HANDICAPRÅDETS ÅRSRAPPORT 2015

Relaterede dokumenter
JOB- OG PERSONPROFIL. Planlæggere Nordfyns Kommune

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

Handicaprådet. Årsberetning 2013

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD

Projektbeskrivelse for værested i Bogense for sindslidende

REFERAT. Referat af møde i Handicaprådet for Solrød Kommune. Mandag d. 7. december 2015 kl i lokale 1B. Åben dagsorden

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

Handicapråd. Referat. Mødelokale 7, 15. november 2018 Kl. 16:00. Medlemmer

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Projekt Kronikerkoordinator.

Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

Handicappolitik

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

Politik for Børn og Unge på Nordfyn

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

Glostrup Kommunes Handicappolitik

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi

Referat fra møde i Handicaprådet for Solrød Kommune Mandag den 29. oktober 2018

HANDICAPPOLITIK

Inklusionspolitik på Nordfyn

HANDICAPRÅDET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Velfærdsudvalget. Dagsorden til møde Torsdag den 16. januar 2014 kl i F 6

Handicaprådets årsberetning 2017

Handleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse

Samsø Kommunes Handicappolitik. Samsø Kommune - vi gør det sammen

Hvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre Hvidovre, den 27. januar 2017

Referat Handicaprådet

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Det gode liv. Strategi for udvikling og specialisering. Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Socialudvalgets arbejdsgrundlag

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver

Dokumentation, Effekt og Resultatmåling

1. Godkendelse af referat fra sidste møde Godkendelse af dagsorden Rammeaftalen Budget 2016/

BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER

Handicap politik [Indsæt billede]

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget Motivation og hovedbudskab

Borgere med demens NOTAT

Årsberetning 2016 for Handicaprådet i Albertslund

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri

Det gode og aktive hverdagsliv

Handicappolitik. Lige muligheder for alle

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

NORDFYNSLISTENS SVAR:

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Strategi. Veteranpolitik. Mariagerfjord Kommune

1 Præsentation af medlemmerne 2 2 Valg af formand 3 3 Valg af næstformand 4 4 Mødekalender Handicaprådets opgaver 6

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Frederikssund Kommune. Tilskud:

Handicapråd. Referat. Mødelokale 2, 2. november 2017 Kl. 16:00. Medlemmer. Bemærkning: Afbud: Karen Hansen.

Årsberetning Herlev Kommunes Handicapråd. Januar Side 1 af 8

Vision Nordfyns Kommune

Kvalitetsstandarder for træning

H a n d i c a p p o l i t i k

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO MIDLERTIDIGT BOTILBUD

Strategi for specialundervisning

Handicappolitik 5. marts 2012

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

HJÆLP OG STØTTE. til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Handicappolitik Med plads til alle

Relationer. høringsudgave. rykker

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe

Målbillede for socialområdet

Udkast - september Politik for voksne med særlige behov

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79a. Albertslund Kommune 2018

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Forord. Kære veteran.

Dagsorden. 1 Godkendelse af dagsorden. Sagsnr.: Dagsordenen blev godkendt. 2 Inklusion i folkeskolen

Lær det er din fremtid

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Hillerød Handicapråd Årsberetning 2018

Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg

Hvad gør Lejre Kommune for at forbedre sagsbehandlingen? Oplæg til handicaprådets møde d. 25. juni 2018

Holbæk Kommunes. ungepolitik

K U R S U S T I L B U D 2011

REBILD KOMMUNE REFERAT. Handicaprådet. Mandag den 11. Marts Mødested: Administrationsbygningen i Terndrup Mødelokale: Mødelokale 3

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Statusnotat. Inddragelse af frivillige i Psykiatrien. PsykInfo

Retningslinjer for brugerindflydelse

Information om hjemmehjælp

Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83

Hillerød Handicapråd Årsberetning 2017

Indledning. FN s definition på et handicap

Årsberetning for Handicaprådet 2018

Transkript:

HANDICAPRÅDETS ÅRSRAPPORT 2015 Indledning. Handicaprådet i Nordfyns Kommune består af 10 medlemmer og er sammensat af 4 medlemmer udpeget af Kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer 1 medlem udpeget af Kommunalbestyrelsen blandt forvaltningens medarbejdere 5 medlemmer udpeget af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer (DH), således at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper på såvel børne- som voksenområdet. Johnna Krabbe Gøttsch Hansen fra DH er formand for Handicaprådet, og politikker Brian Lebæk er næstformand. Handicaprådets opgave er at rådgive Kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål. I Handicaprådet behandles alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med funktionsnedsættelser. Der har i 2015 været afholdt 5 møder samt 1 temaaften. Mange spændende emner har været sat på dagsordenen, og årsrapporten beskriver de væsentligste fokuspunkter. Værestedet i Otterup. Værestedets koordinator har fortalt om Værestedet, der er et uvisiteret tilbud for borgere med sindslidelser, misbrugsproblemer samt sociale udfordringer. Der er kommet flere borgere til Værestedet, efter at aktiviteterne er blevet øget, og efter at 2 medarbejdere fra det socialpsykiatriske 85-team har fået kontor i huset. Borgerne er på Værestedet på forskellige tidspunkter. Der laves kreative aktiviteter, spilles spil, tages på ture o.s.v. Det primære formål med værestedet er at få borgerne ud af deres boliger og give dem mulighed for at skabe sociale relationer på Værestedet. P.t. er der særligt fokus på den yngre gruppe. De fleste borgere sørger selv for transporten til Værestedet - enkelte afhentes af Værestedets bus. Der er en gruppe af frivillige tilknyttet Værestedet. Denne gruppe består primært af ældre mennesker, der ikke længere er tilknyttet arbejdsmarkedet. Åbningstiderne er mandag til torsdag fra kl. 10-15, fredag fra kl. 10-14 og søndag fra kl. 10-13. Ca. 20 borgere benytter Værestedet. I det daglige er der 7-8 borgere. Regnbuen et tilbud til børn med særlige behov. Afd. leder Jane Cortsen fortæller om Regnbuen, der er et heldagstilbud på Bogense Skole til børn med særlige behov. Tilbuddet rummer 32 børn i 5 grupper. Børnene har mange udfordringer og handicaps med både generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder. De børn, der tidligere blev visiteret til specialtilbud i andre kommuner, inkluderes nu i bl.a. Regnbuen. Børnene modtager tilbud fra flere faggrupper. Der arbejdes med det enkelte barn ud fra en handle- og udviklingsplan. Der beskrives udfordringer i forhold til de fysiske rammer, både i huset og på udendørs arealerne. Udfordringerne opstår i forbindelse med børnenes pladskrævende hjælpemidler 1

Der er etableret morgen - og ferieåbning i Regnbuen. Børnene visiteres eller re-visiteres hvert år til november. Hjælpemidler som forbrugsgode. Handicaprådet har på baggrund af henvendelser fra borgere fået en orientering om loven i forhold til hjælpemidler/forbrugsgoder. Et forbrugsgode er et almindeligt produkt, der kan købes i en almindelig forretning, og det er ikke fremstillet for at afhjælpe en funktionsnedsættelse. I nogle tilfælde kan produktet være et hjælpemiddel og i andre tilfælde et forbrugsgode. Der er en bagatelgrænse på bevillinger på kr. 500,00 - ikke pr. produkt, men på alle produkter tilsammen. Der vil altid være tale om en individuel konkret vurdering i forhold til en ansøgning. Derfor kan det samme produkt i nogle tilfælde være et hjælpemiddel og i andre tilfælde et forbrugsgode. Det afhænger af funktionsnedsættelsen og brugen af produktet. Afslag på hjælpemidler/forbrugsgoder kan ankes. Der er ingen kvalitetsstandarder på området. Området ændrer sig hele tiden og tilrettes løbende. Årsrapporter 2014. Handicap- og psykiatriområdets institutioner i Nordfyns Kommune har udarbejdet årsrapporter. Årsrapporterne beskriver indhold, økonomi og indsatsområder. Årsrapporterne blev taget til efterretning. Overgang fra barn til voksen på handicapområdet. Fagchef og teamkoordinator fra Børn- og familieafdelingen har deltaget i Handicaprådets møde. Når Nordfyns Kommune erfarer, at der er et nyt handicappet barn i kommunen, modtager familien et frivilligt tilbud om besøg af en familievejleder fra Familiehuset. Herefter besøger sagsbehandler familien. Der kan rettes yderligere henvendelse til Familiehuset, såfremt pårørende (søskende og forældre) til et handicappet barn, har brug for vejledning. Der har været afholdt søskendekurser, hvor søskende til handicappede børn har mulighed for at danne netværk. Støttegruppe Nordfyn eksisterer stadig og vil gerne bruges. Ca. ½ år, inden barnet fylder 18 år arrangeres der overdragelsesmøde mellem børne- og voksenområdet, så overgangen til voksen gøres så smidig som muligt. Høring af handicap- og psykiatriområdets administrative forslag til budgetoplæg. Budgetoplæg 2016 er gennemgået, og der er udleveret relevant materiale. Danske Handicaporganisationer, Nordfyn (DH-Nordfyn) har fremsendt særskilt høringssvar indenfor tidsfristen. I forhold til voksenområdet udtrykker DH-Nordfyn bekymring for, at rengøring muligvis reduceres til hver 3. uge. Men DH-Nordfyn finder det positivt, at der ses en øget udgift til hjælpemidler, da der herved er fokus på rehabilitering. I forhold til børneområdet har DH-Nordfyn noteret sig, at nedgang i budgettet skyldes nedgang i børnetallet. Endvidere finder DH-Nordfyn det positivt, at Herning-modellen implementeres fra 2017. Til gengæld er DH-Nordfyn bekymret for, om de nødvendige kompetencer er til stede og kan vedligeholdes, når specialfunktioner hjemtages til kommunen. 2

Høring af Strategi for Sundhed 2016-2021. Chefkonsulent indenfor sundhedsområdet, Flemming Lassen, orienterer Handicaprådet om Strategi for Sundhed 2016-2021. Strategiens mål er, at Nordfyns Kommune skal være den kommune, der har forbedret sundheden mest i perioden 2015 til 2021, så flere borgere får et godt, selvstændigt, sundt og længere liv at leve på Nordfyn. DH- Nordfyn bemærker i høringssvaret, at kommunen arbejder hen imod lige adgang for alle - med blik for tidlig opsporing, forebyggelse, rehabiliteringsmuligheder og tilgængelighed specielt for de svage borgere og dem med størst behov. DH-Nordfyn vil gerne, at strategien bliver mere konkret og anbefaler, at man i kommunen får kigget på, om træning med vedligeholdelse som udgangspunkt også kan ligge inden for den Nordfynske Sundhedsstrategi (pt. er der som udgangspunkt 3 mdr. genoptræning). DH-Nordfyn understreger vigtigheden af livskvalitet og fastholdelse af funktion og dermed mindre behov for hjælp og støtte. Et fokus på fastholdelse af funktionsniveau vil ligeledes have betydning for ensomhed et emne, der er meget varmt i denne tid. DH-Nordfyn mangler svar på finansiering af de nye tiltag og ønsker at vide, om planen skal gennemføres inden for de nuværende budgetter. Endvidere ønsker DH-Nordfyn at få at vide, om planen vil kræve ekstra ansatte. Hvis opgaverne skal løses inden for nuværende ramme, kan der være en bekymring for, om det går ud over kvaliteten af de nuværende opgaver. Desuden ønsker DH-Nordfyn at få at vide, om det vil være muligt for borgeren selv at bede om hjælp/inddragelse af kommunal medarbejder, såfremt borgeren ønsker at få sin situation optimeret, og hvordan man vil sikre en individuel tilpasset indsats for de borgere, der f.eks. lider af sjældne diagnoser. Afslutningsvis vil DH-Nordfyn gerne anerkende, at man i Nordfyns kommune arbejder med det brede sundhedsbegreb i bestræbelserne på at opnå vision 2021. Det anerkendes ligeledes, at Nordfyns kommune inddrager borgere, brugere, organisationer og medarbejdere. Høring af strategi for psykiatriindsatsen. Chef for Sundhed og Rehabilitering, Judith Poulsen, orienterer Handicaprådet om strategien. Der er på baggrund af en rapport udarbejdet af Marselisborgcentret lavet en strategi for psykiatriindsatsen, der betyder, at der oprettes en psykiatrienhed med et indgående fokus på rehabilitering under chefen for Sundhed og Rehabilitering, og at der endvidere ansættes en afdelingsleder, der refererer til sundhedschefen. Desuden betyder strategien, at alle medarbejdere, der p.t. varetager 85 støtte indenfor psykiatriområdet hos borgere i eget hjem, samles på Fredensbocentret og samarbejder tæt med de medarbejdere, der yder hjælp efter Servicelovens 83 (hjemmeplejen.) DH-Nordfyn skriver i deres høringssvar, at de har stor respekt omkring at være involveret i processen omkring Strategi for fremtidens psykiatri, og at de er vidende om, at Nordfyns kommune har fået en større opgave, da flere borgere bliver udskrevet hurtigere og har flere komplekse problemstillinger, så opgaverne bliver flyttet fra regionalt til kommunalt regi. DH-Nordfyn bifalder, at der er fokus på at sætte borgeren i centrum, at der er fokus på samarbejde mellem de forskellige personalegrupper på tværs af kommunens afdelinger, og at der er fokus på tidlig indsats. Endvidere mener DH-Nordfyn, at det er hensigtsmæssigt, at planen implementeres over lang tid. 3

DH-Nordfyn understreger, at hjemtagelse af relevante tilbud for målgruppen ikke må forringe borgerens tilbud. DH-Nordfyn forventer sig meget af Strategien for fremtidens psykiatri og vil gerne med jævne mellemrum orienteres omkring kompetenceudviklingen af kommunens personale og processen omkring implementeringen. Uddannelsesparathed i Folkeskolens 8. klasse Nordfyn. Der er udarbejdet en uddannelsesparathedsvurdering af folkeskolens 8. klasse, og ifølge fagbladet Folkeskolen så er 35 % i Nordfyns Kommune ikke uddannelsesparate. På denne baggrund har Handicaprådet fået en orientering om uddannelsesparathed i 8. klasse, samt hvordan uddannelsesparathedsvurderingen påvirker den gruppe af unge, som de repræsenterer. Uddannelsesparathedsvurdering blev indført i 2014. 80 % af en årgang forventes at kunne klare sig med kollektiv vejledning. 20 % får stadig individuel vejledning. Der er udarbejdet objektive kriterier for parathedsvurderingen - personlige og sociale forudsætninger. Kriterierne er udmeldt af ministeriet. Den unge vurderes ud fra disse 2 kriterier samt deres karakterer. Redskabet bruges til at vurdere, om den unge er klar til det, han eller hun ønsker i forhold til fremtiden. Skolerne udarbejder vurderingen og får hjælp af vejlederne. I specialtilbuddene til unge med særlige behov er det den unge, forældrene, skolen og vejlederen, der vurderer, hvilken indsats, der skal til for at hjælpe den unge videre. Denne indsats evalueres løbende. Målet er, at alle unge skal være parate til en eller anden form for uddannelse. Der vil være nogen unge, der ikke er uddannelsesparate. Det er en kommunal forpligtelse at stille udviklende tilbud til rådighed for disse unge. Inklusion i forhold til børn med særlige behov. Handicaprådet er orienteret om, at der er vedtaget en inklusionspolitik i august 2013, og at det er denne, der arbejdes ud fra i forhold til inklusion. Derudover er der folketingsbeslutninger, der viser vejen for arbejdet med inklusion. Alle børn skal have tilbud lokalt. Kun i særlige tilfældig benyttes specialtilbud, og dette sker i mindre og mindre grad. Der er hele tiden fokus på menneskesynet bag inklusion. En gang om året vurderes det enkelte barn for at sikre, at barnet modtager det rigtige tilbud. Der opleves et godt samarbejde mellem de professionelle og forældrene. Vision 2021. Kommunaldirektør Morten V. Pedersen har orienteret Handicaprådet om Vision 2021 med følgende fokuspunkter: På Nordfyn vil vi styrke bosætningen. Vi vil være flere, helst mange flere. Vi ønsker at udvikle vores erhvervsliv og øge vores indtægter. Og vi vil arbejde for et løft af uddannelsesniveauet. Sådan udfolder vi Nordfyns fulde potentiale og skaber vækst. Turisme og event er en anden hjørnesten i kommunens udvikling frem mod 2021. Vi ønsker at øge kommunens tiltrækningskraft over for nye borgere, gæster og turister. Innovation er et vigtigt redskab i den nye og anderledes satsning. Det er de nye partnerskaber med lokalsamfundene, virksomhederne, foreningerne og uddannelsesinstitutionerne også. Dem vil vi dyrke. 4

Vision 2021 er blevet til i samspil med vores borgere. Det er også i dette udviklende rum, vi gør visionen til virkelighed. Vi skaber fremtidens Nordfyn sammen Visionen er bl.a. udarbejdet af borgere, medarbejdere, erhvervsdrivende og politikere. Alle i Nordfyns Kommune har været inviteret til at deltage i arbejdet med udarbejdelsen af visionen. Visionen er den fremtidige retning for Nordfyns Kommune. Temaaften/handicappris. Handicaprådets temaaften blev afviklet d. 28. september 2015, hvor handicapprisen ligeledes blev uddelt. Der var ca. 55 fremmødte til temaaftenen. Emnet til temaaftenen var Living Lab, og der var oplæg omkring emnet af konsulenterne Bastian Fietje og Peter Julius fra firmaet Public Intelligence: For at give flere borgere i Nordfyns Kommune glæde af de nyeste velfærdsteknologiske løsninger etableres der i samarbejde med firmaet Public Intelligence et fysisk testcenter Living Lab Nordfyn. Testcenteret drives i samarbejde med private firmaer, der udvikler velfærdteknologiske løsninger og hjælpemidler til handicappede borgere. I en årrække har der været arbejdet med velfærdsteknologi især på ældreområdet, men det er vigtigt, at velfærdsteknologien spredes ud til andre grupper af borgere, der også kan have glæde af de muligheder, den nyeste teknologi giver. Det kan f.eks. være handicappede borgere, der kan flytte sig fra at være passive modtagere af velfærdsydelser til at være aktive medproducenter i eget liv. Ved at skabe et fysisk Living Lab et center hvor den nyeste velfærdsteknologi kan afprøves og udvikles kan borgere være med til at skabe nye muligheder for borgere med funktionsnedsættelser. Living Lab Nordfyn etableres på Fredensbocentret i samarbejde med firmaet Public Intelligence, der har specialiseret sig i at drive testcentre, hvor borgere, kommuner og private virksomheder samskaber velfærdteknologiske løsninger med fokus på handicapteknologier og hjælpemidler. Living Lab Nordfyn kan dels besøges af kommunes borgere og dels besøges af borgere fra andre egne af Danmark. Nordfyns Kommune kan derigennem profilere sig som en handicapvenlig kommune med et nationalt testcenter, hvor der skabes bedre og billigere velfærdsteknologiløsninger for handicappede medborgere. Firmaet Public Intelligence varetager projektlederrollen i såvel etableringsfasen og konceptudviklingen som i den efterfølgende drifts- og udviklingsfase. Etableringsfasen har en varighed af 6 måneder med en kommunal medfinansiering på kr. 250.000. Den kommunale medfinansiering i de efterfølgende driftsår er kr. 500.000. Handicaprådet var meget tilfredse med konsulenternes spændende og inspirerende oplæg, og der var mange kommentarer og spørgsmål fra de fremmødte. Handicapprisen 2015 blev givet til Birthe Thaisen fra Hjerteforening Nordfyn. Birthe Thaisen har ydet en frivillig, forebyggende og ekstraordinær indsats i den lokale hjerteforening, og denne indsats er af meget stor betydning for såvel borgere, der kan og vil forebygge hjerteproblemer som for borgere, der har hjerteproblemer. 5

Høring af Børn- og ungepolitik. Handicaprådet har sammen med mange andre interessenter været med i processen omkring udfærdigelse af en børn- og ungepolitik. Politikken sætter kursen på børne- og ungeområdet og er samtidig en del af kommunens overordnede Vision 2021. Vi skaber fremtidens Nordfyn sammen. Visionen for børn og unge på Nordfyns er som følgende: På Nordfyn vil vi det gode og aktive børne- og ungeliv ved et kursskifte fra synd for til kan selv. Vi ønsker at børn, unge og deres familier er: Klog på eget liv Så selvhjulpen som muligt, når den rette hjælp gives Aktiv medspiller i den offentlige indsats Det gode og aktive børne- og ungeliv på Nordfyn ses som værende et fokus på trivsel, læring, inklusion og sundhed. Børn- og unge politikken tager udgangspunkt i Nordfyn Kommunes 4 værdier ordentlighed, troværdighed, åbenhed og synlighed. Handicaprådet har i sit høringssvar udtalt stor tilfredshed med børn- og unge politikken. Tilgængelighed. Tilgængelighed er et fast punkt på dagordenen, og hen over året er der givet status/orientering om følgende: Energistyrelsen kan søges om midler i.f.t. tilgængelighed. Såfremt man modtager midler fra denne pulje, vil der være en egenfinansiering på 75 %. Der har i 2015 været kr. 200.000 i tilgængelighedspuljen. En del af disse penge er brugt til indkøb af strandmåtter til Bogense Søbad. Endvidere er der indkøbt 2 strandkørestole. Barfods Dam i Bogense blev indviet d. 30. maj 2015, og der vil nu være mulighed for, at handicappede borgere ved hjælp af særlig indretning kan være med til at fiske. Der er etableret en Strand-oase i Hasmark, der skal gøre det lettere for borgere i kørestol at komme ud i vandet. Der har igennem hele året været megen fokus på Stand-oasen, idet den sander til og kræver megen vedligeholdelse. Der er blevet givet penge til LED lys samt en kran til forflytninger ved Søbadet i Bogense. Diverse. Formanden har hen over året orienteret om bl.a. følgende: Nyt videns-notat om mennesker, der stammer. Socialministeriets mail omkring ledsagelse efter Serviceloven til mennesker med handicaps. Antallet af bevilgede pensioner til udviklingshæmmede borgere i 2013 og 2014. Invitation fra Socialstyrelsen til VISO-konference, hvor der sættes fokus på specialiseret viden vedr. børn, unge og vokse indenfor handicap- og udsatte området. Invitation til årsmøde i det Centrale Handicapråd. 6