Klimatilpasning. Natur og Miljø. Mere vand i byen. Teknik og. Miljø. Århus Kommune. Forvaltningschef for Natur og Miljø Claus Nickelsen

Relaterede dokumenter
Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

Det Grønne Råd. Onsdag den 30. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

Øget afstrømning og afledte konsekvenser for recipient og naturforhold

KLIMA NATUR MILJØ POLITIK. Uddannelsespolitik

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

Den 27. september 2006 Århus Kommune

Indstilling. Miljøgodkendelse af udvidelse af svinebrug godkendelse af konkret ansøgning og bemyndigelse. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Scenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed

Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen

Indstilling. Videreførelse af klimaindsatsen fra 2012 og frem. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg

Odenses gode historie

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby.

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

Strategisk Byledelse direktørens perspektiv v/ulrik Winge

! "#!$ % " # # " $ % & &' '# # !" # # $ ' $ " ' !"# $%#&"'" (! ) ""! * %"!&+#+ #!

Planstrategi 2011 og Kommuneplan 2013

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015

Nyt OUH - Odense Kommune

Klima- og energipolitik

Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014

Dansk Miljøteknologi til Folketinget: Indtænk grønne erhvervsmuligheder i klimaplanen

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) Proces- og tidsplan

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009

Forslag til Vandforsyningsplan til offentlig høring

KLIMAINDSATSEN

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Den 21. marts 2006 Århus Kommune

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

PLANSTRATEGI Seminar Fællesråd. 4. marts 2019

Planteavlskongres 2012

Kommuneplan Introduktion

TOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen Miljø og Natur

Planlægning og prioritering af forsyningens indsats

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Att. Formand Jakob Riis. Region Midtjyllands kommentarer til høringssvar fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Godkendelse af LAR katalog

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Landsbyernes fremtid. 25 april 2019

OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER

Kommunerne arbejder med klima

Dato: 16. februar qweqwe

Århus Kommune Miljøkontoret Magistratens 2. Afdeling. Skjoldhøj-kilen et rekreativt område. Marts 2005

FREMGANG I FÆLLESSKAB

Lokal Agenda 21-strategi

Beskyttelse af drikkevand behov for indsats mod pesticider

Klage over afslag på ansøgning om skovrejsning, Nautrupvej 41, 7830 Vinderup

Aktivitet 6 Øget innovationskapacitet. April 2010 Vand i byer

Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål.

Mulighedernes Danmark

Helhedsplanlægning for vandløbsoplande med Tubæk Å som eksempel. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune

Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.

Vand og natur på den lokale dagsorden

Henriette Berggreen Københavns Kommune

Klima i praksis. Udviklingsforum om fysisk planlægning

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 10 THORSAGER. Juli 2012

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

GRØNT DANMARKSKORT ORIENTERING AF DET GRØNNE RÅD. Merete Hvid Dalnæs Odense Kommune

Energi- og klimahandlingsplan

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Implementering af FN s verdensmål i Aarhus Kommunes vandsektor

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

Budgetforlig 2019 Teknik og Miljø. Oktober 2018

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

Forslag til Miljøhandlingsplan Med rettelser som følge af den offentlige høring

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Transkript:

Klimatilpasning Mere vand i byen Forvaltningschef for Claus Nickelsen Århus Kommune

ÅRHUS CO 2 NEUTRAL I 2030 Vision Vision: i Århus går forrest i klimaindsatsen for at udvikle en bæredygtig g kommune med initiativer, som påvirker bygninger og fysiske strukturer samt borgernes adfærd. Århus Kommune vil feje for egen dør, gennemføre demonstrationsprojekter og påvirke den nationale lovgivning. Visionen konkretiseres ved: Helhedstænkning i klimaindsatsen Synergi mellem aktører og deres klimaindsats Langt tidsperspektiv i klimaindsatsen

Klimatilpasning Klimaindsatsen Aftryk i alle væsentlige Strategi med 4 søjler: planer: Kollektive løsninger Planstrategi a 2008 Borgerinddragelse Kommuneplanforslag Erhvervslivet og 2009 uddannelsesinstitutioner Vand og naturplanerne Klimatilpasning Skovudviklingsplan Spildevandsplan 2010 2011 handlingsplan 2009 2012 Erhvervshandlingsplan xx

Overskrift for powerpointpræsentation År g hus Kommune det bliver nok ikke helt let, dette her!

Klimatilpasning Det er lidt sværere i februar 2010 På den måde er 2009 både et år, hvor der skal knokles og arbejdes benhårdt på alle niveauer. Samtidig er det også et år, hvor nogle spor skal lægges for den hjemlige indsats; lidt ligesom en virksomhed, hvor der skal lægges en ny strategi. Det er lidt sværere i februar 2010.

Indhold 1. Borgerne 2. Fokusområder 2009 3. Ny kommuneplan for Århus 2009 -> 4. Århus å udviklingsområde 5. Gennemførte projekter med vand i byen og på landet 6. Spildevandsplan 2010 2011 7. Nye byer 8. Sammenfatning

1. Borgerne Ønsker: Mere og bedre natur, dvs. flere grønne områder, skov og mere vand Renere vandområder Større adgang til benyttelsen ved bl.a. stier Forventninger: Ingen sundhedsfarer ved anvendelse af naturen

2. Fokusområder 2009 Kommuneplan med klimaaftryk Klimaplan 2010-2011: Klimaplan, CO2-neutral 2030. Planer for sektorer Erhvervsudviklingsplan: Klimaaftryk Skovrejsning til sikring af drikkevandet: Plan for fordobling af skovområderne i Århus Ådalsprojekter: Nye ådalsprojekter er vanskelige at få initieret. Der er et samlet potentiale på ca. 100 t N/år ved etablering af 5 7,5 km2 vådområde. Spildevandsplan 2010-2011: Klimaaftryk Forankring af klimaindsatsen i den kommunale organisation Grøn vækst, Vand og Naturplanerne fra Staten

Klima 2009 3. Ny kommuneplan for Århus 2009 -> Århus Kommune i en strategiproces med Planstrategi 2008, Idefase til Statens Vand og Natur planer, Regionalt vækstområde, m.v.. Vækst i befolkningen (+75.000 indb./2030; +200.000 indb./2100) Udvikling af vidensvirksomheder og arbejdspladser, bl.a. universitet og fødevare Styrket folkesundhed gennem mere bevægelse i naturen - Velfærd CO2-neutral og fordobling af natur og skovområdet e Rent vandmiljø Forøget produktionskapacitet for rent drikkevand - selvforsyning Mindre område forbeholdt til særligt landbrugsområde

Kommuneplan 2009 forslag Mulige vådområder Status: 2 nye projekter under udvikling i Egå-dalen Mindre å-projekter under udvikling Der skal findes løsninger ved Tilst Perspektiv: Billige løsninger i relation til både natur og vandmiljø. Samarbejdet udvikles med Vand og Spildevand og Ejendomsforvaltningen

Klima 2009 Århus selvforsynende med rent drikkevand Nuværende drikkevandsproduktion: d d kti 20 mio. m3 Fremtidige behov: 25 mio. m3 De samlede skovrejsningsområder omfatter 3200 ha, og Vil beskytte 20 % af kommunens Sårbare drikkevandsressourcer

Kommuneplan 2009 forslag Ny skovrejsning uønsket skov Mål for 2008 2011: 3,2 km2 ny skov Henvendelse til lodsejere modtages meget positivt. Skovhandlingsplan 2009-2012 forelægges Byrådet inden sommerferien 2009

4. Århus å - udviklingsområde Målsætning: Rekreativ udvikling af Århus å - området Initiativer: Indsatsområde i kommuneplan Indsatsområde i Spildevandsplan Indsatsområde i sport og fritidspolitikken Århus å frilægning, Mølleparken Byomdannelsesområde Pris: 500 mio. kr. ++

Århus Kommune

Klimatilpasning Århus Kommune

5. Gennemførte projekter Årslev Engsø Anlæg : 17 mio. kr. Drift og pleje : 0 kr./år Betalingsmodel : VMPII :7mio.kr. Århus Amt : 2 mio. kr. Århus Kommune Skattefinansieret : 0,5 mio. kr. Kloakforsyningen : 7,5 mio. kr. effekt : 80 t N fjernet/år : 2,0 t P bundet/år I forbindelse med oprensningen af Brabrand sø etablerede Kloakforsyningen et depot i området ved Årslev Engsø. Omkostningerne til fjernelse af depotet er anslået til 25 mio. kr. Det har været en forudsætning, at depotet forblev uberørt og at etablering af spildevands-rensning på enkeltejendomme i oplandet udskydes.

Egå Engsø Anlæg : 22 mio. kr. Drift og pleje : 0 kr./år Betalingsmodel VMPII :5mio.kr. Århus Amt : 8 mio. kr. Århus Kommune Skattefinansieret : 4 mio. kr. Kloakforsyningen : 5 mio. kr. effekt : 33 t N fjernet/år : 0,6 t P bundet/år I søområder er der langs Egå etableret diger, som følge af recipientvedligeholdelse. Kloakforsyningen tager ansvaret for de økonomiske konsekvenser ved at flytte jorden i søen. Omkostningerne til disse eanlægstekniske tiltag er skønnet til anlægstekniske tiltag er skønnet til 3 mio. kr.

Skjoldhøjkilen Århus Kommune

Voldbækken efter restaurering Århus Kommune

6. Spildevandsplan 2010-2011 Separering som generelt mål for Århus Nye grønne/blå områder i eksisterende og ny bebyggelse Skabe plads til vandet i de å-nære områder Forbedring af vandløbskvaliteten

Separering i Risskov (Plan) Ældre boligområde med omfattende hydrauliske problemer separeres med tre markante kanaler og våde områder til følge

7. Nye Byer Ny by ved Lisbjerg - dispositionsplan Århus Kommune

Ny by ved Beder Maling 2008 Beder Maling Mårslet området i dag bor der ca. 14.000 indb. 2030 Den nye by vil øge idb indbyggertallet tllt til ca. 30.000 indb.

8. Sammenfatning Vi har travlt med at indarbejde klima på alle niveauer i de kommunale aktiviteter det er nu muligheder er her! Det er nu vi forandre Århus! Borgerne i Århus vil gerne have mere natur og bedre kvaliteter i nærområdet Vand kan give nye kvaliteter t for borgerne i byen og på landet Vand og Spildevandsforsyningsvirksomhederne bliver en central samarbejdspartner til yderligere sikring vandkvaliteten, grundvandsdannelsen, skabe mere natur.