Afgørelse om fastsættelse af maksimale priser efter LRAIC-metoden

Afgørelse om fastsættelse af maksimale priser efter LRAIC-metoden Ifølge 6, stk. 4 og 7, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 930 af 19. november 2002 om samtrafik m.v. (samtrafikbekendtgørelsen) skal priserne for følgende produkter fastsættes på baggrund af LRAIC-metoden: Udveksling af trafik mellem telenet eller teletjenester ( 6, stk. 4). Leje af ubestykkede infrastrukturstrækninger og andre net-elementer i abonnentnettene ( 7, stk. 3). Fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v. ( 6, stk. 4 og 7, stk. 3). Det fremgår endvidere af samtrafikbekendtgørelsens 6, stk. 5 og 7, stk. 5, at i forbindelse med fastsættelse af nærmere regler for LRAICprisfastsættelsesmetoden, jf. 14, stk. 3, kan beslutte, at visse accessoriske delelementer under de i 14, stk. 1 anførte samtrafikprodukter fortsat skal reguleres efter modificerede historiske omkostningers metode og bedste praksis metoderne. Lovgrundlaget 20. december 2002 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon 3545 0000 Telefax 3545 0010 E-post itst@itst.dk Netsted www.itst.dk CVR-nr. 2676 9388 Sagsbehandler Filip Sundram Telefon 35450298 Telefax 35450020 E-post fsu@itst.dk Lovgrundlaget for LRAIC-prisfastsættelsesmetoderne fremgår af 55, stk. 5, 8 og 9 i lov nr. 418 af 31. maj 2000 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (teleloven) med tilhørende bemærkninger som udmøntet i samtrafikbekendtgørelsens 6, stk. 4, 7, stk. 3 og 14-17. Sagsnr. M.229-63. Det fremgår af samtrafikbekendtgørelsens 14, stk. 2, at udarbejder LRAIC-prisfastsættelsesmetoder for de nævnte samtrafikprodukter. træffer afgørelse om maksimale priser på baggrund af omkostningsgrundlaget, jf. 14, stk. 4, og fastsætter priser efter LRAICprisfastsættelsesmetoden, jf. 14, stk. 5. har i medfør af 55, stk. 9 i teleloven samt 6, stk. 5, 7, stk. 5 og 14, stk. 3 i samtrafikbekendtgørelsen fastsat bekendtgørelse nr. 988 af 6. december 2002 om indhold og anvendelse af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden (LRAIC-bekendtgørelsen). I bilag 1-2 til denne bekendtgørelse fremgår de delelementer af ovennævnte produkter, der reguleres efter LRAICprisfastsættelsesmetoden, jf. bekendtgørelsens 1, stk. 1.

Omkostningsgrundlaget, som nævnt i samtrafikbekendtgørelsens 14, stk. 4, offentliggøres på s hjemmeside på internettet (www.itst.dk) på tidspunktet for s afgørelse, jf. kongelig anordning af 20. november 2002 om, at detailindholdet i LRAIC-prisfastsættelsesmetoden ikke indføres i Lovtidende og LRAIC-bekendtgørelsens 1, stk. 2. Omkostningsgrundlaget består af en LRAIC-hybridmodel, der er en konsolideret afvejning af to parallelle omkostningsanalyser efter LRAIC-metoden, jf. samtrafikbekendtgørelsens 15. fastsætter priser efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden for et år ad gangen, jf. samtrafikbekendtgørelsens 14, stk. 5. Til brug for IT- og Telestyrelsens afgørelser foretages en opdatering af udstyrspriser, lønomkostninger samt afsatte mængder og prognoser for de enkelte tjenester, jf. LRAIC-bekendtgørelsens 3, stk. 1, som følger: Opdateringen af udstyrspriserne foretages som en fremskrivning på baggrund af den forudsatte prisudvikling på de enkelte udstyrstyper ( 3, stk. 2). Opdateringen af lønomkostningerne foretages som en fremskrivning ved anvendelse af den årlige procentvise stigning i Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor ( 3, stk. 3). Opdateringen af de afsatte mængder og prognoser foretages for de enkelte tjenester på baggrund af s vurdering af oplysninger herom ( 3, stk. 4). Side 2 For så vidt angår leje af ubestykkede infrastrukturstrækninger og andre netelementer i abonnentnettet, hvor prisen øges, skal der anvendes en model, hvorefter prisen i det første år fastsættes som en pris fastlagt med udgangspunkt i den nedskrevne værdi af det eksisterende abonnentnet, jf. samtrafikbekendtgørelsens 16, stk. 1 og LRAIC-bekendtgørelsens 2, stk. 1. For s fastsættelse af maksimale priser anvendes for det første år (2003) de priser, som indgår i de pr. 1. oktober 2002 gældende standardtilbud fra udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der er forpligtede til at stille samtrafikprodukter til rådighed til priser beregnet efter LRAICprisfastsættelsesmetoden, jf. LRAIC-bekendtgørelsens 2, stk. 2. Herefter øges prisen gradvist, så den efter en periode udgør en LRAIC-pris fastlagt med udgangspunkt i genanskaffelsesværdierne ved etablering af et nyt accessnet, jf. samtrafikbekendtgørelsens 16, stk. 1 og LRAIC-bekendtgørelsens 2, stk. 1. fastsætter hvert år i forbindelse med, at der træffes afgørelse om maksimale priser, længden af den nævnte periode. Periodens længde fastsættes afhængigt af adgangen til alternativ accessinfrastruktur, idet udgangspunktet herfor er en periode på 5 år eller længere, regnet fra 1. januar 2003, jf. LRAIC-bekendtgørelsens 2, stk. 5 og samtrafikbekendtgørelsens 16, stk. 2.

Sagsbeskrivelse Ifølge 15 i samtrafikbekendtgørelsen skal omkostningsgrundlaget fastsættes på baggrund af to omkostningsanalyser: Top-down omkostningsanalysen, der gennemføres af de udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der er forpligtede til at stille samtrafikprodukter til rådighed til priser beregnet efter LRAICprisfastsættelsesmetoden (i praksis TDC), jf. samtrafikbekendtgørelsens 15, stk. 3. Bottom-up omkostningsanalysen, der udarbejdes af de udbydere af telenet eller teletjenester, der ønsker adgang til samtrafik til priser beregnet efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden, jf. samtrafikbekendtgørelsens 15, stk. 4. De involverede selskaber har til løsning af denne opgave indgået et formaliseret samarbejde i en LRAIC-arbejdsgruppe. har d. 28. september 2000 efter to høringsrunder påbegyndt i juli 2000, i overensstemmelse med samtrafikbekendtgørelsens 17, stk. 4, fastlagt den samlede tidsplan for udarbejdelsen af LRAICprisfastsættelsesmetoderne. Efter drøftelse med parterne i LRAIC-processen har endvidere i efteråret 2000 udsendt en række processuelle principper for parternes roller og håndteringen af forskellige situationer i processen, f.eks. datafremskaffelse, vejledning og transparens. For processen har nedsat to specifikke LRAIC-fora: LRAICtrepartsdrøftelserne bestående af, TDC og LRAICarbejdsgruppen, og LRAIC-temamøderne, hvor specifikke forhold blev præsenteret for alle brancheaktørerne. Side 3 har i overensstemmelse med samtrafikbekendtgørelsens 15, stk. 7 fastsat kriterier og minimumskrav for de to omkostningsanalyser. Disse kriterier og minimumskrav er fastlagt endeligt d. 6. april 2001 i tre modelnotater: Generelle retningslinier for top-down og bottom-up omkostningsanalyserne. Retningslinier for top-down omkostningsanalysen. Retningslinier for bottom-up omkostningsanalysen. I forbindelse med igangsættelsen af høringsprocesser over kriterier og retningslinjer for de to omkostningsanalyser har afholdt LRAIC-temamøder med deltagelse af branchen. Herudover har IT- og Telestyrelsen afholdt en række trepartsdrøftelser mellem styrelsen, TDC og LRAIC-arbejdsgruppen. Modelnotaterne blev fastlagt efter en omfattende høring af brancheaktørerene i løbet af efteråret 2000 og vinteren 2000/2001. Alle modelnotaterne blev udsendt både på engelsk og dansk og er tilgængelige på s hjemmeside. I overensstemmelse med tidsplanen udarbejdede begge parter herefter de to omkostningsanalyser i perioden frem til d. 1. november 2001. s rolle i denne fase var begrænset til hovedsageligt at forestå udveksling af data mellem parterne samt yde vejledning i forbindelse med

udarbejdelsen af de to analyser, jf. samtrafikbekendtgørelsens 15, stk. 7. IT- og Telestyrelsen tog i henhold til lovgrundlaget ikke aktivt del i selve analysearbejdet, idet s vejledning ikke måtte begrænse styrelsens manøvrefrihed og foregribe styrelsens stillingtagen i de afsluttende modellerings- og prisfastsættelsesfaser. Som en del af s vejledningsvirksomhed har styrelsen afholdt bl.a. et heldagsseminar om LRAIC-metoden for hele branchen samt to miniseminarer for TDC og LRAIC-arbejdsgruppen om den fælleseuropæiske bottom-up model. ydede derudover specifik vejledning til parterne vedr. bl.a. datafremskaffelse, internationale benchmarks på overheadomkostninger, annualisering i top-down modellen, den nordiske benchmarking model og en indikativ tidsplan for opbygningen af en bottom-up model. Den specifikke vejledning blev offentliggjort på styrelsens hjemmeside. modtog begge omkostningsanalyser rettidigt d. 1. november 2001. Begge omkostningsanalyser blev herefter sendt i høring hos de involverede parter. Side 4 Med henblik på, at kunne skaffe information om og synspunkter på omkostningsanalysernes værdi som beslutningsgrundlag, jf. samtrafikbekendtgørelsens 15, stk. 2, har herefter i samarbejde med parterne vurderet, hvorvidt omkostningsanalyserne opfylder kriterierne og minimumskravene i modelnotaterne og arbejdet med at få en dybere forståelse af de antagelser og metoder, der ligger bag hver af analyserne. I den forbindelse blev der foretaget en grundig efterprøvelse af antagelserne i begge modeller, herunder særligt bottom-up modellen med fokus på datainput og netstruktur. Gennemgangen er dokumenteret i en rapport om modelegenskaber for top-down og bottom-up omkostningsanalyserne, som blev offentliggjort d. 15. marts 2002. Forud herfor havde parterne fået mulighed for at kommentere på de respektive modeller (samt mulighed for replik herpå til d. 18. februar 2002). har endvidere arbejdet med på et detaljeret niveau at identificere de vigtigste kilder til forskelle mellem de to omkostningsanalyser. Dette arbejde havde til hensigt i overensstemmelse med 15, stk. 2 i samtrafikbekendtgørelsen at kontrollere resultaterne i bottom-up analysen ved at sammenholde denne med top-down analysen. Sammenligningen bidrog til at identificere områder, hvor der kunne være grund til at modificere bottom-up modellen, ligesom den bidrog til at verificere bottom-up modellens antagelser. Dette arbejde er dokumenteret i s rapport om modelforskelle ( Reconciliation Report ), som blev offentliggjort i maj 2002. Begge rapporter har været genstand for høringer i foråret 2002, hvor parterne fik mulighed for at kommentere herpå senest d. 15. april 2002. har også i denne fase afholdt en række trepartsdrøftelser mellem styrelsen, TDC og LRAIC-arbejdsgruppen. Herudover har IT- og Telestyrelsen afholdt bilaterale arbejdsmøder med de respektive parter. Endvidere blev parterne inddraget gennem en dobbelt høringsproces, som IT- og Telestyrelsen gennemførte, inden resultatet af styrelsens modelsammenligning forelå i form af en endelig sammenligningsrapport. Med gennemgangen af

modellerne samt sammenligningen af disse fik værdifuld information om og synspunkter på modellernes værdi som beslutningsgrundlag. I juni 2002 gennemførte til brug for det efterfølgende arbejde med udviklingen af en hybridmodel to trepartsdrøftelser med de involverede parter, hvor en række af de væsentlige og overordnede forhold vedrørende bl.a. netstruktur, omkostningsallokering m.v. blev drøftet. udarbejdede herefter et udkast til en LRAIC-hybridmodel, der ifølge samtrafikbekendtgørelsens 15, stk. 2 skal være en konsolideret afvejning af resultaterne af de to omkostningsanalyser, som med udgangspunkt i bottom-up analysen inkorporerer elementer fra begge analyser. udsendte d. 23. august 2002 et første udkast til LRAIChybridmodel i høring hos alle markedsaktører. har ved udarbejdelsen af hybridmodellen lagt vægt på: At opfylde de politiske formål med prisreguleringen, som fremgår af telelovens 1, stk. 3, nr. 3-7. At undgå indregning af ineffektivitet og omkostninger, der skyldes forældede teknologiske løsninger. At lægge sig op ad EU-Kommissionens anbefalinger og erfaringerne fra de EU-lande, som senest har gennemført en LRAIC-regulering af samtrafikpriserne på deres nationale marked. Side 5 s udkast til LRAIC-hybridmodel er udsendt i høring i to omgange (d. 23. august 2002 og d. 23. oktober 2002). har i forbindelse med 1. høringsrunde afholdt et LRAIC temamøde (d. 3. september 2002) for hele branchen, hvor modellen blev gennemgået. I forbindelse med branchens kommentering af modellen har IT- og Telestyrelsen endvidere givet branchen mulighed for i begge runder at få besvaret spørgsmål til modellen, ligesom der efter ønske fra TDC er blevet afholdt to møder om dels modelleringen af transportnettet i LRAIC-hybridmodellen og dels om beregningen af rutefaktorerne i modellen. har herefter (d. 23. oktober 2002) i henhold til telelovens 55, stk. 9 udsendt et udkast til bekendtgørelse om indhold og anvendelse af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden i forbindelse med 2. høringsrunde. Efter modtagelsen af bemærkningerne i den sidste høringsrunde har IT- og Telestyrelsen foretaget en endelig tilpasning af modellen, ligesom bekendtgørelsen er tilpasset som følge af høringsbemærkningerne. har med brev af 6. december 2002 fremsendt et udkast til afgørelse til de involverede parter (TDC og LRAIC-arbejdsgruppen), hvorved parterne fik lejlighed til at fremkomme med bemærkninger forinden afgørelse træffes i sagen. Samtidig blev der udsendt en ny udgave af LRAIC-

hybridmodellen (v.1.2), et høringsnotat fra 2. høringsrunde over modeludkastet, høringsnotat over styrelsens udkast til LRAIC-bekendtgørelse samt den endelige LRAIC-bekendtgørelse. TDC, LRAIC-arbejdsgruppen og Cybercity har med breve af 17. december 2002 fremsendt bemærkninger til afgørelsesudkastet. Bemærkningerne omfatter dels bemærkninger til selve afgørelsen, dels bemærkninger til LRAIChybridmodellen. De modelspecifikke bemærkninger er kommenteret i et notat vedlagt denne afgørelse. LRAIC-arbejdsgruppen og Cybercity bemærker, at installation af NTP bliver behandlet som en oprettelsesomkostning i stedet for en annualiseret ydelse. LRAIC-arbejdsgruppen og Cybercity mener, at NTP-stikket er en naturlig del af accessvejen, hvorfor der bør betales herfor gennem en årlig leje. LRAICarbejdsgruppen og Cybercity mener ikke, at der skulle være problemer forbundet med at anvende en differentieret LRAIC-pris for henholdsvis accessforbindelser, hvor NTP en er betalt og en anden pris for forbindelser, hvor der løbende betales for lejen af NTP-stikket. Side 6 skal til dette spørgsmål henvise til styrelsens besvarelse i afsnit 2.11 i det udsendte høringsnotat om LRAIC-bekendtgørelsen samt afsnit 4.1.3 i høringsnotatet vedrørende udkast til LRAIC-hybridmodel. Begge høringsnotater blev udsendt til parterne d. 6. december 2002. Det fremgår bl.a. heraf, at styrelsen finder det hensigtsmæssigt at videreføre den nuværende prisstruktur hvor der afregnes for NTP som en oprettelsesomkostning på grund af ydelsens irreversible karakter. TDC finder, at det bør overlades til TDC selv at udmønte LRAIChybridmodellens gennemsnitlige omkostninger i en detaljeret prisstruktur, som forelægges til godkendelse. TDC finder endvidere hjemmelsgrundlaget for styrelsens fastsættelse af peak/off-peak perioderne og forholdet mellem taksterne i høj- og lavtakstperioderne uklar. skal hertil bemærke, at det fremgår af 14, stk. 4-6 i samtrafikbekendtgørelsen, at: Stk. 4. træffer afgørelse om maksimale priser på baggrund af omkostningsgrundlaget fastlagt i medfør af 15. Stk. 5. fastsætter priser efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden for et år ad gangen. Stk. 6. vurderer hvert tredje år, hvorvidt der er behov for at foretage ændringer i LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. Uanset 1. punktum kan de involverede parter, i forbindelse med s årlige fastsættelse af priser efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden, anmode om at vurdere, hvorvidt der skal foretages en opdatering af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden Efter denne bestemmelse har en meget bred beføjelse til at fastsætte maksimale priser på et detaljeret niveau. Denne beføjelse omfatter tillige muligheden for at fastsætte de konkrete priser for henholdsvis høj- og lavtakstperioder og dermed også disse perioders længde. har

tidligere, bl.a. i s høringsnotat af 28. september 2000 om høring over udkast til tidsplan for udvikling af en dansk LRAIC-model samt afsnit 2.1. i høringsnotat af 6. december 2002 om udkast til LRAICbekendtgørelse, redegjort herfor. Opdatering af mængder har d. 18. november 2002 modtaget oplysninger om de estimerede mængder for 2002 og trafikfordelinger m.h.p. opdatering af modellens mængder og udarbejdelse af prognoser, jf. LRAIC-bekendtgørelsens 3, stk. 1, nr. 3 og 3, stk. 4, samt til brug for den konkrete prisfastsættelse. De estimerede mængder for 2002 er anvendt i LRAIC-hybridmodellen. LRAIC-arbejdsgruppen har anført, at disse estimater udelukkende skal benyttes som afsæt til opdatering af modellens prognoser. LRAIC-arbejdsgruppen mener i stedet, at mængderne bør baseres på trafikken i 2. halvår 2001 og 1. halvår 2002. LRAIC-arbejdsgruppen har samtidig rejst spørgsmålstegn ved de estimerede trafikmængder, herunder nedjusteringen af trafikken i 2002. LRAICarbejdsgruppen henviser i den forbindelse bl.a. til de stigende tal for den afgående mobiltrafik fra mobilnet i s telestatistik for 1. halvår 2002. Side 7 Det er s vurdering, at en fremadrettet prisfastsættelsesmetode som LRAIC bør anvende data, der så vidt muligt er opdaterede. Efter styrelsens opfattelse vil anvendelse af data fra f.eks. 2. halvår 2001 til 1. halvår 2002 ikke leve op hertil. Estimerede data fra den seneste årsperiode (2002) vil samtidig kunne omfatte faktisk realiserede data fra efter medio 2002 i det omfang TDC er i besiddelse heraf. Indhentningen af oplysningerne om 1. halvår 2002 tjener til at validere TDC s estimater for 2002. har derudover sammenlignet mængderne med oplysninger fra TDC s kvartalsrapporter fra 1-3. kvartal 2002. Det er styrelsens konklusion, at de estimerede data for 2002 dels er konsistente med den allerede konstaterede udvikling i 1. halvår 2002, dels er konsistent med trafikudviklingen i 3. kvartal, hvor indlandstrafikken faldt med 17 pct. sammenlignet med samme periode året før. Det er på denne baggrund s vurdering, at der ikke er grundlag for at antage, at TDC s estimater for 2002 ikke skulle være rimelige og korrekte. Prognoser Som det fremgår af 3, stk. 4 i LRAIC-bekendtgørelsen, opdaterer IT- og Telestyrelsen prognoserne i LRAIC-hybridmodellen på baggrund af de modtagne oplysninger om trafik og linier i medfør af LRAIC-bekendtgørelsens 4. Prognoserne indgår i LRAIC-hybridmodellens model for det overordnede net, som beskrives nedenfor. Det drejer sig om prognoser for trafikudviklingen samt kapacitetsafhængige tjenester i accessnettet og det overordnede net.

Prognose for trafikudviklingen har analyseret trafikken målt i minutter i TDC s fastnet for en længere periode ved at kombinere data modtaget fra TDC i forbindelse med LRAIC-processen med data, der er offentligt tilgængelige. Det bemærkes, at tallene for 2002 er estimerede tal for 2002. Figur 1. Udviklingen i TDC s fastnettrafik samt den endelige indenlandske anvendelse i Danmark 1990-2007 (Indeks 1997=100) 200 180 160 140 120 100 80 60 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Trafik indeks Indenlandsk anvendelse indeks ITST's prognose Kilde: TDC, TDC s årsrapporter samt Finansredegørelse 2002. Det ses af figuren, at trafikken i perioden fra 1990 til 1997 har fulgt udviklingen i den endelige indenlandske anvendelse, der er et makroøkonomisk mål for den indenlandske aktivitet i Danmark (omfatter bl.a. privat og offentligt forbrug og investeringer). Efter 1997 har trafikvæksten været betydeligt større end væksten i den indenlandske aktivitet i Danmark. Efter 1999 er der sket et ikke ubetydeligt fald i trafikken. Det er vurdering, at mervæksten skyldes gennembruddet for internet (særligt dial-up modemtrafik) i 1996-1997, og at nedgangen skyldes fremgang for bredbåndsforbindelser og dermed den gradvise migrering af denne trafik til dedikerede datanet fra 1999. Side 8 Da der i perioden før 1997 har kunnet konstateres en tæt sammenhæng mellem trafikvæksten og den indenlandske aktivitet, jf. TDC s årsrapporter, har IT- og Telestyrelsen på baggrund af denne antagelse estimeret prognosen for TDC s trafik som angivet i figur 1. Det er således antaget, at trafikvolumen i 2007 vil vende tilbage til et niveau, der svarer til, at sammenhængen med den indenlandske aktivitet fra 1990-1997 genetableres. Dette indebærer en gennemsnitlig årlig nedgang i trafikken fra 2002 til 2007 på ca. 5 pct. Det bemærkes, at prognosen for den endelige indenlandske anvendelse stammer fra Finansministeriets finansredegørelse 2002. har herefter foretaget en fremskrivning af de enkelte trafiktypers udvikling ved at antage, at vækstrater og tendenser i de enkelte trafiktyper fra 1999-2002 samt fordelingen heraf fortsætter fra 2002 til 2007. Resultatet af denne fremskrivning er illustreret i figur 2.

Figur 2. Udviklingen i trafikkens overordnede sammensætning 1999-2007 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Lokale & Nationale opkald IN i alt Samtrafik i alt International trafik i alt Øvrig trafik i alt Side 9 Fremskrivningen indebærer, at: De lokale og nationale opkalds andele forudsættes at falde fra ca. 31 pct. i 2002 til 26 pct. i 2007. Samtrafikkens andel er forudsat at være uændret på ca. 39 pct. i hele periode (svarende til niveauet i 2000-2002). IN-trafikkens andel er forudsat at være uændret på ca. 7 pct. i hele perioden. (svarende til det gennemsnitlige niveau i 1999-2002). Den internationale trafiks andel forudsættes at stige fra ca. 9 pct. i 2002 til ca. 11 pct. i 2007. Den øvrige trafik forudsættes at stige fra ca. 14 pct. i 2002 til ca. 16 pct. i 2007. Prognoserne for år 1, 2, 3 og 5 år er vist i tabel 1 nedenfor.

Tabel 1. Prognoser for de trafikafhængige tjenester i det overordnede net (arket Product Data ) Celle Information +1 (2003) +2 (2004) +3 (2005) +5 (2007) J10-M10 Lokale kald -9-17 -24-36 J11-M11 Nationale kald -9-17 -24-36 J12-M12 IN Basic @ Internet -12-17 -22-30 J13-M13 IN Basic andre -12-18 -23-32 J14-M14 IN avanceret 6 17 26 46 J15-M15 Duét til fastnet -12-23 -33-49 J16-M16 Duet til mobil 8 19 29 51 J17-M17 Duet til VMS 0 0 0 0 J18-M18 International ind -1-2 -4-7 J19-M19 International ud -11-21 -31-46 J20-M20 International transit 5 4 3 2 J21-M21 Operatørtjenester -17-31 -43-61 J22-M22 Lokal samtrafik -4-9 -13-21 J23-M23 Samtrafik eget område -4-9 -14-22 J24-M24 Samtrafik andet område -8-17 -25-39 J25-M25 Samtrafik transit eget område -6-13 -20-31 J26-M26 Samtrafik transit andet område -8-13 -17-25 J27-M27 Fastnet til mobil 6 12 18 32 J28-M28 Mobil til fastnet -12-6 -1 2 J29-M29 Mobil til international 4 6 9 15 Side 10 LRAIC-arbejdsgruppen er enig i behovet for at opdatere prognoserne før de endelige priser bestemmes. LRAIC-arbejdsgruppen er imidlertid ikke enige i, at TDC vil tabe trafik for alle produkter i de kommende år. Som anført ovenfor, har vurderet de estimerede data for 2002 fra TDC grundigt, og har konstateret at disse forekommer rimelige. Dette gælder såvel den samlede trafik som de enkelte trafiktyper. Prognosen for den samlede trafik er som nævnt baseret på, at modemtrafik gradvist over perioden migrerer til de dedikerede datanet. Prognoserne indebærer samlet set et langsommere fald (årligt ca. 5 pct.) end konstateret i 2002 (ca. 15 pct.), og forekommer derfor sammenlignet hermed ikke urealistisk. Prognoserne er for så vidt angår de enkelte tjenester baseret på en videreførelse af hidtidige tendenser i perioden 1999-2002. har derfor ikke fundet grundlag for at ændre prognoserne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at negative prognoser i praksis i modellen indebærer, at nettet ikke dimensioneres til ekstra kapacitet for at tage hensyn til et fremtidigt større behov. Prognose for de kapacitetsafhængige tjenester Der indgår i LRAIC-hybridmodellens core-model vækstrater for en række kapacitets- og linieafhængige tjenester. Der tages hensyn til væksten to år frem. I

tabel 2 er vist resultaterne af s prognose samt prognosemetoden. Tabel 2. Prognose for linieafhængige tjenester i det overordnede net (arket Hybrid Technical Input ) Celle Information +2 Beskrivelse af prognosegrundlag (2004) J38 PSTN -4 Baseret på gennemsnitlig vækst 1999-2002 J40 ISDN2 18 Væksten i 2000 og 2001 er modelleret som en (faldende) J41 ISDN30 10 eksponentialfunktion, og niveauet er forudsagt for 2007. Niveauet fra 2002 er herefter fremskrevet ved den årlige vækstrate fra 2002-2007. J292- J298 Non-PSTN kapacitet Resultater af LRAIC-hybridmodellen 110 % Cellen indeholder forholdet mellem kapaciteten om to år og kapaciteten i dag. Prognosen er baseret på væksten i faste kredsløb mellem forskellige lokalcentraler i årene 1999-2001 ifølge teleårbøgerne. Svarer til en vækstrate på 10 %. LRAIC-hybridmodellen er offentliggjort på s hjemmeside (www.itst.dk/samtrafik/lraic) på internettet på tidspunktet for nærværende afgørelse. Modellens resultater er vist i tabel 3-5 og 7 nedenfor. Tabel 3. Trafikafhængige priser for udveksling af trafik - øre - Minut Opkald Lokal samtrafik 2,44 2,01 Regional samtrafik 3,48 2,87 Landsdækkende samtrafik 4,41 3,73 Samtrafik i forbindelse med indenlandske offentlige 2,76 2,01 mobilnet indenfor område 1 Samtrafik i forbindelse med indenlandske offentlige 3,63 2,87 mobilnet mellem områder 1 Transit indenfor område 0,76 1,01 Transit mellem områder 1,63 1,87 Fastlægges som prisen for transit tillagt 2 øre pr. minut og 1 øre pr. opkald. Tabel 4. Faste afgifter for udveksling af trafik - kr. - Oprettelse Drift (pr. år) Fast operatørvalg (stk. pris) 43 Regionale og internationale samtrafikpunkter incl. samtrafikbundter 23.906 29.337 Lokalt samtrafikpunkt incl. samtrafikbundter 20.211 24.410 Samtrafikkapacitet 1.508 1.814 Tabel 5. Priserne for leje af ubestykkede infrastrukturstrækninger og andre netelementer i abonnentnettene - kr. - Rå kobber Delt rå kobber Oprettelse 333 262 Opsætning af Nettermineringspunkt 514 Drift (pr. år) 918 459 Side 11

For så vidt angår prisen for leje af ubestykkede infrastrukturstrækninger og andre netelementer i abonnentnettene (tabel 5), der øges, fastsættes disse for det første år (2003) i overensstemmelse med samtrafikbekendtgørelsens 16, stk. 1, jf. LRAICbekendtgørelsen 2, stk. 2, som de priser, der indgår i de pr. 1. oktober 2002 gældende standardtilbud fra udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der er forpligtede til at stille samtrafikprodukter til rådighed til priser beregnet efter LRAICprisfastsættelsesmetoden. De gældende priser pr. år for leje af rå kobber og delt rå kobber var pr. 1. oktober 2002 henholdsvis 740 kr. og 370 kr. Priserne pr. 1. januar 2003 er derfor som følger af tabel 6. Tabel 6. Priserne for leje af ubestykkede infrastrukturstrækninger og andre netelementer i abonnentnettene fra 1. januar 2003 - kr. - Rå kobber Delt rå kobber Oprettelse 333 262 Opsætning af Nettermineringspunkt 514 Drift (pr. år) 740 370 Side 12 TDC er ikke enig i, at bestemmelsen om uændrede priser i 2003 udelukkende gælder produkter, hvor prisen øges. Samhusning i forbindelse med rå kobber eller delt anvendelse bør efter selskabets opfattelse være omfattet af samme overgangsperiode, som gælder for rå kobber og delt anvendelse. skal henvise TDC til, at der i samtrafikbekendtgørelsens 16 ikke ses at være hjemmel til at indføre en gradvis indfasning i forbindelse med prisfald, som også tidligere oplyst, jf. afsnit 2.2 i s høringsnotat om udkastet til LRAIC-bekendtgørelsen. Tabel 7. Fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v. - kr. - Oprettelse Drift (pr. år) Stativplads (1,5 m 2 ) 11.282 2.095 Strømforsyning 48 VDC 16 A udtag incl. forbrug 3.189 1.784 Strømforsyning 230 VAC (net) 10 A udtag incl. forbrug 3.189 3.569 Strømforsyning 230 VAC (net) 10 A udtag service-stik 3.189 357 8 par koaksialtrunk (pr. 10 m kabel) 409 8 par koaksialtrunk (installation) 4.086 24 par koaksialtrunk (pr. 10 m kabel) 1.216 24 par koaksialtrunk (installation) 6.600 100 parkabel (pr. 10 m kabel) 430 100 parkabel (installation) 4.074 300 parkabel (pr. 10 m kabel) 902 300 parkabel (installation) 6.553 In-span lyslederkabel (48 fibre) (pr. 10 m kabel) 3.457 In-span lyslederkabel (48 fibre) (installation) 3.643 Varslet ledsaget adgang (timepris) 326 Modellens resultater vil generelt kunne finde anvendelse direkte og vil således kunne indgå i standardaftalerne umiddelbart. Dette gælder priserne i tabel 4 og 7.

For så vidt angår udveksling af trafik (tabel 3) skal de beregnede modelresultater fordeles på høj- og lavtakstperioder, ligesom der skal differentieres mellem originerende trafik og terminerende trafik. I henhold til LRAIC-bekendtgørelsens 2, stk. 5, skal endvidere hvert år fastsætte længden af perioden (overgangsperioden), hvorefter prisen skal fastsættes udfra omkostningsgrundlaget, jf. LRAIC-bekendtgørelsens 2, stk. 1, idet udgangspunktet er en periode på 5 år eller længere regnet fra 1. januar 2003. Udmøntning af modellens resultater (udveksling af trafik) har på trepartsdrøftelsen den 25. juni 2002 og i forbindelse med 1. høringsrunde over udkastet til LRAIC-hybridmodel drøftet spørgsmålet om omkostningsallokering med parterne. LRAIC-arbejdsgruppen har i den forbindelse fremført, at trafikken i travl time genererer den største del af netomkostningerne, hvorfor travl time burde anvendes til at allokere omkostningerne. LRAIC-arbejdsgruppen har i denne forbindelse kritiseret den nuværende prisstruktur. TDC har modsat anført, at en allokering efter totale trafikminutter ville være mest hensigtsmæssig. Side 13 har i vurderingen af dette spørgsmål erklæret sig principielt enig i, at en betydelig del af omkostningerne kan henføres til trafikken i travl time. Styrelsen valgte dog bl.a. af hensyn til en stabiliteten i de beregnede priser at følge TDC s anbefaling om at anvende de totale trafikminutter som allokeringsnøgle, jf. s høringsnotat af 23. oktober 2002. Af hensyn til det nævnte forhold ovenfor, der blev fremhævet af LRAICarbejdsgruppen, samt LRAIC-arbejdsgruppens kritik af den nuværende prisstruktur, har som annonceret i høringsnotatet af 23. oktober 2002 derfor i forbindelse med nærværende prisfastsættelse nærmere undersøgt definitionen af højtakstperioden, forholdet mellem priserne i høj- og lavtakstperioderne samt forholdet mellem priserne på access og terminering i forbindelse med det udsendte afgørelsesudkast. Denne analyse blev allerede annonceret i s høringsnotat af 28. september 2000, hvor det tillige blev slået fast, at det er s opgave af fastsætte priserne, jf. samtrafikbekendtgørelsens 14, stk. 5. TDC og LRAIC-arbejdsgruppen har begge i høringssvarene anført, at der ikke på nuværende tidspunkt bør ændres på den eksisterende prisstruktur. Parterne har i denne forbindelse lagt vægt på sammenhængen mellem højtakstperiodens afgrænsning og forholdet mellem taksterne i høj- og lavtakstperioderne på henholdsvis engros- og detailmarkedet. har derfor imødekommet parternes ønsker og har udmøntet priserne for koblet samtrafik udfra følgende forudsætninger: Højtakstperioden er Mandag-Lørdag 8-19.30. Dette svarer til den nuværende definition på engros- og detailmarkedet og indebærer, at der er ca. 68 pct. af minutterne i højtakstperioden.

Prisen i højtakstperioden er 1,89 gange prisen i lavtakstperioden for så vidt angår access og terminering. For så vidt angår transit er forholdet 2. Prisen på lokal access er 17 pct. større end prisen for lokal terminering, mens de øvrige priser for access og terminering er ens. I tabel 8 er vist resultaterne af disse forudsætninger. Tabel 8. Oversigt over de udmøntede LRAIC-priser Access Terminering Mobil transit Transit Minut - øre - Højtakst 1 Lavtakst Opkald Lokal 3,08 1,63 2,01 Indenfor område 4,11 2,17 2,87 Mellem områder 5,20 2,75 3,73 Lokal 2,64 1,39 2,01 Indenfor område 4,11 2,17 2,87 Mellem områder 5,20 2,75 3,73 Indenfor område 3,29 1,65 2,01 Mellem områder 4,33 2,17 2,87 Indenfor område 0,91 0,45 1,01 Mellem områder 1,95 0,97 1,87 1 Mandag-lørdag kl. 8-19.30. På helligdage takseres opkald som lavtakst. Side 14 For så vidt angår produkterne samtrafik mod informations- og indholdstjenester med integreret taksering, jf. standardaftalen om udveksling af trafiks pkt. F, bilag A, vil prisen skulle svare til prisen for terminering af trafik mellem områder. For så vidt angår trafik fra udenlandske udbyderes net i TDC s net, betales samme termineringsafgifter som for national telefoni, jf. standardaftalens pkt. B.3., bilag A, d.v.s. for terminering af trafik lokalt, indenfor område og mellem områder. Fastsættelse af overgangsperiode Overgangsperioden for indfasningen af LRAIC-bestemte forhøjelser på leje af ubestykkede infrastrukturstrækninger i accessnettet (rå kobber og delt rå kobber), fastsættes som nævnt ovenfor hvert år i forbindelse med, at der træffes afgørelse om maksimale priser baseret på LRAIC-metoden. Overgangsperioden fastsættes afhængigt af adgangen til alternativ accessinfrastruktur, idet udgangspunktet herfor er en periode på 5 år eller længere, jf. samtrafikbekendtgørelsens 16, stk. 2. Efter s opfattelse må der i vurderingen af dette spørgsmål inddrages såvel tilgængeligheden som den markedsmæssige udbredelse af egentlig alternativ accessinfrastruktur til TDC s accessnet. Dette gælder såvel alternativ fastnetteknologi (baseret på coax-, fiber- eller kobberkabler) som trådløse teknologi. Det må dog samtidig forudsættes, at en sådan alternativ accessinfrastruktur også giver adgang til samme funktionalitet som rå kobber, d.v.s. kan levere såvel tale som data.

Det er s vurdering, at teknologier om FWA, optiske fibre i abonnentnettene, WLAN (Wireless Local Area Network) og UMTS er de mest relevante alternative accessteknologier at inddrage i vurderingen. Desuden inddrages kabel-tv, idet denne teknologi på sigt forventes at kunne give samme funktionalitet som det eksisterende accessnet. udgav i oktober 2002 to statusrapporter om udbredelsen af hurtige adgangsveje til Internettet, hvor disse teknologier blev vurderet. FWA Inden udstedelsen af tilladelser til FWA i Danmark var det forventningen, at FWA ville være en betydningsfuld adgang til bredbåndsforbindelser, i sammenhæng eller parallelt med fastnetforbindelser 1 udstedte på baggrund af et offentligt frekvensudbud i december 2000 syv landsdækkende FWA tilladelser til fem forskellige teleudbydere. Den ene af de udstedte tilladelser er imidlertid efterfølgende blevet tilbageleveret til. Side 15 Styrelsens kortlægning af tilgængeligheden har vist, at FWA er tilgængelig i en stor del af landet: I 53 pct. af kommunerne har FWA udbyderne i 3,5 GHz-båndet opstillet antennepositioner. Et større antal af disse antennepositioner giver dog også dækning i nabokommuner, hvor der ikke er opstillet antennepositioner. I dette frekvensbånd tilbydes overvejende tjenester rettet mod små og mellemstore virksomheder og i begrænset omfang private husstande. FWA udbyderne i 26 GHz-båndet har opstillet antennepositioner i godt 18 pct. af kommunerne, hvor et antal af antennepositionerne ligeledes giver dækning i nabokommuner uden antennepositioner. I dette frekvensbånd tilbydes overvejende tjenester rettet mod større virksomheder, boligforeninger mv. Kortlægningen viser dog også, at udbredelsen af FWA fortsat er meget begrænset. I s halvårsstatistik for medio 2002 er der således indberettet under 800 abonnementer. Det er s vurdering, at det er for tidligt at sige noget håndfast omkring den forventede udvikling af FWA i Danmark. Dette skyldes dels, at den teknologiske udvikling blandt andet forventes at forøge rækkevidden og båndbredden for FWA-tjenester, dels vil den forventede stigende efterspørgsel efter båndbredde i de kommende år overstige den båndbredde, der på nuværende tidspunkt kan leveres via det eksisterende telefon- og kabel-tv net. Dog er udstyrspriserne for FWA-net p.t. ikke som udgangspunkt konkurrencedygtige i forhold til f.eks. ADSL-udstyrspriser. 1 Jf. side 42, "The market for mobile communications in four European countries". (Ovum, maj 1999)

Optiske fibre i abonnentnettene Kortlægningen viser, at udbredelsen af optiske fibre i abonnentnettet til private slutbrugere i Danmark (og i andre lande) er ganske beskeden. IT- og Telestyrelsen er således kun bekendt med et enkeltstående tilfælde af FTTH (Fiber-to-the-home) i Danmark. er dog bekendt med, at et stigende antal boligforeninger og kollegier vælger at etablere fælles løsninger, hvor der trækkes datakabler til hvert lejemål i ejendommen, der tilsammen udgør et lokalnetværk (LAN Local Access Network). Beboerne deler herefter en kraftig dataforbindelse ud af ejendommen til Internettet, fx i form af en optisk fiber, et fast kredsløb eller en FWA-forbindelse. Et antal større virksomheder har samtidig optiske forbindelser helt frem til virksomheden, og stadig flere får etableret sådanne forbindelser. WLAN (Wireless Local Area Network) Side 16 Med WLAN kan brugerne bruge en trådløs adgang i deres egne firmaer eller på offentlige steder, hvor der er opsat såkaldte hot-spots, d.v.s. knudepunkter, hvor der er etableret netværk (med en rækkevidde på i størrelsesordenen fra 100 m til et par km), som brugerne kan koble sig til enten gratis eller mod betaling. Der i øjeblikket mindst 6 udbydere af offentlige WLAN i Danmark. De største er Telia, TDC Mobil og Organic Network. Antallet af basisstationer er ikke særligt stort endnu. Flere af teleudbyderne i Danmark tilbyder WLAN-løsninger til erhvervsvirksomheder. TDC tilbyder WLAN-løsninger til erhvervsvirksomheder under konceptet Det Trådløse Kontor, hvor kabling til datatransmission og telefoni erstattes med trådløse netværk. WLAN har mulighed for at blive globalt udbredt og vil på sigt være et væsentligt supplement til GSM og UMTS, idet WLAN kan udbygges præcis de steder, hvor der er behov for datakommunikation med høje hastigheder. Der findes dog ikke p.t. fælles WLAN standarder for roaming, hvorfor en WLAN-bruger ikke kan anvende de forskellige eksisterende WLAN net. Rækkevidden af denne teknologi er dog begrænset. 3G Der blev i oktober 2001 uddelt fire tilladelser til 3. generations mobilnet (3G). 3G vil give adgang til såvel højhastighedsadgang til Internettet som almindelig taletelefoni. Tilladelseshaverne er underlagt nogle dækningskrav. Disse krav indebærer, at hvert net ved udgangen af 2004 skal dække 30 pct. af befolkningen. Ved udgangen af 2008 er kravet 80 pct. Tilladelseshaverne har dog mulighed for at udbygge nettet hurtigere end dette.

Ingen af de fire tilladelseshavere har p.t. ifølge s oplysninger sat deres UMTS-net i kommerciel drift endnu, hvorfor det er svært at vurdere udbredelsen af denne teknologi. Kabel-TV Det er muligt at anvende kabel-tv net/fællesantenneanlæg som adgangsvej til Internettet, såfremt nettene er opgraderet til at kunne håndtere to-vejs datatransmission. Der var ifølge s telestatistik 1.078.483 kunder tilsluttet kabel-tv i slutningen af 2001. Heraf blev 82.361 forbindelser også anvendt til andre formål såsom telefoni eller data. Ifølge s kortlægning var kabelmodem tilgængeligt i 43 pct. af kommunerne. I 38 pct. af disse kommuner (118 kommuner) er det minimum hver anden husstand, der har adgang til kabelmodem via et opgraderet kabel-tv net eller fællesantenneanlæg. Der er tale om en væsentlig stigning i antal kommuner med adgang til kabelmodem. Udviklingen afspejler den meget store aktivitet på landsplan omkring opgradering af kabel-tv net og fællesantenneanlæg til at kunne håndtere internetadgang via kabelmodem, omfattende Telia Stofas og TDC Kabel TV s respektive kabel-tv net samt et stort antal privatejede og kommunalt ejede fællesantenneanlæg. Side 17 Der var ifølge s statistik 121.789 kunder med kabelmodem pr. 31. juli 2002. I modsætning til ADSL, der baserer sig på de traditionelle fastnet telefonlinier og som stort set er tilgængelig alle steder, udbydes kabelmodem hovedsageligt i de tættere befolkede byområder, hvor kabel-tv net/fællesantenneanlæg er tilgængelig. En tilgængelighedsgrad af kabelmodem svarende til ADSL, må anses for meget lidt sandsynligt på grund af prisen for yderligere udbygning af kabel- TV net/fællesantenneanlæg til også at omfattende de mere tyndt befolkede områder. Endvidere kan det med stor sandsynlighed forudses, at det for mange små fællesantenneanlæg med lille kapacitet i anlægget vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger at opgradere anlægget til større kapacitet og internetadgang. Det er styrelsens vurdering, at over halvdelen af danskerne har mulighed for at blive tilsluttet kabel-tv anlæg, hvoraf kun en del dog kan få etableret en bredbåndsforbindelse ved anvendelse af et kabelmodem. Der er således samlet set en begrænset adgang via denne accessteknologi. Samtidig giver denne teknologi ikke på samme måde som det eksisterende accessnet adgang til taletelefoni. Samlet vurdering Det er s samlede vurdering af de relevante, alternative access-teknologier (FWA, optiske fibre i abonnentnettene, WLAN, UMTS og

Kabel-TV), at adgangen (tilgængelighed og udbredelse) hertil endnu er begrænset. Alle teknologier vil dog på længere sigt kunne udgøre reelle alternativer til det nuværende abonnentnet, selvom en række af disse ikke på samme måde som det eksisterende abonnentnet kan levere data og tale. Det er styrelsens vurdering, at den i lovgivningen beskrevne overgangsperiode på mindst 5 år skal ses i lyset af, at forventningerne til udbredelsen af alternative access-teknologier på tidspunktet for vedtagelsen af den nuværende lovgivning (i 1999/2000) var højere, end udviklingen efterfølgende har vist. Det er derfor s vurdering, at en overgangsperiode på 7 år givet den begrænsede udbredelse p.t. for nærværende samt forventningerne på tidspunktet for lovgivningens ikrafttrædelse, forekommer rimelig. LRAIC-arbejdsgruppen, TDC og Cybercity er fremkommet med bemærkninger til overgangsperiodens længde. LRAIC-arbejdsgruppen finder, at der bør fastlægges en periode på mindst 7 år, da de grundlæggende konkurrencemæssige forhold på markedet slet ikke eksisterer. Cybercity støtter anvendelsen af en 7- årig trappestigemodel. TDC mener, at der kun undtagelsesvist kan fastlægges en længere periode end 5 år, og at en længere periode vil fjerne incitamentet til investeringer i andre accessteknologier. TDC mener derfor, at overgangsperioden bør sættes til højst 5 år. Side 18 Da ingen af parterne har fremlagt nærmere dokumentation for deres synspunkter eller i øvrigt påpeget forhold, som ændrer eller stiller spørgsmålstegn ved IT- og Telestyrelsens forudsætninger for fastsættelse af periodens længde, er de 7 år fastholdt. I forbindelse med s kommende afgørelser om prisfastsættelse ved anvendelse af LRAIC-metoden, vil adgangen til alternative accessteknologier og indflydelsen heraf på overgangsperiodens længde, dog blive genstand for en fornyet vurdering. s afgørelse I medfør af 14, stk. 4-5 i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 930 om samtrafik m.v. af 19. november 2002, jf. 55, stk. 5, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, er det IT- Telestyrelsens afgørelse, at TDC s takster pr. 1. januar 2003 for det kommende år højst må udgøre følgende: Priserne for udveksling af trafik mellem telenet eller teletjenester må maksimalt udgøre de angivne priser i tabel 4 og 8 ovenfor, jf. dog nedenfor. Priserne for fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v. må maksimalt udgøre de angivne priser i tabel 7 ovenfor. Priserne for leje af fysisk infrastrukturkapacitet må maksimalt udgøre de angivne priser i tabel 6 ovenfor. For så vidt angår spørgsmålet om behandling af omkostningerne til opsætning af NTP-stik, skal det bemærkes, at der er mulighed for i konkrete samtrafikaftaler at

aftale at anvende en særlig pris for forbindelser, hvor der løbende betales for lejen af NTP-stikket. har lagt den eksisterende prisstruktur til grund bl.a. udfra TDC s oplysninger om, at TDC selv har en interesse i at fremme en effektiv udnyttelse af nettet gennem fastlæggelse af forholdet mellem høj- og lavtakstpriserne og at højtakstperiodens længde. Såfremt TDC måtte ønske at foretage en ændring af udmøntningen af priserne for udveksling af trafik i denne afgørelse, vil en sådan ændring alene kunne ske, hvis følgende betingelser opfyldes: 1. Ændringen skal kunne begrundes i effektivitetsmæssige eller omkostningsmæssige årsager. 2. Ændringen må ikke have den effekt, at TDC s indtjeningsmuligheder forbedres på bekostning af TDC s konkurrenter. Som det fremgår af samtrafikbekendtgørelsens 14, stk. 5, fastsættes priserne efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden for et år ad gangen. Dette vil ske næste gang med virkning fra d. 1. januar 2004. Side 19 I medfør af 16, stk. 2 i samtrafikbekendtgørelsen, jf. 2, stk. 5, i LRAICbekendtgørelsen fastsættes overgangsperioden til 7 år. I overensstemmelse med LRAIC-bekendtgørelsens 2, stk. 5 vil længen af perioden blive fastsat hvert år i forbindelse med, at der træffes afgørelse om maksimale priser. Leje af rå fiber er ikke omfattet af denne afgørelse, idet der ikke i dag foreligger aftaler om leje af rå fiber i accessnettet. Såfremt TDC modtager en anmodning om indgåelse af en samtrafikaftale om adgang til dette samtrafikprodukt, vil TDC i overensstemmelse med LRAIC-bekendtgørelsens 2, stk. 2, skulle fremlægge dokumentation for priserne for oprettelse og drift med henblik på IT- og Telestyrelsens fastsættelse af prisen for 2003. Denne afgørelse kan påklages til Teleklagenævnet, sekretariatet for Telebrugernævnet og Teleklagenævnet, Bredgade 43, 1260 København K. Klagen skal i givet fald indgives skriftligt inden 4 uger efter, at denne afgørelse er meddelt selskabet. Opmærksomheden henledes på, at der i medfør af bekendtgørelse nr. 8 af 12. januar 2001 om Teleklagenævnets virksomhed skal betales et gebyr på 4.000 kr. for behandling af klager af denne type i Teleklagenævnet. Beløbet vil blive opkrævet af Teleklagenævnets sekretariat. Med venlig hilsen Lars Sten Jørgensen /Filip Sundram