GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen 2012/2013

2 1 Præsentation af skolen Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Sammenfattende helhedsvurdering Skolens analyse af den faglige kvalitet Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Resultater af de nationale test 2012/ Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet Forældrenes tilfredshed med deres barns skole Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO Elevfravær og skoleskift Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Undervisningsprocent Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Linjefagsdækning Fravær blandt skolens medarbejdere Øvrige nøgletal

3 1 Præsentation af skolen Bakkegårdsskolen og GFO Bakkegård ligger i Vangede og er ligesom lokalområdet kendetegnet ved at rumme en stor mangfoldighed hos elever og forældre. Mangfoldigheden har sin baggrund i en stor variation i uddannelsesniveau, bolig, erhvervsmæssig tilknytning og etnisk oprindelse. Det giver alle på skolen og i GFO'en nogle unikke udviklingsmuligheder, fordi vi i det daglige samarbejde lærer, at de ting vi selv synes er naturlige, er særlige for andre. I den danske folkeskole har en af de bærende værdier de sidste hundrede år været, at eleverne skulle være vidner til hinandens opvækst, for på den måde at få forståelse for medborgerens samfundsmæssige vilkår for at lykkes i livet. Det er en værdi, vi mener, vi er forpligtet af med henblik på at skabe sammenhængskraft i et samfund, der kan forekomme fragmenteret. I det perspektiv er vores mangfoldighed en stor ressource, fordi man på Bakkegårdsskolen og GFO Bakkegård, faktisk kan få kendskab til de vilkår, der gælder for de fleste samfundsgrupper, og man lærer at gøre forskellene produktive. I 2009 blev skolen TEAM DANMARK skole, og vi begyndte at tilbyde et udskolingsforløb for elever fra kommunen, der havde vist et særligt talent for idræt. Samtidig blev GFO'en Idræts GFO. Fra skoleåret 2011 har vi indfaset trin 2. i Team Danmarks Idrætsskole model til og med 8. klasse. Det vil sige, at alle børn har 4 timers idræt, med undtagelse af bhkl. og 2. årgang der har 6 timer, hvoraf de to for 2. årgang er svømning. Det betyder, at idræt er blevet en mere synlig del i skolens udvikling, og der er indledt et samarbejde med Københavns Universitet og KOSMOS om udvikling af faget. Den fysiologiske del er velbeskrevet, så vi evaluerer faget i forhold til begrebet om social kapital. Skoleledelsen har introduceret medborgerskab som en overordnet pædagogisk ramme, vi kan forstå førstnævnte pædagogiske opgave i, og da udviklingen af idrætsskolen har sit fokus på arbejdet med social kapital hos eleverne, ser vi en mulighed for at udvikle en idrætsskole, hvor dannelsen til borger og forpligtelsen til medborgerskab bliver tydelig. 2

4 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter For at fortsætte den positive udvikling skolen er inde i, var vi i 2012 nødt til at identificere nye potentialer. På baggrund af en grundig dialog med medarbejdere og bestyrelse, blev det klart at den hidtidige struktur på skolen ikke i tilstrækkelig grad kunne realisere de behov, som lærerne havde for fælles faglig udvikling. Lærerne efterlyste mere tid til fagligt samarbejde, og det var ledelsens opfattelse, at vi havde udtømt udviklingsmulighederne i den meget faste afdelingsstruktur og de meget faste årgangsteams. Vi har derfor prioriteret at bruge lærernes samarbejdstid i fagudvalg, hvor de skal løse tre konkrete opgaver. Der skal formuleres en rød tråd i de enkelte fags pædagogik, man skal udvikle årsplaner sammen, og man skal udvikle en beskrivelse af undervisningsforløb, som kan forbedre kommunikationen om undervisningen med både elev og forældre. Dette skal tydeliggøre, hvilke mål undervisningen har, og hvilke mål eleven selv kan sætte sig. Dette ligger i fuldstændig tråd med den elevplan, der er udarbejdet for Gentofte Kommune, og de tanker, der er i den kommende skolereform. I februar måned fik vi svaret på brugertilfredshedsundersøgelsen, og den viste på forældresiden en tilfredshed over GK-gennemsnittet i indskoling og udskoling, men på mellemtrinet var der var et tydeligt dyk i tilfredsheden med den faglige udfordring af eleverne.. På den baggrund indledte vi et udviklings forløb med Modus Management, hvor fokus var sambejde om tydelig faglig målsætning i lærerteamet. Dette var meget positivt, og der er nu planlagtlignende forløb for hele skolen. Samtidig er ledelsen blevet certificeret i brugen at et personaleudviklingsværktøj der hedder PTS. Fremtidige mus-samtaler bliver afholdt på baggrund af PTS analysen, og målsætningen sker med udgangspunkt i det samarbejde den enkelte medarbejder er en del af. Endvidere har vi taget initiativ til et læseprojekt, som nu udvikles af den kommunale læsekonsulent og som udover Bakkegårdsskolen omfatter Gentofte Skole og Skovshoved Skole. Læseprojektet adresserer udfordringen mellem læsning som en meget individuel læringsproces, den kollektive organisering, og dannelsesperspektivet i den fælles fortolkning af det læste. GFO'en er en vigtig del af skolens udvikling, og løfter en væsentlig del. Det udfordrer mange vante forestillinger om pædagogens arbejde, og som et eksempel på dette kan nævnes barnets frie valg. I vores GFO er der faste idrætsaktiviteter, som børnene skal deltage i, og disse aktiviteter er ligesom i skolen planlagt på baggrund af Team Danmarks aldersrelaterede træningskoncept. Det er en tilgang til fritidspædagogik, som er ny, og som udfordrer pædagogens rolle i forhold til barnet. I forbindelse med ovennævnte læseprojekt, bliver pædagogernes rolle i undervisningen yderligere udviklet. 3

5 3 Sammenfattende helhedsvurdering 1)Med udgangspunkti data, er der både grund til at være tilfredse og opmærksomme på den faglige kvalitet i skolen. Resultatet i de nationale test og godt, men sammen holdt med de øvrige data er det tydeligt, at elevernes udbytte af undervisningen kan forbedres. Vi er især optaget af, hvordan det grundlag, der skabes i indskolingen, hænger sammen med undervisningen på mellemtrinet. Prøveresultaterne ved afslutningen af 9. skoleår svinger fra år til år, og er er uafhængige af, hvilke lærere der har haft klasserne, hvorfor vi må konkludere, at elevernes forudsætninger også betyder noget for resultaterne. Samlet set er vi altså tilfredse med, at det er godt nok, men opmærksomme på, at det skal blive bedre, og vi har en plan for, hvordan det skal ske. 2) Forældrenes oplevelse af skolens kvalitet er over gennemsnittet for Gentofte Kommune i indskolingen og udskolingen. Det er selvsagt gode nyheder, for en skole, der arbejder med sit image. På mellemtrinet, har der som nævnt ovenfor været en udfordring med synligheden af de faglige forventninger til eleverne. Vi har forsøgt at være så opsøgende som muligt i adresseringen af denne udfordring, og håber at de tiltag der taget, vil ændre på dette. Lærerne er gået meget aktivt ind i udfordringen, og fornemmelsen fra forældremøderne er gode 3) Vores største udfordring i den organisatoriske kvalitet er at have de nødvendige lærerkompetencer de rigtige steder. Et af svarene er kompetenceudvikling, et andet er rekrutering. Rekrutering forudsætter mulighed for nyansættelser, og vi forsøger at være så fremsynede som muligt, når muligheden opstår. Vi er også meget opmærksomme på det psykiske arbejdsmiljø, af to grunde. Den ene er, at den kommende reform kommer til at stille store krav til medarbejderne, den anden er, at vi for første gang i en længere årrække har haft lærere, der har været sygemeldt, på grund af en arbejdsmæssig belastning. Den kommende udviklingsfprløb inddrager derfor dette perspektiv. 4

6 4 Skolens analyse af den faglige kvalitet 4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 1: Antal testede elever ved de kommunale læsetest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på klassetrin maj 2013 Figur 1: Resultater for skolens elever ved de kommunale læsetest 2012/13 fordelt på køn 5

7 Bemærk at nedenstående tabel viser testresultater for 2010/ /13. Resultaterne vises udelukkende for de enkelte årgange i de enkelte år. Og fokus er således ikke på børnenes progression over år Tabel 2: Resultater fra de seneste tre år for skolens elever ved de kommunale læsetest sammenholdt med kommunegennemsnittet og landsresultatet fra 2010 (landsresultatet er ikke lavet for 5. klasserne) 2012/ / /2011 Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme Usikre 1. klasse 91% 5% 4% 93% 7% 0% 81% 16% 3% 2. klasse 84% 16% 0% 81% 14% 5% 59% 28% 13% 3. klasse 90% 3% 7% 66% 25% 8% 85% 15% 0% 4. klasse 73% 15% 12% 85% 13% 2% 78% 14% 8% 5. klasse 77% 9% 14% 74% 15% 11% 75% 5% 20% Gennemsnit GK 1. klasse 85% 11% 4% 88% 10% 2% 84% 13% 3% 2. klasse 87% 11% 2% 85% 12% 3% 84% 12% 5% 3. klasse 92% 6% 3% 89% 9% 2% 91% 8% 1% 4. klasse 84% 9% 7% 84% 10% 7% 87% 8% 5% 5. klasse 78% 12% 11% 86% 7% 7% 81% 9% 10% Landsresultat klasse 77% 12% 11% 2. klasse 75% 13% 12% 3. klasse 83% 11% 6% 4. klasse 72% 15% 13% Tabel 2 viser, at vi fastholder den tendens, der til at antallet af usikre læsere falder for hver årgang, der har været efter vores ændrede specialundervisnings strategi. Vi ligger over Gentofte gennemsnittet og får alle med. Det er positivt. Vi har en udfordring på mellemtrinet, hvor vi oplever at eleverne scorer lavere end i indskolingen. Det kan handle om praksis i indskolingen, som måske ikke tilstrækkelig grad retter sig mod de læseforståelseskompetencer som der er brug for på mellemtrinet, men det kan også skyldes, at prøverne på mellemtrinet i højere grad, udpeger de socioøkonomiske forhold blandt Bakkegårdsskolenselever, fordi de i højere grad end testen i indskolingen fordrer et højere sprogligt abstraktionsniveau. Vi er dog nysgerrige efter, om de årgange i indskolingen, der har bedre resultater end tidligere, vil fast holde dette på mellemtrinet. 6

8 Tabel 3 Progression for skolens elever ved de kommunale læsetest Tabel 3 giver ikke noget entydig billede af progressionen i klasserne, fordi udsvingene bedst kan forklares med ankomsten af nye elever. For 2. klasse i 2009/2010 gælder at de 10/11 til 12/13 går fra 0 til 14 % usikre læsere, hvilket med et konkret kendskab til klasserne ikke skyldes en afvikling af allerede indlærte læsekompetencer, men fra flytning af gode læsere og tilflytnining af ikke så gode læsere. Hvis progressionstabellen skal være retvisende, skal den kun omfatte de elever, der testes fra starten Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 4: Antal testede elever ved de kommunale matematiktest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på klassetrin maj

9 Figur 2: Resultater for skolens elever ved de kommunale matematiktest 2012/13 fordelt på køn Tabel 5: Resultater fra de seneste tre skoleår for skolens elever ved de kommunale matematik sammenholdt med kommunegennemsnittet og norm (Normen viser, hvor meget man kan forvente, at børnene kan i matematik på det enkelte klassetrin) 8

10 Tabel 6 Progression i de kommunale matematiktest Nuværende 2. årgang skiller sig ud, og vi er særligt opmærksomme på deres fortsatte udvikling med henblik på en særlig indsats, hvis det viser sig nødvendigt Resultater af de nationale test 2012/13 De nationale test er et værktøj til løbende evaluering af skolens elever. Hvert skoleår gennemføres i alt ti obligatoriske nationale test fordelt på forskellige klassetrin. Testene er et pædagogisk redskab, som kan understøtte lærernes videre tilrettelæggelse af undervisningen, således at undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elevs behov. Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal inddrages i arbejdet med den årlige kvalitetsrapport, men selve testresultaterne for den enkelte skole må ikke offentliggøres. Det samlede resultat i de nationale test viser, at Bakkegårdsskolen klarer sig bedre end landsgennemsnittet i 9 ud af ti tests. 4. årgang scorer i læsning marginalt ringere end landsgennemsnittet, og der er en kendt og identificeret læseudfordring på årgangen. 9

11 4.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Tabel 7: Antal af skolens elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve

12 Tabel 8: Gennemsnitskarakterer i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013, samt gennemsnittet fra prøverne Afgangskarakter 2012/2013 Skolens gns. over tre år GK resultat /2013 GK - gns. over tre år Dansk Læsning 6,7 7,1 7,8 7,6 Dreng 6,2 6,6 7,1 7,2 Pige 7,3 7,9 8,5 8,1 Mundtlig 8,0 8,2 8,8 8,6 Dreng 7,2 7,6 8,1 7,9 Pige 9,0 9,1 9,6 9,3 Retskrivning 6,8 7,4 7,7 7,7 Dreng 6,2 7,2 7,1 7,2 Pige 7,4 7,7 8,4 8,3 Skr. fremstilling 6,6 6,8 7,4 7,4 Dreng 6,0 6,5 6,8 6,8 Pige 7,3 7,3 8,0 8,1 Engelsk Mundtlig 8,2 8,1 8,9 8,6 Dreng 8,2 8,3 8,5 8,5 Pige 8,3 7,8 9,3 8,8 Fysik/kemi Praktisk/mund. 5,6 5,8 7,4 7,2 Dreng 5,3 5,6 7,0 6,8 Pige 6,0 6,2 7,9 7,6 Matematik Færdighed 7,7 7,5 8,4 8,3 Dreng 8,1 7,8 8,7 8,5 Pige 7,3 7,2 8,1 8,0 Problem 6,8 7,0 7,5 7,4 Dreng 6,9 6,9 7,6 7,4 Pige 6,5 7,2 7,4 7,3 Obl. Projektopg. Obl. Projektopg. 8,8 7,7 8,9 8,6 Dreng 8,2 7,4 8,1 7,9 Pige 9,5 8,3 9,7 9,2 Vores gennemsnit ligger lavere end tidligere år, hvilket vi primært tilskriver elevgruppen, da det er de samme, som står bag tidligere års bedre gennemsnit. Der har på årgangen været elever med skolemæssige udfordringer, hvilket naturligt præger det samlede skoleresultat 11

13 Figur 3: Spredning i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve i de seneste tre år - andel af skolens elever der opnåede de enkelte karakterer 12

14 4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Tabel 9 Aktuel uddannelsesstatus- og placering pr. 1. oktober 2013 for tidligere elever, som stadig er bosat i kommunen eller i en af de øvrige kommuner i UU-Nord, dvs. enten Lyngby-Taarbæk, Herlev eller Gladsaxe Kommune 2007/ / / / / /2013 Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Afbrudt 1 1 Gymnasiale uddannelser 1 1 Afsluttet Erhvervsuddannelser 2 Forberedende og udviklende aktiviteter 1 1 Grundskolen Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter 1 I gang Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter 1 1 Antal kendte elever Elever i alt Andel af ukendte elever pga. flytning 18% 58% 16% 20% 24% 32% 13% 17% 9% 11% 32% 11% 13

15 5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet I januar 2013 blev alle forældre til børn i folkeskolerne i Gentofte Kommune bedt om at deltage i en undersøgelse af deres tilfredshed med folkeskolerne og GFO erne. Spørgerammen er udarbejdet af KL. Nedenfor vises resultatet af forældreundersøgelsen for skolen opgjort med indekstal (på en skala fra 1 5, hvor 5 er højest) Forældrenes tilfredshed med deres barns skole Tabel 10 Svarprocenten fra 2013 (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra 2011 Tabel 11 Svarprocent i GK i

16 Tabel 12 Forældrenes tilfredshed med skolen sammenlignet med forældrenes tilfredshed i GK og landsgennemsnittet (0.-9. klasse) Landsgennemsnit i tabellen ovenfor gælder for forældrene til elever i klasse og er regnet som en baseline af Rambøll i perioden maj - juni 2012 via besvarelser på internettet og telefoninterviews. Undersøgelsen er repræsentativ med hensyn til geografi, alder og køn svarende til modtagergruppen for de forskellige spørgeskemaer. Af ovenstående tabel fremgår landsgennemsnittet ikke ved de overordnede temaer, da landsgennemsnittet her er baseret på flere spørgsmål, end forældrene er spurgt om i Gentofte Kommune. 15

17 Tabel 13 Forældrenes tilfredshed med hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling sammenlignet med kommunens gennemsnit Vi hæfter os ved, som nævnt indledningsvis, at skolen i forældrebesvarelsen samlet set ligger under gennemsnittet. Indskolingens og udskolingen har en højere tilfredshed end gentoftegennemsnittet, mens mellemtrinet ligger noget lavere. Vi har indledt et udviklingsforløb for at ændre resultaterne, og efter at have deltaget på forældremøder på årgangen, kan vi allerede nu spore en markant forbedret tilfredshed. Vi forventer derfor at vi fremover har en tilfredshed, der ligger over gennemsnittet i Gentofte, og vil selv foretage en ny brugerundersøgelse på mellemtrinet Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO Tabel 14 Svarprocent blandt forældre til børn i GFO en (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra

18 Tabel 15 Forældrenes tilfredshed med GFO en januar 2013 Vores vurdering er, at tilfredsheden er god, og at GFO'en gennem det målrettede arbejde med indhold i aktiviteterne har opnået et højt pædagogisk niveau. 17

19 5.1.3 Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO Tabel 16 Skolens svarprocent Elevundersøgelse januar 2013 Tabel 17 Skolens resultatet af elevundersøgelsen 2013 vist for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, klasse (hovedtotal) samt GK gennemsnit Der vil i efteråret blive samarbejdet med elevrådet om at lave en UMV, og på den baggrund adressere især medbestemmelsestemaet. 18

20 Tabel 18 Svarprocent blandt elever i GFO (antal elever i GFO er regnet ud fra at antallet svarer til antal elever i indskoling) Tabel 19 Resultatet af børnenes tilfredshed med deres GFO, januar 2013 Der er et sammenfald mellem børnenes og forældrenes tilfredshed, hvilket bekræfter os i, at vi følge den linie vi har lagt for de pædagogiske aktiviteter. 19

21 5.1.4 Elevfravær og skoleskift Tabel 20: Gennemsnitligt sygefravær og ulovligt fravær blandt elever på skolen (antal fraværsdage i skoleåret 2012/13) Tabel 21: Antal skoleskift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet til skolen i perioden d. 5. september til d. 1. juli 2012/ /2013 Kommunal 7 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Grundskoler 7 Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn Selvejende, privat Grundskoler Statslig Skoleforvaltning Antal skoleskift til skolen I alt 7 20

22 Tabel 22 Antal skoleskift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet fra skolen i perioden d. 5. september til d. 1. juli 2012/ /2013 Kommunal 13 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem 1 Grundskoler 12 Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn Selvejende, privat 9 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Efterskoler 1 Grundskoler 8 Statslig 0 Grundskoler Antal skoleskift fra skolen Skoleforvaltning 0 I alt 22 6 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Tabel 23: Skolens udgifter pr. elev de seneste tre regnskabsår sammenlignet med kommunegennemsnittet De økonomiske rammer for driften af skolerne i Gentofte Kommune er beregnet i en tildelingsmodel, der primært har fordelt ressourcerne ud fra antallet af klasser/timer og i mindre grad ud fra antallet af elever. Pr. 1. august 2012 er indfasningen af den nye ressourceallokeringsmodel påbegyndt, som primært er en elevafhængig model, hvor ca. 75 % af ressourcerne fordeles efter antal elever og ca. 25 % som en fast tildeling. Specialundervisningen i folkeskoleregi er integreret I den nye ressourceallokeringsmodel, da disse midler allokeres til skolerne fra starten af skoleåret efter de samme principper som gælder for de øvrige skolemidler. 21

23 Budgettet til kommunens kompetencecentre er fra 2012 placeret centralt og indgår derfor ikke i skolernes økonomi. Prisen pr. elev vil i fremtiden være mindre afhængig af, hvor mange elever der er i klasserne, så vi forventer, at vi bliver stadig billigere. Vores indflydelse på prisen pr. elev finder alene sted gennem vores evne til at tiltrække elever, og det arbejder både medarbejdere, ledelse og bestyrelse på Undervisningsprocent Tabel 24: Skolens undervisningsprocent i skoleåret 2012/13 sammenlignet med kommunegennemsnittet Undervisningsprocent GK 2011/12 33,8% 32,6% 2012/13 34,9% 32,6% Undervisningsandel beregnes som tid til 'undervisning' i forhold til den samlede arbejdstid. På arbejdstidsaftale 2008 som er gældende i Gentofte Kommune dækker kategorien 'undervisning' det klassiske undervisningsbegreb. Dette inkluderer bl.a. holdundervisning, vikartimer, undervisning på lejrskoler og ekskursioner. Opgørelsen viser alene lærernes undervisningsandel (dvs. kun personaletypen Lærere ).Det seneste notat vedr. undervisningsandelen kan findes her: hx 22

24 6.1.3 Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Tabel 25 Skolens samlede antal planlagte timer i indskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 26 Skolens samlede antal planlagte timer på mellemtrinnet fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 27 Skolens samlede antal planlagte timer i udskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Som idrætsskole har alle elever fire lektioner idræt, med undtagelse af 9.årgang 23

25 6.1.4 Linjefagsdækning Figur 4: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i fag Tabel 28: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faser 24

26 Tabel 29: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faggrupper Vi er meget opmærksomme på liniefagsdækningen i matematik i indskolingen Fravær blandt skolens medarbejdere Tabel 30: Medarbejderfravær de seneste tre år fordelt på henholdsvis skole og GFO Bakkegårdsskolen GFO Bakkegård 2010/ / / / / /2013 Korttidssygefravær 2,2% 1,9% 2,6% 3,7% 4,1% 4,8% Langtidssygefravær 0,1% 0,3% 5,6% 1,7% 2,6% 3,6% GK 2010/ / / / / /2013 Korttidssygefravær 2,4% 2,0% 2,7% 3,3% 2,9% 3,7% Langtidssygefravær 0,8% 1,0% 1,9% 1,4% 2,2% 1,5% Vi har i flere år haft et meget lavt langtidssygefravær, men sidste år, opstod flere tilfælde. Vi har et særligt fokus samarbejde og det psykiske arbejdsmiljø i dette års APV. 25

27 7 Øvrige nøgletal Tabel 31: Antal elever og klasser på skolen de seneste fire skoleår (opgjort d de respektive år) Tabel 32: Klassekvotient de seneste fire skoleår sammenlignet med kommunegennemsnittet (opgjort d de respektive år) Vi taber stadig færre elever end de øvrige skoler i Gentofte i løbet af skoleforløbet Tabel 33: Antal tosprogede elever på skolen 1 (opgjort d ) 2011/ /2013 Indskoling Mellemtrin Udskoling GK 2011/ /2013 Indskoling Mellemtrin Udskoling Antallet af tosprogede elever er registreret på baggrund af følgende definition: Alle børn, der i det daglige har behov for og møder to eller flere sprog, betragtes som tosprogede, uanset niveauet af deres sprogfærdighed på de enkelte sprog. 26

28 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Bernstorffsvej Charlottenlund