FARLIG BRANCHE SE TEMA SIDE 6-9 magasinet for os der arbejder grønt SEPTEMBER 2016 NR. 6 OK-GENNEMBRUD PÅ FYN LÆS MERE SIDE 4 DER ER ALTID EN VEJ LÆS SIDE 10-11 VIKINGER I SKOVEN LÆS SIDE 12 FAIR FORHOLD I BÆRRENE LÆS SIDE 3
LEDER SÆT DIG MÅL HUSK SOLIDARITETEN AF THOMAS MØLLER, REDAKTØR Når fire danske skovelever løber ud i skoven for at finde 40 forskellige dyr og 25 forskellige træer med sygdomme så udfordrer de ikke bare 80 andre europæiske skovelever i Forestry Skills, de udfordrer også sig selv, hinanden som hold og i deres fag. De tester, om de under unormale og måske ekstreme forhold har forstået deres fag, kan bruge det og samarbejde om det. Når 24-årige Kikkie efter en uheldig ungdom, som de fleste helst ville være foruden, bliver faglært anlægsgartner, har hun ikke bare udfordret sine omgivelser, men også udfordret sig selv. Du kan læse de gode historier om Kikkie, Nicolai og de andre i dette nummer af GRØNT. UDVIKLING I Danmark har vi mulighed for at udvikle os gennem livet, uanset hvad udgangspunktet er og sådan skal det fortsat være. Vi har alle en interesse i, at vi har udviklingsmuligheder. Både som enkeltpersoner, som faggruppe og som samfund har vi gavn af, at vi ikke står stille for hvis det sker, vil både samfundet og den enkelte gå i stå. Vi har et socialsystem, der hjælper Kikkie gennem hende ungdoms udfordringer. Vi har et skolesystem, der kan stille mentorer til rådighed for de der har svært i skolen. Vi har et system, hvor den unge kan få SU (uddannelsesstøtte), så de ikke behøver at arbejde udover deres uddannelse. Vi har skolepraktik til rådighed for de der ikke lige får en praktikplads. SOLIDARITET Der er mange andre eksempler på at vi gennem det offentlige giver støtte og udviklingsmuligheder for de unge. Historierne her i GRØNT er gode eksempler på hvordan den hjælp og støtte, vi som samfund giver til de få over vores skattebetaling, kommer os alle til gode i kraft af en god og kvalificeret arbejdskraft. Der er jo ingen tvivl om, at både Kikkie, Nicolai, Marcus og de andre kommer til at betale deres gæld tilbage til samfundet mange gange både i form af skat, men især i form af deres bidrag til samfundets udvikling. Når regering og folketing nu diskuterer 2020 2025 planer for Danmarks udvikling og finanslov 2017 handler det om, hvordan vi alle skal betale mindre i skat og beholde flest mulige penge til eget forbrug. Det er ikke kun en kortsigtet og egoistisk tankegang, der alene har til formål at sikre politikerne selv et genvalg på den grønne gren. Det er også at lægge gift for den solidaritet, der har båret det danske samfund i mange hundrede år. Hvis vi ikke har midler til at hjælpe de få i en periode, hvor de har behov, mister samfundet mulighed for at holde fast i den udvikling og dermed skabe grundlag for et godt, solidarisk samfund, hvor alle har mulighed for at udvikle sig og skabe sig en plads i livet. Denne diskussion bliver central i efteråret politiske forhandlinger og et folketingsvalg der kan komme når som helst. 40. årgang ISSN 2246-2805 GRØNT er Danmarks største fag magasin for den grønne branche. UDGIVER: GRØNT magasinet for os, der arbejder grønt udgives af Melgaard & Wöhlisfelt I/S på vegne af Det Grønne Repræsentantskab. ADRESSE: Melgaard & Wöhlisfelt I/S Bollervej 4 Fiskbæk 8831 Løgstrup CVR 3482 8415 REDAKTION: GRØNT redigeres af et udvalg under repræsentantskabet. Magasinet er uafhængigt af 3F og artikler i bladet er ikke nødvendigvis dækkende for repræsentantskabets holdninger. 2 FORSIDEFOTO: Foto: Arkivfoto ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Thomas Mølller 3F Aarhus Rymarken Rymarken 4 8210 Århus V T: 8892 6620 M: 2147 7767 REDAKTIONSUDVALG: Rita Olsen, 3F Aarhus Rymarken Viliam Andersen, 3F Holstebro Walter Markusen, 3F BJMF REDAKTIONEN BESTÅR AF: Kenneth Wöhlisfelt journalist (Sjælland) T: 6037 8500 E: kenneth@dengronneportal.dk Kristian Melgaard journalist (Jylland) T: 3511 4243 E: kristian@dengronneportal.dk INDLÆG OG ARTIKLER: Har du en god ide til en artikel eller sag, du mener bladet skal omtale, så ring eller skriv til journalisterne eller send en mail til: redaktion@dengronneportal.dk OPLAG: GRØNT udsendes til 3F afdelinger med kollektivt abonnement, eksterne abonnenter, uddannelsesinstitutioner og brancheorganisationer indenfor den grønne branche. Oplag 2. halvår 2015: 11.000 GRØNT har ca. 33.000 læsere ANNONCESALG: Rosendahls Mediaservice Jette Sterndorff-Jessen jsj@rosendahls.dk Oddesundvej 1 6715 Esbjerg N T. 76 10 11 47 www.rosendahls-mediaservice.dk FAGFORENINGER MED KOLLEKTIVT ABONNEMENT 3F Bygge,- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening København, 3F København, 3F Frederiksborg, 3F Nordøstsjælland, 3F Nordsjælland Syd, 3F Frederiksværk Frederikssund, 3F Slagelse, 3F Storebælt, 3F Midt og Østsjælland, 3F Bornholm, 3F-Aalborg, 3F Midtfjord, 3F Bjerringbro & Omegn, 3F Randers, 3F Aarhus Rymarken, 3F Silkeborg, 3F Esbjerg, 3F Fredericia, 3F Als, 3F Skiveegnen, 3F Ringkøbing Skjern, 3F Holstebro og 3F Vest. LAYOUT & TRYK: Rosendahls a/s www.rosendahls.dk DEADLINE NÆSTE UDGIVELSE: 21. oktober 2016
GULERODSKRIGEN FAIR FORHOLD PÅ MARKEN 22. juni gennemførte politi, SKAT og Arbejdstilsynet en aktion på 31 grønne arbejdspladser og det så fornuftigt ud, lyder meldingen. TEKST: KRISTIAN MELGAARD Den 22. juni 2016 gennemførte Politi, SKAT og Arbejdstilsynet en fælles myndighedsaktion mod social dumping, hvor man på landsbasis besøgte 52 virksomheder, herunder 31 indenfor det grønne område, herunder især jordbærplukning. 44 af de 52 besøgte virksomheder var danske, mens kun 37 af de 314 personer, der blev antruffet var danske. UAFKLARET I NORD Overenskomst-situationen omkring den store nordjyske producent af rodfrugter, Limfjords Danske Rodfrugter er fortsat uafklaret. Vi har ganske vist fået tilsendt en overenskomstaftale med Kera ApS, der leverer arbejdskraft til gartneriet, men vi er ikke sikre på, om den, der har skrevet under, også har tegningsret for firmaet, siger formanden for Den Grønne Gruppe i 3F Aalborg, Lars Mark Jensen. Derfor har vi bedt firmaets advokat om at bekræfte, at vedkommende også kan tegne firmaet. Udover den tvivl, er der også tvivl om flere elementer i tiltrædelsesaftalen, så i nord venter man spændt. (Denne artikel er skrevet ved GRØNTS deadline 5. september) ARBEJDSMILJØ OK Det er Arbejdstilsynets indtryk, at der generelt var forholdsvis ordnede forhold set ud fra et arbejdsmiljømæssigt perspektiv herunder mange steder fornuftige beboelsesforhold med mulighed for bad og toilet, siger fung. tilsynschef, Rikke Høj til GRØNT. I flere tilfælde så vi gode eksempler på at imødegå de ergonomiske belastninger der kan være ved arbejdet med bærplukning. F.eks. blev der anvendt nogle specielle kasser som plukkerne kunne skubbe foran sig når de plukkede jordbær. Der blev dog også reageret på forhold som ikke levede op til arbejdsmiljøloven. Der blev i alt reageret på 13 forhold på landsplan som primært handlede om tunge løft af sække, manglende sikkerhed ved anvendte maskiner og manglende velfærdsforanstaltninger. SKAT PÅ ARBEJDE SKATs kontroller havde fokus på, om udenlandske virksomheder og udenlandske arbejdstagere overholder skatte- og afgiftslovgivningen, og her viste aktionen, at hele 33 af de 52 besøgte virksomheder skal tjekkes for bl.a. skattepligt og arbejdsudlejeskat. KUN EN ULOVLIG Rigspolitiet havde derimod en let dag på kontoret. I alt 404 personer blev kontrolleret og af dem var der kun en enkelt sag om ulovligt arbejde, oplyser kommunikationschef Thomas Kristensen 3
OVERENSKOMST Claus og Jacob B. Jacobsen i marken. Arkivfoto. GENNEMBRUD PÅ FYN DM I LØG Brødrene Jacobsen er nogle af Danmarks bedste løg-avlere. således er deres virksomhed i både 2013 og 2015 blevet kåret som Danmarks bedste avlere af spiseløg. Kåringen sker efter benhård konkurrence mellem medlemmerne af Avlerforeningen, og i januar 2016 blev Torup Bakkegaard & Orelund kåret som den bedste indenfor konventionelle gule løg og det blev til en 2. plads i kategorien røde løg. 3F har indgået overenskomst med et af Danmarks største grøntsagsproducenter. Over 400 arbejdere får ordnede forhold. TEKST: KRISTIAN MELGAARD 25-27 fastansatte og mere end 400 sæsonarbejdere får nu ordnede forhold, når de går på arbejde i drivhuse og marker hos brødrene Jacob og Claus Brejnholt Jacobsen på Vestfyn. Pr. 1. oktober 2016 har brødrene, der driver fem virksomheder mellem Middelfart og Assens, indgået overenskomst med 3F. Overenskomsten blev indgået efter et længere forhandlingsforløb, hvor 3F var meget tæt på at etablere konflikt mod virksomhederne. Men det lykkedes at få aftalen på plads uden at vi skulle ud i en konflikt, konstaterer formanden for 3F Vestfyn, Gert B. Pedersen, der førte forhandlingerne sammen med faglig konsulent Kaj Larsen og chefforhandler Morten Fischer-Nielsen fra Den Grønne Gruppe. FEM VIRKSOMHEDER Brødrene er en af de helt store spillere på det danske grøntsagsmarked. Således producerer man 10% af samtlige danske spiseløg, og virksomheden er en af de førende i Danmark, når det gælder grønne og hvide asparges. På markerne bliver der også plads til kartofler, ærter, majs, jordbær, salat og rabarber. De mange tons grøntsager sælges til grossister og ender i supermarkeder hos bl.a. COOP, Rema, Lidl og SuperBest. Virksomheden har også en gårdbutik. 400 SÆSONARBEJDERE Virksomhederne beskæftiger 25-27 faste medarbejdere, men i højsæsonen, der løber hver sommer i 6-8 uger, svulmer antallet op til mere end 400. Det er især studerende fra Slovakiet, der kommer til Fyn for at tjene penge i deres sommerferie, oplyser Gert B. Pedersen. Men derfor skal de jo alligevel have ordnede forhold. Vi startede forhandlingerne i november 2015, hvor vi fremsendte et forslag til overenskomst. Det blev i første omgang afvist, og vi havde flere møder i løbet af foråret, som ikke førte til resultat. KONFLIKTVARSEL I juni sendte 3F så det første konfliktvarsel og bad de øvrige LO-forbund om at etablere sympatikonflikt. 16. juni havde vi så det endelige for- handlingsmøde på Fyn, og på det tidspunkt var der vedtaget konflikt og sympatikonflikt mod virksomheden. Den ønskede selvsagt ikke at skulle ud i en konflikt midt i højsæsonen, så da vi foreslog, at vi indgik overenskomst pr. 1. oktober, faldt alle brikker på plads. Vi og virksomheden skulle jo alligevel bruge nogen tid på at rette lønsystemer og ansættelseskontrakter til, så det var en god aftale, vurderer Gert B. Pedersen. ROS FRA ALLE SIDER Hverken Gert B. Pedersen eller chefforhandler Morten Fischer-Nielsen er smålige med ros til den anden. Morten Fischer-Nielsen siger således til GRØNT: Der skal lyde en stor ros til Gert og Kaj. Uden deres store arbejde og troen på det muliges kunst, var disse overenskomster aldrig kommet i hus. Gert B. Pedersen er ligeså uforbeholden., Han siger således: - Morten var helt fantastisk i forhandlingerne. Han skal have mindst 70% af æren for, at vi fik aftalerne på plads. 4
Stærkt Team - Stærkt Look e.s.motion 2020 - trend-workwear til kvinder og mænd. Robuste materialer, sporty snit, friske farver, smart ventilation: Det sikrer velvære og en professionel fremtoning, direkte fra producenten! Søg, gennemse og bestil direkte: www.engelbert-strauss.dk/motion2020
LANDBRUGSULYKKER VELKOMMEN PÅ GÅRDEN: 113 ER DØDE Antallet af arbejdsulykker falder i alle brancher, bare ikke i landbruget. Et nyt samarbejde skal bringe ulykkestallet ned. TEKST: KENNETH WÖHLISFELT Hvert år anmeldes der omkring 250 alvorlige arbejdsulykker i landbruget. Og i modsætning til mange andre brancher, hvor antallet af arbejdsulykker falder, så stiger det i landmændenes branche Et nyt samarbejde mellem Arbejdstilsynet og Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord skal gøre noget ved det. Antallet af arbejdsulykker i landbruget skal ned med 25 procent frem mod 2020. Samarbejdet omfatter målrettede tilsyn og informationskampagner. Og målet er faktisk inden for rækkevidde, forklarer Holger Delfs. Han er forebyggelses-konsulent i Arbejdstilsynet og netop involveret i det nye samarbejde. Vi ved, hvor de alvorlige ulykker typisk sker, og hvordan de kan forebygges. Mange ulykker gentager sig år efter år, og det er meget sjældent, at SEGES SEGES er et fagligt videns- og innovationshus, der arbejder med alt, der har med landbrugsdrift at gøre. Fra de store landbrugsfaglige emner inden for planter, miljø, naturpleje, dyrehold og økologi til økonomi, skat, jura, it, arkitektur, regnskab, HR og undervisning. Det sker i tæt samarbejde med universiteter, ministerier, virksomheder og interesseorganisationer i både ind- og udland. der sker en ny type ulykke. Så det er udelukkende et spørgsmål om indsatsen, og derfor er det absolut et realistisk mål, siger han. TÆT SAMARBEJDE Samarbejdet vil køre fra år 2017 til 2020 og er en politisk beslutning fra Folketinget. I de år vil Arbejdstilsynet og BAR Jord til Bord koordinere deres indsats rettet mod landbruget, så de formidler de samme budskaber i det samme tidsrum. Helt konkret vil Arbejdstilsynet have fokus på årsagerne til de hyppigste ulykker, når de er på tilsyn hos landmændene, mens BAR Jord til Bord vil udarbejde forebyggende materiale og informationskampagner om de samme ulykkes-farer. Det handler især om ulykker ved håndtering af dyr og snuble-ulykker. KOORDINERING Hidtil har der ikke været sådan en koordinering mellem de to aktører. Det fortæller Anne Marie Hagelskjær Smit, der er HR-og arbejdsmiljøchef i Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere og et af medlemmerne i BAR Jord til Bord. Det her samarbejde har vi efterspurgt længe. Vi synes, det er en rigtig god måde at tage fat om emnet ved at samle kræfterne. Hvis vi skal have has på de ulykker, skal alle aktører være rettet mod det samme og samarbejde, siger hun. De nærmere detaljer i indsatsen bliver aftalt mellem Arbejdstilsynet og BAR Jord til Bord i oktober. ISÆR DE UNGE Tal fra arbejdstilsynet viser, at unge mennesker står for størstedelen af ulykkerne i landbruget. I perioden fra 2008 til 2013 har Arbejdstilsynet registreret 2.681 arbejdsulykker i landbruget. Det svarer til 446 ulykker om året i gennemsnit. Hvis man ser på, hvordan ulykkerne fordeler sig i forhold til alderen på den person, der kommer til skade, 6
danner der sig et tydeligt billede af, at de 18-24 årige er klart mest udsat. Denne gruppe står for næsten dobbelt så mange arbejdsulykker som de 25-29 årige, der ligger på andenpladsen i den kedelige statistik. 49 DØDSULYKKER Hvis man sammenligner disse tal med statistikken over dødsulykker indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri, vil man se et noget andet billede. På trods af at de unge mennesker oftere anmelder arbejdsulykker, er de ældre i højere grad involveret, når der er tale om dødsulykker. Arbejdstilsynet har i perioden fra 2008 til 2013 registreret 49 dødsulykker i landbruget, og tallene viser, at ulykker har kostet flest liv blandt de 55-59 årige, hvor otte mennesker er afgået ved døden. De 65-69 årige følger lige efter med syv dødsfald i perioden. HELT ANDRE TAL I SEGES, der er et fagligt videns- og innovationshus, der arbejder med alt, der har med landbrugsdrift at gøre fører Helle Birk Domino sin egen statistik over dødsulykker i landbruget, og hun har registreret 113 ulykker i perioden fra 2001 til den 2. september 2015. Mine tal kan ikke sammenlignes med Arbejdstilsynets tal, da Arbejdstilsynet udelukkende fokuserer på deciderede arbejdsrelaterede ulykker, mens jeg tæller alt med, der sker på et landbrug. Vi ønsker jo at forebygge alle de typer af ulykker, der kan forekomme på et landbrug, forklarer hun. FARLIGE MASKINER Helle Birk Dominos tal viser, at det særligt er i arbejdet med maskiner, at mange kommer galt af sted. Faktisk står maskiner for 52 ud af de 113 dødsulykker i perioden, og ulykker med maskiner er altså klart den hyppigste synder ved dødsulykker i landbruget. Disse ulykker dækker blandt andet over væltede traktorer, folk, der bliver klemt mellem traktor og vogn samt folk, der kommer i klemme under skærebord. Der er mange forskellige typer af arbejdsopgaver på et landbrug og mange ting at være opmærksom på i forhold til ulykkesrisici. Brug af maskiner er ingen undtagelse og statistikken viser, at man skal omgås maskinerne med respekt, fuld opmærksomhed og aldrig springe over, hvor gærdet er lavest. For at forebygge ulykker kræves blandt andet et godt overblik og faktisk en konkret risikovurdering ved mange af arbejdsopgaverne, så man har mulighed for at planlægge opgaven tilstrækkeligt, siger Helle Birk Domino. Den næste type ulykke på listen er arbejde i højden, som dækker over fald fra tag, høloft og så videre. Denne type ulykke har ifølge Helle Birk Dominos tal kostet 15 liv i perioden. 654 ULYKKER MED UNGE Som nævnt er de unge i landbruget oftere involveret i ulykker, hvis man skal tro på tallene fra Arbejdstilsynet. I alt har de 18-24 årige været udsat for 654 ulykker i perioden fra 2008 til 2013, mens de 25-29 årige har 392 med i statistikken. Det skal dog understreges, at der kun er tale om antal anmeldte ulykker, og at tallene ikke kan tage højde for de mange ulykker, der aldrig bliver anmeldt. Jeg tror, at der er blevet større fokus på at få ulykkerne anmeldt blandt de unge. Der er stadig mange ulykker, der ikke bliver anmeldt, så der er et stort sort tal, som vi ikke kan sige noget om, fordi vi aldrig hører om dem, siger Helle Birk Domino. IKKE FARLIGERE Når tallene fra Arbejdstilsynet viser, at antallet af anmeldte arbejdsulykker i landbruget er steget fra 404 i 2008 til 504 i 2013, skyldes det ikke nødvendigvis, at sikkerheden er blevet dårligere, lyder det fra Helle Birk Domino. Landbruget er ikke blevet et farligere sted at arbejde. Jeg tror, at stigningen skyldes den øgede fokus på at få skaderne anmeldt. Det er vigtigt at få anmeldt sin arbejdsskade, da man kun kan få udbetalt erstatning fra forsikringsselskabet, hvis arbejdsulykken er anmeldt og anerkendt, siger hun. Kilder: Maskinbladet, Infomedia, Fagbladet, Landbosyd. REGISTRERING Antallet af arbejdsulykker i landbruget er fortsat lidt af et mysterium. Hos politiet bliver en del arbejdsulykker nemlig registreret som trafikulykker og indgår derfor ikke i statistikkerne over arbejdsulykker. GRØNT ville gerne have spurgt politiet om, hvorfor de registrerer åbenlyse arbejdsulykker som trafikulykker. Men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. I en mail til os skriver de sådan her: Tak for din henvendelse til Rigspolitiets presseenhed. Vi får mange henvendelser hver dag, ekspederer dem i rækkefølge og bestræber os på at svare så hurtigt som muligt. Der kan dog gå tid, hvis vi har travlt, din forespørgsel er kompliceret, et svar forudsætter en granskning af data/fakta eller at den rette talsperson er forhindret. Det beder vi om forståelse for. Altså et standardsvar til trods for at de var bekendte med bladets deadline 7
LANDBRUGSULYKKER FÅ CENTIMETER FRA DØDEN En af dem, der har været udsat for en arbejdsulykke er Peter Hald fra Løgumkloster. Ulykken skete, da et elastiktov sprang, da en gyllevogn skulle trækkes fri. TEKST: KENNETH WÖHLISFELT Vi skulle have trukket gyllevognen fri og hentede en traktor og et elastiktov. Vi trak nok tre-fire gange, og vognen havde bevæget sig omkring ti meter, da elastiktovet sprang, fortæller Peter Hald. Han sad i traktoren, da elastiktovet smadrede først bagruden og derefter fortsatte for fuld kraft og smadrede frontruden. Elastiktovet strejfede også Peter Halds ben, som blev helt blåt: Dengang var jeg få centimeter fra døden. Heldigvis blev metalkransen og 30 centimeter af rebet hængende i gyllevognen, ellers havde det hele måske udviklet sig endnu mere faretruende, siger Peter Hald. Han har siden undersøgt forholdene omkring elastiktov og fundet ud af, at der er krav om typegodkendelse. Samtidig skal der være en pause på mellem syv og ti minutter mellem hvert træk ellers kan de brænde i stykker. I dag har vi droppet elastiktov vi bruger det simpelthen ikke mere efter den oplevelse. I stedet bruger vi løftestropper, som man kender fra mobilkraner. De kan klare en belastning på op til 70 ton, siger Peter Hald, som arbejder på Revslundgård ved Branderup i Sønderjylland. Han har som arbejdsmiljørepræsentant senere deltaget i et kursus om arbejdsmiljø på LandboSyd. HJÆLP TIL MÆLKE- BØNDER Peter Hald var tæt på at miste livet i traktoren her, da et elastiktov sprang. Senest i 2022 skulle alle bindestalde i kvægbesætninger være afskaffet, men nu ser det ud til, at de hårdt ramte mælkebønder får en ekstra frist frem til 2027. Folketinget er nemlig villig til at udskyde fristen for at indrette malkekvægsstalde efter de nye krav, som blandt andet angiver, hvor mange drikkekopper, der skal være adgang til. På den måde håber man at give bønderne økonomisk luft i en tid med lave mælkekvoter. De nærmere detaljer skal dog først forhandles på plads i efteråret. Der er dog visse betingelser. Bindestalde er en forældet staldtype. Derfor laver vi en ny overgangsperiode, hvor køer i bindestalde blandt andet skal på græs. En dyrlæge skal også én gang om året besøge de malkekvægsbedrifter, der gør brug af fristforlængelsen på de andre krav, for at tjekke, at det ikke giver problemer med dyrevelfærden, siger fødevareminister Esben Lunde Larsen. 700 af de 3300 mælkeproducenter herhjemme er kriseramte, mens 400 er direkte konkurstruede, vurderer brancheorganisationen SEGES. 8
GØR SOM SVENSKERNE LANDBRUGSULYKKER Forhandlingssekretær Morten Fischer-Nielsen fra 3F er formand for Jordbrugets Arbejds-miljøudvalg og han siger forholdene i landbruget: TEKST: KENNETH WÖHLISFELT Morten Fischer-Nielsen mener, at de fleste ulykker kan forklares ret simpelt. STUBFRÆSERE Gør livet lidt nemmere BENZIN/DIESEL På 2-hjul, 4-hjul, eller larvefødder Det er det farligste erhverv i Danmark og vi prøver at finde løsninger. Heldigvis er vi helt enige med arbejdsgiverne i denne sag: Alt for mange bliver slået ihjel eller kommer alvorligt til skade. Jeg ved godt, at der er usikkerhed om, hvordan man opgør tallene. Men det er egentlig ikke så interessant. Vi vil hellere finde løsninger. Ifølge Morten Fischer-Nielsen så kan de fleste ulykker forklares ret simpelt: Fald fra tag, traktor kører baglæns og utilregnelige dyr. - Vi kan se, at ulykkerne opstår i travle perioder og fordi folk er uopmærksomme. Ulykkerne opstår sjældent fordi der er problemer med teknikken. Ude omkring skal man blive bedre til at holde fast i den sikkerhed, man har opbygget i dagligdagen, men som ryger, når der er travlt. Forhandlingssekretæren vil også bruge den kommende kampagne til at kigge indad. Han siger: Vi er alle enige om, at antallet af ulykker skal ned og også gerne længere end de 25 procent. Vi skal kigge mere på vores undervisning og sikre os, at de sikkerhedsrepræsentanter der skal vælges også bliver valgt. Med den lovgivning, der er i dag, kan det være svært at få valgt de sikkerhedsrepræsentanter der skal til. Jeg synes, at uanset hvor stor eller lille virksomheden er, at det godt at have en arbejdsmiljørepræsentant. Så ville man måske nemmere få disse problemer vendt. I Sverige, er det sådan, at en arbejdsmiljørepræsentant dækker flere virksomheder. Det er en fin model, vi godt kunne bruge. HYDRAULIK Til gravmaskiner og minilæssere TRAKTOR Via PTO en www.fsi.dk 7580 5558 Vi er alle enige om, at antallet af ulykker skal ned og også gerne længere end de 25 procent. Vi skal kigge mere på vores undervisning og sikre os, at de sikkerhedsrepræsentanter der skal vælges også bliver valgt 9
UDDANNELSE DER ER ALTID EN VEJ Stine Kikkie Luplau Vandrup, 24, har haft et mere prøvende liv end de fleste med anbringelser og stofmisbrug. I dag er hun faglært anlægsgartner fra JU Århus. Med fast job. TESKT: LOTTE KRISTIANSEN FOTO: JU-AARHUS Jeg har aldrig været så god til det boglige. Det var sgu ikke lige mig. Stine Kikkie Luplau Vandrup børster nogle bark-rester af arbejdsbukserne og slår røven i sædet med et kæmpe smil. Det er fyraften, og den er velfortjent. Og ude i marken, små 500 meter fra det klasseværelse, vi sidder i nu, står beviset: En nyrejst pergola, selvskåret og selvbygget, troner på toppen af Kikkie og makkeren Jeanettes færdige svendestykke. Og det er her, hun for nogle uger siden stod på linje med sine klassekammerater foran en hal fuld af venner og familie og anlægsmestre og modtog beviset på, at hun har taget en uddannelse og gjort det godt. TROEDE DET IKKE Jeg troede faktisk aldrig, jeg ville få en uddannelse. Jeg var ikke lige hende, der var god i skolen eller noget, så jeg tænkte egentlig bare, at jeg ikke skulle ha en. Jeg Stine ved sin sidste skoleopgave. er bedre til at være kreativ end til at gå i skole, siger Kikkie. Ikke desto mindre har hun nu gået i skole i fire år. Svendestykket ude i marken er den sidste opgave. Og, bum, så er hun anlægsgartner. Med fast job hos en mindre virksomhed ved Viborg og med speciale i plejeteknik du ved, alt det, der kan vokse og visne og sætte nye frø i en parcelhushave eller i en bypark. Overrækkelse af svendebrev. SVENDEBREV Vi er på Jordbrugets UddannelsesCenter i Beder lidt uden for Aarhus, hvor planter, jord og kampesten er en del af det daglige pensum. Det var her, Kikkies liv for nu godt fire år siden slog et sving, hun ikke lige havde set komme. 10
UDDANNELSE Svendeprøverne på JU-Aarhus er altid et tilløbsstykke med flere tusinde besøgende. EFTERTRAGTET Hun ved noget om jordforbedring og stensætning. Og hun er en eftertragtet arbejdskraft i et erhverv, der ligesom resten af byggebranchen igen er på vej ind i en højkonjunktur. Det var nok meget godt, at jeg valgte at begynde herude dengang. I dag kan jeg jo se, at jeg var klar til at lære, og at en kreativ uddannelse var vejen frem for mig. Selvom jeg i starten så det som en meget lang rejse. HÅRDT LIV Kikkie har prøvet lidt af hvert i sit 24-årige liv. Og det har nok været lidt barskere end de flestes. Fra hun var 12 til hun var 18 røg hun ind og ud af forskellige opholdssteder for unge, og før hun fandt vej til introdagen på skolen i Beder, var hun i tre års behandling for et stofmisbrug, hun i dag er helt ude af. Bænket der mellem 200 andre nye elever på første skoledag, syntes hun måske, det var lidt overvældende det hele. Og når klassekammeraterne efter ferier og praktikperioder har mødt hende med et begejstret ej, hvor er det sygt, at du er her endnu, har det nok heller ikke været så langt fra, hvad hun selv har tænkt. VILDT MOTIVERENDE Jeg er bare ikke til skole, og det har de andre også kunnet mærke, men jeg kan godt li at lære noget, som ikke alle ved, om planter. Det har været vildt motiverende for mig at stå med en plante i hænderne og forstå den måde, den er bygget op på. Og pludselig kunne jeg sgu også latin, fordi alle plantenavnene er på latin, griner Kikkie. ALTID EN VEJ Det er det der med at skabe noget. Det er ret fedt. Og så betyder det altså knap så meget, om man er god til dansk og matematik. Hvis man virkelig vil det, er der altid en vej. Man skal bare turde springe ud i det, spørge om hjælp, når man har brug for det, og tænke, at det nok skal gå. For det gør det. Det ved jeg. STOP-EKSAMEN Så sådan har hun klaret sig igennem. På drive, succes og stædighed. Som ved den matematikeksamen først på uddannelsen, der kunne have sat en stopper for det hele, men ikke fik lov, fordi Kikkie og en mentor terpede tal i en time hver mandag op til prøven. Som hun bestod. Jeg er blevet mødt med åbne arme og opbakning fra alle kanter, og jeg har fået hjælp til de ting, jeg har haft svært ved, og det har helt sikkert betydet meget for, at jeg er kommet så langt, som jeg er. Så langt som til svendestykket med pergolaen ude i marken til den efterfølgende afslutningsfest med klassen og til det faste job og kollegerne, der venter på hende hos mester i Viborg. Skovningssæt Danmarks største udvalg af godkendt, påkrævet beklædning til motorsavsbrug. Sætpris fra 995,- kr (model standard gummistøvler, overall og hjelmsæt) til 3500,- kr (goretex airstream læderstøvler og stretch-air kevlar extreme bukser, hjelmsæt efter ønske). Priser excl. moms. Lagerføres i størrelse 46-58/41-47, nogle læderstøvler str. 37-50 Dansk Skovkontor A/S. Tlf. 57 83 01 10. www.dansk-skovkontor.dk 11
KONKURRENCE VIKINGERNE FRA DE DANSKE SKOVE Fire elever på skov- og naturteknikeruddannelsen på Roskilde Tekniske Skole har repræsenteret Danmark ved EM. TEKST: KENNETH WÖHLISFELT & JACOB CHRISTIANSEN Fire elever på Roskilde Tekniske Skole fik sig noget af en oplevelse, da de repræsenterede Danmark ved EM i Forestry Skills. Forestry Skills er en konkurrence i skovteknisk arbejde. Deltagerne skal bl.a. kunne identificere 40 forskellige dyr, 25 træsorter og træsygdomme ud fra bark og blade, og de skal kunne lægge et træ ned med stor præcision. Mesterskabet foregik i Østrig, og det var første gang, at Danmark var med. De fire unge danske gutter stillede op imod 80 andre deltagere fra 19 andre lande, blandt andet Rusland, Rumænien og Holland. Det var en fantastisk oplevelse. Vi boede på et slot i Østrig, og her foregik konkurrencen også det meste af tiden, fortæller en af de fire, Nicolas Breidahl, der er 24 år, og bor i Skævinge i Nordsjælland. En af de andre deltagere er Andreas Nielsen, 21 år fra Herlev ved København. Også han var meget begejstret for at blive udtaget til at deltage. Rent fagligt er vi blevet udfordret, og har stiftet bekendtskab med teknikker og opgaver, som vi faktisk først skulle lære om et eller to år, forklarer han. HÅRD TRÆNING Udover Andreas og Nicolas deltog også Lucas Romer og Marcus Christiansen. De fire gutter har knyttet et særligt bånd under forberedelserne. Vi kendte jo ikke hinanden så godt før vi blev inviteret til at deltage i konkurrencen. Men det har de sidste mange weekender op til konkurrencen rettet op på, griner Nicolas. De fire har brugt mange lørdage og søndage på at øve sig. De brænder for deres fag, og har nu også et godt venskab. Så går starten. De fire danske vikinger løber ind i skoven til de første opgaver. Meget af tiden er gået med at gøre træstammer klar til overhovedet at kunne øve sig til de øvelser, som vi vidste vi skulle udføre til konkurrencen. Vi har givet den en skalle, og det har været rigtigt skægt at være sammen om, fortsætter Andreas. TALENTER DYRKES Udover at skabe dygtigere elever og en stærkere faglighed er den internationale konkurrence sat i verden for at dyrke venskaber og knytte bånd på tværs af landegrænser, fortæller en af deres undervisere på uddannelsen på Roskilde Tekniske Skole, Henrik Tångberg. Der er mange dygtige elever på det hold, hvor de gutter er udtaget fra. Når det var disse fire, som blev udpeget til at deltage, så var det en kombination af, at de brænder for faget, og er nogle rolige elever med et særligt talent, siger Henrik Tångberg. TIDLIGT UDTAGET Allerede efter vi havde været i skoven et par gange, kom en af mine undervisere hen til mig og sagde, at han faktisk forventede lidt ekstra af mig, fordi han kunne se, at jeg havde øje for tingene. Det var et kæmpe boost for min selvtillid! Kort tid efter fik de tre andre gutter og jeg så tilbuddet om at deltage i EM, siger Andreas. De fire elever gav den alt hvad remmer, tøj og save kunne holde til. Men indsatsen rakte ikke til en plads på podiet, da pointene skulle tælles sammen. Men det var jo også første gang Danmark var med. Det vigtigste for os har været at være med. Vi har alle lært så meget om faget fra de andre landes deltagere, og vi tager det med tilbage til vores klassekammerater, forklarer Nicolas. De fire gutters forberedelser op til konkurrencen kan man se på den Facebookside, som de har oprettet. Marcus og jeg var hurtige til at få ideen, om at vi skulle fortælle historien om vores oplevelser. Vi fandt på et navn til os Vikings from the danish forests og oprettede en Facebookside. Her har vi vist venner, familie og klassekammerater hvad vi øvede os på, og de har fulgt os igennem turen. Det har også været skægt, slutter Andreas. Se mere om de fire vikingers forberedelser og tur på: http://facebook.com/vikings-from-the-danish-forests-210475139330284 12
29. nov. - 2. dec. 2016 ENTREPRENØR VEJ OG PARK Sæt x i kalenderen Entreprenør, vej og park Læs mere på agromek.dk
NOTER MERE LIV TIL VANDLØB Regeringen har afsat 630 mio. kroner til at skabe bedre levevilkår for fisk, planter og bunddyr i danske vandløb og åer. TEKST: KRISTIAN MELGAARD 630 millioner kroner det er da noget af en slant, og der står grønne arbejdsplaser på de fleste af dem. Frem til 2021 kan de danske kommuner nemlig søge tilskud til en lang række projekter, der skal skabe mere liv i og omkring vore vandløb og det er jo grønt arbejde. Siden 1. august har landets kommuner haft mulighed for at søge om tilskud til restaurering af vandløb. Med ordningen kan kommunerne få tilskud til i alt 11 forskellige tiltag, fx at plante træer langs åernes brinker, genslynge vandløb, fjerne spærringer i vandløb og PÅ BRIKSEN 3.000 GANGE 3.000 gange i årets første halvdel fik 3F erne på det grønne område glæde af behandlinger via deres sundhedsordning i PensionDanmark. Det skete hos en kiropraktor, massør, fysioterapeut eller zoneterapeut. Behandlingerne er fordelt på knap 600 medlemmer. Den mest anvendte behandlingsform var kiropraktik efterfulgt af massage, fysioterapi og zoneterapi. Det var oftest problemer i ryg og arme, som medlemmerne fik behandling for. Behandlingerne sker på over 120 sundhedscentre fordelt over hele landet. Du behøver ikke gå til lægen først. Læs mere og bestil tid på pension.dk/sundhed, eller ring 7010 0806 alle hverdage mellem kl. 8 og 21. Du kan også bestille tid til behandlinger og finde det sundhedscenter, der er nærmest dig, via PensionDanmarks app. lægge gydegrus ud. På den måde kan der blive skabt bedre vilkår for både fisk, smådyr og planter i mere end 3.500 kilometer vandløb. Vi skal have hævet vandkvaliteten i åer og vandløb, så fisk, smådyr og planter trives bedre. Det sætter vi turbo på nu. Kommunerne kan få penge til blandt andet at fjerne gamle opdæmninger, lave okkerrensningsanlæg eller ligefrem genslynge åer. Det er indsatser, der for alvor vil gavne vandmiljøet, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. LOKALT INITIATIV Udover de 98 kommuner findes der 23 såkaldte vandråd, der består af folk fra landbrugsorganisationer, grønne organisationer mv. Det er ofte i lokalområdet, man ved, hvordan man kan forbedre vandmiljøet. Og derfor har det været vigtigt at få kommuner og vandråd med på banen. Det er lykkedes rigtig godt, siger Esben Lunde Larsen. Vandområdeplanerne skal kunne finansieres gennem en tilskudsordning. Midlerne er cirka 75 procent nationale midler, mens resten kommer fra EU s Hav- og Fiskerifond. Der kan søges tilskud til vandløbsrestaurering to gange årligt frem til 2021. Læs mere om tilskudsordningen på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmeside. http://naturerhverv.dk/tilskudsguide/ 14
MORS-MESSE TRÆKKER FULDE HUSE MESSER Med en stigning på 25% har Kirkegårdsmessen etableret sig som en vigtig specialmesse. TEKST: KRISTIAN MELGAARD Hvad der i 2005 startede med en demonstration af en mini-læsser er nu vokset til at være en af de betydende messer for alle, der har med kirker og kirkegårde at gøre. 62 udstillere og et besøgstal, der for første gang rundede de 1.000 havde messearrangørerne kun grund til at smile bredt på dagen, der også var begunstiget af sol over den smukke Lødderup kirke på Mors. - Vi har kun grund til at være tilfredse. Jeg har snakket med en række udstillere, og de har været glade for de mange kvalificerede besøgende, siger Kaj-Emil Pedersen, der er en af de tre arrangører. Kirke- og Kirkegårdsmessen er udelukkende båret af frivillig indsats, hovedsageligt fra Kaj Emil Pedersen, Ena Fuglsang og Jørgen Toft, men der også flere end 20 frivillige bag kulisserne. Kirkegårdsmessen holdes i lige år for, som de siger: Vi vil ikke tage luften ud af Have & Landskab. Messen var ikke præget af de mange nyheder, men GRØNT fandt denne praktiske knæ og ben-beskytter fra Care Construction fra Egtved. PÆNT UDEN AT VÆRE PRANGENDE Området ved den gamle Lillebæltsbro var perfekt til formålet og vejret var bestemt også med arrangørerne. Med 2.200 besøgende nåede Maskiner Under Broen ikke målet, men den kommer igen. TEKST: KRISTIAN MELGAARD Skal en messe måles på kvantitet eller på kvalitet. Det er lettest at tælle og måle kvantiteten, og derfor er besøgstallet på 2.200 det letteste at hæfte sig ved. Mange udstillere hæfter sig hellere ved kvaliteten altså at de besøgende faktisk viste interesse for at købe deres produkter. Set over en bred kam har udstillerne givet udtryk for, at der var god kvalitet over de besøgende. Selvfølgelig ville vi godt have haft lidt flere gæster, men det positive ved denne messe er til gengæld, at udstillerne har haft tid til at tale med de besøgende, siger formanden for Maskinleverandørerne Park, Vej & Anlæg, som arrangerede Maskiner under Broen, Niels Kirkegaard. På forhånd havde arrangørerne sat 5.000 gæster som et mål, og selvom det ikke blev nået, er det sikkert, at Maskiner Under Broen kommer i gang om to år, nemlig 22-23. august 2018, og Niels Kirkegaard er helt overbevist om, at messen også finder sted i 2020. 15
HALMBALLER, ROBIN HOOD OG GAMMEL VIN KLUMME Forleden nød jeg i en kort stund aftensmaden på en halmballe i marken. TEKST: RASMUS VESTERGAARD Maden troligt leveret af chefens kone, som det sker hver dag i høsten. Mens solen smukt var ved at gå ned over engen, forsøgte jeg at fordøje aftensmaden og ikke mindst Lars Løkkes ikke nær så appetitlige 2025-plan. Gammel vin på nye flasker kan vi vidst roligt kalde det. Eller nærmere gammel eddike på nye flasker! Endnu engang forsøger politikerne at hælde det samme elendige og ulighedsskabende rævepis ned i halsen på os, og håber, at vi i et øjebliks beruselse kan se åbenbaringen i, at vi almindelige mennesker skal betale for at Lars Løkkes venner i Gentofte og andre blege ghettoer kan leve det fede liv. ROBIN HOOD Som barn var en af mine yndlingsfilm Disneys Robin Hood, og særligt sheriffen af Nottingham har indprentet sig på min nethinde. Hvordan han med et smørret smil kan gå rundt og vride hver eneste mønt fra byens fattige, gamle og syge, for at slangen prins John kan leve i luksus. Og der på halmballen i solens sidste stråler kørte det klip endnu engang forbi min nethinde, og jeg fik så inderlig en trang til at sy mig et Robin Hood-kostume. NOGET ÆNDRER SIG ALDRIG For nogle ting ændrer sig desværre ikke. Den politiske enighed om, at det altid er en god forretning at forgylde de rigeste, aktionærerne og de store virksomheder, mens vi andres nedslidte kroppe skal arbejde yderligere for at betale gildet, og samtidig se både velfærden og vores arbejdsløse og syge venners livsgrundlag smuldre. Politik er prioriteringer og ting kan ændres, men det kræver sammenhold, og det kræver at vi tager Robin Hood-hatten på, og siger, at Lars Løkke selv kan drikke sit rævepis. Vi vil et Danmark, hvor alle får en chance, kan leve et ordentligt og anstændigt liv, og hvor ingen skal gå fra arbejde til sygesengen. Og hvis det betyder, at de rigeste må levere noget mere til fællesskabet, så er det altså helt fint med mig. AKTIVITETSKALENDER 2016-17 Har du en god faglig historie, der kan hjælpe dine kolleger så ring, skriv eller mail til redaktionen på GRØNT. Du kan finde navne og adresser på side 2. Dato Sted Emne 23. 24. september Ulfborg Kjærgård Demo-dage Byggetek 26. oktober BMJF, Valby Gartnernes oktoberfest 17. 18. november 28. november 2. december 29. november 2. december 16. 20. januar 2017 Langsøhus Langsøhus MCH Herning Langsøhus Branchekursus for mejeriarbejdere og chauffører FIU nr. 2034-16-00-06 Grunduddannelse modul 1- FUI: 1156-16-00-01 Agromek Grunduddannelse modul 2 FUI: 1256-17-00-01 Husk at sende emner til aktivitetskalenderen til redaktion@dengronneportal.dk GRØNT MAGASINET FOR ANLÆGSGARTNERE BLOMSTERBINDERE GROUNDSMEN DYREPASSERE ELEVER FRILANDSGARTNERE GARTNERIARBEJDERE LANDARBEJDERE GREENKEEPERE AGRO-INDUSTRIEN DYREASSISTENTER MASKINFØRER PLANTESKOLEGARTNERE SERVICEGARTNERE SKOVARBEJDERE VÆKSTHUSGARTNERE KIRKEGÅRDSANSATTE GRØNNE GÅRDMÆND JORDBRUGSTEKNOLOGER