Miljøgodkendelse til Dyrkningsarealerne tilhørende Ørbækvej 203, 5882 Vejstrup Godkendelsen omfatter: Ejede dyrkningsarealer Adresse: Ørbækvej 203, 5882 Vejstrup Godkendelsen er meddelt til: Flemming Wulff Pedersen Ørbækvej 203, 5882 Vejstrup Grundejer: Flemming Wulff Pedersen Ørbækvej 203, 5882 Vejstrup CVR/P: 71869512 Konsulent for ansøger: Anne Sloth, Centrovice Godkendelse udarbejdet af: Lene Lind, Svendborg Kommune Journal nr. December 2013 Miljø og Teknik
Flemming Wulff Pedersen Ørbækvej 203 5882 Vejstrup Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf: 6223 3000 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk Godkendelse efter Husdyrgodkendelseslovens kapitel 3 Godkendelsen omfatter alle arealer tilknyttet virksomheden. Godkendelsen er givet på de vilkår, der er angivet under Afgørelse. Dato: 7. december 2013 Godkendt: Annonceret den 7. december 2013. Klagefristen udløber den 6. januar 2014. Søgsmålsfristen udløber den 7. juni 2014. Revurderes inden den 7. december 2021.
Resumé Svendborg Kommune meddeler miljøgodkendelse til ejede dyrkningsarealer tilhørende Ørbækvej 203, 5882 Vejstrup, som pt. ejes af Flemming Wulff Pedersen, Ørbækvej 203, 5882 Vejstrup. Herefter kan der på de i alt 42,8 ha jord udbringes husdyrgødning fra 30 dyreenheder (DE). Husdyrgødningen indeholder max. 2.600 kg kvælstof og 430 kg fosfor. Husdyrgødningen skal modtages fra en kvægproduktion på Skovdongvej 19, 5881 Skårup, som har modtaget en miljøgodkendelse af husdyrbruget. Godkendelsen indeholder bl.a. vilkår om, at der skal etableres ekstra efterafgrøder udover de lovpligtige. På baggrund af de stillede vilkår vurderer Svendborg Kommune, at det sikres, at miljøet og omgivelserne ikke påvirkes væsentligt af denne godkendelse. 3
Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Indledning... 5 Svendborg Kommunes afgørelse... 5 Lovgrundlag... 5 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug... 5 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug... 5 Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v... 5 Forvaltningsloven... 6 Afgørelse med vilkår... 6 Drift af arealerne... 6 Egenkontrol og dokumentation... 7 Generelle forhold... 7 Ændringer og udvidelser... 7 Underretningspligt... 7 Revurdering af godkendelse... 7 Klagevejledning... 7 Søgsmål... 8 Miljøteknisk redegørelse... 9 Ansøger og ejerforhold... 9 Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer... 9 Drift af ejendommens arealer... 9 Sædskifte... 10 Udbringning af husdyrgødning... 10 Påvirkning af naturområder... 10 Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (bilag IV-arter)... 11 Påvirkning af søer og vandløb... 12 Kvælstof og fosfor til fjord og hav... 12 Påvirkning af grundvand... 13 Bedste tilgængelige teknologi (BAT)... 13 Egenkontrol... 13 Konklusion... 14 Partshøring... 14 BILAG... 15 Bilag 1. Oversigtskort med arealernes placering... 15 Bilag 2. Oversigtskort med naturområder omkring udbringningsarealerne... 16 Bilag 3. Oversigtskort med nitratklasser, oplande og NFI-områder... 17 Bilag 4. Påvirkningen af havområder som følge af udbringning af husdyrgødning... 18 4
Indledning Svendborg Kommune har via konsulent Anne Sloth den 13. februar 2013 modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne tilhørende Ørbækvej 203, 5882 Vejstrup. Ansøgningen er indsendt af Flemming Wulff Pedersen, Ørbækvej 203, 5882 Vejstrup, som ejer arealerne. Dyrkningsarealerne omfatter i alt 42,8 ha. Beliggenheden af arealerne fremgår af bilag 1. Baggrunden for ansøgningen er, at ansøger ønsker at modtage husdyrgødning fra 30 DE kvæg til udbringning på dyrkningsarealerne. Der er indgået aftaler om overførsel af husdyrgødning fra en husdyrproduktion på Skovdongvej 19, 5881 Skårup. Husdyrbruget på Skovdongvej 19 har modtaget en miljøgodkendelse efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK. nr. 1486 af 4. december 2009). Godkendelsen er opdelt i 2 dele. Første del er Svendborg Kommunes afgørelse, som indeholder vilkårene for godkendelsen. Anden del er en miljøteknisk redegørelse, som danner grundlag for de opstillede vilkår i godkendelsen. Derudover er der vedhæftet en række bilag. Arealerne godkendes med denne godkendelse første gang efter lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Svendborg Kommunes afgørelse Lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK. nr. 1486 af 4. december 2009, (husdyrgodkendelsesloven)) Dyrkningsarealerne tilhørende Ørbækvej 203, 5882 Vejstrup godkendes efter 16 i husdyrgodkendelsesloven. Svendborg Kommune godkender og fører tilsyn med miljøforhold vedr. arealerne. Svendborg Kommune skal i forbindelse med godkendelsen sikre, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen vha. den bedst tilgængelige teknologi (BAT). Desuden skal det sikres, at arealerne kan drives, så det er foreneligt med hensynet til omgivelserne. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug (Bek. nr. 1172 af 15. oktober 2013) Bekendtgørelsen fastsætter regler om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug efter kap. 3 i husdyrgodkendelsesloven. Desuden sætter bekendtgørelsen bla. regler for udskiftning af udbringningsarealer og regler for revurdering af godkendelser af husdyrbrug. Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (Bek. nr. 915 af 27. juni 2013) 5
Til bekendtgørelsen er der senere kommet ændringer (Bek. nr. 717 af 2. juli 2009 og Bek. nr. 949 af 29. juli 2010). Bekendtgørelserne fastsætter bla. regler om dyreenhedsberegningerne. Forvaltningsloven (Lovbek. nr. 1365 af 7. december 2007) I henhold til forvaltningsloven skal kommunen foretage partshøring inden der træffes afgørelse i en konkret sag, såfremt sagen indeholder oplysninger, der kan være til ugunst for den pågældende part, og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Der har i denne sag været foretaget partshøring af leverandøren af husdyrgødningen og ansøger. Der er ikke indkommet høringssvar. Afgørelse med vilkår Svendborg Kommune godkender hermed i henhold til 16 i husdyrgodkendelsesloven dyrkningsarealerne til Ørbækvej 203, 5882 Vejstrup. Godkendelsen omfatter alle ejendommens arealer og meddeles til Ørbækvej 203, 5882 Vejstrup. Det er pt. Flemming Wulff Pedersen, Ørbækvej 203, 5882 Vejstrup, der er ansvarlig for, at arealerne drives i overensstemmelse med denne godkendelse. Hvis der i 3 på hinanden følgende år har været tilført mindre end halvdelen af den tilladte mængde husdyrgødning, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet. Svendborg Kommune har med godkendelsen afgjort, at driften af arealerne ikke medfører en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen gives på baggrund af de oplysninger som ansøger har sendt frem, den miljøtekniske redegørelse og på følgende vilkår: Drift af arealerne 1. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 0,70 DE/ha per planår (1/8-31/7), bestående af 30 DE kvæggylle. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. 2. Kvælstofudvaskningen fra bedriften skal reduceres ved et af følgende to alternativer: - Der skal på alle arealer, som gennemsnit årligt etableres 1,0 % -point ekstra efterafgrøder udover de lovpligtige. De ekstra efterafgrøder beregnes af efterafgrødegrundlaget. - Kvælstofnormen skal reduceres med 0,2 % i forhold til Plantedirektoratets norm. 6
Egenkontrol og dokumentation 3. Der skal foreligge dokumentation for mængden (angivet i DE) af udbragt kvæggylle for hvert afsluttet planår. 4. Der skal foreligge dokumentation for reduktion af kvælstofudvaskningen. Alt efter valg af metode skal der således foreligge dokumentation for antal ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige eller reduktion af kvælstofnormen i forhold til Plantedirektoratets norm. 5. Dokumentationen for ovennævnte vilkår skal opbevares i 5 år og kommunen skal ved tilsyn og kontrol have adgang til al den nævnte dokumentation. Dokumentationen skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. Generelle forhold Ændringer og udvidelser Der må ikke ske ændringer af de tilhørende arealer før dette er anmeldt til og eventuelt godkendt af Svendborg Kommune. Kommunen skal desuden hurtigst muligt orienteres om ændringer i ejerforhold. Underretningspligt Den der er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til væsentlig forurening eller fare herfor, har pligt til straks at underrette alarmcentralen på tlf.: 112 og Svendborg Kommune tlf.: 6223 3000, såfremt driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor ( 52 i LBK nr. 1486 af 4. december 2009). Revurdering af godkendelse Miljøgodkendelsen skal revurderes ( 41, stk. 3 i LBK nr. 1486 af 4. december 2009) regelmæssigt og mindst hvert 10. år, dog skal første regelmæssige revurdering ske, når der er forløbet 8 år efter at arealerne første gang blev godkendt. Første revurdering skal foretages senest d. 7. december 2021. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet ( 76 i LBK nr. 1486 af 4. december 2009). En eventuel klage skal være skriftlig og skal sendes til: mt@svendborg.dk eller Svendborg Kommune, Miljø og Teknik, Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge. Klagen skal indgå senest 4 uger efter offentliggørelse af godkendelsen. Klagefristen er d. 6. januar 2014. Svendborg Kommune videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, og underretter samtidig den godkendelsen er meddelt til. 7
Klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Klager over godkendelser, der indeholder vilkår efter husdyrgodkendelseslovens 27 stk. 1 eller stk. 2 har opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Følgende personer og organisationer er klageberettigede i den aktuelle sag jf. ( 84 stk. 1 og 3, 85 stk. 1,2,3,4, 86 stk. 1 og 2, 87 stk. 1 og 2 i LBK nr. 1486 af 4. december 2009): Ansøger: Flemming Wulff Pedersen, Ørbækvej 203, 5882 Vejstrup Afgiver af kvæggylle: Hans Christian Halmø, Skovdongvej 19, 5881 Skårup Foreninger: Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Sundhedsstyrelsen, syd@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Det Økologiske Råd, husdyr@ecocouncil.dk Friluftsrådet, v. Christian Jensen, sydfyn@friluftsraadet.dk Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen, Niels Barslund, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Naturstyrelsen, nst@nst.dk Orientering om denne afgørelse er sendt til alle ovenstående samt til ansøgers konsulent Anne Sloth, Centrovice (asl@centrovice.dk). Klagegebyr Der er fastsat et Klagegebyr på 500 kr., som opkræves af Natur- og Miljøklagenævnet. Søgsmål Ønskes godkendelsen prøvet ved domstolene ( 90 i LBK nr. 1486 af 4. december 2009), skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt. Fristen for at anlægge søgsmål er den 7.juni 2014. 8
Miljøteknisk redegørelse Denne redegørelse danner grundlag for de vilkår, som meddeles i denne miljøgodkendelse. Udgangspunktet for redegørelsen er den indsendte ansøgning om godkendelse. Vurderingen skal belyse konsekvenserne af dyrkningsarealernes anvendelse til udbringning af husdyrgødning, samt om de virkemidler til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgningen, er tilstrækkelige. Hvor det vurderes, at der er behov for at stille særlige vilkår, vil dette være formuleret til sidst i det enkelte afsnit. Ansøger og ejerforhold Godkendelsen meddeles til Ørbækvej 203, 5882 Vejstrup. Ansøger og ejer af arealerne er pt. Flemming Wulff Pedersen, 5882 Vejstrup. Han er dermed ansvarlig for, at driften af arealerne sker i overensstemmelse med denne godkendelse samt, at de ansatte på ejendommen er bekendt med godkendelsens vilkår. Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer På baggrund af ansøgningen og en vurdering af nitratklasser, fosforklasser, naturarealer m.v. er der her foretaget en vurdering af, om der er risiko for udvaskning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne, der kan påvirke overfladevand og grundvand væsentligt samt om driften af arealerne kan påvirke beskyttede naturtyper væsentligt. Drift af ejendommens arealer Nedenstående tabel angiver ansøgers oplysninger om landbrugsjord til rådighed for ejendommen: Udbringningsareal Ansøgt produktion, ha Ejet 42,8 På bilag 1, fremgår det, hvilke arealer der skal anvendes til udbringning af husdyrgødning. Alle udbringningsarealerne er ejede arealer. Der tildeles arealerne følgende typer og mængder af husdyrgødning: Gødningstype Kg N Kg P DE Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Svinegylle 3.127 0 603 0 33,1 0 Kvæggylle 0 2.600 0 430 0 30,0 I alt til rådighed 3.127 603 33,1 nudrift I alt til rådighed ansøgt (kvæggylle) 2.600 430 30,0 9
Der udbringes i alt på ejede og forpagtede arealer 0,70 DE/ha, hvilket overholder gældende harmonikrav på 1,4 DE/ha. Af tidligere indsendte gødningsregnskaber fremgår det, at der hidtil har været udbragt svinegylle på udbringningsarealerne. Det er de ansøgte næringsstofmængder, som ligger til grund for beregningerne. I det konkrete tilfælde er mængden af N og P beregnet med 2012/2013 normtal. Kommunen vurderer dog, at det er tilstrækkeligt, at stille vilkår om typen og mængden af husdyrgødning som må tilføres arealerne. Dokumentationen vil skulle fremlægges i forbindelse med tilsyn. Fastsættelse af vilkår Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens ejede og forpagtede arealer svarende til 0,70 DE/ha per planår (1/8-31/7), bestående af 30 DE kvæggylle. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. Der skal foreligge dokumentation for mængden (angivet i DE) af udbragt kvæggylle for hvert afsluttet planår. Dokumentationen skal kunne fremlægges ved tilsyn, og skal opbevares for de seneste 5 år. Sædskifte Af ansøgningen fremgår det, at der anvendes et sædskifte svarende til referencesædskifte S2 eller S4 (sædskifterne S2 med et udvaskningsindeks på 93, S4 med udvaskningsindeks 98). Da der ikke er ændret på referencesædskiftet i beregningsprogrammet fra Miljøstyrelsen, stilles der ikke vilkår med hensyn til sædskiftevalg. Udbringning af husdyrgødning Ejendommen, hvorfra der skal transporteres husdyrgødning (Skovdongvej 19, 5881 Skårup), ligger syd for arealerne. Vurdering af transport af husdyrgødning fra andres husdyrbrug skal ikke indgå i sagsbehandlingen af en ansøgning om en 16-godkendelse. Udgangspunktet for vurdering af transport er anlægget, og det vil da kun være ved godkendelse af et anlæg, at transporter skal vurderes. De miljømæssige gener der kan forekomme i forbindelse med udbringningen af husdyrgødningen er derfor vurderet i miljøgodkendelsen til husdyrbruget på Skovdongvej 19, 5881 Skårup. Påvirkning af naturområder I det efterfølgende vurderes det, om der skal stilles særlige vilkår til udbringningen af husdyrgødning på arealer i nærheden af naturområder. Vurderingen er baseret på natur indenfor 100 m af udbringningsarealerne jf. Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug, med særlig fokus på tætliggende Natura 2000 områder. Vurderingen tager bl.a. udgangspunkt i naturområdernes målsætning, tålegrænse og afstand fra udbringningsarealerne. Ifølge gældende lovgivning skal udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord eller græsmarker foregå ved nedfældning. 10
Med baggrund i Miljøstyrelsens vejledning gælder det, at ved anvendelse af flydende husdyrgødning er tabet betydeligt mindre med de nuværende krav om udbringningsteknik. Det gælder desuden, at jo tyndere gylle, jo hurtigere nedtrængning i jorden og jo mindre ammoniaktab. Ved udbringning af svinegylle og afgasset gylle vil der ikke være påvirkninger på over 1 kg N/ha bortset fra de nærmeste 10 meter. Kvæggyllen, som typisk har højere tørstofindhold, kan derimod have påvirkninger på over 1 kg N/ha/år indenfor de nærmeste 20 meter. Hvis gyllen nedbringes hurtigt, nedfældes eller der anvendes forsuret gylle er påvirkningen selv tæt på naturområder langt under 1 kg N/ha/år. Der ligger ingen Natura 2000 områder indenfor en afstand af 1.000 meter fra udbringningsarealerne. På bilag 2 er vist ammoniakfølsomme skove og naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 omkring udbringningsarealerne. Skove En del af udbringningsarealerne (mark nr. 6-0) grænser op til skovområderne Brudagervænge og Mølleløkke (se bilag 2). Skovene kan i henhold til kortbilag fra Miljøstyrelsen være potentielle ammoniakfølsomme skove, og dermed falde ind under beskyttelsesniveauet for husdyrgodkendelseslovens kategori 3 natur. Skovenes tålegrænse er ca. 10-20 kg N/ha/år, og baggrundsbelastningen i området er ca. 13 kg N/ha/år. I nudriften har udbringningsarealerne modtaget husdyrgødning (svinegylle) svarende til 0,77DE/ha. I ansøgt drift udbringes husdyrgødning (kvæggylle) svarende til ca. 0,7 DE/ha. Med udgangspunkt i, at der sker et fald i mængden af udbragt husdyrgødning, vurderer kommunen, at skiftet fra udbringning af svinegylle til udbringning af kvæggylle ikke vil medføre en merbelastning af skovene, der er større end 1 kg N/ha. På den baggrund vurderer kommunen, at der ikke sker en tilstandsændring af skovområderne, som følge af udbringning af husdyrgødning. 3-naturområder Der ligger ingen 3-naturområder indenfor 100 meter af udbringningsarealerne. Der er derfor ikke foretaget en vurdering af påvirkningen af 3-naturområder. Samlet konklusion naturområder På ovenstående baggrund vurderer kommunen, at der ikke er behov for at stille vilkår til anvendelse af udbringningsarealerne i forhold til 3 beskyttede naturområder og potentielt ammoniakfølsomme skove Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (bilag IV-arter) Svendborg Kommune vurderer at der kan forekomme følgende Bilag IV-arter i projektområdet: Seks arter flagermus, Hasselmus, Mark-Firben, Springfrø og Stor Vandsalamander. Desuden forekommer Marsvin i farvandet omkring Fyn. Flagermusarterne Sydflagermus og Dværgflagermus er almindelige i området, mens Brunflagermus, Vandflagermus, Troldflagermus og Langøret Flagermus kan forekomme. Flagermusene yngler og overvintrer fortrinsvis i hule træer, og søger bl.a. føde langs skovbryn og levende hegn. Hasselmus lever i småskove, beplantninger og levende hegn i hele området. 11
Markfirben kan forekomme i området, især i nærheden af skovene. Arten foretrækker sandede soleksponerede levesteder, eksempelvis markkanter, sten- og jorddiger og skovveje. Springfrø og Stor Vandsalamander er forekommende i hele området, og det kan derfor ikke udelukkes, at vandhuller i området kan fungere som yngle- og/eller levesteder for disse to bilag IV-arter. Områdets mange sten- og jorddiger og levende hegn er meget vigtige for agerlandets dyre- og planteliv. De fungerer som ledelinjer, yngle-, raste- og overvintringssted for områdets bilag IV-arter. Kommunen vurderer dog, at da der er tale om en fortsættelse af markdriften, vil digernes funktion være uændret. Der findes flere søer og vandhuller ved udbringningsarealerne, men da de er omgivet af lovpligtige bræmmer, og da der ikke er arealer, som er skrånende med mere end 6 grader, vurderer kommunen at vandhullerne ikke vil blive påvirket væsentligt som følge af udbringning af husdyrgødning på de tilstødende arealer. Samlet set vurderer kommunen derfor, at driften af dyrkningsarealerne ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for områdets bilag IV-arter. Påvirkning af søer og vandløb Udbringningsarealerne grænser op til et 3 beskyttet vandløb og flere 3 beskyttede søer og vandhuller. Der er ingen skrånende eller stærkt skrånende arealer mellem udbringningsarealerne og vandløbet/søerne/vandhullerne. På ovenstående baggrund vurderer kommunen, at der ikke er behov for at stille vilkår til beskyttelse af vandløb og vandhuller. Kvælstof og fosfor til fjord og hav Alle udbringningsarealerne ligger i oplandet til Langelandssundet. Bilag 3 viser udbringningsarealerne på oplandsniveau. Beskrivelse af hovedvandsoplandene findes i bilag 4. Heri er også beskrevet de internationale beskyttelsesområder (Natura 2000 områder), som findes indenfor vandområderne. I overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning skal kommunen vurdere kvælstofog fosforpåvirkningen af de aktuelle vandoplande i forhold til husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau. Desuden skal kommunen foretage en habitatvurdering, hvis der kan være tale om påvirkning af Natura 2000-områder. Vurderingen er vist i bilag 4. I det konkrete projekt er der tale om, at der kan være påvirkning af et Natura 2000- område. Det er undersøgt om projektet i sig selv eller i kumulation med andre projekter vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatområdet. Vurderingerne i bilag 4 viser, at den ansøgte udbringning af husdyrgødning lever op til gældende lovgivning, samt at projektet, med de stillede vilkår, hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000- områder. Beregningerne dokumenterer, at udvidelsen opfylder kravet til maksimalt tilladte kvælstofudvaskning, hvis der stilles følgende vilkår. 12
Fastsættelse af vilkår Kvælstofudvaskningen fra bedriften skal reduceres ved et af følgende to alternativer: o Der skal på alle arealer, som gennemsnit årligt etableres 1,0 % -point ekstra efterafgrøder udover de lovpligtige. De ekstra efterafgrøder beregnes af efterafgrødegrundlaget. o Kvælstofnormen skal reduceres med 0,2 % i forhold til Plantedirektoratets norm. Der skal foreligge dokumentation for reduktion af kvælstofudvaskningen. Alt efter valg af metode skal der således foreligge dokumentation for antal ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige eller reduktion af kvælstofnormen i forhold til Plantedirektoratets norm. Dokumentationen skal kunne fremlægges ved tilsyn, og skal opbevares for de seneste 5 år. Påvirkning af grundvand Der er ingen af udbringningsarealerne, der ligger indenfor indsatsplaner for grundvand eller nitratfølsomme indvindingsområder (se bilag 3). På den baggrund vurderer Svendborg kommune, at projektet ikke vil udgøre en væsentlig risiko for forurening med nitrat af grundvandsforekomsterne i området. Bedste tilgængelige teknologi (BAT) Der er ikke redegjort for anvendelse af BAT i ansøgningen. Kommunens vurdering: Det er Svendborg Kommunes vurdering, at der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og nedbør). Det er dog også kommunens vurdering, at reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen sikrer, at generne begrænses samt at forurening forebygges. Kommunen vurderer også, at husdyrgødningsbekendtgørelsens krav sikrer kravet om brug af bedst tilgængelige teknologi (BAT). Egenkontrol Kommunens vurdering Det er Svendborg Kommunes vurdering, at der skal foretages egenkontrol i forhold til: Dokumentation for udbragt mængde og type af husdyrgødning (gødningsregnskab). Dokumentation for efterafgrøder eller reduceret kvælstofnorm. Der er fastsat vilkår i henhold til ovenstående under de enkelte afsnit, og kommunen skal ved tilsyn og kontrol have adgang til al den nævnte dokumentation. Dokumentationen skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. Dokumentationen skal opbevares i mindst 5 år. Kommunen har dog umiddelbart adgang til en del informationen via offentlige registre. 13
Konklusion Idet de lovpligtige beskyttelsesniveauer er overholdt, vurderer Svendborg Kommune, at den ansøgte drift af arealerne kan godkendes. Udbringning af husdyrgødning på ansøgers arealer vil, med de stillede vilkår, ikke medføre en væsentlig genepåvirkning af naboer, naturområder omfattet af 7 i loven, øvrige naturområder, Natura 2000 områder samt grundvandet herunder nitratfølsomme indvindingsområder. Endelig er det vurderet, at de ovennævnte naturområders bestande af vilde planter og dyr, herunder bilag IV-arter samt deres levesteder, ikke vil påvirkes væsentligt af det ansøgte projekt. Kommunen har desuden vurderet, at der anvendes bedst tilgængelig teknik til at forebygge og begrænse eventuel forurening. Samlet set vurderer Svendborg Kommune, at driften af arealerne ikke medfører en væsentlig påvirkning af miljøet. Partshøring I forbindelse med sagsbehandlingen har leverandøren af husdyrgødningen og ansøger været partshørt i tre uger. Der er ikke indkommet høringssvar. 14
BILAG Bilag 1. Oversigtskort med arealernes placering 15
Bilag 2. Oversigtskort med naturområder omkring udbringningsarealerne 16
Bilag 3. Oversigtskort med nitratklasser, oplande og NFI-områder 17
Bilag 4. Påvirkningen af havområder som følge af udbringning af husdyrgødning Kvælstof og fosfor til fjord og hav Alle udbringningsarealerne ligger i oplandet til Langelandssundet og dermed til Det Sydfynske Øhav. Bilag 3 viser udbringningsarealerne på oplandsniveau. Hovedopland Det Sydfynske Øhav : Kystvandene i hovedoplandet Det Sydfynske Øhav omfatter farvandet mellem Fyn, Ærø og Langeland, herunder Langelandssund. Hertil kommer den åbne Marstal Bugt, Lunkebugten ved Tåsinge, Fåborg Fjord, Kløven ved Ærø og Lindelse Nor ved Langeland. Derudover kommer en række mindre fjorde, bugter og nor Nakkebølle Fjord, Skårupøre Sund, Thurø Bund, Kølle Nor, Vejlen på Tåsinge, Salme, Tryggelev og Dyreborg Nor. I alt er der 14 kystvandområder i hovedoplandet. Ifølge forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.15 Det Sydfynske Øhav udgør kvælstoftilførslen fra landbruget 72 % af oplandets samlede vandbårne tilførsel til overfladevande (2005-2009). For fosfor er det angivet, at det bidraget fra landbrug og spredt bebyggelse i det åbne land til sammen udgør 80 %. Bidraget opgøres samlet idet, der er usikkerhed omkring kilde opsplitningen mellem landbrug og spredt bebyggelse. Vandplanens tilstandsvurdering for kystvandene i Hovedvandopland Det Sydfynske Øhav viser, at den nuværende samt den fremskrevne tilstand i samtlige områder er moderat eller dårlig. Ingen af de marine vandområder i hovedvandoplandet forventes dermed at nå miljømålet om god tilstand i 2015 uden, at der iværksættes supplerende tiltag til at reducere særligt kvælstof- og fosfortilførslen. Der er især behov for en indsats, der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften. Den åbne del af det Sydfynske Øhav og Marstal Bugt jf. vandplan 2010-2015: Den åbne del af Sydfynske Øhav og Marstal Bugt er ét område. Området består af lavvandede områder og 2 dybe bassiner Ringgårdsbassinet, mellem Fyn og Avernakø og Ærøbassinet, nord for Ærø. På grund af lagdeling i vandmasserne er bassinerne ofte præget af iltsvind i sommerperioden. Det åbne Sydfynske Øhav er forbundet med det omliggende hav ved fire render ved Avernakø, mellem Ærø og Langeland, mellem Langeland og Tåsinge og ved Svendborg Sund. Den største vandudskiftning med det omliggende hav sker ved Avernakø og mellem Tåsinge og Langeland. Internationale beskyttelsesområder (Natura 2000 områder) Den centrale del af Det sydfynske Øhav er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (Ramsarområde, EF-habitatområde og EFfuglebeskyttelsesområde). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. For Ramsarområdet er målsætningen endvidere, at beskyttelsen skal fremmes. Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet Det Sydfynske Øhav er stor vandsalamander, klokkefrø, skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, sandbanker, vadeflader, kystlaguner og søer, større lavvande bugter og vige, rev, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, kystklinter/-klipper, enårige strandplanter der koloniserer mudder og sand, strandenge, forstrand og begyndende klitdannelser, hvide klitter og vandremiler, grågrønne klitter, kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store aks, vandløb, tørre kalksandsoverdrev, kalkoverdrev, sure overdrev, urtebræmmer eller skyggende skovbryn, avneknippemoser, kildevæld med kalkholdigt vand, rigkær, bøgeskove på muldbund, ege-blandskov samt elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld. 18
Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 71 er rørdrum, rørhøg, - havterne, splitterne, dværgterne, fjordterne, engsnarre, mosehornugle, klyde, brushane, alm. ryle, plettet rørvagtel, knopsvane, sangsvane, mørkbuget knortegås, troldand, bjergand, ederfugl, hvinand, toppet skallesluger og blishøne. Husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau. Ifølge Miljøstyrelsens kortværk ligger alle udbringningsarealerne udenfor nitrat- og fosforklasser. Dermed afvander udbringningsarealerne ikke direkte til sårbare Natura 2000 områder. Kommunen skal ifølge Miljøstyrelsen for hver ansøgning efter husdyrloven foretage en konkret vurdering af, om husdyrlovens beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt til at undgå en væsentlig virkning på miljøet. Vurderingen af om der er grundlag for en skærpelse skal foretages for både Natura 2000-områder og bilag IV-arter samt for overfladevand, der ikke er udpeget som Natura 2000-område. Statens vandplaner for det Sydfynske Øhav er ikke vedtaget. Det forventes dog, at disse vedtages indenfor en relativ kort tidshorisont. Det antages, at indsatsen for at nå miljømålslovens mål i 2015 fortsat skal sikres via de kommunale handleplaner (der endnu ikke er gældende), og at miljøeffekten af husdyrlovens beskyttelsesniveau indgår i grundlaget for beregning af indsatsbehovet. Der vil derfor ikke i overensstemmelse med tidligere udmeldinger fra Miljøstyrelsen - med baggrund i vandplanerne være grundlag for at skærpe husdyrlovens beskyttelsesniveau, for så vidt angår nitrat- og fosforklasser. Med baggrund i ovenstående vurderer kommunen derfor, at der for det konkrete projekt ikke skal foretages en skærpelse af husdyrlovens nitrat- eller fosforklasser. Der skal dog foretages en vurdering af, om husdyrlovens beskyttelsesniveau skal skærpes for at sikre, at projektet er i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsens bestemmelser (se næste afsnit). Vurdering af påvirkning af habitatområde Det fremgår af habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse for udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder mv.), at før der kan træffes afgørelse, skal der foretages en vurdering af om et projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt. Det er væsentligt at påpege, at husdyrlovens definition af væsentlighed svarende til lovens afskæringskriterier ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt til at sikre, at et habitatområde ikke påvirkes væsentligt. Det skal i vurderingen uden tvivl kunne fastslås, at der ikke er risiko for en væsentlig påvirkning. Nitrat Miljøstyrelsen har med Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven fra 24. juni 2010 samt supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk fra 14. marts 2011 redegjort for, hvordan kommunerne skal foretage ovennævnte vurdering af påvirkningen af habitatområder. Indledningsvist skal der foretages en vurdering af om det pågældende område er følsomt overfor udvaskningen af næringsstoffer. Det fremgår af forslag til vandplanerne, at næringsstofudvaskningen fra oplandet har væsentlig betydning for tilstanden i Det Sydfynske Øhav. Det er samtidig Svendborg Kommunes vurdering, at det ikke kan udelukkes pga. den relative korte afstand at næringsstofudvaskningen fra oplandet vil påvirke det internationale beskyttelsesområde centralt i Det Sydfynske Øhav. Med baggrund i denne vurdering foretages, der en egentlig habitatvurdering med udgangspunkt i vejledningens principper. 19
Vurdering af projektet i kumulation med andre planer og projekter Ifølge Miljøstyrelsens vejledning skal den kumulative effekt vurderes på baggrund af udviklingen i antal dyreenheder indenfor de oplande, hvor udbringningsarealerne er placeret. I dette tilfælde skal vurderingen foretages for Det Sydfynske Øhav. Vurderingen af udviklingen af dyreenheder skal suppleres med en vurdering af, om der er andre kilder, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning siden 1. januar 2007. En øget nitratudvaskning skal medføre et krav om reduktion af det samlede dyretryk i det aktuelle opland. I forhold til andre kilder vurderer kommunen, at der primært vil kunne forekomme en næringsstoftilførsel fra renseanlæg, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse og virksomheder. Med udgangspunkt i ovenstående vurderes der ikke at være andre kilder, der vil give anledning til, at det samlede dyretryk i deloplandene skal reduceres. Ifølge Miljøstyrelsens dyretrykskort er antallet af dyreenheder (DE) i oplandet til Langelandssundet steget med 0,2 % siden 1. januar 2007. Miljøstyrelsens seneste tal er opgjort i februar 2013. Kommunen har ikke yderligere oplysninger om ophørte eller udvidede dyrehold end dem, der er medtaget i opgørelsen. Kommunen finder derfor ikke anledning til at justere tallet. Miljøstyrelsen oplyser: Kommunen kan uanset en eventuel stigning i husdyrholdet siden 2007 godkende ansøgninger, hvor nitratudvaskningen er reduceret så meget, at den ikke overstiger en nitratudvaskning, der svarer til planteavlsbrug. Det kan ske ved brug af reducerede gødningsnormer, flere efterafgrøder, eller ændret sædskifte. Det vil sige, at en landmand, der gerne vil have udvidet sit brug i et område, hvor dyreholdet er steget, udformer en ansøgning, hvor der vælges en eller flere af disse muligheder, så det fremgår af ansøgningen, at fra de arealer, som anvendes til udbringning af husdyrgødning, ikke vil være en større nitratudvaskning i det pågældende opland, end hvis det havde været et planteavlsbrug, hvor der kun anvendes handelsgødning. Ansøger har valgt at tilrette ansøgningen via 1,0 % ekstra efterafgrøder eller en reduktion i kvælstofkvoten på 0,2 %. Herved reduceres nitratudvaskningen fra arealerne således, at denne ikke overstiger udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug. Dermed vurderer kommunen, at det ansøgte i kumulation med andre projekter i oplandet til Det sydfynske Øhav ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatområdet. Der stilles derfor følgende vilkår: 20