Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel



Relaterede dokumenter
Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton

Snittegning og foto Side 2 af 7

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg

Facadeelement 10 "Uventileret" hulrum bag vandret panel

Finansieret af Skov- og Naturstyrelsen gennem Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien.

By og Byg Dokumentation 025 Fugtsikre træfacader. Fugtindhold i højisolerede træfacader

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering

gennemfarvet facadeplade

Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.: KON145-R

Effektiv vindafskærmning

Gennemfarvet facadeplade fra Power-Board

Nedbrudte gipsvindspærreplader. Efteråret 2017

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Areco Profiles detaljevejledning

Praktikcenter 4.0 DETALJE MAPPE 4.0. Tegningsnavn Tegningsnummer Revision Revisions Dato Tegnet af: Højde Bredde Dato

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger

RYETHAVE TERMOGRAFERING

Tværsnit af fladtagskvist til tegltag

FUGTTEKNISK INSPEKTION

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

Lejerbo København - afd LEJERBO AFD BODENHOFS PLADS Undersøgelse af fugt i tagkonstruktion i blok P

Anvendeligheden og robustheden af indvendig isolering Fugtmålinger og skimmeundersøgelser i containerforsøg Praksisnær Cases Ryesgade & Folehaven

Beregning af linjetab ved CRC altanplader

ICOPAL. Leverandør af den indre ro. Vindspærrer. - effektiv beskyttelse af isoleringen

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

BMT-Notat Sag nr.: N JMB

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Kan dit byggeri ånde..?

Juni DK ivarplank. Få mere fritid. stærk fibercementplanke med minimal vedligeholdelse...

LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR

BMT-Notat. Skandek tagelementer N Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund

Kan dit byggeri ånde..?

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

MONTAGEVEJLEDNING AMROC VINDTÆT - MARTS 2015

VINDSPÆRRE MONTAGEVEJLEDNING

Forsøgsrapport. NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K Sag nr: PE Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20

HSHansen a/s Bredgade 4 DK-6940 Lem Tlf Cvr. Nr Hansen UnitAl facadeprincipper

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003

Ventilation af tagkonstruktioner

Indvendige paneler. Interiør. Indeholder monteringsvejledning

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Hansen UnitAl facadeprincipper

Tværsnit af fladtagskvist til tegltag

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Få mere fritid... ivarplank. ivarclick Operal stærke fibercement planker med minimal vedligeholdelse! Okt DK.

Reetablering efter brandskade - Egehøvs åsen 15

By og Byg Dokumentation 033 Fugtforhold i træfacader med letbeton bagvægge

Syd facade. Nord facade

Fugt i træskeletvægge

BYGNINGSFYSIK FAKTA OG FORSKNING I HYGROSKOPISKE ISOLERINGSMATERIALER ERNST JAN DE PLACE HANSEN, SENIORFORSKER FOR RUUT PEUHKURI, FORSKNINGSCHEF

Facadebeklædning med ClickFals:

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

ANS SØSPORT KLUBHUS DATO:

DK / JUNI 2018 MONTAGEVEJLEDNING AMROC VINDTÆT

Fugtmålinger i halmballehus

Skimmelpotentiale i moderne krybekældre i forbindelse med boksbyggerier. Lektor Søren Peter Bjarløv, Sektionen for Bygningsdesign

Superimprægnering er en revolutionerende ny og effektiv måde at beskytte træ. Helt ind i kernen, så Superwood træ bliver mere holdbart, og så det får

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer

ISOBYG Nyholmsvej Randers BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE

FACADEISOLERING, DER VIRKER

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

Tommy R. Odgaard, BSc., MSc., ph.d. Renovering og byggeteknik, COWI

TERMOGRAFIRAPPORT. Udarbejdet for: Boligforening Vesterport Abildgårdsvej Frederikshavn

PRODUKTIONSVEJLEDNING

Hansen UnitAl facadeprincipper

VINDSPÆRRE MONTAGEVEJLEDNING

Enghøjskolen. Bødkerporten 6, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Hansen UnitAl facadeprincipper

Vores sag nr.: R

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Praktikcenter 4.0 DETALJE MAPPE 4.0. Tegningsnavn Tegningsnummer Tegnet af: Højde Bredde Dato

L7: FUGT I KONSTRUKTIONER

tidløs facadebeklædning

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Sagsansvarlig/Forskningschef

MONTAGEVEJLEDNING RAW VINDSPÆRRE MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW VINDSPÆRRE

SKØNSERKLÆRING J.nr

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Ydervægge Ydervægge. Systembeskrivelser og Funktionsnøgler. Gyproc Håndbog 9

Resume. Projekt nr. Z Projektets tidsrum: September 2007 April Univ.-Prof. Dr.Ing. Stefan Winter (TU München)

stråtage Knauf Danogips 9,5 mm vindtæt gipsplade kaldet Clima Board kan anvendes ved brandsikring af stråtage.

Transkript:

Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 13 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s m 2 /kg 1 Overfladebehandling Grunding og maling Hulrum Type Kompakt 0 mm Vindspærre Type Gips 9 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,4 GPa s m 2 /kg Fugtkapacitet 2 Lav Isolering Type Rockwool A-batts 285 mm (3 x 95 mm) Vanddampdiffusionsmodstand 2,1 GPa s m 2 /kg Dampspærre Type PE-folie 0, mm Vanddampdiffusionsmodstand 375 GPa s m 2 /kg Placering På den kolde side af indvendig beklædning Indvendig beklædning Type Gips 13 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,5 GPa s m 2 /kg Byggeri og Sundhed Ernst Jan de Place Hansen December 09 Journal nr. 721-018 Nummerering Bemærkninger Identifikation i forhold til tidligere Ingen reference; nyt element forsøgsrunder Lodret panel: 1 x 22 mm profileret fyrretræ. Dækbredde 112 mm ( mm fer og not). Vandrette lægter pr. 600 mm. Planker til facadebeklædning blev grundet med GORI 22 trægrunder og blev efter opsætning malet med GORI 99 dækkende 1: Gælder for materialet som facadebeklædningen er opbygget af. 2: Fugtkapaciteten udtrykker et materiales evne til at optage og afgive fugt i det hygroskopiske område.

Snittegning og foto Side 2 af 9 Ude Dampspærre Inde Figur 1. Facadeelement 13, vandret snit. Elementet målte 584 x 2683 mm (bredde x højde). Fugt- og temperaturfølere (i facadebeklædning og bag vindspærre) er markeret med rødt. Følerne var placeret 0 mm fra elementets nederste kant. Figur 2. Facadeelement 13 set udefra, november 09, efter godt 4 års eksponering. Udsnit af nordvendt facade (tv.) og sydvendt facade (th.).

Side 3 af 9 Figur 3. Element 13 i nordvendt facade, november 09. Indvendig gipsplade fjernes (tv.), vindspærre set indefra efter at dampspærre og isolering er fjernet (th.). Fugtmåledyvel og temperatursensor placeret mellem vindspærre og isolering ses midt i billedet. Stikbensmåler viste 16-17 % træfugt i konstruktionstræ. Også det sydvendte element 13 blev inspiceret i november 09 med samme resultat. Målinger af fugt- og temperaturforhold er foregået siden september 05. Se også [1]. Fugtmålinger Facadeelement 13 fugtindhold i de forskellige lag Figur 4 og 5 viser fugtindholdet i de forskellige lag i element 13 i den nordvendte og sydvendte facade, 0 mm fra elementets nederste kant. Kompakt, lodret panel Element 13, Nord Figur 4. Fugtindhold (vægt-%) i element 13. Nordvendt facade. I facadebeklædning (lodret panel, sort) og bag vindspærre (lys violet), 0 mm fra elementets nederste kant. Kompakt element. Føler i facadebeklædningen virker ikke pålidelig.

Side 4 af 9 Kompakt, lodret panel Element 13, Sy d Figur 5. Fugtindhold (vægt-%) i element 13. Sydvendt facade. I facadebeklædning (lodret panel, sort) og bag vindspærre (lys violet), 0 mm fra elementets nederste kant. Kompakt element. Føleren i facadebeklædningen på nordsiden viste påfaldende høje værdier, hvilket kunne være tegn på, at føleren var defekt. Inspektion i forbindelse med demontering af facadeelementerne må afklare dette. På sydsiden var fugtindholdet størst i facadebeklædningen, men dog aftagende over tid. Fugtindholdet var lavest på sydsiden, både i facadebeklædningen og bag vindspærren. Sammenligning af facadeelementer tæthed af facadebeklædning I figur 6 og 7 sammenlignes fugtindholdet i facadebeklædningen i element 11, 12 og 13, der alle er mere eller mindre kompakte elementer. Figur 8 og 9 viser på samme vis fugtindholdet på den varme side af vindspærren. Kompakt, tæthed af facadebeklædning Nord i facadebeklædning Figur 6. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Nordvendt facade. "Kompakte" elementer med forskellig facadebeklædning. Element 11 (sort, klink), element 12 (grøn, en-på-to) og element 13 (blå, lodret panel), 0 mm fra elementets nederste kant. Fugtføler i element 13 virker upålidelig.

Side 5 af 9 Kompakt, tæthed af facadebeklædning Sy d, i facadebeklædning Figur 7. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Sydvendt facade. "Kompakte" elementer med forskellig facadebeklædning. Element 11 (sort, klink), element 12 (grøn, en-på-to) og element 13 (blå, lodret panel), 0 mm fra elementets nederste kant. Kompakt, tæthed af facadebeklædning Nord, bag v indspærre Figur 8. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Nordvendt facade. "Kompakte" elementer med forskellig facadebeklædning. Element 11 (sort, klink), element 12 (grøn, en-på-to) og element 13 (blå, lodret panel), 0 mm fra elementets nederste kant. Element 11 var med klink som facadebeklædning, element 12 havde én-påto, og element 13 var med lodret panel, dvs. forskellen lå i facadebeklædningens tæthed. Kun element 13 var helt uden hulrum bag facadebeklædningen, mens element 11 og 12 havde små, isolerede, uventilerede hulrum pga. facadebeklædningens opbygning. Dampspærren i element 11 blev modificeret i efteråret 08 (s.d.).

Side 6 af 9 Kompakt, tæthed af facadebeklædning Sy d, bag v indspærre Figur 9. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Sydvendt facade. "Kompakte" elementer med forskellig facadebeklædning. Forsøgselement 11 (sort, klink), element 12 (grøn, en-på-to) og element 13 (blå, lodret panel), 0 mm fra elementets nederste kant. På nordsiden var fugtindholdet i facadebeklædningen højest i elementet med den tætteste facadebeklædning (panel, nr. 13) og lavest i den med den mest åbne beklædning (klink, nr. 11) (figur 6), men det målte fugtindhold i element 13 var så højt, at man kunne tvivle på følerens pålidelighed. På sydsiden var fugtindholdet gennemgående højest i elementet med en-på-to beklædning (figur 7). På nordsiden var fugtindholdet bag vindspærren højest i elementet med panel som beklædning, mens der ikke var forskel på sydsiden (figur 8 og 9). Fugtindholdet var lavere bag vindspærren end i facadebeklædningen og lavere i sydvendte elementer end i nordvendte, især bag vindspærren. Generelt var fugtindholdet ikke kritisk. Sammenligning af facadeelementer type af vindspærre I figur og 11 sammenlignes fugtindholdet i facadebeklædningen i element 13 og 14 i den nord- og sydvendte facade. Tilsvarende sammenlignes fugtindholdet bag vindspærren i figur 12 og 13. Hvor en gipsplade blev benyttet som vindspærre i element 13, var det i element 14 en asfaltimprægneret træfiberplade, som i forhold til gipspladen har en høj fugtkapacitet. På sydsiden var der ikke forskel på fugtindholdet i de to elementer, hverken i facadebeklædningen (figur 11) eller bag vindspærren (figur 13). På nordsiden var fugtindholdet bag vindspærren højest i elementet med gips som vindspærre (figur 12). I facadebeklædningen var resultatet på nordsiden vanskelig at uddrage noget af; i begge elementer syntes føleren upålidelig (figur ). Fugtindholdet var lavere bag vindspærren end i facadebeklædningen og perioden med et fugtindhold væsentlig over 12 vægt-% var markant kortere på sydsiden end på nordsiden.

Side 7 af 9 Kompakt, ty pe af v indspærre Nord i facadebeklædning Figur. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Nordvendt facade. Kompakte elementer med lodret panel og forskellig vindspærre. Element 13 (sort, gips) og element 14 (grøn, asfaltimprægneret træfiberplade), 0 mm fra elementets nederste kant. Kompakt, ty pe af v indspærre Sy d, i facadebeklædning Figur 11. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Sydvendt facade. Kompakte elementer med lodret panel og forskellig vindspærre. Element 13 (sort, gips) og element 14 (grøn, asfaltimprægneret træfiberplade), 0 mm fra elementets nederste kant.

Side 8 af 9 Kompakt, ty pe af v indspærre Nord, bag v indspærre Figur 12. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Nordvendt facade. Kompakte elementer med lodret panel og forskellig vindspærre. Element 13 (sort, gips) og element 14 (grøn, asfaltimprægneret træfiberplade), 0 mm fra elementets nederste kant. Kompakt, ty pe af v indspærre Sy d, bag v indspærre Figur 13. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Sydvendt facade. Kompakte elementer med lodret panel og forskellig vindspærre. Element 13 (sort, gips) og element 14 (grøn, asfaltimprægneret træfiberplade), 0 mm fra elementets nederste kant. Sammenligning af facadeelementer i øvrigt I datablad for facadeelement 2 sammenlignes fugtindholdet i element 2, 6, og 13, der var henholdsvis ventileret, uventileret, "uventileret" og kompakt, alle med panel (lodret/vandret) som facadebeklædning. I datablad for facadeelement 3 sammenlignes fugtindholdet i element 3 og 13, der var henholdsvis ventileret og kompakt, begge med lodret panel. Skimmelsvampevækst Figur 14 viser resultatet af beregninger af skimmelsvampeindekset (M-index) i nordfacaden henhold til [2]. I sydfacaden sås ingen værdier for M-index større end 0.

6 5 4 M-index Side 9 af 9 3 2 1 0 Figur 14. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element 13. Nordvendt facade. I facadebeklædning (sort), og bag vindspærre (lys violet). I øvrige positioner var M-index nul eller tæt på nul i hele måleperioden. I overensstemmelse med figur 4 viser figur 14, at fugtindholdet i facadebeklædningen på nordsiden i lange perioder har været kritisk i forhold til skimmelsvampevækst. Et M-index på 4, 5 og 6 svarer til at der skulle være synlig skimmelsvampevækst på henholdsvis, 50 og 0 % af overfladen. Med mindre føleren er defekt, hvilket der er mulighed for, så bør der detekteres skimmelsvampe i stort omfang, når facadeelementet inspiceres i forbindelse med at fugtforsøgshuset pilles fra hinanden i løbet af eller 11. Litteratur [1] Hansen, E. J. de Place () Fugt i træfacader II. Skov og Naturstyrelsen, København. Lokaliseret 03 på: http://www.skovognatur.dk/nr/rdonlyres/28acba1d-3e2e-48f7-83a6-ebb08bfab445/2934/slutrapportfugtitraefacaderii.pdf [2] Hukka, A. & Viitanen, H.A. (1999). A mathematical model of mould growth on wooden material. Wood Science and Technology, vol. 33, pp.475-485.