Aningaasanik aningaasaatinillu niuerneq

Aningaasanik aningaasaatinillu niuerneq Penge- og kapitalmarked Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera ammasorujussuuvoq ani - ngaasaatit killeqanngitsumik nuunneqarsinnaallutik. Ta man - na isumaqarpoq nunani tamalaani ineriartorneq aamma nu - narsuaq tamakkerlugu sunniutit aningaasaqarnermut apeq - qutaalluinnartut. Tamanna minnerunngitsumik aningaasaqarnermi atuuppoq, aningaasanik niuerfiit ataatsimuulersinneqariartormata. Aningaasanik aningaasaatinillu niuerfiit niuerfinnut immikkoortitersimapput, aningaasaqarnikkut ingerlatsinernik assigiinngitsunik neqerooruteqarfiusumi atorfissaqartitsisoqarfiusumilu. Aningaaseriviit assigiinngitsunik periarfissaqartitsillutik aningaasaliinissamut periarfissiipput. Peqatigisaanik ani - ngaa seriviit inunnut inuussutissarsiutinullu siunertanut taarsi - gas sartitsisarput. Illunik pisinissamut aningaasalersuinermi taarsigassarsisitsisarfiit aqqutigineqakkajupput, ukiut 10 30-llu akornanni sivisussusilimmi piffissami sivisuumi akilersorneqartussanik. Kiisalu pisortat inuussutissarsiutinut, pingaartumik aalisarnermut nunalerinermullu aningaasanik pissarsiniarnermi pi ngaa - ruteqartuupput, kisianni aamma inissianik aningaasalersuinermut atatillugu..1 ANINGAASERIVEQARNEQ Aningaaseriviit akilersuinerpassuit pisariitsumik akikitsumillu qu lakkeerinneqataapput, assersuutigalugu nioqqutissanik kif fartuussinernillu pisinermut tunisaqarnermullu akisarsianillu akiliinernut atatillugu angerlarsimaffinnit suliffeqarfinnillu ul luinnarni ingerlanneqartartunik. Akiliinerit tamarmik ippinnaateqanngitsumik ingerlanneqarnissaat aningaaseriviit qu - lak keertarpaat. Aningaaseriviit saniatigut Namminersornerullutik Oqar tus - sa nik/namminersorlutik Oqartussanik isumaqatigiissut malillugu Post Greenlandi (Tele Greenland A/S) aningaaseriviit suliaannik nalinginnaasunik sinerissami illoqarfinni arlalinni suliaqarput. Aamma KNI A/S-i illoqarfinni mikinerusuni nunaqar - finnilu aningaaseriviit suliaannik isumagisaqarpoq, tama tu - mun ngalu Namminersornerullutik Oqartussaniit/ Nammi ner - sor lu tik Oqartussaniit tapiissutisisarluni. Post Greenland pillugu annertunerusumik uani takusaqarit: www.post.gl/ aamma KNI A/S pillugu uani: www.pilersuisoq. gl/ profil.asp?lang. Grøn lands BANKEN A/S aningaaserivinni kisiartaalluni ta - mak kiisumik sullissisuuvoq Nuummi qullersaqarfeqarluni aamma Sisi miuni, Ilulissani, Qaqortumi Maniitsumilu immik - koor tortaqarluni. Grønlandsbanken pillugu annertunerusumik uani takusaqarit: www.banken.gl. Sparbank A/S, Skivemi qul ler sa qar fe qar toq, Danmarkimi ani ngaa serivinni kisiartaalluni Ka laal lit Nu naanni immikkoor - tort aqarpoq, tassa Nuummi, Si si mi uni Ilu lis sanilu. Sparbank A/S pillugu annertunerusumik ua ni takusaqarit: www.spar - bank.dk/. Inuit suliffeqarfiillu arlalissuit nunani al lani kontoqar- UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK Grønland er en meget åben økonomi med frie kapitalbevægelser. Det betyder, at økonomien er meget afhængig af den internationale udvikling og tendenserne til globalisering. Det gælder ikke mindst på det finansielle område, hvor finansmarkederne knyttes mere og mere sammen. Penge- og kapitalmarkedet består af mange delmarkeder, hvor der udbydes og efterspørges forskellige finansielle produkter. Bankerne giver mulighed for at indskyde penge på forskellige vilkår. Samtidig yder bankerne lån til privatkunder og til erhvervsmæssige formål. Finansiering af køb af fast ejendom sker overvejende ved at optage realkreditlån med en løbetid på mellem 10 og 30 år. Endelig spiller det offentlige en rolle ved at fremskaffe kapital til erhvervene, først og fremmest til fiskeri og landbrug, men også i forbindelse med finansiering af boliger..1 BANKVIRKSOMHED Bankerne medvirker til at sikre en effektiv og billig formidling af de mange betalinger, der gennemføres af husholdninger og virksomheder i forbindelse med køb og salg af varer og tjenester og udbetaling af løn. Bankerne sikrer, at disse betalinger forløber gnidningsfrit. Ud over bankerne varetager Post Greenland (Tele Greenland A/S) også basale bankforretninger i mange byer på kysten efter aftale med hjemmestyret/selvstyret. End videre servicerer KNI A/S med basale bankforretninger i de mindre byer og bygder og modtager tilskud hertil fra hjemmestyret/selvstyret. Se mere om Post Greenland på adres sen: www.post.gl/ og om KNI A/S på adressen: www.pilersuisoq.gl/profil.asp?lang. Grøn lands banken A/S er den eneste grønlandske full-service bank med hovedsæde i Nuuk og filialer i Sisimiut, Ilulissat, Qaqortoq og Maniitsoq. Se mere om Grønlandsbanken på adressen: www. - ban ken. gl. Sparbank A/S, med hovedsæde i Skive, er den eneste danske bank, der har filialer i Grønland, nemlig i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Se nærmere om Sparbank A/S på adressen: www.sparbank.dk/. Mange privatpersoner og virksomheder har konti i udenlandske, først og fremmest danske banker. I Figur.1 ses fordelingen af ind- og udlån på de 259

put, siullermik qallunaat aningaaseriviini. Titarta gaq.1-mi takutinneqarpoq pingaarnertut ingerlatsiviusuni qulaani taaneqartuni uninngasuutit taarsigassarsiallu agguarneri. ovennævnte hovedaktører. Titartagaq.1 Inuinnarnut suliffeqarfinnullu aningaasat uninngasuutit taarsigassarsia - ri neqartullu agguataarnerat Figur.1 Fordeling af ind- og udlån for private og erhverv Qallunaat bankii allat/ Danske banker i øvrigt 40% Uninngasuutit / Indlån Qallunaat bankii allat/ Danske banker i øvrigt 55% Taarsigassarsiat / Udlån GrønlandsBANKEN 37% Sparbank A/S 3% GrønlandsBANKEN 57% Sparbank A/S 8% Malugiuk: Ukioq 2002-miilli niuernikkut pissarsiap peqataasut akornanni nikerartarsimasinnaanera. Najoqqutaq: Namminersulernissamut ataatsimiititap nalunaarutaa 2003. CSC-p Danmark A/S-p immikkut naqititaa (2002) kisitsisit Akileraaruserinermit, Akileraartarnermut aqutsisoqarfimmit aammalu Akileraartarnemut Pisortaqarfiup saqqummiussai tunngavigalugit. Anm. Siden 2002 kan der være sket forskydninger i markedsandelen mellem aktørerne. Kilde: Selvstyrekommisionen 2003. Særudtræk udarbejdet af CSC Danmark A/S på baggrund af tal fra Told- og Skattestyrelsen samt Skattedirektoratet (2002) Kalaallit Nunaanni aningaaserivinnik ingerlatsineq Finanstil sy - ne mit nakkutigineqarpoq. Danmarkimi finanstilsyni pillugu annertunerusumik uani takusaqarit: www.finanstilsynet.dk/ Bankvirksomhed i Grønland er underlagt kontrol af Finanstilsynet. Se mere om det danske finanstilsyn på adressen: www.finanstilsynet.dk/ Titartagaq.2 Aningaasanik uninngasuutitigut taarsigassarsiatigullu erniarititaasup agguaqatigiissinnera Figur.2 Gennemsnitlige rentesatser på ind- og udlån 12 10 Pct. Taarsigassarsiat erniaat / Rente på udlån Uninngasuutit erniaat / Rente på indlån Erniart assigiinngissutaat / Rentemarginal 8 6 4 2 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Malugiuk: Erniat malinneqartut taakkuupput aningaasaateqarfiup nalinginnaasumik agguaqatigiissumik erniarititai, tassa taarsigassarsisitsinertigut erniatigut isertitat taarsigassarsiat ataatsimut katinnerinik agguarlugit uninngasuutillu erniaasa uninngasuutit ataatsimut katinnerinit agguarlugit. Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfiup nammineq naatsorsuusiai Kalaallit Nunaanni Aningaaseriviup 2001-miit 2006-mut naatsorsuutai malillugittaaq Anm.: Renterne er udtryk for bankens gennemsnitlige rente, dvs. renteindtægterne fra udlån divideret med de samlede udlån og renterne på indlån divideret med de samlede indlån. Kilde: Grønlands Statistiks egne beregninger ud fra Grønlands- BANKENs regnskaber 2001-2006 260 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

.2 QULARNAVEEQQUSIUSSIILLUNI AKILIGASSARSINI- ARTARFIIT Qallunaat nunaanni qularnaveeqqusiilluni akiligassarsiniartarfiit aqqutigalugit illunik aningaasalersuisarneq Kalaallit Nu - naan ni 1985-miilli ingerlasimavoq. Qularnaveeqqusiilluni akiligassarsitsisarfiit ingerlatsisuusut tassaapput Realkredit Dan - mark, Nykredit, DLR kredit aamma BRF Kredit. Qularnaveeqqusiilluni akiligassarsiniartarfiit pillugit annertunerusumik uani takusaqarit: www.rd.dk/, www.ny kredit. - dk/, www.dlr.dk/ og www.brf.dk/ Qularnaveeqqusiussiilluni akiligassarsitsisarfiit akiitsut sinneruttut Titartagaq.3-mi takuneqarsinnaapput. Taarsi gas sar - si sitsinerit annertunerpaartaat, tassa 70 pct., Nuummi inissianut taarsigassarsisitsinerupput, tassa inuit amerliartuinnartut attartorneq atorunnaarlugu namminerisamik inissiamik pisisarnerisa kingunerisaanik..2 REALKREDITVIRKSOMHED Siden 1985 har danske realkreditinstitutter haft adgang til at yde lån med pant i fast ejendom i Grønland. De realkreditinstitutter, der er repræsenteret i Grønland, er Realkredit Danmark, Nykredit, DLR Realkredit og BRF Kredit. Se mere om disse realkreditinstitutter på adresserne: www.rd.dk/, www.nykredit.dk/, www.dlr. - dk/ og www.brf.dk/ Restgælden på realkreditlån fremgår af Figur.3. Størstedelen af udlånene, omkring 70 pct., sker til boliger i Nuuk, fordi flere og flere vælger at købe egen bolig frem for at leje eller omdanner andelsboliger til ejerboliger. Titartagaq.3 Taarsigassarsisitsisarnermi akiitsut sinneri (31. septembarimiit) Figur.3 Restgæld på realkreditlån (pr. 31. september) 2000,0 Mia. kr. 1600,0 1200,0 800,0 400,0-2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Najoqqutaq: Aningaasanik nakkutilliisoqarfik Kilde: Finanstilsynet.3 PISORTAT TAARSIGASSARSISITSISARNERAT Pisortat, pingaartumik Namminersorlutik Oqartussat nunale - ri neq aalisarnerlu tapersersorpaat. Aningaasaliissutit aalisariutit sinerissap qanittuani aalisartut ingerlaavartumik taarsersornissaannut nutarsarnissaannullu, nutaanik pilersitsiortornissamut, aalisarnermi misileraanermut assigisaannullu Kalaallit Nunaata aalisakkatigut pisuussutaanik taakkuninngalu atuinermi ineriartortitsinermut iluaqutaasussatut nalilerneqartunut atorneqartarput. Inuussutissarsiutinik tapersiisarnerit pillugit annertunerusumik uani takusaqarit: www.nanoq.gl/emner/erhverv/ Erhvervs - stoette ordninger.aspx.3 OFFENTLIGE UDLÅNSORDNINGER Det offentlige, først og fremmest hjemmestyret/selvstyret, støtter fiskeri og landbrug. Der ydes tilskud til løbende udskiftning af fiskefartøjer i det kystnære fiskeri og til nyskabende projekter, forsøgsfiskeri eller lignende, der skønnes at være til gavn for udviklingen af Grønlands fiskeriressourcer og udnyttelsen heraf. Se mere om erhvervsstøtteordningerne på adres sen: http://dk.nanoq.gl/emner/ Erhverv/ Er - hvervs stoetteordninger.aspx UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 261

Namminersorlutik Oqartussat kommunillu inissiat aningaasalersorneqarnerannut taarsigassarsisitsisarput. Ilaqutariinnut ataatsinut nutaamik illuliornermi sanaartornermut aningaasartuutit 40 pct. tikillugit taarsigassarsisitsisoqarsinnaavoq. Inissianik aningaasalersuineq pillugu annertunerusumik uani takusaqarit: www.nanoq.gl/emner/borger/ Bolig/ Bolig fi - nan siering_10-40-50.aspx Selvstyret og kommunerne yder lån til boligfinansiering. Der kan ydes lån på op til 40 pct. af anlægsudgifterne ved nyopførelse af enfamiliehuse. Se mere om boligfinansiering på adressen: http://dk.nanoq.gl/emner/borger/bolig/boligfinansi ering_10-40-50.aspx.4 ANINGAASANUT NUNALLU ALLAT ANINGAASAAN- NUT POLITIKKI Naalagaaffeqatigiinneq aqqutigalugu pillugit Kalaallit Nunaat Sava lim miutulli Danmarkip aningaasaatai aningaasa qar nik - kul lu su leqatigiipput. Suleqatigiinnermi aningaasaqarnikkut ingerlatsinermi Danmarks Nationalbanki akisussaasuuvoq. Nationalbankip aningaasaqanikkut ingerlatsinerani siunertaa tassaavoq danskit koruuniat euromut sanilliullugu nali - nga ta patajaatsuunissaa. 100 euro-nut koruunit 746,038-u - tiinnarnissaat aningaasaqarnikkut ingerlatsinermi aalajangiusimaniarneqarpoq. Taamatut naleqartitsiuarnissaq ajornarpoq taamaattumillu 2,25 pct. +/- iluani taamaallaat nikerar - sin naanissaa periarfissinneqarsimavoq. Koruunip nalingata nikikkiartornerata sanilliunneqarnera Titartagaq.4-mi takuneqarsinnaavoq..4 PENGE- OG VALUTAPOLITIKKEN Grønland indgår, ligesom Færøerne, i en mønt- og valutaunion med Danmark. Danmarks National - bank er ansvarlig for at føre pengepolitikken i unionen. Målet for Nationalbankens pengepolitik er at sikre en stabil kurs på danske kr. i forhold til euro. Ankeret for valutakurspolitikken er den såkaldte centralkurs over for euro på 746,038 kr. pr. 100 euro. Der tillades udsving på +/- 2,25 pct. omkring centralkursen. Udviklingen i den faktiske kronekurs over for euro fremgår af Figur.4. Titartagaq.4 Qallunaat koruuniata nalinga euro-mut naleqqiullugu Figur.4 Kursen på danske kroner over for euro 747 746 745 744 743 742 741 740 Qitiusumik siunnerfik / Centralkurs Siunnerfiviusoq / Faktisk kurs jan/2000 jan/2001 jan/2002 jan/2003 jan/2004 jan/2005 jan/2006 jan/2007 jan/2008 Najoqqutaq: Qallunaat Nunaata Nationalbankia Kilde: Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbanki aamma nationalbankip aningaasa - nut nunanullu allat aningaasaannut politikkia pillugu annertunerusumik uani takusaqarit: www.nationalbanken.dk Nunani allani aningaasat nalinganut pingaarutilinni, pingaartumik dollari, yeni pundilu niuerfinnit aqunneqarput. Ani - ngaa sat taakku nalingisa ineriartornerat, aalisakkat qalerual - lil lu Kalaallit Nunaata nunanut allanut nioqquteqarnerani Se mere om Danmarks Nationalbank og nationalbankens penge- og valutapolitik på adressen: www.nationalbanken.dk Valutakursen på de øvrige valutaer i omverdenen, primært dollar, yen og pund, styres af markedskræfterne. Udviklingen i disse valutaer spiller en stor rolle for, hvilke priser Grønlands eksport af fx 262 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

akii nut aamma assersuutigalugu uuliap eqqussorneqartup qa noq akilerneqarnissaanut sunniutilerujussuupput (unammillersinnaassuseq). fisk og skaldyr kan sælges til i udlandet (konkurrenceevnen) og hvilke priser importen af fx olie kan købes til. Titartagaq.5 Dollerimut, pundimut yenimullu naleqqiullugu koruunik nalinganut nalileeriaaseq Figur.5 Indeks for kursen over for kroner i forhold til dollar, pund og yen Basisår = 2000 120 110 Dollar Yen Pund 100 90 80 70 60 Najoqqutaq: Qallunaat Nunaata Nationalbankia Kilde: Danmarks Nationalbank Island nunat avannarliit aningaasaat malillugu aningaasaqarpoq danskit aningaasaat malinnagu. 2003-2006-mi Islandimi akitigut aningaasarsiornikkullu annertuumik ingerlalluartoqarpoq. 2006-p aallartinnerani Islandip aningaasaqarnera ta - ti ginarunnaarpoq, Islandimiullu koruuniata nalinga annertuumik appariarluni. Island er en nordisk økonomi, der ikke fører fastkurspolitik over for danske kr. Island oplevede i årene 2003-2006 en stærk højkonjunktur. Fra starten af 2006 opstod der mistillid til den islandske økonomi, og siden er den islandske krone faldet betydeligt. Titartagaq.6 Islandinimiut koruuniata nalinga Figur.6 Kursen på islandske kroner 11 Islandimiut koruuniata nalinga qallunaat koruunianut naleqqiullugu / Kurs på Islandske kroner overfor danske kroner 10 9 8 7 6 5 4 3 2 jan/2001 jan/2002 jan/2003 jan/2004 jan/2005 jan/2006 jan/2007 jan/2008 Najoqqutaq: Qallunaat Nunaata Nationalbankia Kilde: Danmarks Nationalbank UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 263

.5 ERNIAT INERIARTORNERAT Euromut aalajangersimasumik naleqartitsineq isumaqarpoq Nationalbankip sivikitsumik erniaritittagaasa europami sivikitsumik erniaritinneqartut nalinginnaasumik malittariaqartassagai, taakku Den Europæiske Centralbankenimit (ECB) aalaja - ngerneqartarput. Nationalbankip sivikitsumik erniaqartitsinera inuit aningaaserivinni, tassunga ilanngullugu GrønlandsBANKEN-ip Natio - nal bankenimi aningaasanik taarsigassarsisarnerat qanoq akeqarneranut ersiutaavoq. Erniat taakku inuit suliffeqarfiillu ileq qaarneranni taarsigassarsinermilu ernianut aalajangiisuussarput..5 RENTEUDVIKLINGEN Fastkurspolitikken over for euroen betyder, at udviklingen i Nationalbankens korte rentesatser normalt følger de korte renter i Europa, der bestemmes af Den Europæiske Centralbank (ECB). Nationalbankens korte rente udtrykker, hvad det koster for private banker, herunder Grønlands - ban ken, at låne penge i Nationalbanken. Disse renter er igen bestemmende for de renter, som privatkunder og virksomheder får på deres indlån og skal betale for udlån. Titartagaq.7 Nationalbankip erniarititaa naatsoq Figur.7 Nationalbankens korte rente 6 5 4 3 2 1 jan/2001 jan/2002 jan/2003 jan/2004 jan/2005 jan/2006 jan/2007 jan/2008 jan/2009 Najoqqutaq: Qallunaat Nunaanni Nationalbanki Kilde: Danmarks Nationalbank Taarsigassarsiani ukiuni arlalinni akilersorneqartussani erniat, Renten på lån, der skal tilbagebetales over mange sivisuumik erniaqartitsinermik taaneqartoq, illumik pisinerup år, den såkaldt lange rente, spiller en rolle for om - aningaasalersornerani inuussutissarsiutinilu annertuunik kost ningerne ved finansiering af boligkøb og store aningaasalersuinermi aningaasartuutinut pingaaruteqartoru - erhvervsinvesteringer. Obliga tions renten i Dan - jussuupput. Danmarkimi obligationit erniaat euro malittarivaat. mark læner sig op ad renter i euroområdet. 264 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

Titartagaq.8 Naalagaaffiup obligationiisa ukiuni qulini ingerlaartut erniaat Figur.8 Renten på en 10-årig statsobligation 12 Pct. 10 Danmark Tyskland 8 6 4 2 0 jan/1991 jan/1996 jan/2001 jan/2006 jan/2009 Najoqqutaq: Qallunaat Nunaanni Nationalbanki Kilde: Danmarks Nationalbank Titartagaq.9 Piginneqataassutit nalingisa ineriartornerat Figur.9 Aktiekursernes udvikling (september 2007=100) 120 September 2007 = 100 Grønlandsbanken OMX20 100 80 60 40 20 0 jan/2002 jan/2003 jan/2004 jan/2005 jan/2006 jan/2007 jan/2008 Najoqqutaq: OMX Copenhagen Kilde: OMX Copenhagen UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 265

.6 AKTIAT NALINGISA INERIARTORNERAT Suliffeqarfinnut aningaasalersueriaatsitut inuillu ataasiakkaat iluanaaruteqarniarlutik aningaasaliisarnerannut aktiat pi - ngaa ruteqarnerat ukiuni kingullerni annertusiartorpoq, aam - ma Kalaallit Nunaanni. Kalaallit aktiaateqarnerannut kisitsisit pigineqanngillat. Danskit aktiaataat niuerutigineqarnerpaat 20 nalinut na - leq qersuut, OMX20, aktiat nalingisa nalinginnaasumik ine ri - ar torneranik takutitsisarpoq. OMXC20-mut naleqqersuut pillugu annertunerusumik uani takusaqarit: www.euroinvestor.dk/ GrønlandsBANKEN aamma NunaMinerals A/S kalaallit ingerlatseqatigiiffiini OMX-børsenip allattorsimaffianiipput, Nord - atlantisk Venture A/S-lu internettimi børsimi Dansk Auto ri se - ret Markedspladsimi niuerutigineqartarluni. Dansk Autoriseret Markedsplads pillugu annertunerusumik uani takusaqarit: www.danskamp.dk/, Nunaminerals A/S pillugu annertunerusumik uani taku sa - qarit: www.nuna mine rals.com/ aamma Nordatlantisk Venture A/S pillugu annertunerusumik uani takusaqarit: http://www.inussuk.gl/content/ dk/ ny - he der/nordatlantisk_venture_as.6 AKTIEKURSUDVIKLINGEN Aktiers betydning som investeringsform for virksomheder og som investeringsobjekt for privatpersoner har i de senere år fået stigende betydning, også i Grønland. Der er ikke tal for grønlænderes beholdning af aktier. Indekset over kursen på de 20 mest omsatte danske aktier, OMXC20, giver et billede af den generelle udvikling i aktiekurserne. Se mere om OMXC20-indekset på adressen: www. euroinvestor.dk/ Af grønlandske selskaber er Grønlandsbanken og Nunaminerals A/S noteret på den nordiske OMXbørs, mens Nordatlantisk Venture A/S handles på internetbørsen Dansk Autoriseret Markedsplads. Se mere om Dansk Autoriseret Markedsplads på adressen: www.danskamp.dk/, om Nunaminerals A/S på adressen: www. nu na - mi ne rals.com/ og om Nordatlantisk Venture A/S på adressen: http://www.inussuk.gl/content/dk/nyheder/nordatl antisk_venture_as Titartagaq.10 Atukkiussinermi ineriartorneq Cibor-rentelu Figur.10 Udlånsvækst og Cibor-rente 5,0 Pct. Milliarder kroner -dage CIBOR. dagsats Pengeinstitutter, udlån alle valutaer 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 Apr. 2006 Okt. 2006 Apr. 2007 Okt. 2007 Apr. 2008 Okt. 2008 Najoqqutaq: Danmarks Nationalbank Kilde: Danmarks Nationalbank 266 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

Tabel.1 GrønlandsBANKEN A/S-mut ukiumut naatsorsuutit Tabel.1 Årsopgørelse for GrønlandsBANKEN A/S 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Mio. kr. Ernianit akiliutinillu iluanaarutit Nettorente- og ilanngaasikkat 161,9 155,7 150,1 150,9 178,2 193,8 209,4 229,3 gebyrindtægter Nalingit allanngorarnerinut iluarsiineq 7,2 4,1-2,7-3,6-7,3-1,4-8,2-43,8 Kursregulering Ingerlatsinermi allatigut isertitat 2,4 2,3 2,5 2,2 2,8 1,7 4,9 2,1 Andre driftsindtægter Sulisunut allaffissornermullu Personale- og aningaasartuutit 69,4 71,0 71,7 74,7 78,8 87,5 91,2 96,1 administrationsudgifter Pigisanut Af- og nedskrivninger på nalikilliliissutit 4,7 4,0 5,5 4,6 5,2 4,2 2,3 2,9 materielle aktiver Ingerlatsinerni allani aningaasartuutit - - - 2,6 - - 8,8 12,0 Andre driftsudgifter Nalikilliliinerit kiisalu Afskrivninger og taarsigassalinnut immikkoortitat 3,5 6,6 6,7 1,4 0,2-1,8-8,4 4,8 hensættelser på debitorer Akileraarutit ilanngaatiginnginneranni 93,9 80,5 66,0 66,2 89,5 104,2 112,2 71,8 Resultat før skat Akileraarutit 34,8 29,9 24,5 25,5 33,2 36,9 34,2 23,1 Skat Ukiumut angusat 59,1 50,6 41,5 40,7 56,3 67,3 78,0 48,7 Årets resultat Nammineq aningaasaatit 519,9 530,8 532,2 607,9 626,7 644,6 649,5 626,2 Egenkapital Oqimaaqatigiissinnera 3.378,6 3.586,6 2.928,8 3.152,0 3.459,4 3.646,2 4.200,2 4.110,3 Balancesum Pisussaaffiit allat 332,0 313,7 268,7 279,1 411,1 413,0 548,7 769,0 Eventualforpligtelser Kisitsisit pingaarnerit / Nøgletal Nammineq aningaasaatinik ernialiineq 18,0 15,3 12,4 11,6,5 16,4 17,3 11,2 Forrentning af egenkapital Aningaasartuutinut Basisindtjening pr. naleqqiullugu isertitat 2,2 2,0 1,8 1,8 2,1 2,2 2,2 1,6 omkostningskrone Akiliisinnaassutsip procentia 27,4 28,8 30,2 29,4 24,5 21,0 17,3 17,9 Solvensprocent Iluanaarutit procentii 30,0 35,0 35,0 35,0 45,0 55,0 60,0 0,0 Udbytteprocent Nalinga 319 308 433 395 525 712 967 298 Børskurs, ultimo Aktiap namminermi nalinga 289 295 296 338 348 360 361 348 Aktiens indre værdi Sulisut amerlassusii (agg) 86 86 85 85 84 88 90 103 Antal medarbejdere (gns) Malugiuk: Nuna Bank A/S aamma GrønlandsBANKEN A/S 1997-mi januarip aallaqqaataaniit atuutilersumik kattupput. Ukiumoortumik kisitsisitigut paasissutissanit kisitsisinut iluarsiissuteqarpoq. Najoqqutaq: GrønlandsBANKEN A/S Anm.: Nuna Bank A/S og GrønlandsBANKEN A/S fusionerede med virkning fra 1. januar 1997. Visse tal er korrigeret i forhold til Statistisk Årbog 2005. Kilde: GrønlandsBANKEN A/S UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 267

Tabel.2 GrønlandsBANKIP tamakkiisumik uninngasuutai, atortitai qularnaveeq - qusii nerilu Tabel.2 GrønlandsBANKENs samlede indlån, udlån og garantier 1995 2000 2005 2006 2007 2008 1.000 kr. Atortitat qularnaveeqqusiinerillu katillugit 1.220.816 1.446.629 2.049.465 2.394.316 2.789.084 3.399.248 Udlån og garantier i alt Pisortat 41.068 8.966 261.139 257.012 279.664 205.431 Offentlige myndigheder Taarsigassarsisitsisarneq aningaasalersui- Kredit- og finansieringssarnerlu kiisalu sillimmasiisarneq - 13.957 15.051 21.191 35.010 62.839 virksomhed samt forsikring Inuussutissarsiutinut tunngaasunut taarsigassarsiat 903.548 925.798 919.443 1.055.838 1.402.6 1.912.386 Erhvervslån Naasorissaaneq, pinialunneq orpipassualerinerlu 2.168 1.247 2.802 3.343 4.208 7.289 Landbrug, jagt og skovbrug Aalisarneq 318.108 186.456 178.807 223.846 280.080 303.650 Fiskeri Tunisassialiorfiit, tunisass. il.il. 15.996 98.984 28.865 26.822 61.579 160.515 Fremstillingsvirksomhed, råstof mv. Sanaartorneq 74.808 109.930 179.828 237.115 284.556 274.174 Bygge- og anlægsvirksomhed Niuerneq, neriniartarfiit Handel, restaurations- og akunnittarfiillu 117.872 252.366 257.041 271.794 317.017 470.266 hotelvirksomhed Angallanneq, allakkerineq telefoneqarnerlu 161.900 2.904 55.754 65.322 87.393 172.695 Transport, post og telefon Pigisanik ingerlatsineq, Ejendomsadministration, pigisamik niuerneq 30.062 70.937 196.385 204.318 336.741 475.839 ejendomshandel Inuussutissarsiutit allat 182.634 62.974 19.961 23.277 30.572 47.958 Øvrige erhverv Inuinnarnut atukkiussineq 276.200 497.908 853.832 1.060.276 1.072.264 1.218.592 Udlån til private Uninngatitat 2.195.573 2.410.189 2.677.131 2.889.023 3.367.161 3.283.718 Indlån Pisortat 964.365 568.959 532.806 579.452 1.013.751 784.452 Offentlige Inuussutissarsiutit 571.462 657.945 394.761 503.820 598.804 815.166 Erhverv Namminersortut 659.746 1.183.285 1.749.564 1.805.751 1.754.606 1.684.100 Private Malugiuk: Aningaasanik Nakkutilliisoqarfiup kissaateqarneragut ingerlatsiviit pisortanit pigineqartut aningaasartuutaat "Pisortanit oqartussaaffigineqartut"-nut 2002 aallarnerfigalugu nuunneqarsimapput. Najoqqutaq: GrønlandsBANKEN A/S Anm.: På Finanstilsynets foranledning er alle offentligt ejede selskaber flyttet til posten "Offentlige myndigheder" med virkning fra 2002. Kilde: GrønlandsBANKEN A/S Tabel.3 Taarsigassarsisitsisarfinnit kisitsisit pingaarnerit Tabel.3 Nøgletal fra realkreditinstitutterne 30. sep 30. sep 30. sep 30. sep 30. sep 30. sep 30. sep 30. sep 30. sep 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Akiitsut sinneri katillugit 1.083,7 1.101,8 1.150,1 1.111,6 1.7,2 1.227,5 1.328,3 1.578,5 1.954,2 Samlet restgæld Nuuk 626,2 668,2 727,5 717,5 734,1 779,8 889,5 1.094,7 1.412,3 Nuuk Kommunit allat 457,6 433,6 422,6 394,1 413,1 447,7 438,8 483,8 541,9 Øvrige kommuner Neqeroorutigineqartut 1.-3 kvartal 109,2 93,4 134,3 329,1 267,8 493,1 395,9 345,1 589,1 Afgivne tilbud 1.-3. kvartal Allanngortitsineq 25,5 21,3 35,4 158,8 58,6 210,6 24,4 2,2 0,0 Konvertering Nutaanik sanaartorneq 62 25,9 48 66,5 77,6 50,1 108,9 98,2 113,7 Nybyggeri Allat 21,6 46,2 50,9 103,9 131,6 232,4 262,7 244,6 475,4 Øvrige Najoqqutaq: Aningaasaqarnermik Nakkutilliisoqarfik Kilde: Finanstilsynet 268 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

Tabel.4 Taarsigassarsinermi pisiassat suunerinut agguataarlugit Tabel.4 Låneporteføljen fordelt på ejendomstype 30. sep 30. sep 30. sep 30. sep 30. sep 30. sep 30. sep. 30.sep. 30.sep. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Mio kr. Katillugit 1.084 1.102 1.150 1.112 1.7 1.228 1.328 1.578 1.953 I alt Nammineq illuutit 400 432 465 456 506 623 750 985 1.380 Ejerbolig Namminersorluni attartortitassat 106 107 1 128 128 108 91 83 98 Privat boligudlejning Ikiorsiissuteqarnikkut inissianik Støttet byggeri sanaartorneq 65 52 34 33 31 til beboelse Piginneqatigiilluni illuutit 75 91 138 159 118 183 232 270 264 Andelsboliger Allaffinnut niuertarfinnullu Kontor- og atugassat 436 410 378 321 290 243 2 202 175 forretningsejendomme Suliffissuaqarnermut Kontor- og Industri- og assassornermullu atugassat 48 44 39 34 29 8 3 2 1 håndværksejendomme Isumaginninnermut Social- og kultureqarnermullu atugassat 20 18 16 11 12 5 4 0 kulturejendomme Malugiuk: 2004 tikillugu ikiorsiissuteqarnikkut inissianik sanaartorneq immikkoortunut taaneqartunut akuusimagaluarpoq. Najoqqutaq: Aningaasaqarnermik Nakkutilliisoqarfik Anm.: Indtil 2004 indgik støttet byggeri i de respektive kategorier. Kilde: Finanstilsynet Tabel.5 Inuussutissarsiutinut tapersiisarnermi ukiumut ilanngaaseereerluni taarsigassarsiarititat Tabel.5 Erhvervsstøtteordningens årlige nettoudlån 1985 1990 1995 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Mio. kr. Qularnaveeqqutit atuk- Ganrantier og kallu tamakkerlugit 91,6 65,6 27,4 72,1 53,2 53,5 30,2 39,5 36,9 25,5 25,5 18,5,1,1 lån i alt Qularnaveeqqutit 51,0 34,6 - - - - - - - - - - - - Garantier Ernialersugassat 17,0 15,9 21,5 45,1 29,9 29,9 18,2 25,4 23,1,9,9 8,9 6,8 6,8 Rentebærende lån Atukkat erniaqanngitsut Rente- og taarsersugassaanngitsut 23,6 15,1 5,9 27,0 23,3 23,6 12,0,1 13,8 10,6 10,6 9,6 7,3 7,3 afdragsfri lån Ernianut tapiutit katillugit 12,5 40,3 3,9 2,6 2,5 2,2 2,3 2,0 2,0 2,0 1,9 1,2 0,8 0,8 Rentetilskud i alt Nalikilliliineq katillugit 5,6 96,0 67,4 - - - - - - - - - - - Afskrivninger i alt Najoqqutaq: Inuussutissarsiutinut tapersiisarnermut ataatsimiititaliaq Kilde: Erhvervsstøtteafdelingen UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 269

270 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK