GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen
|
|
- Søren Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2012/2013
2 1 Præsentation af skolen Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Sammenfattende helhedsvurdering Skolens analyse af den faglige kvalitet Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Resultater af de nationale test 2012/ Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet Forældrenes tilfredshed med deres barns skole Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO Elevfravær og skoleskift Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Undervisningsprocent Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Linjefagsdækning Fravær blandt skolens medarbejdere Øvrige nøgletal
3 1 Præsentation af skolen Maglegårdsskolen baserer skolens daglige virke og udvikling på et pædagogisk koncept, hvor der er et tæt samspil mellem en stadig refleksion over læring og undervisning, lærer- og pædagogrollen, organisationen og de fysiske rammer. Læringssynet Vi har et læringssyn, som er baseret på, at børn har forskellig tilgang til læring, og at børnene skal være aktive i læringsprocessen. Der er fokus på, at udviklingen af de faglige kompetencer og de alsidige personlige kompetencer skal foregå sideløbende. Den faglige udvikling optimeres, når trivsel, fællesskabet og læringsstrategier er på plads. En lærerrollen hvor der er fokus på rammesætningen af læringsprocesserne i overensstemmelse med vores læringssyn. Lærerrollen praktiseres i lærerteam, som tilsammen skaber et fleksibelt og struktureret læringsmiljø, som understøtter en alsidig læring. En pædagogrolle, hvor der er fokus på at anvende de pædagogfaglige kompetencer både i forhold til at understøtte de aktiviteter, der foregår i skoledelen, og i forhold til at sikre en god, sammenhængende og spændende dag i skole og GFO. Organisationen En organisation baseret på selvstyrende enheder med lærer- og pædagogteam omkring 3 klasser i en faseopdelt struktur i et fysisk afgrænset område. Teamet indgår i et tæt professionelt samarbejde omkring børnenes udvikling og har mulighed for at lave en fleksibel planlægning, som kan tilgodese børnenes aktuelle udviklingsbehov, samt i et samarbejde, hvor den faglige pædagogiske udvikling sikres bedst muligt. De fysiske rammer Hjemområdet er den grundlæggende fysiske enhed i skolens virksomhed. Hjemområdet skaber en overskuelig ramme for fleksibel læring og for formelle og uformelle læringsprocesser. Desuden lægger skolens udearealer op til mange forskellige former for fysiske aktiviteter. Vi har mange gode erfaringer med dette koncept, som fortsat vil være platformen for skolens videre udvikling. Skolen er ligesom samfundet under konstant forandring, hvilket betyder, at praksis løbende skal justeres og tilpasses nye vilkår, så Maglegårdsskolen fortsat er en god skole for børn og voksne. Økonomi Den generelle økonomiske situation betyder, at vi i Gentofte Kommune - og dermed også på Maglegårdsskolen - skal foretage de nødvendige tilpasninger af skolens drift, så vi får opbygget en sund 2
4 økonomi. Dette skal ske gennem en prioritering af skolens aktiviteter sideløbende med, at vi udvikler vores praksis med det formål, at vi fortsat kan fastholde en høj kvalitet. Nye indsatsområder Der arbejdes indgående med at omsætte visionen "Læring uden grænser" - i overensstemmelse med de initierede gennembrudsprojekter - til pædagogisk praksis i tæt dialog med skolens medarbejdere. Vi ønsker at være fresmsynede - ikke blot ved at være forandringsparate, men ved at være forandringsskabende. Gennem stadig refleksion i praksisfællesskaber udvikler vi læring, pædagogik, relationsforståelse og ledelse. Aktuelt arbejder vi i indskolingen med, hvordan vi bevarer børnenes talent for at lære grænseløst? Inden skolealderen har børn lært mere end de kommer til at lære resten af livet. De har altså et talent for at lære grænseløst i den ikke strukturerede ramme de lærer i før skolestart (og børnehave). Hvilken betydning for dette læringstalent har det, at skole er forpligtet til at lære børn noget bestemt (jf. fælles mål og trinmål)? Aktuelt arbejder vi i mellemtrinnet med, hvordan vi har barnet i centrum og fagligheden i hånden? Vi etablerer en faglig styrkelse gennem et øget fagligt samarbejde i mellemtrinnet. Aktuelt i udskolingen arbejder vi med, hvordan vi giver de ældste elever fremsyn, faglighed og mulighed for at folde deres talenter ud? Skolen har fokus på både inklusion og udvikling af den specialpædagogiske opgave, således at det bliver en koordineret indsats. Ressorucecenteret bidrager til at sikre en mere koorineret indsats på det specialpædagogiske område samt understøtte og bistå indsatsen i hjemområderne og dermed medvirke til at flere kompetencer kommer i spil. Sideløbende hermed er igangsat et arbejde med kompetenceløft for skolens pædagogiske personale med tilegnelse af den videnskabeligt baserede metode "samarbejdsbaseret problemløsning". En metode til at udvikle de mangelfulde kognitive færdigheder hos de børn, som vedbliver at komme i vanskeligheder i relation til de forventninger og krav, som de mødes med både socialt og fagligt. Desuden uddannes de lærere og pædagoger, der er knyttet til ressourcecentret, så ressourcecentret kompetent kan undervise de børn, der har særlige behov og kan vejlede kollegerne. Der er generelt sat fokus på fællesskabet på skolen. Vi etablerer "AKT i børnehøjde". Børn skaber samvær med og trivsel for hinanden. Det sker bl.a. ved at vi har etableret en legebande, 4. og 6. klasses elever arbejder sammen med børnehaveklassebørn om at skrive "den nye elevs bog" - og oversætte den til engelsk m.m. Den internationale dimension "rammes" gennem engelsk for børn i klasse. Play and learn - en målrettet indsats i GFO'en. Desuden er Maglegårdsskolen "Comenius-skole" i indeværende skoleår. 3
5 Idræts-GFO. En stor del af personalet i GFO'en er certificeret idræts-sfo-uddannet. Den viden og de kompetencer vi derigennem har erhvervet, bruger vi i en kvalificering af arbejdet med det kommunalpolitiske mål vedr. én times motion for alle børn hver dag. Arbejdet kvalificeres yderligere gennem samarbejde med HIK og andre aktuelle samarbejdspartnere. Fra indeværende skoleår arbejdes med en særligt skærpet læseindsats, som i indskolingen drejer sig om øget fokus på og understøttelse af lærernes arbejde med elevernes læseindlæring. Indsatsen i indskolingen "bæres" af skolens læsevejleder bistået af to kolleger. Teamet "rykker" ud i 1. og 2. klasserne og screener eleverne, iværksætter konkrete tiltag og vejleder dansklæreren. Desuden fungerer læsevejleder og de to kolleger som "udrykningsteam", hvor klasser eller elever trænger til et læseløft. Vurderingen af behov beror på opfølgning på læsetest, læsevejlederens skøn eller lærerens skøn. På mellemtrinnet etableres et samarbejde mellem klassernes lærere og læsevejlederfunktionen. Der sættes fokus på læsning som disciplin i mellemtrinnet samt på faglig læsning og på udvikling af elevernes læsestrategier. I udskolingen fortsættes sidte års arbejde med individuelle mål og styrkelse af elevernes læsestrategier. Desuden arbejdes med faglig læsning. Skolens læsevejledere og en kollega, der er under uddannelse til læsevejleder tilrettelægger og gennemfører disse forløb. Desuden indføres læseuger, hvor vi har fokus på oplevelseslæsning, at læse for at lære og at læse for at gøre. Inden for det naturvidenskabelig felt arbejder skolen i et samarbejde med bl.a. Experimentarium med det EUfinansierede projekt "Engineer", samt med "Fælles naturfag i udskolingen" 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter 1) Læsning i 4. og 5. årgang. Læsevejlederens indsats via konkret opfølgning i relation til bestemte elever og klasser udbygges i indeværende skoleår med indsatsen jf. beskrivelse i afsnit 1. 2) Fokus på resultater i relation til matematik. Behovet for fokus på dette felt løftes gennem en struktureret indsats med opstilling af faglige mål, fagets taksonomi og undervisningsdifferentiering samt ved de faglige vejlederes indsats og supervision af kollegerne. Der sættes endvidere ind på at hjælpe børn med dyskalkuli eller træk i retning af dyskalkuli. 4
6 3) Fokus på fysik/kemi. Årets indsats i udskolingen sætter fokus på faglige mål og faglig progression. Dette er i øvrigt gældende for alle fagområder i udskolingen. Desuden arbejdes med udvikling af "Fælles naturfag i udskolingen" 4) Den markerede forskel på, hvordan piger versus drenge klarer sig - hvor pigerne generelt klarer sig bedre end drengene - er formindsket, men dog stadig gældende. Gennem et fortsat fokus på undervisningsdifferentiering og på individuelle målfastsættelser suppleret med refleksioner over, hvad det er der i undervisningen gør, at denne forskel optræder, er den vej vi sørger at løfte drengene til samme niveau som pigerne. 3 Sammenfattende helhedsvurdering Samlet set er den faglige kvalitet på skolen høj. Der er naturligvis områder, hvor forbedringer er ønskelige og mulige. 1) Det målrettede arbejde med læsning skal medvirke til at forbedre resultaterne og kvaliteten. 2) Den brugeroplevede kvalitet er beskrevet på baggrund af relativt få besvarelser. Oplevelse af generelt mange registreringer og en omfangsrig information fra skolen side kan være begrundelser for den lave svarprocent. Tilfredsheden blandt elever og forældre må altid gøres til genstand for forbedringer. Vi vil altid søge at skabe større tilfredshed. Forældretilfredshedsundersøgelsen har været drøftet i skolebestyrelsen. Undersøgelsen resultater vil blive fulgt af skolens ledelse og bestyrelse 3) En relativt lav linjefagsdækning har tilsyneladende kun ringe betydning for den faglige kvalitet i undervisningen. Eleverne "scorer" godt i sammenligning med andre skoler i GK, men en højere linjefagsdækning kan sandsynligvis forbedre resultaterne yderligere. Vi ser fremtiden i møde med positive forventninger. 4) Korttidsfraværet i personalegruppen er relativt højt. En turbulent tid med vigende trivsel og udskiftning af størstedelen af ledelsen og sekretariatet har uden tvivl skabt nogen usikkerhed. Fraværet kan begrundes i disse forhold. 5
7 4 Skolens analyse af den faglige kvalitet 4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 1: Antal testede elever ved de kommunale læsetest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på klassetrin maj 2013 Figur 1: Resultater for skolens elever ved de kommunale læsetest 2012/13 fordelt på køn Vi konstaterer, at der er en stadig tendens til, at læsesikkerheden falder på mellemtrinnet - særligt i 5. klasse. Fra indværende skoleår arbejdes med en særligt skærpet læseindsats. Se afsnit 1, hvor indsatsen er uddybet. Bemærk at nedenstående tabel viser testresultater for 2010/ /13. Resultaterne vises udelukkende for de enkelte årgange i de enkelte år. Og fokus er således ikke på børnenes progression over år. 6
8 Tabel 2: Resultater fra de seneste tre år for skolens elever ved de kommunale læsetest sammenholdt med kommunegennemsnittet og landsresultatet fra 2010 (landsresultatet er ikke lavet for 5. klasserne) Sikre & Hurtige 2012/ / /2011 Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme 1. klasse 88% 12% 0% 93% 7% 0% 96% 3% 1% 2. klasse 96% 3% 1% 93% 5% 1% 88% 8% 4% 3. klasse 97% 1% 1% 96% 4% 0% 85% 14% 1% 4. klasse 95% 1% 4% 66% 22% 12% 83% 13% 5% 5. klasse 75% 13% 13% 91% 0% 9% 72% 15% 13% Gennemsnit GK 1. klasse 85% 11% 4% 88% 10% 2% 84% 13% 3% 2. klasse 87% 11% 2% 85% 12% 3% 84% 12% 5% 3. klasse 92% 6% 3% 89% 9% 2% 91% 8% 1% 4. klasse 84% 9% 7% 84% 10% 7% 87% 8% 5% 5. klasse 78% 12% 11% 86% 7% 7% 81% 9% 10% Landsresultat klasse 77% 12% 11% 2. klasse 75% 13% 12% 3. klasse 83% 11% 6% 4. klasse 72% 15% 13% Usikre Indsatsen vedr. styrkelse af elevernes læsefærdigheder intensiveres i skoleåret , jf. kommentar til figur 2. Desuden styrkes læsevejlederfunktionen ved uddannelse af af endnu en læsevejleder (som knyttes til skolens ressourcecentret). Der vil således fremover være to uddannede læsevejledere. Desuden suppleres funktionen med to på feltet kyndige dansklærere, jf. ovenstående kommentar. For anden gang i år præsenterer vi elevernes progression i de kommunale læsetest opdelt i hhv. sikre og hurtige læsere, langsomme og sikre samt usikre læsere. Tabellen skal læses vandret sådan, at man kan følge, hvordan de enkelte årgange klarer sig over år. Dvs. at den årgang, der gik i 1. klasse i 2010/11, bliver 2. klasse i 2011/12 og 3. klasse i 2012/13. 7
9 Tabel 3 Progression for skolens elever ved de kommunale læsetest Der er ikke et entydigt billede i relation til elevernes progression ved de de kommunal læsetest. Læsetestenes resultater viser en forundrende stor variation fra klasse til klasse. Under alle omstændigheder finder en styrkelse af læsning sted jf. tidligere beskrevet. 5. årgang påkalder sig særlig opmærksomhed i fobindelse med dette arbejde Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 4: Antal testede elever ved de kommunale matematiktest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på klassetrin maj
10 Figur 2: Resultater for skolens elever ved de kommunale matematiktest 2012/13 fordelt på køn Tabel 5: Resultater fra de seneste tre skoleår for skolens elever ved de kommunale matematik sammenholdt med kommunegennemsnittet og norm (Normen viser, hvor meget man kan forvente, at børnene kan i matematik på det enkelte klassetrin) 9
11 Tabel 6 Progression i de kommunale matematiktest Der er ingen særlige kommentarer til figur 2 i dette afsnit. Blot at skolens elever klarer sig godt. Et interessant tema at forfølge i denne anledning er om eleverne klarer sig til "grænsen" eller om de klarer sig over dette. Tabel 5 og 6 giver heller ikke anledning til specifikke kommentarer. På Maglegårdsskolen og i Gentofte Kommunes skolevæsen kunne overvejelsen være om vi skal sætte andre standarder end de anvendte, for at sikre optimal progression for vore elever Resultater af de nationale test 2012/13 De nationale test er et værktøj til løbende evaluering af skolens elever. Hvert skoleår gennemføres i alt ti obligatoriske nationale test fordelt på forskellige klassetrin. Testene er et pædagogisk redskab, som kan understøtte lærernes videre tilrettelæggelse af undervisningen, således at undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elevs behov. Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal inddrages i arbejdet med den årlige kvalitetsrapport, men selve testresultaterne for den enkelte skole må ikke offentliggøres. Skolens elever klarer sig godt i de nationale test. Niveauet matcher i stor udstrækning resultaterne ved læseog matematiktestene og må således betegnes som tilfredsstillende. 10
12 4.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Tabel 7: Antal af skolens elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve
13 Tabel 8: Gennemsnitskarakterer i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013, samt gennemsnittet fra prøverne Der er behov for fokus på engelsk, fysik/kemi og matematik i relation til skolens eget tre-årige gennemsnit. For engelsk også i relation til det kommunale gennemsnit. I retsstavning klarer eleverne på Maglegårdsskolen sig ringere i sammenligningen med de kommunale gennemsnit. 12
14 I forbindelse med, at vi på skolen arbejder med faglig refleksion og samarbejde, sætter vi fokus på disse forhold. Dette sker gennem et målrettet samarbejde i faglige teams i mellemtrin og udskoling. Trods faldende gennemsnitskarakter i fysik/kemi set i relation til skolens eget tre-årige gennemsnit, klarer skolens elever sig fortsat flot i fysik/kemi i sammenligning med det kommunale gennemsnit. Der er (fortsat) behov for fokus på dreng/pige-forskelle i alle fag. Dog i denne sammenhæng undtaget dansk skriftlig fremstilling og matematik Resultaterne kan naturligvis også hænge sammen med den variation, der nødvendigvis vil være år for år afhængigt af den specifikke årgang. 13
15 Figur 3: Spredning i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve i de seneste tre år - andel af skolens elever der opnåede de enkelte karakterer 14
16 4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Tabel 9 Aktuel uddannelsesstatus- og placering pr. 1. oktober 2013 for tidligere elever, som stadig er bosat i kommunen eller i en af de øvrige kommuner i UU-Nord, dvs. enten Lyngby-Taarbæk, Herlev eller Gladsaxe Kommune 2007/ / / / / /2013 Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Afbrudt 1 Gymnasiale uddannelser 1 Afsluttet Grundskolen Gymnasiale uddannelser I gang Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen 8 7 Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter 1 Antal kendte elever Elever i alt Andel af ukendte elever pga. flytning 55% 64% 24% 30% 6% 9% 3% 11% 9% 30% 5% 15% 15
17 5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet I januar 2013 blev alle forældre til børn i folkeskolerne i Gentofte Kommune bedt om at deltage i en undersøgelse af deres tilfredshed med folkeskolerne og GFO erne. Spørgerammen er udarbejdet af KL. Nedenfor vises resultatet af forældreundersøgelsen for skolen opgjort med indekstal (på en skala fra 1 5, hvor 5 er højest) Forældrenes tilfredshed med deres barns skole Tabel 10 Svarprocenten fra 2013 (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra 2011 Tabel 11 Svarprocent i GK i
18 Tabel 12 Forældrenes tilfredshed med skolen sammenlignet med forældrenes tilfredshed i GK og landsgennemsnittet (0.-9. klasse) Landsgennemsnit i tabellen ovenfor gælder for forældrene til elever i klasse og er regnet som en baseline af Rambøll i perioden maj - juni 2012 via besvarelser på internettet og telefoninterviews. Undersøgelsen er repræsentativ med hensyn til geografi, alder og køn svarende til modtagergruppen for de forskellige spørgeskemaer. Af ovenstående tabel fremgår landsgennemsnittet ikke ved de overordnede temaer, da landsgennemsnittet her er baseret på flere spørgsmål, end forældrene er spurgt om i Gentofte Kommune. 17
19 Tabel 13 Forældrenes tilfredshed med hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling sammenlignet med kommunens gennemsnit Der er naturligvis områder, der påkalder sig opmærksomhed i forhold til en sammenligning med kommunens øvrige skoler (gennemsnit), men uanset, hvordan Maglegårdsskolen "falder ud" i denne sammenligning, må vi til alle tider bestræbe os på at forbedre den oplevede kvalitet. Undervisningen søges oplevet mere kvalificeret gennem de tidligere omtalte indsatsområder (både for så vidt angår de tre trin og indsatsen vedr. specifikke tiltag, f.eks. vedr. læsning). Den pædagogiske indsats søges styrket i kvalitet gennem fokus jf. ovenstående, samt gennem indsatsen med f.eks. AKT, AKT i børnehøjde, samlinger, FC'ernes involvering i skoledagen, samarbejdet mellem pædagoger og lærere. Oplevelsen af kvaliteten vedr. indsatsen i relation til de alsidige kompetencer styrkes gennem indsatsoråderne i trinnene 18
20 Oplevelsen af kvaliteten i samarbejdet melle skole og hjem styrkes konkret i år gennem en udvidelse af timetallet til skole/hjem-samarbejdet, efterfulgt af fokus på refleksion over indhold og kvalitet i arbejdet. Desuden via "Fremtidens elevplan". De fysiske rammer bør opleves bedre. Gennem bestræbelser på at forbedre rammerne ved fokus på og forhandling med GE om forbedring af vedligeholdelsesstandarden Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO Tabel 14 Svarprocent blandt forældre til børn i GFO en (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra 2011 Tabel 15 Forældrenes tilfredshed med GFO en januar
21 Jf. kommentarer vedr. skolen... I indeværende skoleår sættes fokus på hjemområdernes indretning, så de byder børnene optimal leg og læring. Pt. er et "bevægelsesrum" under etablering til brug for hele indskolingen. Indsatsen med idræts GFO og pædagogisk idræt byder på en forbedret udnyttelse af de fysiske rammer i GFO. 20
22 5.1.3 Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO Tabel 16 Skolens svarprocent Elevundersøgelse januar 2013 Tabel 17 Skolens resultatet af elevundersøgelsen 2013 vist for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, klasse (hovedtotal) samt GK gennemsnit I forbindelse med undervisningsmiljøet kan vi aldrig stille os tilfredse. Vi skal til stadighed arbejde med at forbedre undervisningsmiljøet. 21
23 Tabel 18 Svarprocent blandt elever i GFO (antal elever i GFO er regnet ud fra at antallet svarer til antal elever i indskoling) 22
24 Tabel 19 Resultatet af børnenes tilfredshed med deres GFO, januar 2013 Indsatsen for at forbedre kvaliteten i GFO skal, som for hele skolens vedkommende, altid gøres til genstand for vurdering og refleksion. Vi skal naturligvis altid bestræbe os på at forbedre denne kvalitet. Pædagogisk idræt beskæftiger sig målrettet med leg og bevægelse. 23
25 5.1.4 Elevfravær og skoleskift Tabel 20: Gennemsnitligt sygefravær og ulovligt fravær blandt elever på skolen (antal fraværsdage i skoleåret 2012/13) 6., 7. og 9. årgang påberåber sig opmærksomhed i relation til sygefravær. 8. årgang påberåber sig opmærksomhed/forklaring vedr. ulovligt fravær. Ellers er der ikke anleding til yderligere kommentarer. 24
26 Tabel 21: Skoleskift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet til skolen i perioden d. 5. september til d. 1. juli 2012/ /2013 Kommunal 9 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Grundskoler 9 Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn Selvejende, privat Grundskoler Antal skoleskift til skolen Statslig 1 Skoleforvaltning 1 I alt 10 Tabel 22: Skoleskift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet til skolen i perioden d. 5. september til d. 1. juli 2012/ /2013 Kommunal 7 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem 2 Grundskoler 5 Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn Selvejende, privat 10 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Efterskoler Grundskoler 10 Statslig Grundskoler Skoleforvaltning Antal skoleskift fra skolen I alt 17 De beskedne tal giver ikke ikke anledning til særlige bemærkninger. 25
27 6 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Tabel 21: Skolens udgifter pr. elev de seneste tre regnskabsår sammenlignet med kommunegennemsnittet De økonomiske rammer for driften af skolerne i Gentofte Kommune er beregnet i en tildelingsmodel, der primært har fordelt ressourcerne ud fra antallet af klasser/timer og i mindre grad ud fra antallet af elever. Pr. 1. august 2012 er indfasningen af den nye ressourceallokeringsmodel påbegyndt, som primært er en elevafhængig model, hvor ca. 75 % af ressourcerne fordeles efter antal elever og ca. 25 % som en fast tildeling. Specialundervisningen i folkeskoleregi er integreret I den nye ressourceallokeringsmodel, da disse midler allokeres til skolerne fra starten af skoleåret efter de samme principper som gælder for de øvrige skolemidler. Budgettet til kommunens kompetencecentre er fra 2012 placeret centralt og indgår derfor ikke i skolernes økonomi Undervisningsprocent Tabel 22: Skolens undervisningsprocent i skoleåret 2012/13 sammenlignet med kommunegennemsnittet Undervisningsprocent GK 2011/12 32,4% 32,6% 2012/13 32,3% 32,6% Undervisningsandel beregnes som tid til 'undervisning' i forhold til den samlede arbejdstid. På arbejdstidsaftale 2008 som er gældende i Gentofte Kommune dækker kategorien 'undervisning' det klassiske undervisningsbegreb. Dette inkluderer 26
28 bl.a. holdundervisning, vikartimer, undervisning på lejrskoler og ekskursioner. Opgørelsen viser alene lærernes undervisningsandel (dvs. kun personaletypen Lærere ).Det seneste notat vedr. undervisningsandelen kan findes her: Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Tabel 23 Skolens samlede antal planlagte timer i indskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 24 Skolens samlede antal planlagte timer på mellemtrinnet fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 25 Skolens samlede antal planlagte timer i udskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Skolens timetal ligger generelt over minimumstimetallet, og følger primært de ministeriets vejledende timetal. Økonomiske forhold har på enkelte områder givet anledning til en reduktion i sammenligning med skolens tidligere timetal. 27
29 6.1.4 Linjefagsdækning Figur 4: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i fag Tabel 26: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faser 28
30 Tabel 27: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faggrupper Linjefagsdækning er en af flere indikatorer på den faglige kvalitet i skolen. Fagligt engagement, stærke didaktiske kompetencer, klasseledelseskompetncer og relationskompetencer har ligedan stor bestydning. På baggrund af testresultater og resultaterne af afgangsprøverne kan skolen udlede, at den relativt lave linjefagsdækning på Maglegårdsskolen ikke har nogen negativ betydning for elevernes resultater Fravær blandt skolens medarbejdere Tabel 28: Medarbejderfravær de seneste tre år fordelt på henholdsvis skole og GFO Maglegårdsskolen GFO Maglegård 2010/ / / / / /2013 Korttidssygefravær 2,7% 1,9% 3,7% 4,4% 3,5% 5,1% Langtidssygefravær 0,5% 0,3% 0,5% 0,9% 1,3% 0,7% GK 2010/ / / / / /2013 Korttidssygefravær 2,4% 2,0% 2,7% 3,3% 2,9% 3,7% Langtidssygefravær 0,8% 1,0% 1,9% 1,4% 2,2% 1,5% Udsving i sygefravær fra 2011/12 til 2012/13 kan skyldes, at sygefraværet i 2011/12 kun er opgjort fra 1. januar til juni 2012, da registreringen overgik til et nyt system KMD Rolle. Sygefraværet i 2012/13 gælder for hele skoleåret. Korttidsfraværet markeres sig i 2012/13. Udviklingen følges nøje. Det gælder såvel skole som GFO. Langtidsfraværet er lavt for såvel skole som GFO. Det lavere fravær i skole kan hænge sammen med, at lærernes fravær i skoleferier ikke registreres. En lærer, der er syg i juleferien, registreres ikke med fravær. 29
31 7 Øvrige nøgletal Tabel 29: Antal elever og klasser på skolen de seneste fire skoleår (opgjort d de respektive år) Tabel 30: Klassekvotient de seneste fire skoleår sammenlignet med kommunegennemsnittet (opgjort d de respektive år) Søgningen til Maglegårdsskolen er stor. Det afslører såvel tal som oplevelse. 30
32 Tabel 31: Antal tosprogede elever på skolen 1 (opgjort d ) 2011/ /2013 Indskoling Mellemtrin 9 9 Udskoling 8 10 GK 2011/ /2013 Indskoling Mellemtrin Udskoling Skolen har desværre stadig relativt få to-sprogede børn. De to-sproede børn udgør et vigtigt element i vores skolehverdag. Vi ønsker en stor elevvariation i den rummelige og mangfoldige skole... 1 Antallet af tosprogede elever er registreret på baggrund af følgende definition: Alle børn, der i det daglige har behov for og møder to eller flere sprog, betragtes som tosprogede, uanset niveauet af deres sprogfærdighed på de enkelte sprog. 31
33 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Bernstorffsvej Charlottenlund
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Tjørnegårdsskolen
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Tjørnegårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Gentofte Skole
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Gentofte Skole 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 5 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Skovshoved Skole
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Skovshoved Skole 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 2 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Munkegårdsskolen
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Munkegårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 5 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Hellerup Skole
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Hellerup Skole 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 1.1 Faglighed, fællesskab og fremsyn... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter...
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen 2010/2011 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen 2010/2011 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Tranegårdskolen
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Tranegårdskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 9 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2012/2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Forord... 5 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Læs mere1 Præsentation af skolen... 2. 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 8. 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 8 3 Sammenfattende helhedsvurdering... 9 4 Skolens analyse af den faglige kvalitet... 16 4.1 Elevernes faglige
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereUdkast til Kvalitetsrapport
Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008
EVALUERINGSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 2.0 Gennemgang af faste nøgletal 2.1 Karakterer 2.2 Elev- og læreromsætning 2.3 Sygefravær blandt personalet 2.4 Vikardækning
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereAns Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau 2010/2011 1 Data fra UU-Nord vedr. de unges uddannelsesmønster og frekvens... 2 1.1 Elever hvis uddannelsesstatus
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Skovgårdsskolen
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Skovgårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Ordrup Skole
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Ordrup Skole 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 2 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereBilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i
Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereKVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17
KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,
Læs mereBørne og Skoleudvalget
Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT
KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige
Læs mereNotat vedr. læseresultater for skoleårene 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015
Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 09.01.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. læseresultater for skoleårene
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Grauballe Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereLæringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF DAGTILBUDDET 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 BØRNENES PROFIL 6 4.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)
Læs mereSådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning
Sådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning i skoleåret 2017/2018 Folkeskoleloven fastsætter, hvor lang tid eleverne skal være i skole i løbet af et skoleår, og hvor mange timer eleverne
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Hellerup Skole
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Hellerup Skole 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN
KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,
Læs mereSTATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole
STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereSejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 9/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sejs Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,
Læs mereVejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereDe supplerende nøgletal
De supplerende nøgletal På de følgende sider præsenteres skoletrivslen og -fraværet i de supplerende nøgletal for skoleåret 2017/18 for kommunerne Gentofte, Brønderslev, Favrskov, Syddjurs og Vesthimmerland.
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mere