I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t Pujortartarneq Rygning nr. 2 Ukiaq Efterår 2007 PAARISA Kakkaqigatta Vi er så seje Pujortassaarniaritsi Stop rygning Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen Klasse pujortarfiunngitsoq Røgfri klasse
Imai Indhold Ilanngutassiuisut J Korrespondenter: Marianne Langvardt Alice Sørensen Simigaq Broberg Kontakt INUK attavigisinnaavat: v: inuk@gh.gl S: 34 66 75 T: 32 55 05 U: INUK, PAARISA, Postboks 1160, 3900 Nuuk Akisussaasoq J Ansvarshavende: Bodil Karlshøj Poulsen Aaqqissuisut J Redaktion: Pauline L. Abelsen, Nukaraq Eugenius, Atuakkiorfik A/S.......S: 32 21 22 Sofie Jessen, PAARISA. S: 34 66 75 Ilioqqaasoq ilusiliisorlu J Layout og tilrettelægning: Tegnestuen TITA, Nina S. Kreutzmann Naqiterneqarfia J Tryk: Nørhaven A/S, Viborg Amerlassusia J Oplag:...... 7.000 ISSN:.................. 1603-0737 Inuusuttunut atuagassiaq INUK saqqummersinneqartarpoq PAARISA-mit, Peqqissutsimik Pisortaqarfik. 4-5.. Imminut misiligit Test dig selv 6-9.. Kakkaqigatta Vi er så seje 10-13.. Pujortassaarniaritsi Stop rygning 14-17.. Klasse pujortarfiunngitsoq røgfri klasse 18-21.. Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen 22-23.. Pujortartarneq pillugu apeqqutit Spørgsmål om rygning 24.. Pujortarunnaarnissamut qanoq piareersimatigaat? Er du klar til at holde op med at ryge? Ungdomsmagasinet INUK udgives af PAARISA, Direktoratet for Sundhed. Atuagassiaq ukiumut marloriarluni saqqummersinneqartarpoq. Magasinet udgives 2 gange årligt. Pisartagaqarneq J Abonnement Kalaallit Nunaanni / Grønland 75 kr Nunani Avannarlerni / Norden 95 kr. Atuagassiap imai tigulaariffigineqarsinnaapput sumit tigusaanerat erseqqissumik nalunaarlugu. Magasinets indhold kan citeres med tydelig kildeangivelse. INUK inuusuttunut atuagassiamut ateritinneqarpoq; oqaaseq inuk isumaqartinneqarpoq inuup tamakkiisuuneranik, pinnguutigalugit qaamaneqarneq, anersaaqarneq aamma ateq, oqaaserlu inuk aamma inuup inuttut pissusianut nalunaaqutaavoq. INUK er navnet på ungdomsmagasinet; inuk (mennesket) betyder enheden af mennesket, som udgøres af lys, ånd og navn, og inuk er menneskets væsen.
Putsup ataani! Taamani isertukujullutit pujortarniartaleravit eqqaamaviuk kammalaatilluunniit taamaaliormat? Qaqqami atuarfiulluunniit tunuani siullermeerlutit pujortaravit pissanganerit immaqaluunniit allat taamaaliormata illit nammineq aamma misilittariaqarlugu! Pujortakkat siulliit mamanngillat! Ipiaannguvutit torlukkullu ippigusullutit! Quersorputit merianngulerlutillu, ajornerpaagavillu meriarputit! Bvadr! Taamaattorli kammalaatitillu ingerlaannarpusi. Taamatut sakkortuumik timikkut qisuariarsimaguit, nalunngiinnassavat ikittuinnaat nerisaminnik taamatut mamaatsooraluarunik neriinnassasut. Pujortartarneq inuppassuit nalunngilaat peqqinnanngitsuusoq. Kisianni aamma amerlasuut isumaqarput pujortartaraanni peqqinnartunik nerisaraanni timersortartuugaanniluunniit ulorianaateqanngitsoq. Ilumoortorli tassaavoq pujortartarneq ulorianartorsiortitsinerpaammat timippit qaratsavillu pissusissamisut alliartornissaanut, allaat atuarfimmi ilikkagaqarsinnaanerit annikilliserujussuartarlugu. Immaqaluunniit pujortartartoorusunnak aalajangiussimavat allaat misilissimanaguluunniit. Cigaretsip pujua tipersualu nuannarinngitsoorujussuuat. Ilunni misigisimavutit pujortartarneq ajortorsuusoq! Uuha! Pujortartalinngikkuimmi timit qaratsallu pissusissamissut alliartussapput. Isumaginnerit ilorrisimaarnerillu pigiinnarpatit. Peqqutissaqarluarpoq pujortartanngikkuit pujortartarunnaaruilluunniit, imminummi akilerluarsinnaavoq pujortarunnaaraanni. Siunissaq ungasinnerusoq isigalugu pitsaanerpaajuvoq peqqinnerit pitsaanerusunngorteqqinnissaanut pujortartalinnginnerpit attatiinnarnissaa pujortarunnaavikkuilluunniit. Pujortartarneq pillugu INUK sammisaqarpoq. Inuussuttut allat qanoq pujortartarneq pillugu isumaqarnersut atuarlugillu takukkit. Illimmi inuuninni pujortartarneq pillugu suniarpit? Under røgsløren! Kan du huske dengang du begyndte at smugryge eller din kammerat gjorde? Spændingen ved, at ryge den første smøg oppe på fjeldet eller omme bag skolen eller fordi, de andre gjorde det, skulle du selv også prøve! De første smøger smager hæsligt! Du kan ikke få luft og bliver irriteret i halsen! Du hoster og får kvalme, i værste fald kaster op! Bvadr! Alligevel bliver du og dine kammerater ved. De færreste ville fortsætte med at spise noget, der fik kroppen til at reagere så voldsomt. De fleste mennesker ved, at det er usundt at ryge. Men, der er også mange der tror, at rygning ikke er farligt, hvis man spiser sund mad eller dyrker sport. Sandheden er, at rygning simpelthen er den største trussel mod, at din krop og hjerne vokser normalt, og at din evne til at lære i skolen bliver meget mindre. Eller også, har du valgt at være ikke-ryger eller har ikke engang prøvet at ryge. Du kan simpelthen ikke fordrage røgen og lugten fra en cigaret. Du føler inden i dig selv, at rygning er noget skidtmillion! Uha! Ved ikke at begynde at ryge, vil din krop og hjerne vokse normalt. Du bevarer din gode humør og velvære. Det kan altid betale sig, hvis du ikke begynder at ryge, eller holder op med at ryge, og der er masser af gode grunde til at kvitte tobakken. At holde fast ved at være ikke-ryger eller holde helt op med at ryge er det bedste, man kan gøre for hurtigt at forbedre sit helbred - langt ind i fremtiden. INUK har tema om rygning. Læs og se andre unge, hvad de mener om rygning. - Hvad vil du selv med rygning i dit liv? 3
1. Iternerpit kingorna qanoq sivisutigisoq qaangiukkaangat pujortartarpit? Hvor lang tid efter du vågner, ryger du din første cigaret? A) 5 min. qaangiutsinnagu / Inden 5 min. B) 6-30 min. C) 31-60 min. D) 1 time qaangiukkaangat / Efter 1 time 2. Pujortarfigeqqusaanngitsuni pujortarusuttarpit? (filmertarfimmi, suliffinni, bussini assigisaannilu)? Har du svært ved at lade være med at ryge på steder, hvor det er forbudt (biograf, job, bus etc.)? A) Aap / Ja B) Naagga / Nej 3. Pujortakkat sorleq iperaruminaatsinnerpaassaviuk? Hvilken cigaret er sværest at undvære? A) Ullaakkut / Den om morgenen B) Alla / En anden 4. Ullormut qassinik pujortartarpit? Hvor mange cigaretter ryger du daglig? A) 10-nit ikinnerit / Mindre end 10 B) 11-20 C) 21-30 D) 30-nit amerlanerit / Flere end 30 5. Ullup ingerlanerani ullaakkut pujortarnerusarpit? Ryger du mere om morgenen end resten af døgnet? A) Aap / Ja B) Naagga / Nej 6. Napparsimatillutit siniffimmiluunniit pujortartarpit? Ryger du når du er syg eller ligger i sengen? A) Aap / Ja B) Naagga / Nej 4
Pointitit katikkit. Pujortanngernerit amerlanernik pointeqassapput. Arfinilinnit amerlanernilluunniit pointeqaruit imaluunniit siornatigut kingunerlutsitsisaruit eqqarsaatigisariaqarpat pujortarunnaarsaatinik atuilernissat imaluunniit pujortarunnaarnissamut pikkorissarnissamut qinnuteqarlutit. Taakku pujortarunnaarnissannut aqqutissiueqataassapput. Læg dine points sammen. Afhængige rygere får flere points. Har du 6 points eller derudover eller hvis du tidligere har haft abstinenser bør du overveje at bruge præparater eller melde dig til rygestopskurser, der kan vejlede dig til at holde op med at ryge. Qanoq pujortanngertigaat? Point: Hvor afhængig er du? Points: 1 A = 3 B= 2 C= 1 D= 0 2. A= 1 B= 0 3. A= 1 B= 0 4 A= 0 B= 1 C= 2 D= 3 5. A= 1 B= 0 6. A= 1 B= 0 Katillugit /Ialt 5
Kangillinnguit Atuarfianni 8.B-mi atuartuni suli pujortartartoqalinngilaq. Atuaqatigiit siornaak Paarisap pujortartannginnissaq pillugu atuartunut unammisitsinerani ajugaasuupput, 20.000 kroninik akissarsillutik, aningaasat angalanissaminnut atussamaarpaat. Allattoq Simigaq Broberg Ulorianassusaa - Kakkaqigatta suli maannamut atuaqatitsinni pujortartartoqalinngilaq, Najannguaq Josefsen oqarpoq. - Siornatigut ilisimareersimavarput cigaretsip ulorianartuunera. Unammeqataanermili misissuillualeriaratta aatsaat paasivarput qanoq ulorianartiginersoq. Annertuumimmi cigaretsi peqqissutsimut navianaateqarpoq, 8. B-mi atuaqataasoq Susan Jepsen oqarpoq. Cigaretsit akuisa 4000-it ilagaat kræfteqalersitsisartut tjæri, benzin allallu tallimat. Nikotin uerisitsisartoq aamma cigaretsimi akuuvoq, cigaretsi kræfteqalernartoq uerisitsiffigisarpaa. - Takorluulaariassagitit qanoq peqqinnangippalutsiginersut, Najannguaq Josefsen oqarpoq. Imminut tatigineq Pujortartarnerup kingunerisinnaasai arlaqarput tamarmik timimut peqqinnanngitsuullutik. Taqqanik militttoornissamut, puatsigut allatigullu kræftilernissamut cigaretsi annertuumik ulorianaateqarpoq. Aamma pujortartartoq astmaqalernissamut sapigaqalernissamullu pujortartanngitsumiit marloriaammik qaninneruvoq. Taamaakkaluartoq inuusuttuararpassuit pujortartarput. - Imminut tatiginerugaanni ilisimallugu peqqinnanngitsuusoq pujortartalinnginnissaq unitsinnissaaluunniit ajornannginnerussaaq. Imaanngilarmi kammalaatit atuaqatillu pujortartarpata aamma uagut pujortartassasugut. Silatunerulluta toqqaasariaqarpugut, Susan Jepsen oqarpoq. - Pitsaanerussaaq cigaretsi attunngilluaannaraanni uerisitsisarnera eqqarsaatigalugu. Uerereersimagaanni nukippassuit unitsinnissaanut atortariaqassagamik, Najannguaq Josefsen oqarpoq. Siunissamut kissaatit 8.B-mi atuartut pujortartannginnissaq pillugu suliniuteqarnerminni angajoqqaat arlallit pujortassaarnissaannut ikiorsimavaat, sulilu atuartut kaammattuiuarput atorfissaqanngitsumik angajoqqaat inuusuttullu najuussuiunnaarnissaannut. - Kissaatigivittariaqarpoq pujortassaarniaraanni. Siunissaq ilaquttallu annermik eqqarsaatigalugit aalajagertoqartariaqarpoq, Susan Jepsen nassuiaavoq. - Peqqinnissap saniatigut pujortartarnerup kingunerisarpai ameq eqisalunnerulertarluni kingutillu kajornerulersarlutik. Neriuppunga eqqarsarnerulluarlutik pujortartartut qinaasiumaartut, Najannguaq Josefsen naggataagut taama oqarpoq. 6
7
Ingen af eleverne fra Kangillinnguit Atuarfiat 8. B ryger. For 2 år siden vandt på 20.000 kroner, som klassen planlægger at bruge til en studierejse. Af Simigaq Broberg Farligt - Vi er så seje, der er ingen fra vores klasse der endnu er endt som ryger, siger Najannguaq Josefsen fra 8. B. - Før konkurrencen startede, vidste alle, at det var usundt at ryge. Men først da vi undersøgte stofferne grundigt, forstod vi hvor farligt det er at ryge. Det er ekstremt farligt, siger klassekammeraten Susan Jepsen. Cigaretter indeholder omkring 4000 forskellige stoffer, her i blandt stoffer der bruges til neglelakfjerner, kræftfremkaldende stoffer, benzin og flere andre kemiske stoffer. Nikotin, som gør folk afhængig af kræffremkaldende, cigaretter indåndes også med cigaretterne. - Prøv lige at forestille dig, hvor usundt og farligt det er at indtage disse stoffer, siger Najannguaq Josefsen. Selvtillid Cigaretter og deres farlige stoffer påvirker kroppen på flere måder. Alle eftervirkninger er sundhedsfarlige. Cigaretter er med til at danne lungekræft, mange andre kræftformer og blandt andre alvorlige sygdomme er der risiko for blodprop. Rygerer har også dobbelt så stor risiko for at få astma eller allergi i forhold til ikke rygere. Selv om det er utroligt farligt fortsætter mange unge med at ryge. - Hvis man har større selvtillid og ved hvor alvoligt det er at ryge, vil man have nemmere ved at holde sig væk fra smøgerne eller at holde op med at ryge. Man behøver jo ikke at ryge bare fordi ens venner og klasse kammerarter ryger. Man skal vælge klogt, anbefaler Susan Jepsen. - Det allerbedste er at undgå cigaretterne helt. De er nemlig vanedannende. Hvis man først er afhængig skal man bruge mange kræfter på at holde op, fortæller Najannguaq Josefsen. Ønsker for fremtiden I anledningen af 8.B klassens deltagelse i konkurrence om røgfriklasse har mange forældre til 8. B elever holdt op med at ryge. Eleverne vil stadigvæk opfordre andre til at holde op med at ryge. - Det skal være ens egen ønske at holde op med at ryge. Man kan tænke over ens fremtid og ens familie, når man er i tvivl om at holde op med at ryge, siger Susan Jepsen. - Udover sundheden vil man få gulige tænder og fremskyndede rynker. Jeg håber at folk vil tænke sig grundigt når de overvejer cigaretterne. Der er ikke en eneste fordel ved at være rygere, siger Najannguaq Josefsen til sidst. 8
klassen Paarisas konkurrence om en røgfri klasse, med en gevinst 9
Pujortassaarniarit Stop med at ryg Atuarfik Samuel Kleinschmidtimi Nuummiittumi 7. klassimi atuartut ilaat pujortartarneq Det mener nogle af eleverne, der går i 7. klasse på Atuarfik Samuel Kleinschmidt i Nuuk Allattoq assiliisorlu / Tekst og fotos Alice Sørensen Heikki Holm: -Pujortartarneq qanoq isumaqarfigissallugu naluara misilinnikuunnginnakku. Misilikkusunngilara timimut puannullu peqqinnanngimmat. Inersimasut pujortartarnerat soqutiginngilara, uagutsinni pujortanngippata naammagaara. - Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg synes om rygning, da jeg aldrig har prøvet det. Jeg vil heller ikke prøve det, fordi det er usundt for kroppen og lungerne. Jeg er ligeglad med voksne der ryger, bare de ikke ryger i vores hus. Petrine Jensen: - Pujortartarneq peqqinnanngilaq inuillu pujortartartut torraanngillat. Angajoqqaakka annerusumik silami pujortartarput, ilaannilu igaffitsinni. Torrassagaluaqaat pujortassaartuuppata. Ataatsimut isigalugu kikkunnut tamanut iluarnerpaajussagaluarpoq inuit pujortarneq ajortuuppata. 10 - Rygning er usundt og folk der ryger, er ikke specielt seje. Mine forældre ryger for det meste udenfor og nogle gange i køkkenet. Det ville ellers være sejt, hvis de holdt op. I det hele taget ville det være godt for alle, hvis folk ikke røg.
si! e! pillugu isummersorput Hans Thorleifsen: - Pujortartarneq akerlerisorujussuuara napparsimalersitsisinnaammat ajornerpaamillu pisoqarpat kræfteqalissutaasinnaammat toqussutaasinnaallunilu. Pujortartartut ittangapput, qujanartumik angajoqqaakka pujortarneq ajorput. - Jeg er meget imod rygning da man kan blive syg af det og i værste tilfælde få kræft og dø af det. Rygere er ikke seje, mine forældre ryger ikke, så det er meget godt. Mette-Marie Blytmann: - Pujortarneq ulorianartorujussuuvoq, tupa toqunartorpassuarnik akoqarmat napparsimalissutaasinnaavoq toqussutaasinnaallunilu. Akisoqaaq tipeqalunilu - taamaammat pujortanngikkaanni iluarneruvoq. - Cigaretter er fyldt med giftstoffer, derfor er det meget farligt at ryge man kan blive syg og dø af det. Cigaretter er meget dyre og stinker vildt meget derfor er det bedst at man ikke ryger. 11
Silas Djurhuus: - Pujortartarneq ajortorsuuvoq, toqussutaasinnaavoq. Inuit pujortartarnerat nuannarinngilara, kisianni tassa namminneq aalajangertussaavaat peqqinnanngitsumik inuuniarnerlutik. Pujortassaarniaritsi tipeqaaq! - Rygning er ikke godt, man kan dø af det. Jeg kan ikke lide når folk ryger, men det er vel op til dem selv om de vil være usunde. Stop rygning det stinker! Kuluk Møller Ezekiassen: - Inuit pujortaraangata nuannarineq ajorpara, avatangiisinut ajoqutaasaqimmat. Ilaanneeriarlunga inersimasut oqarfigisarpakka pujortassaaqqullugit, kisianni saperpaat. Pujortartarneq akerleraara, cigaretsip akui ulorianaqimmata. Peqqinnaatsupilussuuvoq ingammik puannut. - Jeg kan ikke lide når folk ryger, fordi det også påvirker omgivelserne. Nogle gange siger jeg til de voksne, at de skal holde op med at ryge, men det kan de ikke. Jeg er imod rygning fordi giftstofferne i cigaretterne er livsfarlige. Det er meget usundt især for lungerne. 12
Peter Thorleifsen: - Pujortartarneq puannut ajoqutaasorujussuuvoq, tipeqalunilu. Puakkut kræfteqaleraanni toqussutaasinnaavoq. Pujortartartut oqarfigisaraluarpakka pujortaqqunagit kisianni pujortartuaannarput. - Det er meget skadeligt for lungerne at ryge, desuden så stinker det rigtig meget. Man kan få kræft og dø af lungekræft. Jeg siger ellers nogle gange til folk der ryger, at de ikke skal ryge men det gør de alligevel. Hansigne Broberg: - Pujortartarneq peqqinnanngilaq ajoqutaallunilu. Tupap akuutissartai kræfteqalissutaasinnaapput, taamaammat pujortartartut tamarmik pujortassaartariaqarput inoorusukkunik. - Rygning er usundt og skadeligt. Giftstofferne kan fremkalde kræft, så alle rygere burde holde op hvis de vil leve. 13
Allattoq assiliisorlu: Marianne Langvardt Sisimiuni Minngortuunnguup Atuarfiani 8.b pujortassaarput. Klassi klassimi pujortarfiunngitsumut unamminermi peqataarusuppoq - Kigutima kajortinnissaat nakerinngilara. Inuillu pujortartartut qarngi tipittartut isumaqarpunga. Ukiullu kingulliit marluk ullormut ataaseq marlulluunniit pujortartarsimagaluarlugit maanna pujortassaarpunga. Nathalie Abelsen klasseqatinilu pingasut ilinniartitsisortillu pujortassaarput. - Pujortarsimagaangama allaanerusumik iliortarlunga malugisinnaasarpara. Soorlu anersaartornera sukkatsittartoq, aammali cigaretsit unitsikkakkit qasusuissusinnut malugilluarsinnaavara. Nathaliep siunniuppaa ullormut koruunit qulit atortakkani aasaanerani atuanngiffeqarnissaminut sipaarusullugit. Angerlarsimaffimmini nakkaatitsiveqarpoq, aammalumi atuanngiffeqareeruni katerserusuppoq. Isumaqarpoq torraasoq ilinniartitsisortik Johanne Olsen Ludvigsen pujortassaarmat. Ullormut cigaretsit sisamat tallimat -Ullormut tallimat arfineq-marluk pujortartarsimagaluarlugit pujortassaarpunga. Nammineq pujortartartuullunga atuartuutinnut nassuiaatigilluarsinnaanngilara pujortartarneq iluanngitsoq. Maligassiuissaguma nammineq pujortassaartariaqarpunga, 8.b-mi ilinniartitsisoq Johanne Olsen Ludvigsen nassuiaavoq. - Atuartut pujortassaarnissaannik sunnissagukkit nammineq pujortassaartariaqarpunga, ilinniartitsisuat Johanne Olsen Ludvigsen oqarpoq. - Jeg må selv holde op med at ryge, hvis jeg skal påvirke eleverne til at holde op, siger klasselærer Johanne Olsen Ludvigsen. 14
Nathalie Abelsen ullormut ataaseq marlulluunniit pujortartarsimavai. Maannali unitsivippaa! Nathalie Abelsen har røget en til to cigaretter om dagen. Men nu er det slut! Paarisap pujortarunnaarnissamik qaammarsaanerani peqataaneq arlalinnik iluaqutitaqarpoq. Ataatsimik pujortartarallartoq 8.b-mi pujortartartuni sisamaasuni taamaallaat Piitannguaq Johansen ullormut ataatsimik pujortartarnini unitsikkuminaatsippaa. -Ajugaassagutta 20.000 kroninnassaagut, klassip tamarmiusup paasisassarsiorluni angalanissaanut atugassagut. Danmarkimut angalarusuppugut, atuartut oqaluttuarput. Pujortassaarneq ajugaanissamut naammanngilaq. -Qaammarsaanermut peqataanerput uppernarsartussaavarput, soorlu suliffeqarfinnut ornigulluta oqaluttuartassaagut nikotin ulorianartuusoq. Imaassinnaavoq aamma filmiliortugut. Aamma unammeqataanermi qanoq iliornissarput pillugu isumassarsiorfiginiarlugu pitsaaliuinermik siunnersorti oqaloqatigissavarput, Nathalie Abelsen oqarpoq. -Pujortassaarnissarpulli peqataaffigerusuppara, oqarpoq. Piitannguaq qaammatini sisamani ullormut cigaritsit sisamat pujortartarsimavai, maannali ullormut ataasiinnaq pujortartalerlugu anguniakkani angulerpaa: Pujortassaavinneq. Kammalaataa Johan Barselajsen Karlsen qaammatip aappaa affaq ullormut ataaseq marlulluunniit taamaallaat pujortartarsimavai. -Taamaammat uannut ajornarpallaanngilaq, Johan oqarpoq. Taamaapportaaq Karoline L. Sørensen, Nathalie Abelsenitut ukiuni marlunni ullormut marluk pingasulluunniit pujortartarsimavai. 15
Tekst og foto: Marianne Langvardt Slut med at ryge i 8.b i Minngortuunnguup Atuarfia i Sisimiut. Klassen vil nemlig konkurrere om at blive årets røgfri klasse - Jeg vil ikke risikere, at mine tænder bliver nikotingule og misfarvede. Og jeg synes heller ikke, at folk der ryger lugter særlig godt ud af munden. Så selvom jeg har røget mellem en og to cigaretter dagligt de sidste to år, så holder jeg op nu. Nathalie Abelsen har sammen med sine tre klassekammerater og deres lærer kvittet smøgerne. - Jeg kan godt mærke, at jeg opfører mig anderledes, når jeg har røget. Det er som min vejrtrækning bliver hurtigere, men jeg kan mærke, at min kondition har rigtig godt af at undvære cigaretterne, siger hun. Nathalie har tænkt sig at spare sine ti kroner om dagen op til sommerferien. Hun har en bøtte til pengene derhjemme, og hun vil også spare sammen efter sommerferien. Hun synes det er sejt, at klasselærer Johanne Olsen Ludvigsen også holder op. Mellem fire og fem smøger dagligt - Jeg har også selv røget mellem fem og syv om dagen, men nu er jeg holdt op. Jeg kunne jo ikke så godt forklare eleverne, at det var noget skidt at ryge, når jeg selv røg. Så hvis jeg ville påvirke dem, måtte jeg selv stoppe, forklarer klasselærer i 8.b Johanne Olsen Ludvigsen. Pujortarunnaarnermi ima isertitaqartigissaasi Så meget sparer du ved at holde op med at ryge Ullormut ukiumut ukiumut sipaagassat Ukiumut sipaagassat cigaretsitukkat cigaretsitukkat inummut ataatsimut aappariinnut Dagligt forbrug af Årligt forbrug af Besparelse pr. år Besparelse pr. år for cigaretter cigaretter pr. person par (365 x antal) 10 3.650 0.083,12 kr. 20.166,24 kr. 15 5.475 5.124,69 kr. 30.249,38 kr. 20 7.300 20.166,25 kr. 40.332,50 kr. 30 0.950 30.249,38 kr. 60.498,75 kr. * Cigaretsit 20 akiat kr. 55,25 * Cigaretsit 10 akiat kr. 28,25 * Pris for 20 stk. kr. 55,25 * Pris for 10 stk. kr. 28,25 16
Saamerlernit Piitannguaq Jonathansen, Johan Barselajsen Karlsen, Karoline L. Sørensen aamma Nathalie Abelsen tamangajammik pujortassaarput. Taamaallaat Johan ullormut ataatsimik pujortartarpoq, ullulli tulliuttut ingerlanerini pujortassaavinniarpoq, atuaqatini neriorsorpai. Fra venstre: Piitannguaq Jonathansen, Johan Barselajsen Karlsen, Karoline L. Sørensen og Nathalie Abelsen har næsten alle kvittet smøgerne helt. Kun Johan ryger endnu en enkelt dagligt, men det holder han op med i løbet af de kommende dage, betror han klassen. Der er rigtig mange fordele ved at deltage i Paarisas røgkampagne. - Hvis vi vinder, får vi 20.000 kroner, som vi vil bruge til en studierejse for hele klassen. Den skal gå til Danmark, fortæller eleverne. Man vinder ikke bare fordi man er røgfri. - Vi skal dokumentere, at vi er med i kampagnen ved for eksempel at besøge virksomheder og fortælle, at nikotin er farligt. Og måske skal vi producere en film. Vi skal også tale med forebyggelseskonsulenterne, for at få gode ideer til, hvordan vi griber konkurrencen an, siger Nathalie Abelsen. Endnu en enkelt smøg Af de fire elever, som har røget i 8.b, er det nu kun Piitannguaq Jonathansen, der har lidt svært ved at lade en enkelt daglig smøg ligge. - Men jeg er helt med på, at vi skal holde helt op, siger han. Piitannguaq har røget fire cigaretter dagligt i fire måneder, og er nu, med kun en cigaret, ved at nå sit mål: Helt at holde op. Hans kammerat Johan Barselajsen Karlsen har kun røget mellem en og to daglige cigaretter i halvanden måned. - Så for mig var det ikke så svært, siger Johan. Det samme gælder Karoline L. Sørensen, der i to år har røget mellem to og tre cigaretter om dagen, ligesom Nathalie Abelsen. 17
Allattoq assiliisorlu Marianne Langvardt Mam ooqattaaqqikkusunn Ukiut tallimat-arfinillit matuma siorna Inûtek pujortarngaarami ipingajappoq.! Pujua puanni kaaviinnarani, soorluli puakka orialerlugit. Aammali pujuata immini mamaassusia ajorluinnarpoq. Inûtek eqqaamasalikkersaarpoq, taamanili pujortariaqqikkaluanngilaq. Nukaa Salik ukiup ataatsip matuma siorna millusserusunnersoq kammalaataasa aperimmanni taamarluinnangajak misigisaqarpoq.! Mamanngilluinnarpoq, soorluli meriarusutsalluni. Inûtek aamma Salik pujortartalerusunngillat. Aamma kammalaatitik pujortangaatsiaraluartut. Pujortartartut immikkoortarput Sisimiuni Sanaartornermik Ilinniarfimmi Htx-imi Inûtip atuaqataasa affai pujortartarput. Silamut anillutik pujortataartarput. Saliup atuaqataani ataasiinnaq pujortartarpoq. Ungasinngitsorli tikillugu niviarsissat marluk nukappissallu marluk pujortartarput.! Ajoraluartumik nukappissat taakku marluk immikkoortarput. Naluarput pujortartarnertik peqqutigineraat, allanilluunniit peqquteqarnersut, Salik oqarpoq.! Imaanngikkaluarpoq ilaluarinnittoqartoq. Tamarmik inissaqartariaqarput, Salik oqarpoq. Aamma Inûtip Saliullu angerlarsimaffianni taamaappoq. Arnaat pujortartaqqilersimavoq.! Ullormut sisamat tallimat missaat pujortartarpai. Pujortassagaangami qiianarpallaanngikkaangat anisarpoq, imaluunniit kissarsuummi aalamut milluaatip ataanut pilluni, uagutsinnut akornutaannginniassammat, Inûtek oqarpoq. Nukappissat aleqaat, maanna 26- nik ukioqartoq, aamma angerlarsimaffiani pujortartarnikuuvoq.! Ataatattali oqarfigaa pujortartarunnaaqqullugu. Pujortartarunnaarpat arpaassutissaanik pisiniarlugu neriorsorpaa, pujortartarunnaarporlu. Taamani 20-nik ukioqarpoq.! Taamani ataatatta oqarfigaatigut: - Pujortartalissanngilasi. Akisuallaaqaaq navianarpallaaqaarlu, Salik oqaluttuarpoq. 18
aaqaaq gilaralu Salik Bech angajualu ukiunik arfinilinnik angajulleq Inûtek Sisimiuneersut pujortartannginnamik aningaasarpassuarnik sipaartarput. Kammalaatitik pujortartaraluartut pujortartalernissartik nakerinngilaat Nukariit fiistertoqartillugu arlallit pujortartaraluartut avataaniittutut misigisanngillat.! Pujortakkeerusuttut akuttoriartuinnarput, nalunnginnamikku qujaannartussaasunga, taamaammat ajornarpallaanngilaq, Inûtek oqarpoq, pujortartarneq qanoq akisutigisoq, aningaasallu sumut atorneqarsinnaasut pillugit klasseqatinilu arlaleriarlutik naatsorsuisimasut.! Atisassarsinissamut akissaqarluni naammattunillu kaasarfimmiussaqarluni torraavoq, soorlu atisanik timersuutinik, Salik aamma Inûtek oqarput. Iniminngaanniit Saliup ineeraanut iserpugut. Qatanngutigiit siniffimmut qilaap ataaniittumut ingipput. Saliup ujaminnaarpassui akisiata nalaani nivingapput. Ujakkaarnermi, assammik arsarnermi, isikkamik arsaannermi minnerunngitsumillu qajartornermi kuultit, siilvit aamma bronzet pissarsiarisarsimavai. Aamma Inûtek taamaappoq. Qanittukkut ujamerpassuani nassarlugit ilinniartut inaannut nuuppoq. Aamma qajartullaqqissuusimavoq. Qatanngutigiit marlunnik ukioqarlutilli qajartortalersimapput. Anaana aalamut milluaatip ataani pujortartarpoq Nukariit anaanamik pujortartarnera akornutiginngilaat.! Pujortartarunnaarniartaraluarpoq, aallarteqqittarlunili. Inuusuttuaraallunili pujortartalerpoq, taamaammat unitsinnissaa ajornaatsuinnaanngilaq. Oqaloqatigiissutigivallaartanngilarput, assortuunnissamullu peqqutissaqarani, nukariit oqarput. Saliup aamma Inûtip angerlarsimaffiani pujortarsunninngilaq. 19
Tekst og foto Marianne Langvardt Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen Salik og hans seks år ældre bror Inûtek fra Sisimiut har sparet rigtig mange penge ved ikke at ryge. De føler sig ikke lokket til at ryge, selv om kammeraterne ryger en hel del Første gang Inûtek for fem-seks år siden smagte røg var han tæt på at blive kvalt. en i klassen, der er på den med røg og nikotin. Men indtil for nylig var der fire, to piger og to drenge.! Til os sagde vores far: - Det skal I ikke i gang med. Det er for dyrt og for farligt, fortæller Salik.! Det var ikke kun det, at røgen snoede sig ned i mine lunger, som føltes som om, de ville ud af min mund. Det var også selve smagen af røgen, der var klam. Husker Inûtek, og siden er det ikke blevet til mere røg. Nogenlunde den samme erfaring gjorde hans lillebror Salik sig for et års tid siden, da nogle kammerater spurgte om han havde lyst til et hiv.! Det smagte ikke spor godt, faktisk fik man lyst til at kaste op. Hverken Inûtek eller Salik er nikotinaspiranter. Heller ikke selv om deres jævnaldrende ryger en del. Rygere holder sig for sig selv Cirka halvdelen af Inûtek s skolekammerater på HTX på Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut ryger. Så går de udenfor og smøger den i det fri. Drejer det sig om Saliks kammerater er der kun! Det betød uheldigvis, at de to drenge holdt sig for sig selv. Men vi ved ikke, om det er på grund af røgen og smøgerne, eller om der er andre årsager, siger Salik.! Det er ellers ikke fordi at nogen skal være udenfor. Der skal være plads til alle, siger Salik. Sådan er det også hjemme hos Inûtek og Salik. For deres mor ryger igen.! Jeg tror hun ryger cirka fire, fem om dagen. Og når det sker, går hun udenfor, hvis det ikke er for koldt, eller hen til emhætten, så det ikke generer os andre, siger Inûtek. Drengenes storesøster, som nu er 26 år, har også i en periode røget derhjemme.! Men så sagde vores far, at hun skulle ta og holde op. Han ville give hende et par løbesko, hvis hun stoppede, så det gjorde hun. Dengang var hun 20 år. De to brødre føler sig ikke udenfor til fester, selvom flere ryger her.! Det sker sjældnere og sjældnere, at nogen tilbyder mig en cigaret, for de ved, at jeg siger nej tak, så det er ikke særlig svært, siger Inûtek, der sammen med sin klasse flere gange har lavet matematiske beregninger over, hvor meget det koster at ryge, og hvad man ellers kan bruge sine penge til.! Vi synes det er fedt, at have råd til at købe tøj og have lommepenge nok, for eksempel også til sportstøj, siger Salik og Inûtek. Mor ryger op i emhætten Det generer ikke brødrene, at deres mor ryger.! Hun har ellers forsøgt at stoppe, men er så begyndt igen. Hun har røget siden hun var meget ung, så det er ikke så let at holde op. Vi snakker ikke så meget om det, og det giver ikke an- 20
ledning til diskussioner, siger brødrene. Der lugter heller ikke af cigaretter hjemme hos Salik og Inûtek. Vi har forladt stuen og er gået ind på Saliks værelse. Her hopper han og hans bror op på sengen under loftet. Over hovedgærdet har Salik alle sine medaljer hængende. Han er nemlig den heldige vinder af både guld, bronze og sølv inden for både langrend, håndbold, fodbold og ikke mindst qajaq. Sådan også med Inûtek. Han er ganske vist for nylig flyttet på kollegium sammen med alle sine medaljer. Men også han har været god til qajaq. Begge brødre begyndte, da de var to år. 21
Allattoq Simigaq Broberg Af Simigaq Broberg 22
Pujortartarneq pillugu apeqqutit Cigaretsi nalunngilarput uloriarnartoq sooruna pujortartoqartalertartoq? >> Nalunngisara pujortartariarmat misilikkusulersimavara. Atuaqatimalu ilaat pujortartarmata anitsiarfinni pujortaqartigisarsimavakka, Mariannguaq Kloster 13-inik ukiulik oqaluttuarpoq. >> Uanga aamma siorna pujortartaleraluarpunga. Naluara sooq pujortartalernerlunga, immaqa pissanganartorsiulaarlunga, Natalia Ottosen Lerch Mariaannguaq Klosterip atuaqataa oqarpoq. Sooq unitsissava? >> Annermik peqqinnanngitsuunera pillugu pujortartannginnissaq pitsaanerussaaq, Mariannguaq Kloster oqarpoq. >> Mamanngilaq, iluaqutaanngilaq, aningaasartuutaavoq aammalu tipeqaqaaq. Qaammat ataaseq affarlu pujortartarnitsinni puakka ippinnarisisimagaluarput quersukulanerulerlungalu, Natalia Ottosen Lerch oqarpoq. Qanoq unitsissava? >> Piumassuseqarnikkut pujortartarneq unitsinneqassaaq. Nammineq unitsinnissaa saperaanni ikiortissarsiortoqarsinnaavoq soorlu pujortassaartitsiniaasartumik, Natalia Ottosen Lerch oqarpoq. >> Uagut atuarfimmi pujortassaartitsiniaasartumik ikiorteqarluta pujortassaarsimavugut. Artornalaarsimavoq unitsinniarnera, timi uerisoorsimammat sungiuttoorsimagakkulu. Maannakkut cigaretsimut aalajangersimalluinnartumik isumaqarpunga, tassa pisariaqanngilaq, torrannanilu, Mariannguaq Kloster oqarpoq. Pujortassaaraanni kammalaatit pujortartartut annaaneqassappat? >> Uannut taamatut pisoqanngilaq. Pujortartartoq pujortartanngitsorlu kammagiissinnaapput. Kisianni pujortarneq ajortut cigaretsip pujua nuannarivallaarneq ajorpaat taamaattumillu kammalaatit pujortarneranni ilaginissaat nakerineq ajorlugu, Natalia Ottosen Lerch oqarpoq. >> Pujortassaarama nammineerlunga kammalaatit pujortartartut avissaarfigiartuaarsimavakka. Nuannarineruara anitsiarfimmi silaannarissumiissallunga arsarlunga arlaannilluuniit atuaqatit pinnguaqatigalugit, Mariannguaq Kloster oqarpoq. Spørgsmål om rygning Vi ved at det er usundt at ryge. Hvorfor ryger mange unge alligevel? >> For mit vedkomne kendte jeg nogle der røg. Jeg fik lyst til at prøve det. I den halvanden måned jeg røg, var jeg sammen med klassekammeraterne i frikvarteret, vi var sociale omkring rygningen, siger 13-årig Mariannguaq Kloster. >> Jeg begyndte også at ryge sidste år også i halvanden måned. Jeg ved ikke, hvorfor jeg begyndte, måske fordi det var spændende, siger Natalia Ottosen Lerch klassekammerat til Mariannguaq Kloster. Hvorfor skal man holde op med at ryge? >> På grund af ens egen helbred, det er så usundt at ryge, siger Mariannguaq Kloster. >> Det smager ikke godt, der er ingen fordele, det er spild af penge og det lugter. Jeg kunne mærke at det var usundt for mine lunger, jeg fik ofte hoste på grund af cigaretterne, siger Natalia Ottosen Lerch. Hvordan skal man holde op? >> Viljen skal være der. Hvis man ikke selv kan holde op, så skal man finde hjælp, for eksempel af rygestopinstruktører, siger Natalia Ottosen Lerch. >> Vores klasse fik hjælp af en rygestopinstruktør. Det var lidt hårdt at skulle stoppe, jeg havde allerede blevet lidt afhængig. Desværre er det ikke alle fra vores klasse der holdte op med at ryge. I dag er min holdning til rygning, at det er unødvendigt og usmart, siger Mariannguaq Kloster. Mister man sine ryge venner hvis man kvitter smøgerne? >> Det skete ikke for mig. En ryger og ikke-ryger kan sagtens være venner. Men en ikke-ryger er som regel ikke interesseret i passiv rygning, derfor er man måske adskildt i ryge tiden, siger Natalia Ottosen Lerch. >> Efter rygestopkurset voksede jeg fra mine ryge venner. Jeg mener, at det er bedre at spille bold og være aktiv sammen klassen i frikvarteret end at ødelægge sine lunger og helbred, fortæller Mariannguaq Kloster. 23