Den fleksible efterløn



Relaterede dokumenter
Om at få fleksibel efterløn

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Den fleksible efterløn

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn

DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT SENEST DEN 31. DECEMBER 1953

Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

Fleksibel efterløn For personer, der er født og senere

Om at få... efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få fleksibel efterløn

DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT FRA 1. JANUAR JUNI 1959

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT DEN 1. JULI 1959 ELLER SENERE

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn.

Om at få efterløn... for dig, der er født før 1. januar 1956

EFTERLØNS KOMPAS DIN GUIDE TIL EFTERLØNSSYSTEMET. side 1 - Efterlønskompasset

Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet. side 1 - Efterlønskompasset

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956

Om fleksibel efterløn og skattefri præmie

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

Den fleksible efterløn

Om at få efterløn... for dig, der er født fra 1. juli 1959

Efterløn og skattefri præmie

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956

Efterløn og skattefri præmie

Efterløn og skattefri præmie

Efterløn og skattefri præmie

Januar 2014 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Efterløn og skattefri præmie

Efterlønsordningens Faldgruber

Efterløn og skattefri præmie

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese

2 års reglen og den skattefri præmie

Efterløn og skattefri præmie

Efterløn og skattefri præmie

Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

Om at få efterløn. (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Skrivelse om ændring af vejledning om fleksibel efterløn

Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

OBS: Indeholder nye regler, der træder i kraft 1. juli Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

EFTERLØN. For dig som er født 1. jan. 30. juni Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN

VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN

Efterlønsordningen giver mulighed for at trække sig helt eller delvist ud af arbejdsmarkedet

EFTERLØN. For dig som er født 1. juli dec Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN

Efterløn. For medlemmer født før 1. januar 1956

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn.

Efterløn og skattefri præmie

Satserne i denne pjece gælder for 2010.

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

Ny efterløn regler og eksempler

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/ /6 1959

Efterlønsreformen - for dig, der er født i eller senere

Efterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

EFTERLØN. For dig som er født 1. juli dec Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959

EFTERLØN. For dig som er født 1. jan. 30. juni Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN

Den fleksible efterløn. For dig, der er født den 1. januar 1956 eller senere

EFTERLØN. Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN

Værd at vide. - om efterløn

Janne Nielsen. Specialkonsulent

Udkast. Bekendtgørelse om beregning og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn

VÆRD AT VIDE - om efterløn

Lovtidende A Udgivet den 30. december Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 28. december Nr

Efterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Efterløn - er det noget for dig?

Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v.

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterlønsbeviset - for dig, der er født før 1. januar 1956

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 13. december 2013.

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bliv klog på den nye efterløn

Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse

Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere)

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Efterløn en god investering

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn

Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE

Efterløn - er det noget for dig?

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i

Rundskrivelse nr. 77/06

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn for pensioner m.v.

Transkript:

1 Den fleksible efterløn

2 3 Indhold 04 Efterlønsbeviset 08 Den skattefri præmie 09 Hvornår og hvor meget 11 Pensionsordninger og fradrag 14 Efterløn og arbejde 15 Efterløn og ferie 18 Efterløn og indtægter 23 Hvordan kan MA hjælpe dig?

4 5 Efterlønsbeviset Hvad vil det sige, at efterlønnen er fleksibel? Efterlønsordningen er fleksibel. Det betyder, at du kan trække dig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, fordi det er tilladt at arbejde ubegrænset som lønmodtager mod fradrag i efterlønnen. Det er helt op til dig, hvad du ønsker og hvad du kan aftale med din arbejdsgiver. Hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn, er der flere økonomiske fordele. Du kan opnå ret til efterløn på højeste dagpengesats, et lempeligere pensionsfradrag og muligheden for at optjene en skattefri præmie. De særlige rettigheder forudsætter, at du har fået et efterlønsbevis. Du skal ikke selv søge om beviset. Det er MA, der udsteder efterlønsbeviset, men der kan være behov for, at du giver os oplysninger til brug for udstedelsen af beviset. Med et efterlønsbevis er du sikret retten til at gå på efterløn, selv om du ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Hvad er et efterlønsbevis? MA udsteder automatisk et efterlønsbevis med virkning fra den dag, du opfylder betingelserne for ret til efterløn, hvilket vil sige tidligst fra din 60-årsdag. Efterlønsbeviset er en erklæring fra os om, at du opfylder betingelserne for at få efterløn på det tidspunkt, hvor beviset er udstedt. Når du har fået dit efterlønsbevis, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag. Datoen for beviset har blandt andet betydning for, hvornår du eventuelt kan begynde at optjene den skattefri præmie, hvilken efterlønssats du kan få og hvilket pensions-fradrag, du skal have i din efterløn. Hovedbetingelsen for at få ret til et efterlønsbevis og dermed efterløn er, at du skal være fyldt 60 år, men ikke have nået folkepensionsalderen. Derudover skal du opfylde følgende betingelser: / Du skal have tidligst betalt efterlønsbidrag fra 1. april 1999. / Du skal have været medlem af en a-kasse i en periode, hvis længde afhænger af din alder. Du kan læse mere om det på ma-kasse.dk. / Du skal have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed på det tidspunkt, hvor beviset bliver udstedt. Det betyder blandt andet, at du skal opfylde beskæftigelseskravet. Hvis du er ledig, må din ret til ydelser fra a-kassen ikke være brugt op. Desuden skal du være til rådighed for arbejdsmarkedet. MA stiller ekspertisen til rådighed, hvis du har behov for MA skal derfor vurdere, om du fortsat er til rådighed, hvis du fx har været uden tilknytning hertil i længere tid på grund af sygdom. / Du kan i visse tilfælde få udstedt et efterlønsbevis, selv om du bor i udlandet. Kontakt os, hvis du er i tvivl. Du skal være opmærksom på, at arbejde og forsikringsperioder i udlandet som hovedregel ikke tæller med til opfyldelse af betingelserne for at få efterløn. Men der er nogle undtagelser, som vi kan oplyse dig om. / at få gennemgået dine papirer til overgang til efterløn / at få beregnet din efterløn / at få udstedt dit efterlønsbevis / at få en endelig godkendelse af overgang til efterløn / at få afklaret eventuelle spørgsmål i forbindelse med overgang til efterløn / at få afklaret om efterlønsordningen også er attraktiv for dig som 30-årig som alternativ til private opsparingsordninger. Har du generelt spørgsmål om efterlønsordningen, kan du dagligt ringe til MA's kontor i København, 70 20 39 71, eller sende os en mail via kontaktformularen på vores hjemmeside. I samarbejde med MP Pension kan du møde både en konsulent fra MP Pension og MA's efterlønskonsulent. Vi holder særskilte fyraftensmøder rundt om i landet. Følg med i annonceringerne på hjemmesiden.

6 7 Case: Morten Andersen Morten Andersen er blevet ledig i en alder af 59½ år. Han går på dagpenge. Hvis Morten skal sikre sig en gunstig efterløn og undgå fradrag af pensioner, skal han have haft sit efterlønsbevis i mindst to år og i den periode have arbejdet 3.120 timer, inden han tager hul på sin efterløn. 59½ år er derfor et uheldigt tidspunkt for Morten. MA kan råde Morten til at blive i dagpengesystemet, indtil hans dagpengeret udløber. Det kræver selvfølgelig, at han følger reglerne med at skrive ansøgninger og gå til rådighedssamtaler under ledigheden. Mortens økonomiske fordel ligger i, at hans dagpengebeløb er højere end hans efterløn når han ikke opfylder 2-års kravet. Desuden udskyder han tidspunktet for at skulle tage hul på sine pensioner og få fradrag i efterlønnen, indtil han bliver tvunget på efterløn.

8 9 Den skattefri præmie Hvornår og hvor meget Hvad betyder 2-års-reglen? Når du har fået et efterlønsbevis, kan du opnå en række fordele, hvis du venter med at gå på efterløn. Følgende skal være opfyldt: / Du skal have et efterlønsbevis. / Du skal vente med at gå på efterløn til mindst to år efter den dato, efterlønsbeviset virker fra. / Du skal efter denne dato som fuldtidsforsikret have haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i to år eller arbejdet som kombinationsforsikret på fuld tid. Som deltidsforsikret skal du have haft arbejde i mindst 2.496 timer. Når du opfylder betingelserne, kan du opnå disse fordele: / Højere efterløn. Du vil få ret til efterløn med den sats, du ville være berettiget til i tilfælde af ledighed. / Lempeligere fradrag i efterlønnen for pensioner. Du vil kun få fradrag for pensioner, der knytter sig til et tidligere ansættelsesforhold og som udbetales løbende i efterlønsperioden. / Du vil få ret til at optjene en skattefri præmie. Hvad er den skattefri præmie? Du kan optjene præmien, hvis du helt eller delvist fortsætter med at arbejde. Du optjener en præmieportion, hver gang du har arbejdet 481 timer. De 481 timer svarer til fuldtidsarbejde på 37 timer om ugen i ét kvartal. Der udbetales kun hele præmieportioner. Det betyder, at hvis du har optjent mindre end 481 timer, får du ingen præmie. Du kan højst optjene 12 gange 481 timer (5.772 timer) til den skattefri præmie, uanset om du har arbejdet flere timer. I det maksimale antal arbejdstimer foretages der fradrag for timer, for hvilke der er udbetalt efterløn eller arbejdsløshedsdagpenge. Du kan se præmiens størrelse på MA s hjemmeside. Arbejdet kan udføres både i Danmark, Grønland og Færøerne, i et andet EØS-land eller i Schweiz. Hvis du driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, gælder der særlige regler for optjening til den skattefri præmie. Præmien udbetales som et engangsbeløb, når du når folkepensionsalderen. Du skal søge om udbetalingen i MA, hvorefter vi udbetaler præmien. Det er en betingelse for at få præmien, at du ikke har fået tilbagebetalt dit efterlønsbidrag. Hvornår har du ret til at gå på efterløn? Du kan tidligst få udbetalt efterløn fra det tidspunkt, hvor vi har modtaget din skriftlige ansøgning. Du kan gå på efterløn fra beskæftigelse eller ledighed. Betingelserne er stort set de samme som for at få et efterlønsbevis. På efterlønstidspunktet skal du være medlem af en dansk a-kasse og have bopæl enten i Danmark, Grønland, Færøerne, i et andet EØS-land eller i Schweiz. Modtager du ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, eller er du omfattet af reglerne om fleksjob, kan du ikke samtidig modtage efterløn. Din pension skal derfor være frakendt på overgangstidspunktet. Du kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med efterlønnen. Hvor meget kan jeg få i efterløn? Størrelsen af din efterløn afhænger af, hvornår du går på efterløn. Du får den samme sats i hele efterlønsperioden. Du kan fortsætte med at arbejde på nedsat tid. Og få supplerende efterløn oveni. Du kan højst få 90 pct. af den indtægt, du tidligere har tjent, dog højst dagpengenes maksimumbeløb. Går du på efterløn mindre end to år efter, at beviset har virkning, kan efterlønnen højst udgøre et beløb, der svarer til 91 pct. af højeste dagpengesats. Du kan se satserne på MA s hjemmeside. Hvis du på efterlønstidspunktet har samme forsikringsstatus, som da dit efterlønsbevis blev udstedt, kan din sats aldrig blive lavere end den, der fremgår af efterlønsbeviset.

10 11 Du må arbejde lige så meget, du vil på efterløn. Myten om grænsen på 200 timer lever stadig. Reglen blev afskaffet i 1999. Pensionsordninger og fradrag Bliver jeg trukket for mine pensioner? Fradraget for din pensionsopsparing afhænger af, hvornår du går på efterløn og hvilken type pensionsopsparing, der er tale om. Vi får automatiske indberetninger på de fleste af dine pensioner, hvorefter en pensionsoversigt bliver sendt ud til dig ved udstedelsen af efterlønsbeviset. Du skal kontrollere, at vore oplysninger er korrekte, og om der eventuelt er pensioner, der ikke er automatisk indberettede. Er der det, skal du meddele dette til os inden tre måneder. Hvis du ikke opfylder 2-års-reglen medfører alle pensionsordninger fradrag i din efterløn, uanset om de kommer til udbetaling i efterlønsperioden eller senere. Der skal dog ikke ske fradrag for pensioner til en efterlevende ægtefælle eller samlever, ATP, pension til efterlevende børn, svagelighedspension samt invalidepension fra Magistrenes Pensionskasse. Før det årlige fradrag for dine pensionsordninger kan beregnes, har du ret til et bundfradrag. Du har kun ét bundfradrag. Dette kan anvendes på alle pensionsordninger, bortset fra pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. Det beløb, der bliver brugt ved udregningen af fradraget, er værdien af pensionsformuen ved det fyldte 60. år eller den årlige ydelse. I nogle tilfælde er værdien af pensionen ved det fyldte 60. år ikke kendt på forhånd, fx fordi pensionsformuen er anbragt i værdipapirer. I disse tilfælde er det værdien af pensionen på det tidspunkt, hvor pensionsinstituttet indberetter pensionen, der er afgørende for fradraget i efterlønnen. Indberetningen sker omkring det tidspunkt, hvor du fylder 59 ½ år. Sådan beregnes fradraget for dine pensioner 100 pct. beregningsgrundlag af det udbetalte beløb før skat: Er gældende for ordninger, der er led i et tidligere ansættelsesforhold, og som kommer løbende til udbetaling i efterlønsperioden.

12 13 80 pct. beregningsgrundlag af værdien af den årligt beregnede ydelse (pensionstilsagnet), som du kan få som 60-årig: Er gældende for alle privattegnede pensioner med livsvarig ydelse uanset, om de kommer til udbetaling i efterlønsperioden eller ikke. Det gælder også for ordninger, der er led i tidligere ansættelsesforhold, men som ikke kommer til udbetaling i efterlønsperioden. Oversigt 2-års-reglen ikke opfyldt 5 pct. beregningsgrundlag af den pensionssum, der er på 60-årsdagen: Er gældende for alle øvrige pensioner med depotværdi, fx kapitalpensioner, ratepensioner, indekskontrakter og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Pensionstype Trækgrundlag Bundfradrag Træk 1. Kapital- og ratepensioner* 2. Livsvarig pension, som ikke udbetales 3. Løbende pension, der er led i et tidligere ansættelsesforhold 5 % af depot Ja** 60 % 80 % af pensionsværdi Ja** 60 % Udbetalt beløb Nej 50 % * Er indbetalingen til en ratepension sket som led i et ansættelsesforhold og udbetales den, behandles den som en løbende pension, der er led i et tidligere ansættelsesforhold. ** Bundfradraget kan kun anvendes én gang. Oversigt Overgang efter opfyldelse af 2-års-reglen Pensionstype Trækgrundlag Bundfradrag Træk Løbende pension, der er led i et tidligere ansættelsesforhold Udbetalt beløb Nej 55 % Det er muligt at have selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Men du skal søge om tilladelse, før efterlønnen starter. Du kan lave en vejledende beregning af din efterløn på Pensionsstyrelsens hjemmeside www.penst.dk. Se under Om Pensionsstyrelsen og herefter under Selvbetjening.

14 15 Efterløn og arbejde Efterløn og ferie Hvad hvis jeg arbejder i min efterlønsperiode? Lønarbejde I efterlønsperioden har du ret til at have lønarbejde i ubegrænset omfang, men timerne skal fratrækkes i efterlønnen. Fradrag for arbejde sker efter reglerne for fradrag i dagpenge, dvs. time for time, eller efter omregning ved ukontrollabelt arbejde. Reglerne om supplerende dagpenge, mindsteudbetalingsreglen og reglerne om timeoverførsel gælder også ved arbejde i efterlønsperioden. Der sker også fradrag i efterlønnen for andre indtægter, som fx rådighedsløn, fratrædelsesgodtgørelse, hvor arbejdsgivers opsigelsesvarsel ikke er overholdt, indtægter fra borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde, samt legater. Arbejde mv. i efterlønsperioden kan udføres i Danmark, Grønland og Færøerne, i et andet EØS-land eller i Schweiz. Frivilligt, ulønnet arbejde og aktiviteter Aktiviteter, du udfører frivilligt og ulønnet for en frivillig organisation eller forening, og som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde, medfører ikke fradrag i efterlønnen. Arbejde, du udfører for en frivillig organisation eller forening, og som kan udbydes som almindeligt lønarbejde, kan udføres op til fire timer om ugen uden fradrag. Du skal dog være opmærksom på, at opgaver i forbindelse med økonomi, personale og vedligeholdelse kun kan komme ind under reglen om de fire timer uden fradrag, hvis arbejdet altid har været udført ulønnet af frivillige i organisationen, og arbejdet i lignende organisationer udføres af frivillige. Selvstændig virksomhed I efterlønsperioden kan du få tilladelse til at videreføre en selvstændig virksomhed på nedsat tid, hvis virksomheden tidligere har været din hovedbeskæftigelse. Du kan også få tilladelse til at videreføre eller begynde en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden. Du skal søge om tilladelse hos os inden den ønskede overgang til efterløn eller inden du starter virksomheden. Du kan søge i op til seks måneder inden. Timer ved selvstændig virksomhed fratrækkes i efterlønnen. Hvad er lempet fradrag? Lempet fradrag for kontrollabelt arbejde op til 33.005 kr. (2010) årligt hvis du har en timeløn på under 200,51 kr. (2010). På www.ams.dk kan du beregne gevinsten ved lønarbejde efter de særlige lempelige fradragsregler. Hvad med ferie og efterløn? Feriegodtgørelse og ferie med løn medfører fradrag dag for dag på det tidspunkt, hvor du holder ferien. Feriegodtgørelse, der ved flytning til udlandet eller ved overgangen til efterløn udbetales som et engangsbeløb, uden at ferien holdes, medfører også fradrag i efterlønnen. Hvis din feriegodtgørelse eller løn i ferieperioden er på et mindre beløb end fradraget i efterlønnen, kan du få udbetalt forskellen som efterløn. Holder du ferie i et ansættelsesforhold, kan du få omregnet din feriegodtgørelse fra dage til timer og få efterløn med fradrag for de beregnede timer. Der er efter ferieloven flere forskellige måder, uhævede feriepenge kan udbetales på, enten uden at ferien holdes, eller hvor ferien blev holdt, uden at man samtidig hævede feriepengene. Disse feriepenge vil som hovedregel medføre fradrag i efterlønnen. Betaling for feriefridage, som ikke holdes, medfører ikke fradrag i efterlønnen. Fyraftensmøder om efterløn rundt omkring i landet annonceres på ma-kasse.dk.

16 17 Case: Mona Andersen Mona Andersen bliver snart 60 år. Hun er fuldtidsforsikret og ønsker kun at arbejde 20 timer om ugen, når hun bliver 60 år. Hendes planer er at arbejde de 20 timer ugentligt til hun fylder 65 år. Mona har en lille pensionsformue, som ikke påvirker hendes efterløn. Monas valg er enten / at gå på efterløn, når hun har haft sit efterlønsbevis i mindst to år og i den periode arbejdet 3.120 timer. Så er hun 63 år. Mona vil da få en højere sats og hun kan optjene fire præmier. / eller at gå på efterløn som 60-årig. Det giver hende ret til efterløn som 60-årig, dog med lavere sats og uden mulig - hed for at optjene præmie. MA vejleder Mona om, at det ikke vil kunne betale sig for hende at vente på, at hun skal opnå en højere sats og mulighed for den skattefri præmie. Det kan bedre betale sig for hende at få efterløn tre år tidligere også selv om hun ikke kan optjene præmie. Hendes samlede gevinst i det regnestykke i forhold til at udskyde efterlønnen er på ca. 125.000 kr.

18 19 Efterløn og indtægter Er der indtægter, som ikke fradrages i efterlønnen? En række indtægter medfører ikke fradrag. Det gælder blandt andet: / Licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og lignende / Erstatninger, herunder erstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade / Efterløn efter funktionærlovens 8, efterindtægt efter tjenestemandspensionslovens kap. 6, godtgørelse for usaglig opsigelse efter Hovedaftalens 4, stk. 3, funktionælovens 2 b, m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens 2 a eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene / Indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom / Forpagtningsafgift / Indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig. / Renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster / Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne og den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension). Hvor må jeg bo? Du kan bo og arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz, mens du får efterløn. Du skal fortælle det til os, hvis du tager ophold, bopæl eller arbejde i et andet EØS-land mv. Du kan opholde dig i andre lande i sammenlagt tre måneder hvert kalenderår, uden at din efterløn standses. Opholder du dig i andre lande i længere tid, bliver din efterløn standset, når der er gået tre måneder. Hvis du allerede på udrejsetidspunktet ved, at du vil tage fast bopæl i andre lande, standses udbetalingen allerede ved udrejsen. Når du igen tager ophold i Danmark, Grønland, Færøerne, i et andet EØS-land eller i Schweiz, kan du søge om at få genoptaget udbetalingen af efterløn. Det er hovedreglen, at du ikke kan få udbetalt efterløn, hvis du arbejder i andre lande. Der gælder dog særlige regler, hvis du har lønarbejde for en dansk arbejdsgiver i udlandet, og du bevarer dit medlemskab af MA. Du skal give os besked, hvis du tager arbejde eller ophold i andre lande. Både pension, supplerende efterløn og lønindtægt fra et deltidsjob? Forhør dig om fordele og ulemper ved at få pensionen udbetalt, før du fylder 65 år.

20 21 Case: Marie Andersen Marie Andersen er gymnasielærer. Hun er fuldtidsforsikret i MA, og hun opfylder 2-års-reglen, dvs. hun har haft sit efterlønsbevis i mindst to år, hvor hun har arbejdet 3.120 timer. Marie vil gerne fortsætte med at arbejde til hun fylder 65. Men på 2/3 tid svarende til 24,67 timer pr. uge. MA kan hjælpe Marie, så hun kan supplere sin lønindtægt med 65.000 kr. årligt i efterløn. Og samtidig vil Marie fortsætte sin optjening til den skattefri præmie med 2/3 svarende til ca. otte præmier.

22 23 Selv om du er overgået til efterløn, kan du begynde at arbejde igen og holde pause i efterlønnen. Hvordan kan MA hjælpe dig? Hvad skal jeg konkret gøre? Du skal fortsætte med at være medlem af MA, mens du modtager efterløn, og du skal betale a-kassebidrag. Du skal hver fjerde eller femte uge indsende et efterlønskort til os. Du skal dog kun indsende oplysninger hver sjette måned, hvis du ikke har arbejde og alene har indtægter i form af pension, eller hvis du ikke skal have udbetalt efterløn på grund af arbejde. Du har pligt til at oplyse os om alt, hvad der kan have betydning for din ret til efterløn. Det kan fx være, at du har søgt om eller modtager social pension, at du har arbejde, eller at der sker ændringer i dine pensioner. MA udbetaler din efterløn for enten 4-ugers eller 5-ugers-perioder. Hver udbetalingsperiode slutter den næstsidste søndag i en måned. Efterlønnen vil senest være til disposition den sidste bankdag i måneden. Hvornår stopper min efterløn? Din ret til efterløn ophører senest ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen. Alle efterlønsregler finder du i Regelguiden på ma-kasse.dk.

24 Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade 47 2200 København N 70 20 39 71 ma-kasse.dk/email ma-kasse.dk MA - Odense Slotsgade 21B, 4.sal 5000 Odense C 70 20 39 71 MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C 70 20 39 71 MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg 70 20 39 71 August 2010 Design : gefühl