1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering... 5 4 Skolens analyse af den faglige kvalitet... 6 4.1 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet... 6 4.2 Elevernes alsidige kompetencer... 6 4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens... 7 5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet... 8 5.1 Trivsel- og tilfredshed blandt elever og forældrene 2011... 8 5.1.1 Svarprocent ved brugerundersøgelserne 2011 blandt elever og forældre...8 5.1.2 Tilfredshed og trivsel blandt elever generel tilfredshed...9 5.1.3 Tilfredshed og trivsel blandt elever timerne og undervisningen...9 5.1.4 Tilfredshed og trivsel blandt elever rammer... 11 5.2 Forældrenes tilfredshed...12 5.2.1 Forældrenes tilfredshed - indskoling... 12 5.2.2 Forældrenes tilfredshed - mellemtrin... 13 5.2.3 Forældrenes tilfredshed - udskoling... 13 5.3 Elevfravær og skoleskift...14 5.3.1 Elevfravær... 14 5.3.2 Antal skoleskift i 2010/11... 14 6 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet... 16 6.1.1 Økonomi... 16 6.1.2 Elever, nøgletal... 17 7 Øvrige nøgletal... 18 7.1.1 Antal tosprogede på Søgårdsskolen... 18 1
1 Præsentation af Søgårdsskolen Søgårdsskolen er Gentofte Kommunes specialskole i folkeskoleregi. Skolen rummer fem afdelinger fordelt med en afdeling (A) i indskolingen, tre afdelinger (B, C og D) på mellemtrinnet og en afdeling (erhvervsklassen) i udskolingen. Der er plads til i alt cirka 115 elever mellem 6 og 18 år. Afdelingsstrukturen på Søgårdsskolen. Skolen er et tilbud til elever med særlige behov. Elevernes udfordringer er blandt andet generelle indlæringsvanskeligheder og diagnoser inden for autismespektret. Men også elever med Downs Syndrom og elever med lettere fysiske handikap og elever, som af forskellige andre årsager er skrøbelige, er indskrevet på Søgårdsskolen. Fælles for eleverne er, at de er almindelige børn og unge med særlige behov for struktur, forudsigelighed og tydelighed i pædagogik og rammer samt høj grad af tryghed og passende udfordringer i deres hverdag. Vores udgangspunkt er ikke elevernes diagnoser, men hvordan de kan fungere i samspil med de andre børn og unge. Et særkende ved Søgårdsskolen er derfor vores interne inklusion, som netop handler om at få eleverne til at fungere i samspil på tværs af diagnoser. Vi arbejder meget struktureret med at gøre hverdagen tryg og forudsigelig for eleverne og er samtidig meget optagede af, at hver enkelt elev udnytter sine evner maksimalt. Derfor arbejder vi også med personlige læringsstile og social træning. Vi tager afsæt i et bredt læringsbegreb og tænker læring i både skole og fritid. Det er vigtigt, at elevernes hele dag hænger sammen. Derfor er der et meget tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, som arbejder sammen om eleverne i selvstyrende team. Det er vigtigt at kunne kommunikere at kunne udtrykke sig på mange måder. Musik, sang, drama og teater er derfor højt prioriteret på Søgårdsskolen. Skolens rammer er tilpasset til skolens pædagogik plads til helhed og det individuelle med store åbne pladser med plads til fri udfoldelse og små, skærmede kroge med plads til ro og fordybelse. Medarbejderne er veluddannede inden for specialpædagogikken, og Søgårdsskolen fungerer således som Gentofte Kommunes kompetencecenter for undervisning af børn med særlige behov. Kompetencecenteret er en støtte for både de elever, som er tilknyttet den almindelige folkeskole, og de, der har behov for mere specialiserede tilbud. I skoleåret 2010/2011 blev udskolingen på Søgårdsskolen som en forsøgsordning organiseret som en erhvervsklasse. Denne særlige ramme for undervisningen er målrettet elever i 8.-10. klasse med særlige vanskeligheder af enten faglig eller social karakter. I erhvervsklassen satses der på dansk, matematik, engelsk og fysik, samtidig med at der lægges 2
vægt på en mere individuel vejledning og flere praktikforløb, således at elev og forældre sikres en bedre overgang fra skole til ungdomsuddannelse eller andet relevant tilbud. Fra både elever, forældre og personale er der enslydende meldinger om, at erhvervsklassen har lever op til de opstillede visioner, hvorfor det er besluttet, at ordningen permanent skal være Søgårdsskolens udskolingstilbud for elever i 8.-10. klasse. 3
2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Søgårdsskolen havde i skoleåret 2009/2010 store udfordringer på det ledelsesmæssige og det økonomiske område. Der blev ansat ny skoleleder 1. november 2009, og i januar 2010 blev der iværksat en ny ledelsesstruktur. Hensigten med den nye ledelsesstruktur var at bringe ledelsen tættere på personalet, og skolens erfaring er, at det lykkedes. Erhvervsklassen havde sit første skoleår i 2009/2010. Den er nu forankret som en permanent organisering af udskolingen og udvikles til stadighed med henblik på at imødekomme behovene hos eleverne i målgruppen. Besparelserne på specialundervisningsområdet har været mærkbare på Søgårdsskolen. I 2010 blev der således sparet 1,4 mio. kr. af Søgårdsskolens samledes budget ved en fysisk sammenlægning af Lille Tjørnegård med Søgårdsskolen. 4
3 Sammenfattende helhedsvurdering Søgårdsskolen har som målsætning af flest mulige elever aflægger folkeskolens afgangsprøve. Antallet af elever er imidlertid så lavt, at det ikke lader sig gøre at føre meningsfuld statistik over, hvor mange der aflægger afgangsprøve. Med den målgruppe, Søgårdsskolen har, er det ekstra vigtigt at fokusere på elevernes alsidige kompetencer. Det var et således et særligt indsatsområde i forbindelse med udarbejdelsen af skolens læringsgrundlag i 2009. Erhvervsklassen har fokus på at sikre gode overgange fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Igen er antallet af elever for småt til, at det er muligt at føre statistik over udviklingen. Men med det øgede samarbejde med UU-Nord har vi en begrundet formodning om, at flest mulige af Søgårdsskolens elever fortsætter på en ungdomsuddannelse. Langt hovedparten af eleverne på Søgårdsskolen er glade og trygge ved skolen. I forhold til undervisningen viser elevundersøgelsen, at en del elever ønsker at arbejde endnu mere praktisk eller kretivt i de boglige fag. Det er i god overensstemmelse med skolens læringsgrundlag, og vi vil derfor fortsat arbejde med at udvikle undervisningsformerne, så de i videst mulig omfang imødekommer elevernes behov. Elevernes oplevelse af medbestemmelse er stigende gennem skoletiden. Det stemmer godt overens med skolens målsætning på området. Vi har således også fokus på elevrådsarbejdet, der giver eleverne en meget håndgribelig erfaring af demokrati og medbestemmelse. Skole-hjem-samarbejdet prioriteres højt. Med afsæt i elevplaner sætter personale og forældre og elever i fællesskab individuelle mål for eleverne. Forældretilfredshedsundersøgelsen viser, at forældrene finder arbejdet i skolen vigtigt, og at de generelt er godt tilfredse med indsatsen på Søgårdsskolen. Søgårdsskolen er yderst konkurrencedygtig i forhold til takst pr. plads sammenlignet med lignende specialskoler. Taksten er faldet, og det forventes, at den vil falde yderligere i takt med besparelserne på specialundervisningsområdet. Her er det vigtigt for skolen at sikre kvaliteten med et stigende elevtal og på trods af besparelserne. 5
4 Skolens analyse af den faglige kvalitet 4.1 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Tabel 1: Antal 9. klasseelever, der fik dispensation i forbindelse med FSA 2010/11 Søgårdsskolen har som målsætning, at flest mulige elever indstilles helt eller delvist til Folkeskolens Afgangsprøve. På Søgårdsskolen udgør den samlede udskoling én erhvervsklasse med elever fra 8. til 10. klasse. Eleverne tilbydes indenfor denne ramme mulighed for at aflægge prøve. Herudover anvender vi prøvebekendtgørelsens muligheder, således at de elever, der har brug for det, kan gå til prøve på særlige vilkår. I samarbejde med forældrene besluttes det endvidere, hvilke fag eleven eventuelt skal fritages for. Søgårdsskolen bringer, efter aftale med Børn, Unge og Fritid, ikke data vedr. elevernes karakterer, da kun et lille antal elever gik til prøve, hvorved kravet om anonymitet ikke kan overholdes. Samtidig vil udsving i den enkelte elevs karakter også have en uforholdsmæssig stor betydning for det samlede gennemsnit. 4.2 Elevernes alsidige kompetencer I Undervisningsministeriets faghæfte om elevens alsidige udvikling anvendes følgende definition: ( ) eleverne i den danske skole skal udvikle alle sider af deres personlighed, dvs. at de skal udvikle sig emotionelt, intellektuelt, fysisk, socialt,etisk og æstetisk. Dette skal først og fremmest ske gennem den faglige undervisning, der tilrettelægges, så demokratisk dannelse, arbejdsglæde, fordybelse, kreativitet, engagement og et godt forhold mellem lærere og elever tilgodeses. Samtidig skal skolen bidrage til, at eleverne hver især bliver støttet i at udvikle sig alsidigt, herunder også udvikler samarbejdsevne, ansvarlighed, foretagsomhed, kreativitet, initiativ, engagement, særlige talenter og respekt for forskellighed. I faghæftet om elevens alsidige udvikling står endvidere, at tilegnelsen af fagenes kundskaber og færdigheder skal vægtes på lige fod med den alsidige udvikling. Folkeskolen skal med andre ord sikre, at tydeliggørelsen af elevernes udbytte af undervisningen gennem bindende formål, trin- og slutmål for de enkelte fag kombineres med respekt for den enkelte elevs dannelsesproces. I det følgende har Børn, Unge og Fritid bedt skolen om, at beskrive dens arbejde med elevernes alsidige kompetencer, samt hvordan der arbejdes med dokumentationen heraf. På Søgårdsskolen har vi en bred tilgang til læring i såvel skole som GFO. En forudsætning for læring er, at eleverne trives og har gode sociale relationer. Vi prioriterer og arbejder således målrettet med børnenes sociale og personlige læring i lighed med den faglige læring. Undervisningen tilpasses det enkelte barns niveau og potentialer, så barnets kompetencer og selvværd udvikles og styrkes. 6
Vi har gode erfaringer med at tage udgangspunkt i barnets interesser og styrkesider og på den måde opnå mest mulig motivation og engagement. Derfor er læringen ofte præget af en mere praksisorienteret tilgang. Det er f.eks. ikke spor usandsynligt at have matematik i skolekøkkenet, hvor opmåling af mælk og mel til boller og beregning af priser på varerne kan være en meget meningsfuld tilgang til læring for mange af skolens elever, og hvor øvelser i samarbejde samtidig bliver en naturlig del af aktiviteten. En anden læringstilgang, vi har succes med, er hele ugentlige dage med udeskole/naturskole. Ud over den nærliggende mulighed for at studere og lære om naturen skaber udeskolen nogle alternative, inspirerende og kreative rammer for mange andre forskelligartede faglige og sociale udfordringer for børnene. Vi er optagede af at skabe et anerkendende miljø, hvor børn og unge er trygge og trives, og hvor kontakt og nærvær mellem børn og voksne er i fokus. Vi lægger i den sammenhæng stor vægt på at fastholde skolens kultur og traditioner. Ved morgensang fire gange ugentligt mødes hele skolen til fællessang, aktuelle beskeder og for at fejre børns og voksnes fødselsdage. Det fremmer fællesskabet og den fælles identitet. På samme måde bidrager featureuger, fester, julebanko, teaterforestillinger og andre tilbagevendende begivenheder til, at Søgårdsskolen er et sted, hvor det er rart at være for børn og voksne, og hvor hver enkelt anerkendes som den, man er, i et respektfuldt og tolerant fællesskab. I Søgårdsskolens erhvervsklasse har vi i år sat socialfag på skoleskemaet. I socialfag arbejdes med at de unge opnår forståelse for sociale situationer, og at de hver især får bedst mulig selvindsigt. På den måde får de unge forudsætninger for at indgå i ansvarlige fællesskaber med andre mennesker, og den enkelte unge opnår en bedre erkendelse af egne styrker og svagheder. Medarbejderne i erhvervsklassen er i gang med at udarbejde en læseplan for faget socialfag. I indeværende skoleår er vi optagede af at undersøge, med hvilke begreber og kategorier, vi kan beskrive kvaliteten i det pædagogiske arbejde på Søgårdsskolen. Mange af de traditionelle metoder der sædvanligvis benyttes til at måle og indikere elevers faglige og alsidige kompetencer, tegner ikke det ønskede billede af kvalitet og kvalitetsudvikling hos Søgårdsskolens meget forskellige elevgrupper. Vi er derfor ved at undersøge muligheden for at indgå i et forskningsprojekt, med det mål at kunne identificere og opstille kvalitetsindikatorer, og på baggrund heraf udvikle metoder til måling af læringsprogression og trivsel hos Søgårdsskolens elever. 4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Tabel 2: Antal elever, der afsluttede 9. klasse de seneste fire år, samt andelen af disse tidligere elever, hvis aktuelle uddannelsesstatus er ukendt 7
Tabel 3: Aktuel uddannelsesstatus og placering pr. 1. oktober 2011 for tidligere elever, der afsluttede 9. klasse på skolen i de opførte år Med målsætningen om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, har vi fra skoleåret 2010/11 oprettet en erhvervsklasse med øget fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate. Lærere, pædagoger og UU-vejlederen i udskolingen har på den baggrund et meget tæt samarbejde med elever og forældre med henblik på at finde den rigtige vej i uddannelsessystemet for den enkelte elev. Der tilrettelægges derfor i elevens udskolingsforløb en individuel og målrettet indsats med henblik på det videre uddannelsesforløb. Vi oplever, at denne indsats afstedkommer en væsentlig bedre overgang til det næste uddannelsestrin. 5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet 5.1 Trivsel- og tilfredshed blandt elever og forældrene 2011 Data i dette kapitel stammer pimært fra to brugerundersøgelser gennemført i foråret 2011 blandt alle elever og forældre til børn i kommunens folkeskoler. Resultatet er opgjort i GFO, indskoling (0.-3.klasse), mellemtrin (4.-6.klasse) og udskoling (7.- 9.klasse). I resultaterne indgår et indekstal, som på en skala fra 1-5 angiver tilfredsheden/trivslen. 5 er højest og 1 er lavest. Disse indekstal er beregnet på baggrund af en vægtning af de enkelte svarmuligheder og tjener bl.a. det formål, bedre at kunne sammenligne resultater på tværs af skoler og år samt landsresultatet. 5.1.1 Svarprocent ved brugerundersøgelserne 2011 blandt elever og forældre Tabel 4: Skolens svarprocent ved elevundersøgelsen fordelt på de respektive afdelinger Tabel 5 - Tabel 6: Skolens svarprocent ved forældreundersøgelsen, fordelt på faser Søgårdsskolen arbejder på at skabe større opmærksomhed og interesse for trivsels- og tilfredshedsundersøgelser blandt elever og forældre, således at en højere svarprocent fremover vil tegne det bedst mulige billede af den brugeroplevede kvalitet på Søgårdsskolen. 8
Det er imidlertid vores opfattelse, at de svar, der er afgivet, tegner et validt billede af elevers og forældres tilfredshed med Søgårdsskolen. 5.1.2 Tilfredshed og trivsel blandt elever generel tilfredshed Tabel 7 - Udvalgte spørgsmål under 'Generel tilfredshed' Tabellen er udtryk for, at den langt overvejende del (84-92%) af Søgårdsskolens elever altid eller for det meste er glade og trygge ved skolen. I spørgsmålet er du glad for dine lærere?, svarer flere elever ja, en eller nogle enkelte. Skolens personale arbejde i små teams, typisk bestående af to lærere og to pædagoger, der har en meget tæt tilknytning til en bestemt elevgruppe. Eleverne vil derfor ofte opleve at have et helt særligt forhold til eller være særligt glad for en eller nogle enkelte lærere. 5.1.3 Tilfredshed og trivsel blandt elever timerne og undervisningen Tabel 8 - Udvalgte spørgsmål under 'Timerne & Undervisningen 9
Om timerne og undervisningen udtaler ca. 30 % af eleverne, at de tit eller meget tit keder sig i timerne. Det afspejler sandsynligvis, at mange af skolens elever netop har særlige udfordringer med koncentration og let afledes. En stor del af især de yngre elever (53 %) vil sommetider gerne arbejde mere praktisk eller kreativt i de boglige fag. 10
Vi er enige med eleverne i, at en mangfoldig tilgang til læringsmetoder og læringsforløb fremmer deres mulighed for at lære. Derfor har vi fokus på at arbejde med vekslende undervisningsformer og prioriterer metoder, der udfordrer børnenes fantasi, nysgerrighed og lyst til at eksperimentere, og bestræber os i det hele taget på at være kreative i vores tilgang til faglig læring. Elevernes oplevelse af at medbestemme, hvad de arbejder med i timerne og hvordan/på hvilken måde, der arbejdes med emner og opgaver, er proportionelt stigende med elevernes alder. Vi ønsker at skabe de bedst mulige betingelser for at eleverne opnår bevidsthed om egne ressourcer og tilegner sig handlekompetencer, der gør dem i stand til at have indflydelse og tage ansvar. Vi finder det derfor helt naturligt og oplever det som et vellykket læringsforløb, når eleverne er i stand til at forvalte mere medbestemmelse, jo ældre de bliver. 5.1.4 Tilfredshed og trivsel blandt elever rammer Tabel 9 - Udvalgte spørgsmål under 'Rammer' Eleverne synes i langt overvejende grad, at skolens rammer er helt eller nogenlunde i orden. 11
Der er imidlertid et opmærksomhedspunkt omkring antallet af steder/områder, hvor man kan være i ro. Her mener en femtedel af eleverne, at det ikke er i orden, og 45 % synes, rammerne er nogenlunde. Vi er opmærksomme på, så vidt det er muligt, løbende at tilpasse skolens rammer til vores aktuelle børnegrupper, men er bevidste om, at vi mangler små rum/områder med mulighed for ro og fordybelse på skolen. Vi er særligt tilfredse med, at eleverne oplever, at de har god adgang til PCere. Vi har fokus på brugen af IT og medier og benytter IT-værktøjer i et forsøg på at kvalificere læreprocesser og skabe bedre læringsresultater. 5.2 Forældrenes tilfredshed 5.2.1 Forældrenes tilfredshed - indskoling Tabel 10 - Udvalgte spørgsmål under 'Generel tilfredshed' - indskoling Der kommenteres samlet efter tabel 5.2.3 12
5.2.2 Forældrenes tilfredshed - mellemtrin Tabel 11- Udvalgte spørgsmål under 'Generel tilfredshed' - mellemtrin Der kommenteres samlet efter tabel 5.2.3 5.2.3 Forældrenes tilfredshed - udskoling Tabel 12 - Udvalgte spørgsmål under 'Generel tilfredshed' - udskoling 13
Forældrene i både indskoling, mellemtrin og udskoling vurderer, at alle spørgsmålene i undersøgelsen er meget vigtige. Indekstallene for samtlige spørgsmål ligger således alle mellem 4 og 5 på en skala, hvor 1 er lavest, og 5 er højest. Indekstallene for forældrenes tilfredshed svinger lidt mere, nemlig mellem 3,6 og 4,6. Det er stadig i den øvre ende af skalaen og altså et positivt udtryk for tilfredshed. Allerhøjest prioriterer forældrene spørgsmålet om lærernes/pædagogernes evne til at få børnene til at føle sig glade og trygge. Forældrenes vurdering af, hvordan Søgårdsskolen lever op til spørgsmålet, ligger på mellem 4,4 og 4,6. Forældrene er altså godt tilfredse med Søgårdsskolens indsats på det område, de selv vurderer som det vigtigste. Det laveste indekstal, som er 3,6 og altså stadig over middel er udtryk for forældrenes tilfredshed med børnenes faglige udbytte af undervisningen i udskolingen. Problemstillingen er velkendt i specialskolesammenhæng, når eleverne kommer op i udskolingen, og forældrene begynder at se på deres børns fremtidsmuligheder. Søgårdsskolens initiativ på dette område er udskolingens omorganisering til erhvervsklasse, som gør det muligt at arbejde mere målrettet med elevernes faglige kompetencer i forhold til det videre uddannelsesforløb. 5.3 Elevfravær og skoleskift 5.3.1 Elevfravær Tabel 13 - Gennemsnitligt sygefravær og ulovligt fravær 2010/11 - antal fraværsdage pr. elev Søgårdsskolens sygefrekvens afspejler givet, at en del af Søgårdsskolens målgruppe kan kendetagnes ved at være mere fysisk og psykisk skrøbelige. For at holde fraværet på det lavest mulige niveau har vi derfor forsat fokus på rengøring og hygiejne. 5.3.2 Antal skoleskift i 2010/11 Tabel 14 - Antal skoleskift til og fra skolen i løbet af skoleåret 2010/11 14
Ingen kommentarer. 15
6 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet 6.1.1 Økonomi Tabel 15 - Skolens udgifter pr. elev de seneste to regnskabsår Tabel 16 Antal lærere og pædagoger i de respektive afdelinger Skolerne i Gentofte kommune tildeles en ensartet budgetramme med afsæt i børnetallet samt antallet af klasser. Der kan på de enkelte skoler forekomme mindre udsving ift. kommunens gennemsnitlige pris pr. elev, hvilke skyldes individuelle forskelle ift. f.eks. bygningsmassen, antallet af børn med særlige behov og lign. Søgårdsskolens udgifter er ikke direkte sammenlignelige med udgifterne på kommunens øvrige skoler. Med ovenstående tabel gives der derfor et overblik over taksterne for de specialskoler, som Søgårdsskolen oftest sammenlignes med. Søgårdsskolens målsætning er at være konkurrencedygtig i forhold til andre specialskoler både i forhold til pris og kvalitet. Vi har i de seneste år nedbragt vores udgifter, hvilket vil komme til udtryk i tallene for tabellen. Taksten i 2011 er fastsat til 528.885 kr., hvilket er et fald på yderlegere fire procent, hvormed Søgårdsskolen også forsat har et godt udgangspunkt for at være bedst i forhold til pris og kvalitet. 16
6.1.2 Elever, nøgletal Tabel 17 Elevtal, afdelingskvotient og elevsammensætning Elevtallet har i en årrække været stigende og er således i indeværende skoleår 114 elever. Søgårdsskolen sikrer løbende, at visitationen til Søgårdsskolen kvalificeres, hvormed hver enkelt elev sikres det mest kvalificerede tilbud. Seneste tiltag er, at Søgårdsskolen fungerer som et af kommunes kompetencecentre. Søgårdsskolen har således ofte et godt kendskab gennem vejledningsforløb til en del af de elever, der visiteres til Søgårdsskolen. Ligeledes er det vigtigt for Søgårdsskolen at kunne tilbyde pladser til elever fra samarbejdskommuner i et godt og forpligtende samarbejde. Tabel 18 - Sygefravær blandt lærere, pædagoger og administrativt personale i skole og i GFO'en Søgårdsskolen har fortsat særlig fokus på at nedbringe personalets sygefravær. Korttidsfraværet blandt Søgårdsskolens medarbejdere er således også i dette skoleår faldende. Langtidsfraværet blandt GFO'ens personale er imidlertid steget væsentligt i skoleåret 2010/11. Årsagen er først og fremmest, at flere gravide medarbejdere har været ramt af længerevarende sygdom begrundet i graviditetsgener. Det er derfor forventeligt, at langtidsfraværet vil falde betydeligt i skoleåret 2011/12. I bestræbelserne på at nedbringe sygefraværet på Søgårdsskolen, har der været iværksat et supervisions- og coachingforløb med en større gruppe medarbejdere. Forløbet har haft fokus på de følelsesmæssige påvirkninger medarbejderne udsættes for i arbejdet, og det har sikret at medarbejderne i et kollegialt fællesskab kunne forholde sig til arbejdets særlige vilkår. Et andet fokus har været at skabe dialog i medarbejdergruppen om skolens organisering. I forlængelse af de økonomiske tilpasninger har det været nødvendigt at tænke nye veje i organiseringen af skolens medarbejderressourcer for at sikre og udvikle kvaliteten og samtidig skabe betingelser for, at medarbejdergruppen ikke belastes unødigt af den ændrede ressource. 17
7 Øvrige nøgletal 7.1.1 Antal tosprogede på Søgårdsskolen Tabel 19 Antal tosprogede børn på Søgårdsskolen 2010/11 De to-sprogede børn på Søgårdsskolen udgør knapt 10 %. Dette afspejler andelen af to-sprogede børn i det samlede skolevæsen. 18