivid3oggruppeniveausamtomfattende overholdelse af indsatsen. Det er hensigtsmæssigt at fokusere på, at understøtte,atfagpersonaletfårengrundigforståelseforindsatsenog deteoretiskeprincipper,denerbaseretpå. Etableresystematiskopfølgningogevalueringafindsatserneseffekt Indsatserseffektafhængerafdenkonkretekontekst,deimplementeres i.deterderforvigtigt,atderudviklesensystematisktilgangtilopfølg3 ningogevalueringafindsatserneseffekt.idenforbindelsekandanske kommunermedfordelanvendeenrækkeeksisterendelandsdækkende platforme, som allerede anvendes på forskellig vis til at understøtte børnogungesmentalsundhedogtrivsel. Sætindtidligtogtænkpåtværs Deterhensigtsmæssigt,atmanstartertidligtmedindsatserneogsam3 tidigtfastholderdemogjustererløbende,afhængigafalderstrinogbe3 hov.deterogsåcentralt,atmantænkerlæring,mentalogfysisksund3 hedsammen,bådeiforholdtilgenerelleogmålrettedeindsatser.
INDLEDNING 8 1. Indledning Kapitel'1'giver'en'introduktion'til'emnet'mental'sundhed'med'udgangs= punkt'i'de'nyeste'undersøgelser'af'danske'børn'og'unges'mentale'sund= hed.'kapitlet'afsluttes'med'en'præcisering'af'rapportens'formål,'opbyg= ning'samt'afgrænsning.' Danskebørn ogungesmentalesundhedogtrivselerenvigtigtsamfunds3 mæssigopgave,dadetharstorbetydningfordetenkeltebarnslæringog udviklingsenereilivet.detercentralt,atbørnogungefårdebedstemulig3 hederforatudviklederespotentialeogbidragetilsamfundet.desværrevi3 sernyeundersøgelserpåområdet,atdenmentalesundhederudfordret,da antalletafdanskebørnogunge,dermistrivesogharetdårligtmentalthel3 bred,erstigende. EnrapportfraVidensrådet'for'forebyggelsefra2014viserenstigningiantal3 letafbørnogunge,somfårpsykiatriskediagnoserogenstigningiandelen afunge,somrapportereratdeikketrivesmentalt 19.Defølersigblandtan3 detmereensommeogmindretilfredsemedlivet.skolebørnsundersøgelsen, derudføresisamarbejdemedwhoienlangrækkelandehvertfjerdeår 20, visteidanmarki2014ensærligmarkantændringforde153årige,hvorder er sket et betydeligt fald i andelen af både piger og drenge med høj livstilfredshed(sefigur1.1 21.Deterenudvikling,sombekræftesafUnge3 profilundersøgelsefra2016,hvor48.000børnogungeialderen15325århar svaretpåspørgsmålomderestrivsel 22. Figur1:Procentaf11315årigemedhøjlivstilfredshed,200232014. Kilde:Skolebørnsundersøgelsen2014
INDLEDNING 9 Der har været en del spekulationer blandt eksperter over baggrunden for denneudvikling,menforklaringenerikkeenkel,ogderfindesaktueltmeget lidtvidenomårsagsforholdene. Somdetfremgårafkapitel2kanbørnsmentalesundhedforståsietsocialt perspektiv, hvor samfundsforhold, familien og nære daglige relationer er centrale.derersketenrækkesamfundsmæssigeændringergennemdese3 nesteår,somkanhaveindflydelsepåbørnogungestrivsel: Børnogungeidagersomfølgeafudviklingenmedbeggeforældrepå arbejdsmarkedet,voksetopmedenstordelafdereshverdagidaginsti3 tution og mindre tid med familien. Denne ændring i balancen mellem familieoginstitutionkanpåflereplanertænkesathavehaftenbetyd3 ningfordenmentalesundhedogtrivsel.desårbarebørn,derharsvært vedatpasseindiinstitutionernesrammerblivermåskeistigendegrad opfattetsomproblembørnendtidligere.forandrebørnkanetøgetfo3 kus på børnenes trivsel fra forældrene tænkes at have ført til overbe3 skyttelse,ogeventuelthaftindflydelsepåbarnetsegneforventningertil trivsel. Dererifolkeskolensketenudviklingoverdesidstegodttyveår.I2006 indførtesdenationaletests,i2007fikmanennykarakterskala,i2012 kominklusionslovenogmedfolkeskolereformenfra2013blevheldags3 skolenenrealitet. En omskiftelig verden med et øget fokus på individuelle præstationer kanhavebetydning. Endelig kan de unges brug af sociale medier have haft en betydning, hvilketenkelteundersøgelserkunnetydepå 2324. Uddannelsessystemet,ogisærfolkeskolen,ercentralearenaeriforholdtil atskaberammerneforatbørnogungeudviklerdenrobusthedogdekom3 petencer,somernødvendigeforatkunneudvikledendanskevækstogvel3 færdifremtidensglobalefællesskab.dererbredenighedom,atdetbedst sker i et samspil mellem læring og trivsel. Udfordringen er, hvordan man bedstopnårdettesamspil,såhvertbarnsomvokseropidanmark,fårde bedst mulige forudsætninger for at udvikle et selvstændigt liv, udfolde sit potentialeogbidragekonstruktivttilsamfundet. Sundhedsstyrelsenpræsenteredei2012 enforebyggelsespakkemedfokus påmentalsundhed,ogkomhermedenrækkeanvisningertilkommunerne om,hvordandebedstkanarbejdemedatfremmeogforebyggeborgernes mentalesundhed,ogstyrkedenprimærekommunaleforebyggelsesindsats overformentalesundhedsproblemer.enafanbefalingernerettersigmod
INDLEDNING 10 skoleindsatser: I' skoler' kan' indsatser' til' fremme' af' kognitiv,' emotionel' og' social'udvikling,'opbygning'af'sociale'fællesskaber'og'forebyggelse'af'mob= ning'fremme'børns'trivsel 25.Dennerapportharsomformålatbidragemed kvalificeretvidentil,hvordansådanneindsatserkanunderstøttes,medud3 gangspunktiensystematiskgennemgangafdeninternationalevidenskabe3 ligelitteraturpåområdet. Dererinternationaltudvikletadskilligeindsatser,dergennemdesidsteårti3 ererevalueretienrækkeinternationalestudieroglitteraturgennemgange 26.Deerimidlertid,medenenkeltundtagelse,gennemførtudenforNorden, erbegrænsettilindsatsersomentenrettersigmodskolen,familienellerdet enkeltebarn,oghartypiskfokuspåenenkeltindsatstype,eksempelvisfo3 rebyggendeindsatser 26.! 1.2Rapportensformål! Detoverordnedeformålmeddennerapporter: atpræsentereetsystematiskstudieafvidenskabeliglitteraturomind3 satser,derfremmerbørnogungesmentalesundhed. atidentificerefællestrækfordeindsatser,somharstørsteffektpåbørn ogungesmentalesundhed. atbidragemedvidentil,atdanskekommunerogandreaktørerpåom3 rådet,ifremtidenkanudvikleindsatserforbørnogungesmentale sundhedbaseretpåetkvalificeretvidensgrundlag. 1.3Rapportensopbygning Rapportenindledesmedenintroduktion,derskitsererensamfundsmæssig udvikling,hvorflerebørnogungeangiveratdemistrives.kapitel2definerer mentalsundhedogpræsentererdenteoretiskerammeforrapporten,hvor desocialeomgivelserfremhævessomcentraleforbørnogungesmentale sundhed.ikapitel3gennemgåsmetodenfordetsystematiskelitteraturstu3 die herunderudvælgelseskriterier,søgestrategiersamtkvalitetsvurdering. Kapitel 4 præsenterer resultaterne af litteraturstudiet inden for en række temaer,somharbetydningforenindsatseffektpåbørnogungesmentale sundhed:målgrupper,indholdogopbygning,implementeringsamtkontek3 sten.kapitel5indeholderenkortlægningafdemestkendtedanskeindsat3 ser.rapportenafsluttesmedkapitel6,ogenrækkekonkreteforslagtilud3 viklingaffremtidigeindsatser,derkanstyrkebørnogungesmentalesund3 hedogtrivsel.
INDLEDNING 11 Dedetaljeredebeskrivelserafindsatserogdevidenskabeligeartikler,som liggertilgrundforlitteraturstudietertilgængeligeiappendiksogindgårikke somendelrapporten 1. 1.4Afgrænsningafundersøgelsen Der er i forbindelse med litteraturstudiet og denne rapport, foretaget en rækkevalg,derharbetydningforindholdogresultater: Fokuspåmentalsundhedibredforstandogikkepsykiatriskediagnoser Rapportenomfattervidenskabeligeundersøgelser,hvisformåleratun3 dersøge effekten af forebyggende eller sundhedsfremmende indsatser indenformentalsundhed,bredtblandtskolebørn.indsatserrettetmod børn med egentlige psykiatriske diagnoser, såsom ADHD, autisme, de3 pressionellerangsterikkefokusfordennerapport.demestalmindeli3 gepsykiskeproblemerblandtbørnogunge,somforeksempelopmærk3 somhedsproblemer,optræderimidlertidsometkontinuum,hvilketbe3 tyderatdererbørn,somistørreellermindregradhardisseudfordrin3 ger 27. Derfor er indsatser, som er rettet mod at forebygge psykiske symptomer,adfærdsproblemerogmobning,somalmindeligvishåndte3 resikommunaltregi,ogsåendelafrapporten. Mentalsundhedsfremmendeogforebyggendeindsatser Af samme grund omfatter rapporten både indsatser, hvis fokus er af sundhedsfremmende og forebyggende karakter (se boks 1, men med fokuspåindsatser,derunderbyggerprimærogsekundær'forebyggelse. Dentertiære'forebyggelseerikkeendelafdettestudie,ogvaretagesi vidudstrækningafsærligefaggrupperindenforpprogpsykiatrien. 1 AppendixkanrekvireresvedatkontakteCenterforSundhedssamarbejdevedAarhusUniversitet www.susa.au.dk
INDLEDNING 12 Universelleogmålrettedeindsatser Itrådmedatindsatsernevarierer,iforholdtilomdehovedsagligthar fokuspåprimær,sekundærforebyggelseellersundhedsfremmevarierer de også i forhold til, om de er rettet mod en bred børnebefolknings3 gruppeellerermålrettetenspecifikgruppe.herskelnesmellemuniver3 selle,selekteredeogmålrettedeindsatser.enuniversel'indsatsomfatter alle børn. En selekteret' strategi omfatter indsatser, der er rettet mod børn,deransesforatværeirisikoforatudvikleproblemer,mensom endnuikkeudviserproblemer,eksempelvisbørnafalkoholiseredefor3 ældreellerbørnfraringesocioøkonomiskekår.dissevaretagestypiskaf særligt specialiseret fagpersonale. En målrettet' indsats' er rettet mod børnellerfamilier,derudvisertegnpåmistrivsel,eksempelvisbørnmed socialtuacceptabeladfærdelleremotionellesymptomer 28. Idennerapporterfokusudelukkendepåuniverselleogmålrettedeind3 satsersamtindsatser,derkombinererdissetotilgange(sefigur2.artik3 lersomomhandlerselekteredeindsatsererekskluderet,idetindsatser målrettet mod specifikke befolkningsgrupper, ikke er fokus for denne rapport. ' Boks1: Mentalsundhedsfremmeogpsykisksygdomsforebyggelse Sundhedsfremmeharfokuspåatfremmementalsundhedvedat øgepsykologiskvelvære,kompetencerogrobusthed skabestøttendemiljøer. Hererderaltsåikkefokuspåatundgåuønskedesygdomstilstande,menistedet påatfremmeønskværdigetilstandeogsundhed. ' Sygdomsforebyggelseharfokuspåatundgåatudvikleenpsykisksygdomogkan overordnetinddelesi Primærforebyggelse,somrettersigmodraskebørnogungemeddetformål atforebyggesygdom,førdeopstår. Sekundærforebyggelsesomrettersigmodbørnogungemedsymptomerpå problemer.formåleteratreduceresymptomer,ogforebyggeatdeudvikler sigtildiagnosersamtatbegrænsesygdomogrisikofaktorertidligtiforløbet. Tertiærforebyggelsehartilformålatreducerevarighedenogsværhedsgra3 denaf alleredeopståendelidelser,ogdermedforhindreatdebliverkroni3 ske.
INDLEDNING 13 Figur2:Illustrationafforskellenpåuniverselle,målrettedeogkombineredeindsatser!
MENTAL SUNDHED 14 2. Mentalsundhed Kapitel'2'definerer'mental'sundhed'og'præsenterer'den'teoretiske'ram= me'for'rapporten.'det'sociale'aspekt'ved'mental'sundhed'fremhæves' '' herunder'vigtigheden'af'barnets'samspil'med'familie'og'skole.' Denmestudbredteoginternationaltanerkendtedefinitionafmental'sund= hederudvikletafverdenssundhedsorganisationenwho(worldhealthor3 ganisation(seboks2. Sundhedsstyrelsen har i sin forebyggelsespakke definerer begrebet trivsel' medudgangspunkti WHO sdefinitionog' samtidigt fokuseret på, i hvilken gradindividetkan'udfolde'sine'evner,'kan'håndtere'dagligdags'udfordringer' og'stress,'samt'indgå'i'fællesskaber'med'andre'mennesker(sundhedsstyrel3 sen har blot undladt arbejde produktivt. Definitionen indeholder to di3 mensioner: ensubjektivoplevelsesdimension enfunktionsorienteretdimension. Skaletbarnellerenungtrives,skaldetbådefølesiggodttilpasogkunne klare hverdagens udfordringer 3 herunder at gå i skole og fungere socialt medvenner,lærereogforældre. Boks2 WorldHealthOrganisationsdefinitionafmentalsundhed AlleredevedWorldHealthOrganisations(WHOgrundlæggelsei1948varder,om end meget spædt, et fokus på mental sundhed, eller mental hygiejne, som det blevbetegnetdengang.mentalhygiejneblevdefineretsomdeaktiviteterogtek3 nikker,dervarmedtilatfremmeogopretholdeindividetsmentalesundhed.men3 talsundhedderimodblevsetsomentilstand,derkunnevarierehosdenenkelte somfølgeafbiologiskeogsocialefaktorer 56 5.Sidendaerbegrebetfleregange blevetomdefineretogwhodefinererisinsenestedefinitionfra2001 12 mental sundhed; Somentilstandafvelbefindende,hvoretindivid eristandtilatudfoldesitegetpotentiale kanhåndteredagligdagensudfordringer kanarbejdeproduktivt kanbidragepositivttilsamfundet 1.
MENTAL SUNDHED 15 2.1Mentalsundhedharfleredimensioner Mentalsundhederifølgeovenståendedefinitioner,etpositivtbegreb,som rummermereendfraværetafpsykisksygdom.mentalsundhedkansessom endimensionisigselv,dergårpåtværsafpsykisksygdom(seboks3.det ersåledespådenenesidemuligtatværementaltsund,selvommanerpsy3 kisk syg. Og på den anden side er det også muligt at have ringe mental sundhed,selvommanikkeharenegentligpsykisksygdom. Mentale sundhedsproblemer er en mere relevant betegnelse end psykisk sygdom,isærirelationtilbørnogunge.mentalesundhedsproblemerom3 fatter emotionelle problemer, herunder depression og angst, adfærdspro3 blemersamtdemeregrundlæggendeopmærksomheds3 ogempatiforstyr3 relser.dissementalesundhedsproblemeroptræderipraksissometkonti3 nuum 27 ogendiagnostisktærskelermestrelevantidetilfælde,hvorbarnet kanhavegavnafenspecifikmedicinskbehandling. Boks3 Psykisksygdomogmentalsundhed Psykisksygdomogmentalsundhedkananskuessomtoforskelligedimensioner, somforeslåetafkeyes 134. Den ene dimension, psykisk sygdom, spænder fra fraværet af psykisk sygdomtilsværpsykisksygdom. Denandendimension,mentalsundhed,gårfraetminimumafmental sundhed, languishing, til et optimalt niveau af mentalsundhed,flou= rishing. IfølgeKeyeserman flourishing, eller mental sund, hvis man har et højt niveau af subjektivt mentalt velbefindende, er optimistisk, har energi, er målrettet, har et positivtselvbilledeogethøjtsocialtfunktionsniveau. languishing,eller psykiskudtrættet,hvismanharetlavtniveauafmen3 taltvelbefindende,hvisenstilstanderprægetafetlavtselvværd,enfø3 lelseaftomhed,socialisolationogpåandenvisetlavtsocialtfunktions3 niveau. Børnfødesmedforskelligeforudsætninger.Endvidereharforholdførbarnet kommeriskole,ogforholdudenforbarnetsskole,isærifamilien,betydning for barnets mentale sundhed 17. De seneste årtiers forskning har ligeledes fundetatfaktorertidligtilivet,ogalleredeundergraviditeten,kanhaveind3 flydelsepåbarnetsmentalesundhedsenereilivet 29331.Ogførendeøkono3 merargumenterersomfølgeheraf,atjotidligereilivetmansætterind, i forholdtilatstyrkebørnmentaltogsocialt,desbedrevildetværeforsam3 fundetogøkonomien 32.
MENTAL SUNDHED 16 Figur3illustrererdeforskelligesocialeniveauer,somharindflydelsepåudviklingafbarnets mentalesundhed 2.2Socialeforhold Desocialeforholdervæsentligeforatforståbarnetogdenungesudvikling afmentalsundhed.deterbl.a.belystgennemdenøkologiskeudviklingsteo3 ri 33 og moderne robusthedsforskning 18. Her fremhæves relationen mellem detsocialemiljøogindividetsometgensidigtforhold,hvorbeggeparterpå3 virkerogpåvirkesafhinanden.somdetfremgåraffigur3,indgårdeforskel3 ligesocialeniveauerietdynamisksamspilmedindividetogeretgrundlag forindividetsmentalesundhed: Denærmestefællesskaber:Fællesskabmednærmesterelationer(fami3 lie,somgivertryghed,ogmedhvemindividetdelerudgangspunktog værdier. Dagligdagens fællesskaber: Dagligdagens andre fællesskaber som ar3 bejde, daginstitutioner og andre interessefællesskaber, som inspirerer individet,fordideharandreværdierogsynsvinkler.dennetyperelatio3 nerbidragertypisktilatinspirereindividettilatklarenyeudfordringeri livet. Overordnede fællesskaber: Er de mennesker politikere, ledere og myndigheder3 der har indflydelse for grundvilkårene for ensliv.disse relationerkanbidragetilindividetsmentalesundhedvedatværelydhø3 reforindividetsbehov.
MENTAL SUNDHED 17 Når man udvikler indsatser til at understøtte mental sundhed hos børn og ungeerdetvigtigtatindtænkeovennævnteudviklingsperspektiv.hovedpar3 tenafdeindsatser,somerudviklettilbørnogunge,harikkeblotfokuspåat børnogungeskalfådetsubjektivtbedreherognu,mentilstræberatudvikle børnenesevnertilatfungereiensocialsammenhængpålængeresigt.over3 ordnetpegerdenvidenskabeligelitteraturpåenrækkesocialeogemotionel3 le evner, som har særlig betydning for mental sundhed i et livsperspektiv, medselvkontrolsomdenmestveldokumenterede 34.Dissefremgårafboks4. Deflesteindsatserbeskrevetidennerapporter,mereellermindrebevidst, rettetmodatstyrkedeevner,derfremgårafboks43entenmedfokuspå sundhedsfremmeellerforatforebyggeuhensigtsmæssigadfærdelleremoti3 onelleproblemer.detheltcentraleerdogatværeopmærksompå,atbørn harforskelligeforudsætninger,isærkognitivt,socialtogmedhensyntilind3 læring,hvilketgøratbådemålrettedeoguniverselleindsatsererrelevante. Boks4 EvnerhosbarnetsomvurderesafcentralbetydningformentalsundhedietlivsP perspektiv Selvopfattelseogselvbevidsthed Etbarnskendskabtilogopfattelseafsigselv,selvværdogtillidtilegneevnerog entropåatkunneklarefremtidigeopgaver. Motivation Motivationerdet,derfårbarnettilatstræbemodetmål.Motivationkanvære ydreellerindre.enydremotivationerknyttettilbelønningellermangelpåsam3 me,hvorenindremotivationerdrevetaffølelsen,ellerafeninteresseiellerglæ3 devedselveopgaven,herunderøgetkompetence,autonomi,socialerelationer 6 samtmeningsfuldhed 14. Selvkontrologselvregulering Hvordanbørndelshåndtererogudtrykkerfølelser,ihvilketomfangdekanmod3 ståumiddelbarebehov,iforholdtilatprioriteremerelangsigtedemål. Socialefærdigheder Etbarnsevnetilatinterageremedandre,udvikleogvedligeholderelationersamt undgåsocialtuacceptabeladfærdsommobningogaggression.desocialefærdig3 hederdækkerprosocialeevnersåsomkommunikativeevner,empati,venlighed, villighedtilatdelemedandreogimødekommenhed. Robusthedogcoping(mestring Coping3ellerpådanskmestring3betegneretbarnsevnetilattilpassesigpositivt ogmålrettet,nårdetudsættesforstressognyeomstændigheder.robusthedskal sessomenudviklingsproces,somdelserafhængigafbarnetsindividuelleforud3 sætninger,menisærafbarnetsmiljø 17 18.
3. OM LITTERATURSTUDIET 18 3.Omlitteraturstudiet Kapitel'3'redegør'for,'hvordan'det'systematiske'litteraturstudie'er'gen= nemført.''det'omfatter'en'præsentation'af'udvælgelseskriterier'for'typen' af'indsatser,'anvendte'søgestrategier'samt'hvordan'der'er'foretaget'en' kvalitetsvurdering'af'de'identificerede'studier.' Dennerapportbaserersigpåetsystematisklitteraturstudie,ogsåkaldetet systematisk review i videnskabelige kredse. Et systematisk review er en videnskabeligmetodetilatskabeoverblikoverdenstoremængdepublice3 retforskning,somkanfindesividenskabeligedatabaser.detsystematiske litteraturstudieeropstilletogudførtmedudgangspunktiprismaretnings3 linjernefordennetypestudie 2 (PRISMA,2015.Dererinkluderetartikleri studiet,derhavdesomprimærtformål,atfremmepositivmentalsundhed ellerforebyggedårligmentalsundhedhosbørnogungeiskolealderen(ca. 5318 år. Herunder er der inddraget indsatser, der enten har et universelt fokus,etmålrettetfokuselleretkombineretfokus. 3.1Søgestrategi Litteraturentildetsystematiskereviewersøgtidevidenskabeligedatabaser PubMedogPSYCinfo.Dererindledningsvisforetagetsystematiskebloksøg3 ninger, efterfulgt af en række kædesøgninger. De systematiske søgninger blev gennemført mellem april og juni 2016. Der er inddraget artikler, der primærtharfokuspåmentalsundhedellermentalvelvære,herunderstudi3 er der inddrager indikatorer på positiv mental sundhed, såsom livstilfreds= hed og mentalt'velvære samt jævnførdeiboks4nævnteevner, resiliens,' selvværd,'self=efficacy,'coping,'robusthed,ogemotionel'velværem.fl.nega3 tive mentale sundhedsindikatorer, herunder symptomer på depression, angst,stress,problematiskadfærd,mobningellerselvmordsadfærderlige3 ledesinddraget.detaljerneforsøgestrategienerbeskrevetiappendiks. 3.2Kvalitetsvurdering Der blev gennemført en kvalitetsvurdering af de identificerede studier på baggrundafretningslinjernefrathe'effective'public'health'practice'project' (EPHPP og med udgangspunkt i Quality' Assessment' Tool' for' Quantitative' Studies' Dictionary (EPHPP, 2009. Artiklerne blev kvalitetsvurderet ud fra 2 PRISMAerforkortelsefor PreferredReportingItemsforSystematicReviewsandMeta3 Analysis (PRISMA,2015.
3. OM LITTERATURSTUDIET 19 sekskomponenter: risikoenforselektionsbias studiedesign confoundere blinding dataindsamlingsmetode bortfald Baseretpåhverafdesekskomponenterblevstudierneskvalitetoverordnet vurderetsomentengod,moderatellersvag.studier,hviskvalitetblevvur3 deret som værende moderat eller god, blev inkluderet i den systematiske litteratur gennemgang. Studierne blev ekskluderet fra den endelige gen3 nemgang,hvisdesamletblevvurderettilatværeafsvagkvalitet 3. Boks5 Resultaterfradensystematiskelitteratursøgning Samletblevderidentificeret4810artikleriPubmedogPSYCinfopåbaggrundaf de definerede søgekriterier (jf. Appendiks. Artiklerne inkluderer randomiserede kontrolleredestudier(rtc,systematiskereviewsogmeta3analyser.påbaggrund af artiklernes titel, blev 1365 artikler fundet relevante. Efter gennemlæsning af artiklernesabstracts,blev1032studierekskluderet.afderesterende333studier, hvorfuldtekstblevgennemlæst,blev31rctstudierfundetrelevanteogefterføl3 gendekvalitetsvurderet.dernæstblevreferencelisterneidesystematiskereviews ogmetaanalyser,samtdeinkluderederctstudier,gennemgåetmeddetformålat identificereyderligerestudierafrelevansfordeopstilledesøgekriterier.herblev der ligeledes inkluderet ikke3randomiserede kontrollerede studier. På den bag3 grundidentificeredesyderligere120studier,hvilketialtefterlod151 studier til kvalitetsvurderingen. Udfrakvalitetsvurderingenafde151artiklerblev48studiervurderettilatvære afgodkvalitet,78studierafmoderatkvalitet,mens25studierblevekskluderetpå grundafdårligkvalitet. Dermedblevialt126studier,somsamletsetevaluerede93indsatser,inkludereti densystematiskegennemgang.deenkelteartiklersamtindsatserneerbeskreveti detaljeriappendiks.! 3 TabellernekanrekvirereshosCenterforSundhedssamarbejdevedAarhusUniversitet www.susa.au.dk
4. INDSATSER DER STYRKER 20 4.Indsatserderstyrkermentalsundhedhos børnogunge Kapitel'4'præsenterer'resultaterne'af'litteraturstudiet'inden'for'en'række' temaer,'som'har'betydning'for'en'indsats'effekt'på'børn'og'unges'menta= le'sundhed:'1'målgrupper,'2'indhold'og'opbygning,'3'implementering' samt'4'konteksten.' Ilitteraturstudietblevderidentificeret126artikler,dersamletsetevaluere3 de93indsatser,rettetmodatfremmeellerforebyggebørnogungesmenta3 lesundhed(jf.boks5. Påbaggrundafengennemgangafde126artiklerogdebeskrevneindsatser, kandetkonkluderes,atderikkevarkvalificeretgrundlagforatfremhæveog vurdere specifikke indsatsers effekt. Dokumentationen for de enkelte ind3 satser var begrænset og måling af effekten baseret på forskellige mål og sammenhænge.indsatserudvikletienamerikanskkontekstkanikkeumid3 delbartoverførestilendanskkontekst,grundetenandenkulturogtradition forbl.a.autonomiiskolerne,relationmellemlærerogeleversamtmellem børn/unge og deres forældre. Der er imidlertid en række fællestræk på tværsafindsatserne,dersynesathavebetydningforeffektenafindsatser3 ne.resultaterneaflitteraturstudietpræsenteresderforindenforfireover3 ordnede temaer som har betydning for hvor effektive indsatserne er: 1 Målgruppe,2Indhold'og'opbygning,3Implementering'og4Kontekst. Figur4:Forskelligeforholdderpåvirkerenindsatseffektpåbørnogungesmentalesundhed
4. INDSATSER DER STYRKER 21 Hovedpointernepræsenterespåtværsafdeforskelligestrategier(universel3 le, målrettede eller kombinerede samt på tværs af indsatserne er rettet modskoler,familierellerindividet.detskyldes,atderermangefællestræki forhold til, hvilke faktorer der har betydning for effekten af en indsats (jf. boks5.iappendikseterdeenkelteindsatserogstudier,somerinkludereti litteraturstudiet,beskrevetseparat. 4!! 4 AppendixkanrekvirereshosCenterforSundhedssamarbejdevedAarhusUniversitet www.susa.au.dk
4. INDSATSER DER STYRKER 22 4.1Målgrupper Litteraturstudietviser,ateffektenafindsatserforbørnogungeafhængeraf demålgrupper,indsatsenomfatter.deterforholdsommotivation,behov, alder,kønogmentalsundhedindenindsatsen,derspillerensærligrolle. Målgrupper: Fokuspåbørnogforældresbehovogmotivation,harbetydning foromengivenindsatsereffektiv Dererbedsteffektvedatimplementererindsatserideyngre klassersamtindsatser,derertilpassetspecifikkealdersgrupper Indsatserkanpåvirkepigerogdrengesmentalesundhedfor3 skelligt Børnogungesmentalesundhedindenindsatsenigangsættes spillerenrolle demmedvanskelighedersynesathavemest gavnafengivenindsats. Målgruppensbehovogmotivationervigtigforomindsatsenvirker Motivationenhosdenenkelteharbetydningfor,omengivenindsatsvirker. Detfindermanfxidestudier,derevaluerereffektenafdetinternetbasere3 deprogramcatch=it.i'denlangeversionafcatch3itindgårdeungeiin3 terviewsmedenpraktiserendelæge,ogisamspilmedlægen,skaldenunge findefremtilegenmotivationforatdeltageiinternetprogrammet.desuden modtagerdenungetremotiverendetelefonopkaldiløbetafinterventionen. Resultatetvar,atdenlangeversionafindsatsenhavdestørrepositiveffekt enddenkorteversion,hvordenungevaroverladttilsigselv,ogderikkevar særligtfokuspåatfindemotivationen 35 36 37 38. Børnogungesalderharbetydningforindsatsenseffekt Målgruppensalderharindflydelsepå,omengivenindsatsvirker.Detkom3 mertiludtrykpåforskelligvisilitteraturstudiet: Indsatser!der!implementeres!i!en!tidlig!alder!har!gavnlig!effekt!! Flere studier viser, at effekten af helskole=indsatser,' generelt er stær3 kest, når de implementeres i de yngre klasser 39 40 41. Ved helskole3 programmerhenvisestildeskolebaseredeindsatser,sominddrageralle påskolen3herunderelever,lærere,andetpersonalesamtforældrene. Formåleteratpåvirkeogfremmeetpositivtskolemiljø,ogskabepositi3 venormerpåskolerne,påflereforskelligeniveauer 42. Alder har også en betydning i de familiebaserede' indsatser, og særligt forbørnmedudadreagerendeadfærd,somf.eks.aggressivogvoldelig
4. INDSATSER DER STYRKER 23 adfærd. Her identificerede man bl.a. en signifikant reduktion af ad3 færdsproblemer for børn under otte år, hvilket ikke var tilfældet for børnoverotteår 43. EtandeteksempelsesvedforældretræningsprogrammetComet.Etstu3 diederundersøgteeffektenforaldersgruppenunge,ialderen12318år, fandtingeneffekt 44.Tilgengældfandtetandetstudie,derundersøgte effektenafcometblandtyngrebørneneffektfordennealdersgruppe 45. Indsatser!skal!være!aldersmålrettede!for!at!opnå!positiv!effekt! Flereafstudierneviser,atindsatserrettetmodénbestemtaldersgrup3 pe har bedst effekt. Et par studier har evalueret effekten af indsatsen FRIENDS,derharfokuspåangstogdepressionssymptomer.Herfinder manensignifikanteffektpåangstblandtyngre9310årigebørn,menik3 keblandtdeældre,14316årigeunge 41 46.Eteksempelpåenaldersmål3 rettet indsats er forældretræningsprogrammet Teen' Triple' P, som er specifiktrettetmodteenagere.iindsatsenlærerforældrenebl.a.atan3 erkendeoghåndteredeungesvoksendeautonomioguafhængighed 47. Kønkanhavebetydningforeffektenafenindsats Aflitteraturstudietfremgår,atindsatserharforskelligindflydelsepådrenge ogpigersmentalesundhed 48 49 50 51 52.EteksempelerindsatsenLars&Lisa, derharfokuspåatreduceredepressivesymptomerhosunge.hospigerne var der en positiv effekt af indsatsen, uafhængigt af deres vanskeligheder indenindsatsen.fordrengenegjaldtdenpositiveeffektkundedrenge,der havdefåelleringentegnpådepression,indeninterventionen.samtidigtvi3 stestudiet,atdrengemedudtaltedepressionssymptomerindenindsatsen, oplevedeenstigningideressymptomerpådepression 49.Efteren12måne3 ders opfølgning var det kun pigerne, der stadig oplevede en reduktion af symptomerfordepression,iforholdtilderesudgangspunktindenindsatsen 50.Etlignenderesultatfandtmanietstudie,derundersøgteeffektenafind3 satsenzippy s'friends.heridentificeredemaneneffektpåmentalsundhedi forholdtilatmestrehverdagensudfordringerhos738årigebørn3menpri3 mærthospiger 51. BørnsogungesmentalesundhedindenindsatsenigangsætteserafP gørendeforindsatsenseffekt Ihvilketomfangbarnetellerdenungeopleverpsykiskevanskelighederin3 denigangsættelsenafenindsats,harbetydningforomdeopnårengavnlig effektafindsatsenefterdensafslutning.
4. INDSATSER DER STYRKER 24 Flerestudierfinder,atbørnderudviserfleretegnpåpsykiskevanskelighe3 derindenindsatsen,erdemderharmestgavnafindsatserne 5354 55 56 56.Et eksempelerpaths,derhartilformålatfremmebørnssocialeogemotio3 nellelæring.etstudiefandt,atpathsreduceredeadfærdsproblemer,men kunblandtbørnmedemotionelleproblemerindeninterventionensstart 57. TilsvarenderesultaterfandtmanforindsatsenIPT=AST,derkunvisteensig3 nifikanteffektfordeunge,derhavdedepressionssymptomerindenindsat3 sen 58.Ettredjestudieevalueredeeffektenafdetvirtuellelæringsprogram FEAR'NOT!,ogfandtenreduktioniantalbørn,dervarudsatformobning. Detgjaldtdogkunbørn,dervarudsatformobningindenprogrammetsstart 59. Negative konsekvenser, hvis indsatsen ikke tilpasses en specifik målgruppe Enkeltestudierfinderennegativeffektfornoglegrupperienindsats,men ikke andre 49 60 61. Eksempelvis blev der i et studie fundet, at depressive symptomerblandt12316årigeungesteg,efterdehavdedeltagetiindsatsen' RAP 61.Desudenfandtetstudie,derevalueredeUS'Department'of'Educati= ons' Student' Mentoring' Programs, at drengenes interpersonelle problemer blevstørresomfølgeafdenigangsatteindsats 62.Etstudiederundersøgte programmet Tools' for' Getting' Along,' som har fokus på at lære aggressive børnproblemløsningsstrategier,fandtatprogrammethavdeennegativef3 fekt,ogvisteenstigningivrede,etårefterdetvarblevetigangsat 60.Endvi3 derefinderetstudie,atthe'mindfulness'education'programhavdeenposi3 tiveffektpåyngreeleversselvopfattelse,menennegativeffektfordeældre eleveri6.37.klasse 63.
4. INDSATSER DER STYRKER 25 4.2Indholdogopbygning Litteraturstudietviseratfokus,indholdogopbygningafengivenindsatshar betydning for, hvor godt indsatsen påvirker børn og unges mentale sund3 hed. Indsatsensindholdogopbygning Teoretiskforankredeindsatservirkerbedreendikke3teoretiskbase3 redeindsatser Dersesgavnligeffektafindsatser,derindeholderflereaktiviteter Forældreinddragelseøgereffektenafenindsatspåbørnogunges mentalesundhed Indsatserderanvendermanualerog/ellerbaserespåanbefalingervi3 sergodeffekt Aktiviteterdererindividorienteredevirkereffektivt! Teoretiskforankringercentral Indsatserdererbaseretpåetteoretiskgrundlagharbedsteffektpåbørnog ungesmentalesundhed 64 62 65 45 66.Kognitiv'adfærdsterapi,social'læringste= ori'og'positiv'psykologi'er'blandtdemestudbredteteorier,deranvendesi forbindelse med indsatser til at fremme børn og unges mentale sundhed (jvf.boks6.størstedelenafdemålrettedeindsatsererbaseredepåprincip3 perfrakognitivadfærdsterapi,ogstudierviseratdennetypeindsatsharpo3 sitiv indflydelse på udad3reagerende adfærd som f.eks. vrede samt indad3 reagerendeadfærdsomf.eks.angstogdepression.eksemplerpådetteer indsatsernepenns'resiliency'programogcoping'power'program 67369. Boks6 Kognitivadfærdsterapi Kognitivadfærdsterapierenintervention,derbestårafteoretiskeprincipperfra bådekognitivteoriogadfærdsteori.fokuserpåindividetsudviklingafmestrings3 kompetencer.denkognitiveadfærdsterapierbaseretpåideenom,atdeterindi3 videtstankerderførertilbestemteformerforadfærdogfølelser.derforharkog3 nitivadfærdsterapifokuspåatændrenegativetankemønstre,ogdermedfremme etmerestabiltfølelseslivogenmerepositivadfærd 9.Dettegøresvedatmanhar fokuspå,hvoroghvornårsymptomernepåproblemfyldtadfærdopstår,snarere endpåårsagernehertil.medandreord,såskalmanaltsåforsøgeatidentificere hvadderskete,ligeførdenuønskedeadfærdopstod. Penn'Resiliency'Programereteksempelpåhvordankognitivadfærdsterapikan anvendesipraksis,påeksempelvisenskole(seboks13.!
4. INDSATSER DER STYRKER 26 Boks7 Sociallæringsteori Bandurassocialelæringsteoribaserersigpåadfærdsteori,menmedfokuspåsociale processer.sociallæringsteoriharfokuspå,hvilkenbetydningsocialesammenhænge harforetindividsadfærd.centraltidenneteorier,atdenenkelteeraktivtengage3 retisinegenudviklingogkanskabeforandringgennemsineegnehandlinger 8.Bar3 netsudviklingersærligtknyttettildetomgivendemiljø,hvorbådeældresøskende, forældre,pædagogeroglærerem.m.agerersomrollemodeller.fordirollemodeller udgøretcentraltaspektafdenneteori,erandremenneskershandlingersamtkon3 sekvenserneheraf,centralefor,hvordanbarnetlærer.detbetyder,atbarnetikke blotlærerafdetforældreneoglærernesiger,menogsågennemobservationafdis3 seshandlinger.ienskolekontekstindebærerdetkonkretateleverneobserverer, hvordanandreeleverbehandlesaflæreren,hvorefterdeselvkopiererdette. PALSogDe'utrolige'årertoindsatser,dererbaseretpåsociallæringsteori,ogillu3 strerertoeksemplerpå,hvordansociallæringsteorikanseudipraksis(seboks11 og10.! Boks8 Positivpsykologi Positivpsykologierenretningindenforpsykologien,derblandtandetharfokuspå ensocialpositivtilgang. Positivpsykologisktankeganger,atmanvedatskabepositivtorienteredemiljøer, hvoreksempelvislærernekanfremmepositivefølelser,tankerogrelationervedek3 sempelvisatarbejdemedetmerepositivtlæringsindholdogselvværepositive,kan manskabeenpositivkultur,sombådeharpositivindflydelsepåmentalsundhedog faglighed 11. Indsatserdererbaseretpåpositivepsykologisketilgange,kansemegetforskellige ud.nogleafindsatserneharanerkendelsesomhovedtema, 13 mensandresåsom Mindfulnessermerekomplekse.Mindfulnesskansessomenmådeatværeop3 mærksompå,ogdererfokuspåatskabebevidsthedomogopmærksomhedpånu3 et.medmindfulnesslærerindivideratværefuldtopmærksommepå,hvaddersker ligenu,atacceptere,hvorfordetskeroghvordandetkanhåndteres.igennemmind3 fulnesskanindividersfølelseafautonomiogselvbestemmelsefremmes 16. Mindfullness'Based'Stress'Reduktionereteksempelpåenindsats,dererbaseretpå Mindfulness,ogereteksempelpå,hvordananvendelsenafMindfulnesskanseudi praksis(seboks14.!
4. INDSATSER DER STYRKER 27 Boks9 Lazarus&Folkmansmestringsteori LazarusogFolkmansercoping,ellermestring,sometforsøgpåatminimereog håndteredenegativereaktioner,someksempelvisstressellerhverdagssituationer kanforårsage.evnentilatmestreafhængerdogafindividetsressourcer,hvilket eksempelvisudgørsocialstøtte,socialefærdigheder,helbredogøkonomi. Ideresteoriskelnesderendvideremellemforskelligemestringsstrategier,som individerentenbevidstellerubevidsttrækkerpåisituationer,derkanansessom problemfyldte.mestringsstrategierkaneksempelvisværeafkonfronterendeka3 rakter,hvormankonfrontererproblemet,ellerafdistancerendekarakter,hvor manpassivtventerpåatproblemetgåroverafsigselv. Deanerkenderideresteori,atdererforskelligemåderatmestrepå,ogforskellige mestringsstrategierkanværemereellermindrepassende,afhængigafsituation ogindivid 10. Zippys'Vennerereteksempelpåetskolebaseretprogram,dertagerudgangspunkt ilazarusogfolkmansteoriommestring(seboks12.! Omfangetafenindsatsharbetydningforhvoreffektivdener Litteraturstudietbelyserogså,atdeforskelligeaktiviteterogkomponenter enindsatsbeståraf,harbetydningforeffektenafindsatsen. Indsatser!der!indeholder!flere!aktiviteter!virker!bedre! Genereltsesentendenstil,atdeindsatser,derindeholderfleretyperaf aktiviteterharenbedreeffekt.detteereksempelvistilfældetmedhel= skole'indsatser,derbestårafenbredvifteafforskelligeaktiviteter,her3 under udformning af skolepolitikker og klasseundervisning 70 71 39 72. Samtidigsesderiflerestudier,overvejendepositiveeffekterafatkom3 binereaktiviteter,derinvolvererforældre,eleverog/ellerlærere 6869733 75 76. Intensive!indsatser!har!en!positiv!effekt! Noglestudierviser,atdemereintensiveindsatsersynesathaveenbed3 reeffekt,endkorteogmindreomfangsrigeindsatser 71 5277.Deterek3 sempelvistilfældetmedprogrammetsphe,dereretsocialemotionelt læringsprogram,derhartilformålatfremmeelevernesselvværd,selvtil3 lidogsocialeevner.istudietsammenlignedemanstandardudgavenaf programmetmedenudvidetudgave.herfandtman,atdenudvidede ogmereintensiveversionafprogrammethavdeensignifikantbedreef3 fekt,iforholdtilproblemermedjævnaldrende 52.
4. INDSATSER DER STYRKER 28 Forældreinddragelse! i! skolebaserede! indsatser! styrker! børn! og! unges! mentale!sundhed! Mangestudierrapportererenpositiveffektpåbørnogungesmentale sundhed,nårforældreinddragesideskolebaseredeindsatser 41 71 78 79 80 80.Eteksempelerhelskole3indsatsen'Friendly'Schools.Indsatsenfindesi toversioner.idenudvidedeversionundervisesmedarbejdernepåsko3 len i at inddrage forældrene. Et studie fandt, at den udvidede version havdesignifikantbedreeffektendstandardversionen,iforholdtilmob3 ningblandteleveri4.og6.klasse 71.EtandeteksempelerindsatsenThe' Coping'Power'Program,'hvorstudierviseratindsatsenharenpositivef3 fekt på adfærdsvanskeligheder, herunder hyperaktivitet og opmærk3 somhedsproblemer,samtsocialadfærd 81. Specifikt i forhold til målrettede indsatser kan det konkluderes, at de indsatserderharfokuspåadfærdsforstyrrelser,ogsominddragerfor3 ældrene,harenbedreeffektpåadfærdsforstyrrelserihjemmetendde indsatser, der ikke inddrager forældrene. Et eksempel er indsatsen De' Utrolige'År,hvormankunsåeneffektafindsatsenpåadfærdssympto3 mer i hjemmet, i de udgaver af indsatsen, der inddrog forældrene 82. Studier, der typisk ikke finder en øget effekt af forældreinddragelse, inddragerforældrenemegetsporadisk 8384.StandardudgavenafMaking' Choicesblevsammenlignetmedenudvidetudgave,derinkluderedefa3 milier i form af informationsaftener. Her fandt forskerne ingen signifi3 kantforskelmellemdetoversioner 85. Indsatser!der!anvender!manualer!og/eller!baseres!på!anbefalinger!vi< ser!god!effekt! Flerestudierharfundetenpositiveffektafatanvendemanualertilud3 førslen af indsatserne, særligt i skolen, hvor lærerne eksempelvis kan følgeogindføreengivenindsatsaktiviteter,udfraenspecifikmanual 78 86 87 74 49 88. Desuden synes der at være tegn på, at indsatser der har fokus på at fremme børn og unges sociale og emotionelle kompetencer, har haft gavnligeffektafatfølgesafeanbefalingerne 89 90 51 91 52 Disseanbefa3 lingerlæggervægtpå,atenindsatsaktiviteterskalværesammenhæn3 geneogkoordinerede,atbørnogungeaktivtunderforløbetskalanven3 de de lærte kompetencer, eksempelvis gennem rollespil, at mindst en aktivitetskalhavefokuspåudviklingafpersonligeellersocialekompe3 tencer samt at aktiviteterne skal være målrettet specifikke sociale og emotionellelæringskompetencerblandtbørnene 92.Eksempelvisinkor3 porererzippys'friendsnogleafdekomponenter,derstemmeroverens
4. INDSATSER DER STYRKER 29 med SAFE anbefalingerne, herunder at eleverne gennem opgaver og diskussioneropfordrestilatinteragere,deleogskabedialogeromople3 velserogholdningertildeforskelligetemaerdepræsenteresfor 51 91 (Se boks12. Inddragelse!af!individuelle!samtaler!og!jævnlig!kontakt!til!barnet!giver! effektfulde!resultater! Flerestudierharfundetenpositiveffektafengivenindsats,vedatfag3 folkafholderindividuellesamtalermeddetenkeltebarnellerdenunge 37 3536 3890 93.Etstudiefandteksempelvis,atmobningblandtbørnogun3 ge,sommodtogindividuelleskolepsykologsamtaler,blevreduceret 94. Et andet eksempel er indsatsen ATP,' som er et familiefokuseret fore3 byggendeprogramderleverespåskolen,ogsomindebærerenvurde3 ringafdenenkeltefamiliesbehovforhjælp,afenterapeutvedstarten afindsatsen.dereriforbindelsemedatp'identificereteffektiforhold tilatreduceredepressivesymptomerhosbørn 95. Specieltiforholdtildemålrettedeindsatser,derbaserersigpåinternet3 tet,erkontaktentilfagfolkvigtige.jomeredisseinddrages,desbedre effektopnåspåbådekortoglangsigt 37 3536 38. Derudover synes der at være en positiv effekt af en ugentlig kontakt medenterapeutsærligtvedindsatser,derinddragerforældrene 9496 45 95.Deterblandtandettestetietstudie,derundersøgtetoforskellige versionerafforældreindsatsencomet 45.Denenehalvdelafdeltagerne deltogienselvadministreretversionafprogrammetudenterapeutkon3 takt, mens den anden halvdel deltog i en gruppebaseret version med ugentligterapeutkontakt.selvombeggegrupperoplevedeensignifikant reduktion i adfærdsvanskeligheder, oplevede deltagerne i gruppe3 indsatsenmedterapeutkontakt,signifikantbedreeffekt.sammeresul3 tatblevligeledesfundetietandetstudie,derundersøgtetoforskellige udgaver af Teen' Triple' P. Her var en selvadministrerende udgave med ugentlig telefonkontakt med en terapeut, mereeffektiviforholdtilat reducereungesadfærdsproblemer,endenselvadministrerendeudgave udenkontaktmedterapeut 96. Undervisning!af!målgruppen!(psykoedukation!har!betydning!for!effek< ten! Flere studier indikerer, at programmer der indeholder undervisning af målgruppen(psykoedukationharenpositiveffektpåemotionellepro3 blemer, herunder angstsymptomer og selvmordsadfærd hos børn og unge 97 98 99 100101.DetseseksempelvisforindsatsenNUPP=SA,hvorman
4. INDSATSER DER STYRKER 30 fandtenreduktionisocialangstogangstrelateredeemotionellelidelser 98. Boks10 Deutroligeår erensamlebetegnelseforenserieevidensbaseredeindsatserudvikletiusain3 denforsocialemotionellæringsomefterhåndenanvendesbådetilforældre, børnogpædagoger/lærere.programmeterveldokumenteretinternationalt,og nogledanskekommunerhararbejdetmeddetsiden2006. Indsatsenhartilformålatfremmefølelsesmæssigeogsocialekompetencer samtatforebyggeognedbringeadfærdsvanskelighederogemotionellepro3 blemer.sometledidettefokusererindsatsenpåatstyrketilknytningenogdet positivesamspilbådebørnimellemogmellembørnogdenærmestevoksne. Programmerneergruppebaseredeogudviklettilbørnialderen0til12år.Det bestårafetbørneprogram,etforældreprogramsamtetskole3oginstitutions3 program.iprogrammetarbejdermanmedatstyrkebarnetssocialeogfølel3 sesmæssigekompetencervedatøve,forståogkommunikere,hvilkefølelser manhar,effektivproblemløsning,selvregulering,samarbejde,kommunikation samtgodogvenligopførseloverforjævnaldrendeogiklasseværelset. Mereinformation http://socialstyrelsen.dk/tvaergaende3omrader/dokumenterede3metoder3born3 og3unge/om3dokumenterede3metoder/dua
4. INDSATSER DER STYRKER 31 Boks11 PALS(PositivAdfærdiLæringogSamspil ereteksempelpåenskolebaseretindsatssombyggerpåflereforskelligeteorier.palser ennordiskversionafdetamerikanskeprogramschool3widepositivebehaviorinterven3 tion&supportogerbaseretpåbronfenbrennersøkologiskeudviklingsmodel 7 ogsocial læringsteoriafbandura 8. FormåletmedPALSeratforebyggeadfærdsproblemerblandtskoleelevergennemen rækkeforskelligetiltag.indsatseninvolvererbådeskolebørn,deresforældreoglærerne. Indsatseneropdeltitreforskelligeniveauer;Niveau1eruniverseltforebyggendeogret3 tetmodalleskolenselever.herdefinereseksempelvisskolensreglerom3ogforventnin3 gertilelevernesadfærd,ligesomlærernesystematiskopmuntrerogkollektivtbelønner positivadfærd,samtidigmedatderermildekonsekvenserafnegativadfærd.niveau2 indeholderindividuelle,tilpassedeindsatserfordeeleversomeririsikoforatudvikle adfærdsproblematikker,derikkefårtilstrækkeligtudbytteafdeforebyggendetiltag(fx elevsamtaler,øgetforældresamarbejdeogøgetskolefagligstøtte.niveau3indeholder støtte3ogbehandlingstiltagforelevermedsærligtalvorligeadfærdsproblematikkerog behov,fx.intensiveretadfærdsstøtteogkompetencetræning,ogtilbudtilforældreneom atdeltageiforældretræningsprogrammetparent'mangemant'training' 'Oregon'(PMTO. ForatenskolekanbliveenPALSskole,skalmindst80%afskolensansattebakkeopom indsatsen,ogderskalafsættesressourcertilatimplementereprogrammet.hverskole etablereretpals3team,someransvarligeforatimplementerepalspåskolen.teamet bestårsomoftestafrepræsentanterfraskolensledelse,skole3ogsfo3personale,foræl3 drerepræsentant,samtrepræsentanterfrapprogandresomertætpåeleverne(fx.se3 kretærer,pedeletc..palsteametundervisesogsuperviseresafeneksternpalsvejle3 der. FlereskoleriDanmarkharsiden2008arbejdetmedPALS.Derfindesendnuikkestudier, derdokumentererenmålbareffektafpalsidanmark,menendanskevalueringfra2012 pegerblandtandetpå,atindsatsenkanhjælpeansattepåskolertilathåndterevanskeli3 geelever 15. Mereinformationhttp://www.ungsinn.no/wp3content/uploads/PALS3oppdatert3januar3 2014.pdf