Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".
|
|
|
- Gerda Hansen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5 Fordybelse 6 Indlevelse og omsorg 7 Medbestemmelse og medansvar 8 Samtale 9 Ligeværd, selvværd og tolerance 10 Arbejdsglæde 11 Undren, nysgerrighed og engagement 12 Helhed. Bemærkninger til værdierne: - Definitionerne af værdierne er vore egne. Vi har beskrevet, hvad vi på Balleskolen forstår ved de nævnte værdier. ( Balleskolens værdier til lærernes brug ved planlægningen af undervisningen oktober 2002) - Rækkefølgen af værdierne er ikke prioriteret. - I værdidefinitionerne har vi bestræbt os på at være handlingsorienterende. - De nævnte værdier er dem, vi ønsker ethvert barn har internaliseret, når det forlader Balleskolen. - Værdierne er accepteret af skolens parter. De voksne på skolen skal agere i overensstemmelse med værdierne og målsætningen. Vedtagne principper: Hvilke pædagogiske principper skolen vægter Som grundlag for skolens virksomhed og dermed hele dagligdag ligger "Balleskolens mål- og værdisætning". I praksis betyder det, at mål- og værdisætningen inspirerer og sætter rammer for, måden vi som børn og voksne omgås hinanden på leger/arbejder på undervises/underviser på.
2 Skolens overordnede formål er - i samarbejde med forældrene - at skabe mulighed for, at eleverne kan udvikle sig til livsduelige mennesker. Det er tegn på livsduelighed, når eleven er åben tilpasser sig viser tillid til sig selv og andre samarbejder og er aktiv i sociale fællesskaber er nysgerrig og engagerer sig viser vilje og handlekraft arbejder kreativt og fantasifuldt lever med modsætninger tilegner sig ny viden, erkendelser og kompetencer omstiller sig anvender det lærte til problemløsning og eksperimenter giver sig selv udfordringer flytter grænser Åbenplan / fleksible rammer - og alligevel overskuelighed. Balleskolen den store skole - er opdelt i mindre enheder, kaldet huse. Hvert hus rummer en årgang elever og et lærerteam, der er ansvarlig for undervisningen i det enkelte hus. Åbenplan strukturen på skolen betyder, at husets tre klasserum mangler den fjerde væg ud mod et fællesareal. Dette samt de flytbare møbler, gør det muligt at tilpasse det fysiske miljø til mange forskellige undervisnings- og læringssituationer. Fleksible holddannelser. Den åbne struktur giver også mulighed for, at eleverne kan samarbejde og knytte venskaber på tværs af husets klasser. Dette styrker den pædagogiske planlægning af fleksible hold. Det selvstyrende lærerteam fleksibel planlægning. "Tilrettelæggelse af undervisningen på Balleskolen sker decentraliseret, således at ansvaret for de opstillede undervisningsmål påhviler de etablerede lærergrupper" (Silkeborg Byråd, november 1975) Teamet har i fællesskab ansvaret for planlægning, udførelse og evaluering af en undervisning, der er i overensstemmelse med skolens overordnede mål- og værdisætning. Teamets medlemmer indgår i et forpligtende samarbejde, hvor opgaverne fordeles, som det er hensigtsmæssigt i forhold til husets opstillede mål. Disse fremgår af den årsplan, det enkelte team udarbejder ved skoleårets begyndelse. Teamet har tilsvarende ansvaret for egen økonomi. Overfaglig læseplan. Undervisningen kan tage udgangspunkt i en eller flere fokusområder fra... - Balleskolens værdier - Handlekompetencer (fx kundskabskompetence, social kompetence, metodekompetence) - Fagene (fx dansk, matematik, engelsk, tysk, historie, musik) - Overfaglig/tværfaglig emneplan (fx kulturer, etik, samfundsforhold)
3 Hvilke undervisningsformer skolen lægger vægt på: Indskolingsmodel Silkeborg. Som alle øvrige skoler i kommunen arbejder Balleskolen også på at involvere pædagoger i indskolingsundervisningen.. Læring forgår såvel i undervisning som leg. Måden vi gør det på - i de 4 indskolingshuse er forskellig, idet vi ønsker at høste så mange positive erfaringer som muligt. Konsekvensen af indskolingsmodellen er, at børnene får en længere skoledag men naturligvis også med ændringer i indholdet til følge. Modulopdeling. Skolens ur ringer kun kl. 8.15, og Hensigten med disse tre gange er at markere skoledagens begyndelse samt den store pause, som vi holder i fællesskab. Til trods herfor kan husene disponere, som de finder pædagogisk hensigtsmæssigt. To-lærertimer. På Balleskolen giver vi som udgangspunkt to-lærertimer frem for deletimer. Argumentationen herfor er, at tolærertimerne giver større mulighed for at lærere og elever gensidigt kan samarbejde og inspirere hinanden, idet man lærer af hinandens forskelligheder. På ture i nærmiljøet. Balleskolen er kendetegnet ved at ligge i et særdeles naturskønt område af Silkeborg. I skolens principper har vi specielt betonet vigtigheden af også at komme ud af skolen ud i naturen, ud at se arbejdspladser, ud at leve med i byens kulturliv. Vi gør det!!! Balleskolen den åbne skole. Balleskolen bestræber sig på at være åben såvel internt som eksternt. Forældre er altid velkomme til at kigge ind og skolen kigger gerne ud via aktivitetsdage, ekskursioner, lejrskoler og international udveksling med en fast skole i Tyskland. Kommunale indsatsområder: Skolens egne indsatsområder: Skolens indsatsområder Mange intelligenser (2002/03). Balleskolen har som sikkert mange andre skoler altid tænkt på at give børnene et godt og alsidigt undervisnings- og læringstilbud. I praksis har det betydet at børnene ofte har deltaget i tværfaglig undervisning, hvor eksempelvis musik, billedkunst og sløjd er medtaget. Med inddragelsen af Gardners overvejelser om de mange intelligenser har lærere og pædagoger fået en pædagogik med en vis systematik og et fælles sprog. Når vi i dag arbejder i indskolingen (0. 3. kl.) er det med de mange intelligenser som baggrund. Læringsstile og portefølje (2003/04). De to områder bliver skolens indsatsområder for lærere på mellemtrinnet og i overbygningen i kommende skoleår. Områderne skal ses som en naturlig videreudvikling af arbejdet med de mange intelligenser i indskolingen. Når eleverne gennem deres første skoleår har fået kendskab til intelligenserne, skal de arbejde videre med
4 deres egen personlige læringsstil. Hvordan lærer de selv optimalt? Hvor er deres stærke og mindre stærke sider? Portefølje skal medvirke til at elever og lærere bliver bedre til at evaluere deres eget arbejde og yderligere medvirke til at nuancere skole-hjemsamtalerne. Vision 2010 Tanken er over de kommende skoleår at fortsætte udviklingsarbejdet i overbygningen hen imod etablering af læringsmiljøer, så eleverne med de mange intelligenser, læringsstile og porteføljen i rygsækken kan gå på faglig opdagelse i forskellige læringscentre - områder, der specielt er indrettet på at tilgodese de faglige discipliner eks. science (natur/teknik, fysik, kemi og biologi), sprog (engelsk, tysk og fransk) og flere andre områder. Skolens egne indsatsområder Evaluering og elevplaner - LUS (læseudviklingsskemaer) - Læsepolitik - Portefølje Arbejdes der på skolen med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen? Hvordan arbejdes der med den løbende evaluering: Skolen har gennem flere år arbejdet med en projektmodel for evaluering (SMTTE-modellen) og et udvidet vurderingskoncept i de ældste klasser. ( Principper og handleplan for meddelelser om standpunkt, karakterer og vurdering SMTTE-modellen bruges stadig løbende mens den øvrige elevevaluering er afløst af elevplaner og ny karaktervurdering på de ældste årgange. Inddrages eleverne i undervisningens tilrettelæggelse? Hvordan inddrages eleverne i undervisningens tilrettelæggelse: Det tilstræbes at eleverne så vidt muligt medtænkes inddrages i planlægningen af skolens undervisning og aktiviteter i henhold til skolens mål og værdier. Eleverne har også selv udarbejdet indholdet i Balleskolens Elevgrundlov (0.-7. årgang og årgang)
5 I skolen skal man lære noget og have det rart. Det skal være trygt at gå i skole. Er samarbejdet mellem skole og hjem organiseret? Hvordan er samarbejdet mellem skole og hjem organiseret: Der er etableret klassekontaktforældre i hver klasse som nærmeste reference til skolebestyrelsen. Der arbejdes på at udvikle og styrke kontakten. Arbejdes der med skolens elevplaner? Hvordan arbejdes der med skolens elevplaner: Der er fra skolens side udleveret standardskemaer, der konstant evalueres og justeres. Er den specialpædagogiske bistand organiseret? Hvordan er den specialpædagogiske bistand organiseret: Gennem skolens koordineringsforum, der igen er opdelt i en faglig gren og en social gren (spor) Arbejdes der på skolen med holddeling? Hvordan arbejdes der på skolen med holddeling: Som udgangspunkt er skolen etableret som åbenplan. I praksis arbejdes såvel med undervisningsdifferentiering som elevdifferentiering. Er der på skolen undervisning i dansk som andetsprog? Nej Hvordan tilrettelægges undervisningen i dansk som andet sprog: Skolen har ikke et elevgrundlag, der berettiger til denne undervisning. Vi har sprogstøttetimer i børnehaveklasse og 1. klasse.
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Nordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Specialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :
Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer
Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION
ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.
Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Principper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Pædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Principper og visioner for. Bjedstrup Skole
Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: [email protected] Skoleleder: [email protected] Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Holddannelse begrebsafklaring Vordingborg Skolevæsen
Holddannelse begrebsafklaring Vordingborg Skolevæsen Begrebsafklaring : Kastrup Skole Holddannelse er når eleverne tilgodeses i almenundervisningen ningen gennem pædagiske - didaktiske metoder, der understøtter
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6
Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen
Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Indskolingen. - velkommen i skole
Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen
Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen
Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
ALSØNDERUPMODELLEN. Den 29. april 2014
ALSØNDERUPMODELLEN Den 29. april 2014 PROGRAM Præsentation af elevernes opfattelse: Hvad er god læring? Input fra forældremødet i efteråret: Hvad er vigtigt at tage med i overvejelserne? Ledelsen præsenterer
Principper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Lille Tjørnegård. en ny start
Lille Tjørnegård en ny start Velkommen til Lille Tjørnegård Målgruppen Lille Tjørnegård er et heldagstilbud til normalt begavede børn med adfærdsproblemer, og til elever, hvis udvikling er så truet, at
FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Folkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 [email protected] www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Bløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling
Bløde Mål Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling Skovvejens Skole 2016 Ansvar Empati Samarbejdsevne Selvkontrol Fantasi & Udfoldelse Inkluderende & Sociale 2 FORORD I forældre kender
Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Kvalitetssikringsplan
Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og
Fag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Syvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling:
Nyttige links vedr. skoleudvikling: Undervisningsministeriet: www.uvm.dk De mange intelligenser: www.demangeintelligenser.dk Furesø Kommune www.furesoe.dk Fælles mål hos undervisningsministeriet www.faellesmaal.uvm.dk/.
Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er
Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen Derfor samordnet indskoling På Sønderlandsskolen i Holstebro har vi samordnet indskoling. Det betyder, at børnene, i det der svarer til 0., 1. og 2. klasse, arbejder
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
En sammenhængende skoledag
En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da
Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
