Fillerup Kortlægningsområde

M ILJØCENTER Å RHUS Fillerup Kortlægningsområde Trin 1 kortlægning 9. september 2008

M ILJØCENTER Å RHUS Fillerup Kortlægningsområde Trin 1 kortlægning 9. september 2008 Revision : [1.0] Revisionsdato : [9. september 2008] Sagsnr. : 100346-0001 Projektleder : TAN Udarbejdet af : ARP, GRGA, MEJO, TAN, TEZA, THW Godkendt af : ULA, JDN, LMRA Rapport_v1_tan

Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 5 1.1 Baggrund for kortlægningen... 5 1.2 Formål... 5 2 Datahåndtering... 7 2.1 Indsamling af eksisterende data... 7 2.2 Kvalitetsvurdering... 7 2.3 Planmæssige forhold... 7 2.3.1 Planlovgivning... 9 2.3.2 Forureningsundersøgelser... 10 2.3.3 Arealforhold... 12 2.3.4 Nitratfølsomhed... 16 3 Vandforsyning... 19 3.1 Datagrundlag... 19 3.1.1 Anvendte data... 19 3.1.2 Datakorrektioner... 19 3.2 Vandforsyningsstruktur... 20 3.3 Grundvandsindvinding i kortlægningsområdet... 21 3.3.1 Aktuel indvinding 2007... 21 3.3.2 Indvindingstilladelser... 22 3.3.3 Aktuel indvinding i forhold til indvindingstilladelser... 24 3.4 GRUMO-boringer... 25 3.5 Sammenfatning vandforsyning... 27 4 Geofysik... 28 4.1 Datagrundlag... 28 4.1.1 Interesseområde... 28 4.1.2 Kort oversigt over geofysik udført i interesseområdet... 29 4.1.3 Resultater af datagennemgang... 29 4.2 Vurdering af de geofysiske data i området... 35 4.3 Fremtidige geofysiske undersøgelser... 38 4.4 Sammenfatning og konklusion... 39 5 Geologisk forståelsesmodel... 40 5.1 Boringsanalyse... 40 Rapport_v1_tan Side 1 af 114

5.2 Regional geologi... 43 5.3 Geologisk forståelsesmodel... 44 5.3.1 Landskabsanalyse... 50 5.4 Sammenfattende geologisk dannelseshistorie... 52 5.5 Sammenfatning og konklusion... 53 6 Hydrologi og hydrogeologi... 54 6.1 Vurdering af datagrundlag... 54 6.1.2 Magasinforhold i området... 54 6.1.3 Potentialeforhold, grundvandsstrømning og grundvandsskel. 54 6.1.4 indvindingsoplande... 61 6.1.5 Vandløb, oplande og målestationer... 61 6.1.6 Nettonedbør og grundvandsdannelse... 67 6.1.7 Vandbalance... 69 6.1.8 Bæredygtig indvinding... 70 6.1.9 Analytisk element model... 72 7 Vandkemi... 75 7.1 Databehandling... 75 7.2 Redoxforhold og vandtyper... 75 7.2.1 Redoxforhold... 75 7.2.2 Vandtyper... 76 7.3 Beregnede parametre... 79 7.3.1 Forvitring... 79 7.3.2 Ionbytning... 80 7.3.3 Kalkmætning... 81 7.4 Hovedioner... 81 7.4.1 Nitrat... 82 7.4.2 Sulfat... 84 7.4.3 Klorid... 87 7.5 Grundvandsalder... 89 7.6 Tidsserier... 90 7.7 Nitratsårbarhed... 93 7.8 Uorganiske sporstoffer... 94 7.8.1 Arsen... 94 7.8.2 Nikkel... 96 7.8.3 Barium... 97 7.8.4 Bor... 97 7.9 Miljøfremmede... 97 Rapport_v1_tan Side 2 af 114

7.9.1 Klorerede opløsningsmidler... 97 7.9.2 Oliestoffer... 97 7.9.3 Pesticider... 98 7.10 Vandbehandlingsparametre...100 7.10.1 Ammonium...100 7.10.2 Jern...101 7.10.3 Mangan...102 7.10.4 Methan...103 7.10.5 Svovlbrinte...104 7.11 Konklusion og sammenfatning...105 8 Samlet opsummerende konklusion... 108 8.1 Planmæssige forhold...108 8.2 Vandforsyning...108 8.3 Hydrologi...108 8.4 Geofysik...109 8.5 Geologi...110 8.6 Kemi...110 9 Forslag til undersøgelser Trin 2... 112 9.1 Forslag til yderligere undersøgelser (Geologi)...112 9.2 Forslag til yderligere undersøgelser (Hydrologi)...112 9.3 Forslag til yderligere undersøgelser (Kemi)...112 10 Referencer... 114 Bilagsoversigt Bilag 1. Liste over digitale data Bilag 2. Liste over rapporter og andet i hardcopy Bilag 3. Dokumentation af statistik på boringer Bilag 4. Statusark for Odder Vandværk, Fillerup Bilag 5. GERDA-indberettede data Bilag 6. Højdekurver Bilag 7. Interpoleret flade af grundvandsspejl Bilag 8. Dybde til grundvandsspejl Bilag 9. Standardbeskrivelse af AEM-modeller Bilag 10. Databehandling, kemi Bilag 11. Forklaring til vandtyper Bilag 12. CB-plot for øvre sandmagasin Bilag 13. CB-plot for nedre sandmagasin Bilag 14. Aldersdateringer GRUMO-boringer /16/ Rapport_v1_tan Side 3 af 114

Bilag 15. Råvandskemi tidsserier for boringer Rapport_v1_tan Side 4 af 114

1 Baggrund 1.1 Baggrund for kortlægningen De statslige miljøcentre skal ifølge Miljømålsloven (pr. 1. januar 2007) udføre kortlægning af grundvandsressourcen. På baggrund af kortlægningen skal kommunerne efterfølgende udføre en planlægning af den fremtidige grundvandsbeskyttelse, og kommunerne skal udarbejde og vedtage indsatsplaner herfor. Den aktuelle opgave kan beskrives som en Udvidet trin-1 kortlægning, som består af sammenstilling, vurdering og tolkning af det eksisterende datagrundlag. Dertil kommer en anbefaling af yderligere tiltag for at afslutte kortlægningen i området inden kommunen kan gå i gang med indsatsplanen. 1.2 Formål Et af hovedformålene med Trin 1-kortlægningen er at skabe et overblik over litteratur, data og hidtidige undersøgelser. Trin 1 skal således indeholde en sammenstilling af al tilgængelig viden om: data og litteratur planmæssige forhold geofysik vandforsyning grundvandskemi hydrologi geologi boringer Dertil skal der foretages en vurdering af datakvalitet inden for hvert af de ovennævnte fagområder gældende for kortlægningsområdet, hvor der indgår data. Udbyttet af kortlægningen resulterer i en integreret forståelse af geologi, hydrogeologi og grundvandskemi. Derudover beskrives områdets vandforsyningsstruktur og kildepladser. Rapport_v1_tan Side 5 af 114

Sammenstillingen skal munde ud i en vurdering af hvilke supplerende undersøgelser, der kan være nødvendige, og hvordan de i givet fald kan gennemføres mest hensigtsmæssigt med henblik på den forestående indsatsplanlægning. Rapport_v1_tan Side 6 af 114

2 Datahåndtering 2.1 Indsamling af eksisterende data Ved projektstart er indhentet data fra Jupiter (boringer inkl. jordforureningsboringer, pejlinger) og Miljøcentrets hjemmeside. Derudover har ALECTIA i samarbejde med Miljøcentret eller Miljøcentret alene fremskaffet geofysiske baggrundsrapporter, magasinspecifikt potentialekort, ARBI-database, vandløbsdata, nettonedbør og originale brøndborerjournaler. Odder Vandværk er blevet kontaktet i forbindelse med indhentning af vandforsyningsplaner og besigtigelsesrapporter, oplysninger om magasinspecifikke egenskaber, vandbehandling og pumpestrategi. Alle indhentede digitale data ses i Bilag 1, og en liste over øvrige data ses i Bilag 2. 2.2 Kvalitetsvurdering Boringsoplysninger fra Jupiter er bearbejdet i en behandlingsprocedure, som ses i Bilag 3. Proceduren viser, hvilke tabeller, der kan anvendes i vurderingen af data i forbindelse med gennemgangen af indvinding, geologien og grundvandskemien. Vurdering af data i forbindelse med beskrivelsen af vandforsyningen er foretaget i kapitel 3. Vurderingen af geofysiske data er foretaget i kapitel 4 og vurderingen i forbindelse med geologien er foretaget i kapitel 5. Databehandling i forbindelse med den grundvandskemiske gennemgang ses i Bilag 10. 2.3 Planmæssige forhold Formål med præsentation af planstatus: Overblik over området i forhold til o beliggenhed o planlovgivning/administrationsgrundlag o oplande o forurening o lertykkelse/sårbarhed Rapport_v1_tan Side 7 af 114

Kortlægningsområdet ved Fillerup ligger i den nordøstlige del af Odder Kommune (Figur 2-1) og dækker et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Ca. 70 % af kortlægningsområdet er dækket af lokale eller regionale grundvandsforekomster i sand. Figur 2-1: Kortlægningsområde Fillerups beliggenhed i Odder Kommune Rapport_v1_tan Side 8 af 114

2.3.1 Planlovgivning Figur 2-2: Oversigt over Odder Kommune med eksisterende (røde stiplede linjer) og planlagte (blå linjer) interesseområder i Vandforsyningsplanen /8/ Kortlægningsområde Fillerup indeholder et vandværk, Odder Vandværk (Fillerup), som er et alment hovedvandværk for det fremtidige interesseområde A i Vandforsyningsplanen (Figur 2-2). Dvs. Odder Vandværk skal kunne forsyne de øvrige vandværker i interesseområde A, hvis det bliver nødvendigt. Det drejer sig om Balle Vandværk, Torrild Vandværk, Neder Randlev Vandværk, Boulstrup Vandværk, Odder Vandværk (Boulstrup), Hølken Vandværk, Dyngby Str. Vandværk, Lille Kanne Vandværk (som nedlægges) og Gylling Vand- Rapport_v1_tan Side 9 af 114

værk (overgår til Odder Vandværk). Kortlægningsområdet indeholder desuden en række små, private boringer og brønde. I følge Vandforsyningsplanen vil man forsøge at opretholde den decentrale vandforsyningsstruktur i området, og evt. med tiden basere den fremtidige vandforsyning på private almene vandforsyningsanlæg. Beskyttelse af grundvandet er særligt fokuseret på afværgeforanstaltninger ved affaldsdepoter, nitratudvaskning fra landbrugsområder samt ved udlægnig af byvækstområder og lokalisering af forurenende virksomheder /7/. Der er udlagt beskyttelseszoner i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandværker uden for disse, samt i kortlægningsområder, nitratfølsomme indvindingsområder og i nærheden af indvindingsboringer (med sikringszone på 10 m og kildepladszoner på 300 m). Fremtidige kommune- og lokalplaner skal tage hensyn til de nævnte beskyttelseszoner. Der er ingen lokalplaner eller kommunalplaner i kortlægningsområde Fillerup, men planlagte byvækstområder placeret indenfor en 1 kilometer zone omkring kortlægningsområdet er beskrevet kortfattet i det følgende. Grænsende op til kortlægningsområdet ved Odder By er der vedtaget et kommunalplantillæg vedrørende anvendelse af områder til hhv. boligområder og rekreative arealer. Syd for kortlægningsområdet ved Storskov er der vedtaget lokal og kommunalplaner for opførelse af rekreativt område, golfbane og boligområde. Vest for kortlægningsområdet i Torrild By er der vedtaget kommunalplanrammer for flere mindre områder, herunder områder til bolig, erhverv/industri, blandet bolig og erhverv samt idrætsplads /5/. 2.3.2 Forureningsundersøgelser Der er indsamlet oplysninger fra Regionen vedrørende lokaliteter kortlagt på henholdsvis vidensniveau 1 og vidensniveau 2 (hhv. V1, V2) (Figur 2-3, Tabel 2-1). Rapporter vedrørende forureningsomfang og type, samt eventuelle afværgeforanstaltninger er indhentet fra Region Midtjylland og Odder Kommune jf. referencelisten. De kendte forureninger i kortlægningsområdet er vurderet til ikke at udgøre en risiko for grundvandet. Sag nr. 727-124 afventer dog V2 kortlægning /9/ /10/. Sag nr. 727-411 er vurderet med særlig opmærksomhed på den indvindingsboring, der er placeret 150 meter fra forureningen. Da man i to år har moniteret på to boringer mellem forureningen og indvindingsboringen uden at finde spor af oliekomponenter, har man vur- Rapport_v1_tan Side 10 af 114

deret at forureningen ikke i væsentlig grad påvirker grundvandsressourcen /11/ /12/. Figur 2-3: Forureningsundersøgelser V1 og V2 Forureningen på sag nr. 727-418 består af tungmetaller /13/. Da tungmetaller under normale forhold ikke udvaskes, er forureningen i dette tilfælde vurderet til ikke at udgøre en risiko for grundvandet /14/. Rapport_v1_tan Side 11 af 114

Sagsnr Status Adresse/Virksomhed Mulig eller kendt forurening 727-124 V1 Skolebakken 19, Fillerup. Der anvendes olie, grafitsmøremiddel, Maskinindustri: Smedje gas, ma- ling/lakering. Kendt forurening med Olie gennem kloaksystem til Odder Å 727-411 V2 Skolebakken 11, Fillerup. Der er fjernet 190 tons Privat ejendom, Villaolietanksforurening jord. Restforurening på ca. 900 kg ren olieprodukt. 727-418 V2 Skovlyvej 11, Fensholt. Privat Tungmetaller over grænseværdier ejendom, forbrændingsslagge for jord. Der fore- udlagt i forbindelse med tages ikke oprensning anlægsarbejde Tabel 2-1: Forureningsundersøgelser Vurdering for grundvand Afventer V2 kortlægning Restforurening vurderet ikke at udgøre en risiko for grundvandet (jf. NIRAS og Kommunen) Vurderet til ikke at udgøre en risiko for grundvandet Det kan ikke afvises at yderligere undersøgelser kan føre til, at man finder flere forureningsbelastede arealer eller punktkilder i området. Da kortlægningsområdet er præget af mindre byer, må man forvente, at den største forureningsrisiko i området kommer fra private ejendomme (pesticider eller olietanke) eller fra landbruget (nitrat og/eller pesticider). 2.3.3 Arealforhold De kortlagte arealforhold er hentet fra Miljøportalen, juni 2008 /5/. By- og landbrugsområder er vist på Figur 2-4, mens skov og områder, hvor skovtilplantning er uønsket er vist på Figur 2-5. I kortlægningsområde Fillerup er 20 procent af arealet beplantet med skov, mens langt hovedparten er anvendt til forskellige typer jordbrug. Der er ingen skovrejsningsområder eller habitatområder i kortlægningsområdet. Områder hvor skovrejsning er uønsket svarer til 8-9 procent af det samlede areal. Af disse arealer er en del udpeget til 3 naturområder (Figur 2-6). Der er ingen områder med Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ), men der er flere Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL) bl.a. ved Stampemølle Bæk, Odder Å og Ulvskov Bæk (Figur 2-7). Rapport_v1_tan Side 12 af 114

Figur 2-4: By- og landbrugsområder Rapport_v1_tan Side 13 af 114

Figur 2-5: Skov og områder, hvor skovtilplantning er uønsket Rapport_v1_tan Side 14 af 114

Figur 2-6: Naturområder ( 3) og mulige naturområder Rapport_v1_tan Side 15 af 114

Figur 2-7: SFL og MVJ områder 2.3.4 Nitratfølsomhed Med undtagelse af den nordvestlige del dækkes kortlægningsområdet af lokale, sandede grundvandsmagasiner, hvoraf en del er udpeget som regionale grundvandsmagasiner. De nitratfølsomme indvindingsområder er vist på Figur 2-8 /5/. Det skal bemærkes, at de nitratfølsomme indvindingsområder er lavet efter en ældre afgrænsning af OSD, som er lidt forskellig fra den her benyttede afgrænsning af kortlægningsområdet. Ca. 20 procent af kortlægningsområdet er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Den nordlige del af kortlægningsområdet samt det sydøstlige hjørne omkring Fillerup dækkes af sandblandet lerjord, mens jordtypen i den sydlige del af kortlægningsområdet hovedsageligt er betegnet som lerblandet sandjord. Lertykkelseskortet ses på Figur 2-9. Rapport_v1_tan Side 16 af 114

Figur 2-8: Nitratfølsomme indvindingsområder (blå) Rapport_v1_tan Side 17 af 114

Figur 2-9: Lertykkelseskort Rapport_v1_tan Side 18 af 114

3 Vandforsyning Formål med vurdering af vandforsyning: Belysning af vandforbrug Belysning af omfanget af enkeltindvindere i kortlægningsområdet Beskrivelse af forhold af grundvandsmæssig betydning for områdets vandværker 3.1 Datagrundlag 3.1.1 Anvendte data Vandforsyningsstrukturen er beskrevet på baggrund af følgende data: Udtræk fra Jupiter XL database af registrerede boringer med status som vandindvindingsboringer Udtræk fra Jupiter XL database af registrerede anlæg med indvindingstilladelse og indberettet aktuel indvinding 2007 Koordinatsatte enkeltindvindingsboringer modtaget fra Odder Kommune 3.1.2 Datakorrektioner På baggrund af en sammenligning mellem oplysningerne i Jupiter XL databasen og oplysninger fra Odder Vandværk om anvendelse af vandværkets boringer, er der i Tabel 3-1 vist de boringer, hvor der er ændringer i boringernes anvendelse. Tabel 3-1: Oversigt boringer med ændret anvendelse DGU nr. Anv. Boringsdybde Beskrivelse af anvendelse iflg. JP XL Beskrivelse af aktuel anvendelse 99.337 P 30 Pejleboring opgivet/enkelt indv. 98.501 P 41,4 Pejleboring vandindv. enkelt indv. 98.510 P? Pejleboring vandindv. enkelt indv. 99.438 S 22 Sløjfet/opgivet Ikke sløjfet/opgivet 99.322 S 23 Sløjfet/opgivet Ikke sløjfet/opgivet 99.192 V 19.3 Vandfors.boring Kildevæld, til Odder Å 99.195 V 10.8 Vandfors.boring Kildevæld, til Odder Å 99.193 V 19.2 Vandfors.boring Kildevæld, til Odder Å 99.194 V 7.8 Vandfors.boring Kildevæld, til Odder Å Rapport_v1_tan Side 19 af 114

Som det fremgår af Tabel 3-1, er der i forhold til oplysningerne i Jupiter ændringer til anvendelsen af ni af boringerne i tilknytning til Odder Vandværk, Fillerup. Odder Vandværk, Fillerup har tidligere indvundet vand fra fire kildevæld. Disse kildevæld anvendes ikke længere i produktionen og vandet ledes i stedet til Odder Å. Derfor er disse boringer beskrevet som Kildevæld, til Odder Å i Tabel 3-1. Odder Vandværk har oplyst, at de overvejer sløjfning af boringerne/kildevældene. To boringer er registreret i JupiterXL som sløjfede. Vandværket planlægger sløjfning, men boringerne er endnu ikke sløjfede. Tre boringer er registreret i JupiterXL som pejleboringer i tilknytning til Odder Vandværk, Fillerup. Vandværket pejler ikke længere boringerne og den primære anvendelse har altid været vandindvinding i tilknytning til enkeltanlæg. 3.2 Vandforsyningsstruktur Vandforsyningsstrukturen i Fillerup Kortlægningsområde er baseret på ét alment vandværk og 24 enkeltanlæg. Det almene vandværk er Fillerup Vandværk, som tilhører Odder Vandværk, der ligeledes ejer og driver Boulstrup Vandværk, som er beliggende i Boulstrup kortlægningsområde. I tilknytning til Odder Vandværk, Fillerup er der fire kildevæld. Disse kildevæld har tidligere indgået i vandproduktionen på Fillerup Vandværk, men ledes i dag uden om vandværket og i Odder Å. Vandmængderne fra de fire kildevæld er skønnet til ca. 80 m³/h, jf. /1/. Yderligere oplysninger om Fillerup Vandværk findes i Bilag 4. De 24 enkeltanlæg fordeler sig på 23 mindre enkeltanlæg og et større enkeltanlæg, (husdyrfarm). De 23 mindre enkeltanlæg forsyner mindre enkeltejendomme i det åbne land. Vandforsyningen sker fra brønde og boringer, som kan være af meget varierende teknisk kvalitet. Ofte indvindes fra terrænnære lag, hvilket medfører at indvindingen er sårbar overfor forurening fra jordoverfladen. Rapport_v1_tan Side 20 af 114

Figur 3-1: Geografisk fordeling af indvindingsboringer efter anlægskategori. 3.3 Grundvandsindvinding i kortlægningsområdet 3.3.1 Aktuel indvinding 2007 På Figur 3-2 ses indvindingsfordelingen i kortlægningsområde Fillerup fordelt på anlægstyperne: Almene vandværker, større og mindre enkeltindvindingsanlæg. Indenfor kortlægningsområde Fillerup er der kun ét alment vandværk (Odder Vandværk, Fillerup) samt et større enkeltindvindingsanlæg. I Figur 3-2 er der for Odder Vandværk, Fillerup og for det større enkeltindvindingsanlæg anvendt aktuelle indvindingsmængder fra 2007. Indvindingsmængder for de mindre enkeltindvindingsanlæg er skønnet på baggrund af et årligt vandforbrug pr. enkeltindvindingsanlæg på 170 m³, som svarer til den vandmængde, der betales vandafledningsafgift for. Rapport_v1_tan Side 21 af 114

16.402; 3% 3.910; 1% Alment vandværk Større enkeltindvinder Mindre enkeltindvindere 551.930; 96% Figur 3-2: Fordeling af aktuel vandindvinding 2007 på anlægstyper Den totale indvinding i kortlægningsområdet i 2007 var ca. 570.000 m³. Som det fremgår af Figur 3-2 står enkeltindvindingsanlæggene (store +mindre) for en lille del af indvindingen i området - i alt 4 % af det totale vandforbrug. Mindre enkeltindvindingsanlæg indvinder til sammen knap 4.000 m³ årligt og det store enkeltindvindingsanlæg ca. 16.000 m³. Odder Vandværk, Fillerup står for 96 % af indvindingen i kortlægningsområdet svarende til knap ca. 550.000 m³ årligt. 3.3.2 Indvindingstilladelser På Figur 3-3 ses fordelingen af indvindingstilladelser i kortlægningsområde Fillerup fordelt på anlægstyperne almene vandværker større og mindre enkeltindvindingsanlæg. Rapport_v1_tan Side 22 af 114

5.000; 1% 0; 0% Alment vandværk Større enkeltindvinder Mindre enkeltindvindere 900.000; 99% Figur 3-3: Fordeling af indvindingstilladelser på anlægstyper Som det fremgår af Figur 3-3, udgør indvindingstilladelsen til det almene vandværk - Odder Vandværk, Fillerup 99 % af indvindingstilladelserne i området. Det større enkeltindvindingsanlægs indvindingstilladelse udgør 1 % af de totale indvindingstilladelser i området. De mindre enkeltanlæg har ikke indvindingstilladelse. Udnyttelsen af indvindingstilladelserne totalt set i kortlægningsområdet i 2007 er 63 %. Den geografiske fordeling af indvindingstilladelser fremgår af Figur 3-4. Som det fremgår af figuren er de mindre enkeltanlæg, som ikke har nogen indvindingstilladelse, jævnt fordelt i kortlægningsområdet. Indvindingen fra Odder Vandværk, Fillerup, der har den største tilladelse i området, er beliggende i den sydvestlige del af området. Rapport_v1_tan Side 23 af 114

Figur 3-4: Geografisk fordeling af indvindingstilladelser 3.3.3 Aktuel indvinding i forhold til indvindingstilladelser Vandindvindingsanlæggenes indvindingstilladelser set i forhold til den aktuelle indvinding i 2007 fremgår af Figur 3-5. Som det fremgår af figuren har Odder Vandværk, Fillerup rigelig indvindingstilladelse i forhold til den aktuelle indvinding. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at Odder Vandværks to vandværker til sammen (Fillerup + Boulstrup) har en indvindingstilladelse på 1,2 mio. m³. I 2008 har indvindingen i tilknytning til Fillerup Vandværk været større end tidligere pga. problemer med vandkvaliteten på Boulstrup kildeplads. Odder vandværk planlægger i nær fremtid at etablere endnu en boring ved Fillerup Vandværk for at udvide råvandskapaciteten. Rapport_v1_tan Side 24 af 114

1.000.000 900.000 800.000 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 Odder Vandværk, Fillerup Større enkeltanlæg Mindre enkeltanlæg Aktuel indv. 2007 [m³] Indv.tilladelse [m³] Figur 3-5: Aktuel indvinding 2007 og indvindingstilladelser Det større enkeltanlæg (husdyrfarm) har i 2007 haft en aktuel indvinding, der var ca. 11.000 m³ højere end tilladelsen. Odder Kommune oplyser, at indvindingen er steget de sidste par år, og at det ikke skyldes udvidelser i antallet af husdyr. Kommunen oplyser, at der eventuelt kan være tale om målerfejl, og at ejeren af anlægget er blevet bedt om at undersøge sagen nærmere. 3.4 GRUMO-boringer Indenfor og i umiddelbar nærhed af kortlægningsområde Fillerup er der 26 moniterings-/grumo-boringer. Beliggenheden af disse boringer fremgår af Figur 3-6. Som det fremgår af figuren er alle GRUMO-boringer beliggende i den sydlige del af Fillerup indsatområde. Boringerne er etableret af Århus Amt som undersøgelsesboringer og anvendes til monitering af grundvandet. Rapport_v1_tan Side 25 af 114

Figur 3-6: GRUMO-boringer i og umiddelbart udenfor kortlægningsområde Fillerup Rapport_v1_tan Side 26 af 114

3.5 Sammenfatning vandforsyning Konklusion vandforsyning: Den totale indvinding i 2007 var ca. 570.000 m³, hvoraf de 550.000 m³indvindes af Fillerup Vandværk. Der er 24 enkelt indvindingsanlæg i kortlægningsområdet, fordelt på 23 mindre enkeltanlæg (husholdning) og et større enkeltanlæg (husdyrfarm). Enkeltanlæggene står tilsammen for 4 % af den totale indvinding i kortlægningsområdet i 2007. Udnyttelsen af indvindingstilladelserne totalt set i kortlægningsområdet i 2007 er 63 % Der er syv ubenyttede boringer inden for kortlægningsområdet i tilknytning til Fillerup Vandværk. Sløjfning af disse boringer bør afvente trin 2, for udtagning af vandprøver. Der er konstateret uoverensstemmelser mellem aktuel status på boringer og status registeret i Jupiter databasen. Disse uoverensstemmelser bør korrigeres. I fremtiden kan der forventes større indvinding i tilknytning til Fillerup Vandværk, idet vandværket planlægger at etablere en ny boring. Rapport_v1_tan Side 27 af 114

4 Geofysik 4.1 Datagrundlag Datagrundlaget er samlet som henholdsvis GERDA og ved indhentning af diverse dokumentations- og baggrundsrapporter. Langt den største del af disse rapporter findes som hard copy i Miljøcenter Århus arkiver. De resterende er, hvis muligt, fundet på GEUS Rapportdatabase. 4.1.1 Interesseområde Interesseområdet betegner det område, hvorfra der er samlet data. På figur 4.1 ses interesseområdet afgrænset med blåt, mens Fillerup kortlægningsområde ses aftegnet med rødt. Interesseområdet er et rektangel, som strækker sig mod nord, syd og vest ca. 1 km udenfor kortlægningsområdet, mens det mod øst strækker sig ud til kysten. Der vil i det følgende refereres både til interesseområde såvel som kortlægningsområde. Se figur 4.1. Rapport_v1_tan Side 28 af 114

Figur 4.1 Interesseområde og kortlægningsområde Fillerup Inden for interesseområdet er der dels samlet dokumentations- samt rådatarapporter, som er indhentet i arkivet på Miljøcenter Århus, dels er de hentet fra Rapportdatabasen hos GEUS. Bilag 5 viser geofysiske data, som er indberettet til GERDA i samme interesseområde. På bilaget er TEM data, jordbaseret såvel som SkyTEM, delt op i projekter, for overskuelighedens skyld. De øvrige geofysiske metoder har samme signatur indenfor hver disciplin, idet data her lettere relateres geografisk til de respektive projekter. 4.1.2 Kort oversigt over geofysik udført i interesseområdet De geofysiske undersøgelser i området går tilbage til 1970 erne. I 1979-80 blev der udført geoelektriske sonderinger i Hundslund, og i 1984 i Fillerup. Fra slutningen af 1990 erne er der udført TEM i området, hhv. i den nordlige og sydøstlige del af interesseområdet. Data fra begge disse undersøgelsesområder er senere blevet retolket som følge af fornyelser indenfor såvel tolkningsmetodik som software. Ligeledes er der fra 1990 erne og fremefter udført PACES i interesseområdet, dog ikke i stor mængde indenfor selve kortlægningsområdet. Fra 2004 og frem er der blevet fløjet SkyTEM over en stor del af interesseområdet; Fillerup, Hundslund og Hylke. SkyTEM metoden præger i høj grad selve Fillerup kortlægningsområde. Af andre metoder, som i sparsom grad strækker sig ind i kortlægningsområdet ses PACES i den østlige del, samt jordbaseret TEM mod nord. 4.1.3 Resultater af datagennemgang I det følgende gennemgås den geofysiske kortlægning der er udtrukket fra GERDA. Skytem Hundslund, /4/ I oktober 2003 blev der fløjet skytem over et område på ca. 45 km 2 omkring Hundslund. Datarapporten fra 2004 er udarbejdet af Geofysisk Afdeling, Geologisk Institut, Århus Universitet i forbindelse med et samarbejde mellem disse og Århus Amt. Kortlægningen omfatter 33 nord-sydorienterede linjer med en indbyrdes afstand på 250 m og 4 øst-vestorienterede flyvelinjer med en afstand på 1 km. Rapport_v1_tan Side 29 af 114

Derudover er der fløjet yderligere 2 øst-vest linjer med en indbyrdes afstand på 500 m. Flyvningerne har resulteret i ca. 188 km produktionsdata med 3486 sonderinger. Der er opnået en tilfredsstillende jævn fordeling af data, og mængden af kasserede data i forbindelse med koblinger svarer til en acceptabel og forventet mængde. Data viser udsnit af en helt og delvist begravet dal, som forløber nord om Hundslund, over Boulstrup og mod øst til kysten. Det bredeste sted er dalen ca. 2 km. Koten for den gode leder ligger i ca. -100 m i dalens midte og i ca. 20 m langs flankerne. I området udenfor dalstrukturen ligger koten for den gode leder i et interval fra ca. 30 m - 80 m. Tilstedeværelse af dalen bekræftes af boringer. Skytem Fillerup-Hundslund, /3/ I januar 2006 udarbejdede Watertech en rapport over udført skytem ved Fillerup og Hundslund. Området ved Hundslund ligger i umiddelbar forlængelse af området, som er baggrund for rapporteringen fra 2003 /4/. Data blev indsamlet i maj 2005 og løber over samlet 114,8 km på et areal på 30,7 km 2. Flyvelinjerne har en indbyrdes afstand på 225 m og ligger i nord-sydgående retning. Watertech har i forbindelse med behandlingen af data ikke haft nogen bemærkninger eller indvendinger angående kvaliteten af disse målinger. På grundlag af data er der fremlagt et kort over koten til den gode leder, dvs. <20 Ωm, samt middelmodstandskort for koteintervaller mellem kote 100 m til - 100 m. Kortlægningen i Hundslund indikerer en vestlig forlængelse af dalstrukturen observeret i /4/. Dalen ser ud til at deles op i to øst-vest gående forløb. Der findes også lavninger i relieffet i Fillerup området, som dog ikke umiddelbart kan relateres til egentlige begravede dalforløb. Rapport_v1_tan Side 30 af 114

Skytem Hylke, /6/ Der blev i juli 2006 indsamlet 175,4 km produktionsdata. Flyvelinjerne har orienteringen sydvest-nordøst og en indbyrdes afstand på 225 m. Der er sammenlagt lavet 4556 sonderinger, som dog er blevet reduceret til 2486 sonderinger, idet koblinger og geologisk støj har resulteret i frasortering af i alt 31,2 % af de indsamlede data. Orbicon udarbejdede i november 2006 en rapport over processering og tolkning af disse data, hvilke vurderes at være af tilfredsstillende kvalitet. Den gode leder er i rapporten defineret som laget med en modstand på <10 Ωm og en tykkelse på mindst 20 m. Den gode leder findes i hele kortlægningsområdet og har i den vestlige del et udtalt relief. Billedet af den gode leder viser et udpræget sydøst-nordvest orienteret dalsystem, hvor niveauet stedvist ligger så dybt som kote 125 m. Dalstrukturen er nedskåret i de tertiære lerlag og er ca. 3,5 km lang og 1 km bred. Den gode leder er generelt tolket som overgangen til de fede eocæne lerlag, hvilket bekræftes ved enkelte boringer. Herover findes vekslende forekomster af glimmersedimenter, som vanskeliggør tolkningen af geofysikken, idet de kan udvise en relativt høj modstand. Tilstedeværelsen af disse lag er ligeledes bekræftet ved enkelte boringer. TEM Boulstrup -retolkning, /11/ I 1996-1997 blev der i Boulstrup-området udført TEM sonderinger af Kemp & Lauritzen i et undersøgelsesområde svarende til ca. 30 km 2. Der blev gennemført 380 sonderinger med en måletæthed på 16 målepunkter pr. km 2. I 2003 er data blevet retolket af Rambøll, idet der siden sonderingerne blev udført er lavet flere opdateringer af GeofysikSamarbejdet, Aarhus Universitet, på såvel tolkningsmetodik og software. Datakvaliteten er blevet vurderet af Rambøll i forbindelse med rapporteringen af retolkningen. Ud af 376 sonderinger er 31 blevet vurderet ikke tolkbare, 28 dårlige, 253 acceptable og 64 sonderinger er blevet vurderet gode. Retolkningen har på samme måde som den oprindelige tolkning vist en begravet dalstruktur i et strøg i øst-vestlig retning. Her ligger den gode leder (<10 Ωm) fra kote -40 m og nedefter. Udenom findes den gode leder i kote - 20 m og opefter. Rapport_v1_tan Side 31 af 114

Der er i forbindelse med afrapporteringen ligeledes udarbejdet et kort over koten til lag med grænseværdi på 30 Ωm. Herudfra er yderligere lavet et kort, som giver overblikket over mægtigheden over lag med modstand mellem 10 og 30 Ωm, idet differencen mellem de to flader er fundet. Området er således karakteriseret ved et plateau af den gode leder, som er gennemskåret af en vest-øst orienteret dal. Den gode leder i området består af tertiært fedt ler, som er fyldt op med højmodstandslag, svarende til overvejende sandede lag. TEM Århus Kommune -retolkning, /13/ I årene 1991 til 1998 er der blevet lavet 6222 sonderinger i Århus Kommune. Ud af disse sonderinger er 2125 af dem sorteret fra pga. koblinger eller mistanke om instrumentelle problemer. Retolkningen af data er foretaget af hhv. studerende og ansatte ved Geofysisk Afdeling, Aarhus Universitet i 2001. Dette som følge af den standardmæssige udvikling indenfor såvel instrumenter som software der fundet sted siden geofysiksamarbejdet blev etableret. I forbindelse med retolkningen er data blevet vurderet kvalitetsmæssigt og opdelt efter kriterierne god, middel og dårlig. Den del af det kortlagte område, som strækker sig ind i interesseområdet for denne rapport, viser iflg. denne inddeling data af lige dele god og middel kvalitet. Idet data stammer fra potentielt støjede områder er der lavet et kort over minimumkoten til den gode leder. Dvs. at en minimumkote beregnes, hvor en god leder ville kunne træffes, også i områder, hvor data ikke afslører en god leder pga. støj eller for stor dybde. I interesseområdet ses en minimumkote for en god leder mellem -20 m til 20 m i den vestlige del af området. I den østlige del er niveauet en anelse højere. Længst mod syd strækker data sig ind i den begravede dal mellem Hundslund og Boulstrup. PACES Boulstrup, /10/, /8/ I 1999 udførte Dansk Geofysik en PACES kortlægning i Boulstrupområdet med henblik på en vurdering af sårbarheden i forbindelse med en vandindvinding, /10/. Rapport_v1_tan Side 32 af 114

Der er udført godt 12 km slæbegeoelektrisk profilering over et areal på 7 km 2 med henblik på at kortlægge den elektriske modstand i de øverste 20 m. Generelt i området ses en mindsket modstand med øget elektrodeafstand og dermed indtrængningsdybde. Resultaterne præsenteres som isoohmmeterkort for elektrodeafstande på hhv. 2-5 m, 10 og 5 m pol-pol opstillinger samt 10, 20 og 30 m wenner. Tilsvarende præsenteres middelmodstandskort i dybdeintervallerne 0-5 m, 5-10 m, 10-15 m, 15-20 m og 20-25 m. Der blev ligeledes udført PACES i Boulstrupområdet i 2001 af HOH, /8/. PACES Hundslund, /7/ Rambøll udførte i 2005 PACES i Hundslund området i forbindelse med kortlægning af dæklag til grundvandsmagasinerne i OSD. Kortlægningsområdet er på 7 km 2 og brugbar dataindsamling svarer til 26,3 km profil. De indsamlede data vurderes af Rambøll af god kvalitet, og kun data i forbindelse med knæk, profilstart og -slut og krydsning af veje er blevet forkastet. Der er god tilpasning mellem resultaterne af de tolkede PACES profiler og boringerne i området. I Hundslund området er der påvist et sammenhængende lag med modstand under 60 Ωm, tolket som moræneler, i de øverste 30 m af lagserien. PACES Solbjerg Der blev i 1990 udført PACES i området omkring Solbjerg. Det er ikke lykkedes at finde baggrundsmateriale eller dokumentationsrapporter for disse undersøgelser. PACES Fillerup Der blev i 1991 udført PACES i området omkring Fillerup. Det er ikke lykkedes at finde baggrundsmateriale eller dokumentationsrapporter for disse undersøgelser. Ellog Fillerup, /25/ I 1989 udførte A/S Samfundsteknik overvågningsboringer for Århus Amtskommune på Fillerupegnen. Der blev i den forbindelse udført 11 boringer som Rapport_v1_tan Side 33 af 114

4 ellog samt en enkelt 2 ellog. Målingerne er lavet med sonder af typerne Wenner og Leading Normal. En af de resulterende logs tolkes til at vise en geologi med moræneler efterfulgt af sand- og gruslag. Fra omkring 19 m.u.t. til en dybde på ca. 35 m ses vådt sand, som afløses af tertiært opblandet ler, der udgør resten af boringen ned til 48,25 m.u.t. Ellogboringer ved Boulstrup, /14/ I 2001 udførte Carl Bro 5 ellogboringer (samt 13 pejleboringer) for Århus Amt. Resultaterne heraf er anvendt som del af en bedømmelse af grundvandets naturlige beskyttelse af grundvandet i området omkring Boulstrup. Der er lavet lithologiske tolkninger baseret på el- og gammalogprofiler, samt tekniske observationer under borearbejdet, som eksempelvis opboret materiale og boreriggens moment. Schlumberger/Wenner, /27/Der blev i hhv. 1977 og 1980 udført profileringer med schlumberger- og wennerkonfigurationer, dog i et meget ringe antal af førstnævnte. Wenneropmålinger er foretaget i Snærild umiddelbart øst for Odder og Ørting i den nordligste del af interesseområdet. Arbejdet er udført i forbindelse med råstofundersøgelser. Der er kun fundet dokumentationsmateriale fra råstofundersøgelserne fra Ørting. Dette er fundet som hard copy i arkivet hos Miljøcenter Århus. I 1984 blev der udført geoelektriske målinger i ved Fillerup, /20/, i alt 20 punktprofiler. Ud fra målingerne konkluderes, at det tertiære ler ligger højt i området. Dokumentationen for de udførte målinger er fundet som hard copy hos Miljøcenter Århus. Data er ikke fundet på GERDA og profilerne er således ikke afbildet på Bilag 5. I 1979 blev der udført geoelektriske sonderinger omkring Hundslund af BSK - Development, /19/. Data er ikke fundet på GERDA og sonderingerne er således ikke afbildet på Bilag 5. MEP Der er ikke fundet områder kortlagt med MEP i GERDA. Rapport_v1_tan Side 34 af 114

4.2 Vurdering af de geofysiske data i området I det følgende vil der blive taget stilling til de geofysiske data, som er indsamlet i området. Vurderingen er lavet på baggrund af de geofysiske metoders anvendelighed i de aktuelle områder, datatæthed samt alder, taget i betragtning, at der har været en eventuel udvikling i software/instrumenter siden data blev indsamlet, hvilket har medført en ændring i standard. Der tages i denne rapport således ikke stilling til de enkelte sonderingers kvalitet eller den efterfølgende processering og tolkning. I den henseende antages de ansvarlige rådgivere for de respektive datasæt, at have vurderet disse hensigtsmæssigt. TEM: Idet der er sket en essentiel udvikling indenfor software og instrumenter indenfor de sidste år vil TEM data, som er samlet/processeret/tolket tidligere end 2000 vurderes at være af dårlig til middel kvalitet. Relevans i forhold til geologi i området: Idet dybden til den gode leder stedvis ligger dybt i interesseområdet, er TEM metoden yderst relevant. I den samlede vurdering tæller datatætheden også. Som standard anbefales 16 sonderinger pr. km 2. SkyTEM: Da der ikke har været banebrydende ændringer i fremgangsmåden indenfor SkyTEM gennem metodens relativt unge alder er det ikke en afgørende faktor. Idet dybden til den gode leder stedvist ligger dybt i interesseområdet, er SkyTEM metoden relevant. Standard datatætheden for SkyTEM antages at være 4 km produktionsdata pr. km 2, dvs. 250 m. mellem flyvelinjerne. Denne standard er dog sat ud fra en flyvehastighed på 20 km/t til forskel for en hastighed på 45 km/t, som der ofte flyves med i dag. Den øgede hastighed imødegås af en reduceret afstand mellem flyvelinjerne. På figur 4.2 herunder ses datatætheden tematiseret i 5 intervaller, som viser antallet af sonderinger pr. celle. Tematiseringen dækker kortudsnittet (jf. figur 4.1) og indeholder TEM og SkyTEM. Kvadratnettets celler er 1 x 1 km 2. Ifølge standard på 16 sonderinger pr. km 2 er datatætheden i og umiddelbart omkring kortlægningsområdet tilfredsstillende. Rapport_v1_tan Side 35 af 114

Figur 4.2 Datatæthed for TEM/SkyTEM indenfor kortudsnittet. Cellerne er 1x 1 km 2. PACES: Der er ikke sket en betydelig udvikling indenfor PACES hverken på det instrumentelle eller software området. Derfor tilskrives alderen på de indsamlede data ingen betydning. PACES egner sig til undersøgelse af de terrænnære forhold i undergrunden, hvilket har betydning for sårbarheden i området. Relevansen af PACES undersøgelser i området baseres på, hvorvidt disse kan supplere andre geofysiske undersøgelser til konklusion mht. sårbarheden af eventuelle grundvandsmagasiner. Standard datatætheden er 400 sonderinger pr. km 2, dvs. 4 km profil pr. km 2. Datatætheden for de respektive PACES undersøgelser i interesseområdet ses i tabel 4.1 nedenunder. Projekt Datatæthed km/km 2 PACES Boulstrup, 1999 /10/ 3 PACES Boulstrup Øst, 2001 /8/ 4 PACES Hundslund, 2005 /7/ 4 Rapport_v1_tan Side 36 af 114

Tabel 4.1 Udført Paces indenfor interesseområdet Det undersøgte interesseområde inddeles under kriterierne god, middel og dårlig. Kriterierne vurderer den samlede mængde af geofysik indenfor de respektive polygoner. Kriterierne skitseres i tabel 4.2. Kriterier Datatæthed Alder Metoder God Tilfredsstillende i henhold til standard Udført vha. nyeste standarder af instrumenter/software Området er omfattet af geofysiske undersøgelser, som er fyldestgørende for en sammenfattende geofysisk kortlægning Middel Tilfredsstillende i henhold til standard Udført vha. nyeste standarder af instrumenter/software Den geofysiske kortlægning er mangelfuld i forhold til en sammenfattende geologisk forståelsesmodel Dårlig Datatæthed utilfredsstillende i forhold til standard Vigtige aspekter er ændret ved instrumenter/software siden udførsel Den geofysiske kortlægning er mangelfuld i forhold til en sammenfattende geologisk forståelsesmodel Tabel 4.2 Kriterieinddeling På figur 4.3 ses hele interesseområdet inddelt i polygoner, som repræsenterer de respektive kriterier. Datatætheden i området er tilfredsstillende i henhold til den aktuelle standard, dog med undtagelse af PACES Boulstrup, /10/. Her ligger datatætheden på 3 km/km 2. Ligeledes er data, som er af betragtelig alder efterfølgende blevet retolket, så de lever op til gældende geofysiske standarder. De inddelte polygoner adskiller sig således hovedsageligt på baggrund af mængden og de anvendte metoder, som er udført. Dette betyder, at de områder som klassificeres som god er undersøgt med flere komplementerende geofysiske metoder; TEM/SkyTEM og PACES. Rapport_v1_tan Side 37 af 114

Figur 4.3 Inddeling af interesseområdet i polygoner til vurdering af datapuljen 4.3 Fremtidige geofysiske undersøgelser Kortlægningsområdet samt nærmeste omgivende område er dækket med TEM/SkyTEM undersøgelser, som giver et billede af dybden til den fede tertiære ler, som udgør bunden af eventuelle sandmagasiner. Der er dog i selve kortlægningsområdet kun lavet supplerende geofysik i den østlige del i form af PACES. Dette betyder, at der i det resterende kortlægningsområde ikke er lavet yderligere undersøgelser til kortlægning af hverken de terrænnære aflejringer eller lagene over den gode leder. Det anbefales, at der suppleres med geofysiske undersøgelser, som kan opløse de overliggende lag, og således give et samlet billede af hele kortlægningsområdet. Idet koten til den gode leder i kortlægningsområdet ikke ligger dybere end ca. 60 m.u.t. vil MEP være i stand til at give et godt billede af magasinernes struktur og beskaffenhed. Efterfølgende vil PACES-kortlægning Rapport_v1_tan Side 38 af 114

bistå til undersøgelser af sårbarheden af disse magasiner, i den vestlige del af kortlægningsområdet, hvor denne metode endnu ikke er anvendt. 4.4 Sammenfatning og konklusion Konklusion geofysik: Der er lavet udtræk fra GERDA som viser, at er udført TEM/SkyTEM indenfor kortlægningsområdet samt indenfor en betydelig omgivende bufferzone Der er udført PACES i en mindre del af kortlægningsområdet samt i to områder indenfor interesseområdet Datatætheden for TEM/SkyTEM og PACES lever op til aktuel standard indenfor hele området Der er ikke udført MEP i interesseområdet Der bør foretages kortlægning med MEP indenfor kortlægningsområdet til vurdering af lagene overliggende den gode leder Der bør udføres PACES til vurdering af sårbarheden af de eventuelle grundvandsmaga- Rapport_v1_tan Side 39 af 114

5 Geologisk forståelsesmodel 5.1 Boringsanalyse Der er anvendt boringer fra et udtræk fra PC Jupiter fra den 19.maj 2008. Der findes 71 boringer indenfor kortlægningsområdet og 105 boringer med en 1000 meter buffer om kortlægningsområdet. Fordelingen af boringerne ses på Figur 5-1. Som det ses er tætheden af boringer størst i den sydlige del af kortlægningsområdet, og er især koncentreret omkring vandværket ved Fillerup. Figur 5-1 Boringstæthed i 1 km kvadrater I Figur 5-2 ses boringernes anvendelse og kategori med angivelse af antal. Rapport_v1_tan Side 40 af 114

Boringernes anvendelse 40 35 30 25 20 15 10 5 0 35 5 15 6 21 21 2 Privat husholdning/drikkevand udenfor vandværk Vandforsyningsboring/s ænkning Sløjfet/opgivet/opfyldt boring Pejleboring Moniteringsboring/overv ågning/kontrol/grumo RE Ukendt Boringernes formål 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 29 25 5 45 1 Vandværksboring Vandforsyningsboring/s ænkning Råstofboring f.eks. efter ler/sand/bentonit Moniteringsboring/overv ågning/kontrol/grumo Ukendt Figur 5-2 Angivelse af boringernes anvendelse og formål I Figur 5-3 er vist boringernes dybder fordelt på antal boringer pr. dybdeinterval. I Figur 5-4 ses en statistik på boringernes alder. Rapport_v1_tan Side 41 af 114

Boringernes dybde 25 20 20 18 17 20 15 10 8 8 5 0 5 2 0 1 90-100 80-90 70-80 60-70 50-60 40-50 30-40 20-30 10-20 0-10 Dybde meter under terræn Figur 5-3 Boringernes dybde. Antal pr. 10 meter dybdeinterval Boringernes alder 25 23 20 15 15 13 17 14 10 10 5 0 2 5 70-80 60-70 50-60 40-50 30-40 20-30 10-20 0-10 År Figur 5-4 Boringernes alder. Antal pr. 10 år I Figur 5-5 er vist dybden på samtlige filtersatte boringers filterintervaller. Rapport_v1_tan Side 42 af 114

0 10 Dybde meter under terræn 20 30 40 50 60 70 Figur 5-5 Dybde af filterintervaller (røde) 5.2 Regional geologi Følgende beskrivelse er baseret på et litteraturstudie af eksisterende materiale. Prækvartæroverfladen træffes generelt mellem kote +30 og +40 uden de store variationer. I prækvartæroverfladen træffes to forskellige bjergarter. Det lithologiske skifte sker meget brat, hvilket vidner om, at lagene er afsat i to forskellige aflejringsmiljøer i to forskellige aflejringsperioder. Den nedre enhed består af glimmerler og glimmersilt og tolkes til at tilhøre nedre Vejle Fjordformationen fra øvre Oligocæn. Den overlejrende enhed udgøres overvejende af groft kvartssand med enkelte indslag af glimmerholdige lag af finsand og silt. Enheden er tolket til at være aflejret i øvre Miocæn. De kvartære aflejringer udgøres langt overvejende af moræneler og smeltevandssand, der kan sammenfattes i forekomsten af en nedre smeltevandsserie, en øvre og nedre morænelerbænk med delvise mellemliggende smeltevandsaflejringer og en øvre smeltvandsenhed, der ikke er overlejret af moræneler. Den øvre smeltevandsserie er ofte relateret til afgrænsede områder med veldefinerede grænser. Disse lag tolkes afsat i kanaler i morænefladen, da isen trak sig tilbage og repræsenterer ikke nødvendigvis huller gennem morænedækket. Rapport_v1_tan Side 43 af 114

Smeltevandssandet mellem morænebænkene har ofte ringe mægtighed, men i flere boringer, som f.eks. DGU nr. 99.472 er der fundet lag af op til 10 meters tykkelse. Sandlegemets horisontale udbredelse er formodentlig lokal, men en vis øst-/vestgående orientering må forventes på grund af isforstyrrelser fra syd. Den nederste smeltevandsenhed ses i næsten hele området og udgøres af smeltevandsand, der er aflejret direkte på prækvartæroverfladen. Laget er ca. 10-20 meter tykt og træffes oftest med en overside omkring kote +40. 5.3 Geologisk forståelsesmodel Den geologiske forståelsesmodel er baseret på en gennemgang af boringer fra PC Jupiter og geofysik, en udført landskabsanalyse og det udførte litteraturstudie. På ovenstående grundlag er en sammenfattende geologisk dannelseshistorie beskrevet. Fra PC Jupiter er der udtrukket boringer, der er indlæst i MIKE GeoModel. Ligeledes er geofysiske data fra PC GERDA udtrukket og indlæst. Dette er gjort for at opnå et overblik over det geologiske datagrundlag i form af boringer og geofysik. De er opstillet følgende stratigrafi for området: Øvre sand Øvre moræneler Mellem sand; smeltevandssand Nedre moræneler Nedre sand; smeltevandssand Prækvartær; Vejle Fjord F./Odderup F. På Figur 5-6 ses to hhv. vest-øst og nord-syd orienterede principielle snit gennem den geologiske forståelsesmodel. Rapport_v1_tan Side 44 af 114

Figur 5-6 Principielle snit gennem den geologiske forståelsesmodel På baggrund af boringer og geofysik kan det bekræftes at prækvartæroverfladen træffes mellem kote +25 og +30 med et overliggende regionalt udbredt sandlag med en mægtighed på ca. 10-20 meter. Herover ses moræneler med mindre forekomster/linser af mellemlejret smeltevandssand. Øverst i lagserien ses sen- og postglacialt sand ovenpå moræneleren i den nordlige del af området. På Figur 5-7 er vist en grov konturering af prækvartæroverfladen baseret på en indledende tolkning i MIKE GeoModel. Figuren viser en flade, der skråner fra nord mod syd og har en lavtliggende dalform omtrent hvor Stampemølle Rapport_v1_tan Side 45 af 114

Bæk løber. Relieffet i fladen kan tolkes som en del af et begravet dalsystem. Der er tidligere kortlagt en begravet dal lige syd for området og ligeledes nordvest for området. Det skal bemærkes, at der i boringen ved Torrild (DGU nr. 98.526), der på Figur 5-7 viser en prækvartæroverflade i kote +13,5, ikke er truffet prækvartære aflejringer, men kvartært sand til bund af boringen i kote +13,6. Her kan være tale om en fejlbeskrivelse, hvor sandet i virkeligheden er prækvartært, hvorfor prækvartæroverfladen vil ligge højere. Rapport_v1_tan Side 46 af 114

Miljøcenter Århus Figur 5-7 Grov konturering af prækvartæroverfladen med angivelse af boringer med prækvartære aflejringer. Grå prikker er øvrige boringer Fordelingen af de forskellige bjergarter i prækvartæroverfladen ses i Figur 5-8. Årsagen til forekomsten af både oligocænt ler og miocænt sand i prækvartæroverfladen skyldes tilstedeværelsen af en aflejringsgrænse mellem det marine ler og fluviale sand. Senere erosion har med stor sandsynlighed også påvirket fordelingen af bjergarterne i prækvartæroverfladen. Rapport_v1_tan Side 47 af 114

Miljøcenter Århus Figur 5-8 Fordeling af bjergarter i prækvartæroverfladen. + er miocænt sand og ' er oligocænt ler. Grå prikker er øvrige boringer Under Merkær skov ses store reliefforskelle i prækvartæroverfladen, hvor prækvartært sand træffes over kote +40, samtidigt med at det nedre smeltevandssand er fraværende, se Figur 5-9. I nærliggende boringer ses prækvartæroverfladen at være lavere end +kote 20. Dette kan tolkes på to måder. Reliefforskellene skyldes dislokationer forårsaget af isen, der har presset de prækvartære aflejringer op i folder. Den anden forklaring er, at Rapport_v1_tan Side 48 af 114