Grindstedværkets påvirkning af Grindsted Å via grundvandet Variationer i poreluftens Indledning forureningsindhold - projektkatalog for det videre arbejde Mette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region Syddanmark
Indledning Har haft fokus på jordforureninger ift. grundvand og menneskers sundhed i DK EU s vandramme direktiv: Al vand skal have en god kvalitet inden 2015 Miljøstyrelsens gennemgang af 22.000 V1 og V2 kortlagte lokaliteter udpeget omkring 3700 lokaliteter, der ligger i en afstand på under 10 m fra overfladevand eller beskyttede naturtyper og som dermed kan udgøre en risiko for disse områder Det er et behov for større viden om jordforureningers påvirkning af overfladevand (f.eks. vandløb)
Risikovurdering Trin 1: Transport Trin 2: Opblanding 2 Trin 3: Vurdering af indvirkning 3 1
Forureningskilderne i Grindsted
Fabriksgrunden Produktionen startede i 1914 Fabrikken producerede farmaceutiske produkter og additiver til fødevarer Fabriksgrunden dækker et areal på ca. 420.000 m 2 I 1992 blev der registreret 221 tidligere og nuværende nedgravede tanke Der bliver stadig produceret additiver til fødevarer og enkelte farmaceutiske produkter
Banegravsdepotet Placeret langs et tidligere jernbanetrace nord for fabriksgrunden Affald er deponeret fra 1934 til 1962 Depotet er ca. 2 m høj, 20 m bredt, 410 m langt, og indeholder ca. 10.000 m 3 affald Affaldet er placeret over grundvandsspejlet Affaldet består af restprodukter og andet affald fra produktionen inkluderende: Aktiv kul med højt indhold af kemikalier Gipsaffald indeholdende ca. 2-6 tons kviksølv Bundfældningsaffald fra rensningsanlægget Bygningsaffald
Afløbsgrøften Spildevand fra fabrikken blev ledt til Grindsted Å via afløbsgrøften fra 1924 til 1975 Den sydlige del af afløbsgrøften blev rørlagt i 1960 Den nordlige del blev rørlagt i 1975 Indtil 1951 blev spildevandet ikke renset før udledning til afløbsgrøften Fabrikken udleder stadig spildevand gennem afløbsgrøften (overfladevand, uforurenet kølevand og kondensat 1,2 mill. m 3 pr år)
Den gamle losseplads Lossepladsen indeholder ca. 500.000 m 3 husholdningsaffald Dækker et areal på 10 ha Modtog affald fra 1930 til 1977 Ca. 85.000 tons fast affald og spildevand fra fabrikken blev deponeret på den gamle losseplads Affald fra fabrikken blev deponeret fra 1962 til 1977
Konceptuel model Grindsted Estimeret forureningsfane
Grundvandsmodel
Grindsted Å Arbejdsgruppe nedsat med: MC Ribe By- og Landskabsstyrelsen Billund Kommune Region Syddanmark og MST (formand) Skulle vurdere eksisterende data Acceptabel påvirkning af åen fra forurenet grundvand?
Notatet Titel: Vurdering af påvirkning af Grindsted Å og Grindsted Engsø fra jordforureningerne fra Grindstedværket Ligger på MST s og Region Syddanmarks hjemmeside Sammenfatter tilstanden for Grindsted Å og Engsøen i henhold til miljømålsloven Tilstanden opdeles i en økologisk tilstand, som hovedsageligt er baseret på bundprøver af smådyrsfaunaen, og en kemisk tilstand, hvor koncentrationerne for specifikke kemiske stoffer skal overholde miljøkvalitetskravene Der er udtaget vandprøver opstrøms byen (ved Tingvejen), i indsivningsområdet centralt i Grindsted by og ca. 5 km nedstrøms Engsøen
Målinger i Grindsted Å December 2004: Ribe Amt udtog 30 vandprøver fordelt på strækningen fra opstrøms Grindsted til ved Engsøens udløb til Grindsted Å Februar til oktober 2006: Ribe Amt udtog vandprøver 8 gange fra 3 steder (opstrøms, central og nedstrøms Grindsted) Oktober 2010: Miljøstyrelsen og MC Ribe udtog 4 vandprøver (opstrøms, central og 15 km nedstrøms Grindsted)
Analyseresultater fra Grindsted Å (µg/l) Stof Indsivningsområdet Gennemsnit (n=19) Ca. 5 km nedstrøms kildeområdet (gns.) (n=3) Indgang til habitatområ de 77 (n=1) Miljøkvalitetskrav/vandkvalite tskriterier Maks. målt Generelt krav Korttids-krav Benzen 0,83 2,6 0,18-10 50 Toluen 0,39 5,1 0,02-74 380 Ethylbenzen 0,07 0,8 - - 20 180 Xylener 0,34 3,6 - - 10 100 Trichlormethan - 0,23-2,4 1,1-dichlorethan 0,3 3,0 - - 10 1,2-dichlorethan 0,09 0,18-10 Vinylklorid 2,2 21 0,23-0,05 0,5 Cis-1,2-dichlorethylen 4,4 43 1,0 0,28 6,8 68 Dichlorethylener (sum) 4,5 44 1,0 0,28 6,8 68 Trichlorethylen 0,35 0,9 0,08-10 Tetrachlorethylen 0,17 0,5 0,06-10 Phenol 0,06 0,17 0,04 0,06 7,7 310 Sulfanilsyre 18 67 0,6 i.a. 280 Sulfonamider (sum) 3,7 5,8 2,7 0,10 4,6 14 Barbiturater (sum) 3,6 5,1 4,3-50 50 Kviksølv - - - 0,05 0,07
Quantifying groundwater flow DTU studenterprojekt af Benjamin Hunner og Camilla Lindgreen
Groundwater Seepage to stream
Quantifying discharge in Grindsted Å 3 velocity measurements vertically Weighted with the cross sectional area of each individual vertical Example: Bridge 7
Grindsted: Step 2 Mixing 0.0064 m 3 /s C GW =810µg/l 3.0064 m 3 /s 3 m 3 /s C=1.73µg/l measured = nd 21 µg/l Surface water guideline value 0.05 µg/l
Konklusion Grindsted Å Miljøkvalitetskravet for vinylchlorid overskrides (ca. en faktor 40) på en strækning af Grindsted Å (ca. 8 km) God økologisk tilstand ikke opfyldt Skyldes indsivning af forurenet grundvand fra Grindstedværkets jordforureninger Det er bekræftet ved temperaturmålinger i åen, som tydeligt viser, at der sker indsivning af grundvand til åen Grindsted Å er placeret i indsatskategorien 2 Vandområde under observation I henhold til gældende lovgivning har regionen ikke pligt til en indsats overfor udsivning i åen
Forslag til teknologiprojekt Titel: Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Deltagere: Region Syddanmark (Kristian Raun) DTU Miljø (Philip Binning og Poul Bjerg) Orbicon (Nina Tuxen og Ole Frimod)
Formål at lave en udredning af, hvilke faktorer der er de vigtigste at kende, når der skal udføres en risikovurdering for jordforureningers påvirkning af overfladevand med miljøfremmede stoffer at opstille en generel systematisk metode, som kan bruges ved risikovurdering af jordforureningers påvirkning af vandløb, søer og marint miljø, herunder tilvejebringe et overblik over informationskilder til data at afprøve kortlægningen af de styrende faktorer i praksis på en - efter danske forhold velundersøgt lokalitet ved Grindsted Å ved at udføre en risikovurdering i forhold til åen at identificere fremtidige vidensbehov for at kunne udføre en systematisk risikovurdering af jordforureninger i forhold til overfladevand, som kan benyttes i den administrative praksis
Tak til de involverede Region Syddanmark: Lone Dissing Jørn K. Pedersen Jan S. Pedersen Jørgen Fjeldsø Christensen Kristian D. Raun MC Ribe: Mads Ejbye-Ernst Erik Obel Jepsen Dorthe Bartholin Bech By og Landskabsstyrelsen Jens Brøgger Jensen Billund Kommune Christian Bækgaard Jensen Anette Læbo Matthiesen Miljøstyrelsen Preben Bruun Jens Aabling DTU Miljø Philip Binning Poul L. Bjerg Benjamin Aske Hunner Camilla Pugholm Lindgreen Orbicon Nina Tuxen Ole Frimod