Miljøhandlingsplan et skridt ad gangen Miljøchef Claus Nickelsen Århus Kommune
Indhold 1. Miljøhandlingsplan 2000 2003 2. Århus Kommunes Lokale Agenda 21 strategi 3. Små skridt til miljøledelse 4. Nyt styresystem 5. Politisk råderum 6. Århus og 5 andre store byer 7. Mest Miljø for pengene 8. Hovedspørgsmål for fremtiden 9. Sammenfatning og anbefaling
1. Miljøhandlingsplan 2000-2003 Målsætninger Miljøhandlingsplanen er et led i opfølgningen af kommuneplanen Århus i det 21. århundrede og tilhørende handlingsplan. De overordnede målsætninger er: ÅK skal være præget af store og tilgængelige naturområder ÅK skal være foregangskommune på miljøområdet med vedvarende og omfattende reduktion af energiog ressourceforbrug til følge ÅK skal være kendetegnet ved, at æstetik tillægges betydelig vægt, og at omgivelserne har visuelle kvaliteter Indsatsen skal- hvor det er muligt tilrettelægges, så den øger kommunens attraktionsværdi og har en positiv effekt på erhvervs- og beskæftigelsesforhold Stærke sider Bred politisk opbakning Ambitiøs målsætning Mange aktiviteter og mange temaer Svage sider Decentralt ansvar Svag miljøorganisation Båret af de gode hensigter Få ressourcer til gennemførelse Målmylder og vi vil det hele
Miljøhandlingsplan 2000-2003 Mere end 75 projekter fordelt i magistratsafdelingerne Styrkelse af miljøpolitikken Energiforbrug og CO2 Trafik og transport Affald Grund- og drikkevand Vandmiljø Naturen Byøkologi Det visuelle miljø Grøn indkøbspolitik 10 temaer
2. Århus Kommunes Lokale Agenda 21 strategi (Citater) Miljøhandlingsplanen skal udvikles, så Byrådets målsætninger på miljøområdet så effektivt som muligt omsættes til handlinger. Dette søges opnået via afklaring og udvikling indenfor tre indsatsområder: Klarere prioritering af indsatsen. Om muligt udpegning af områder, hvor det er specielt vigtigt, at Århus kommune gør en indsats. Revurdering og videreudvikling af operationelle delmål for Århus Kommunes miljøpolitik med henblik på forankring af disse i Århus Kommunes organisation og procedurer. Udvikling af indikatorer, der er sammenlignelige med indikatorer anvendt i andre danske og europæiske storbyer. Der er behov for drøftelser og beslutninger om, hvordan der i Århus Kommune indføres en struktureret miljøledelsesordning, der sikrer bedst mulig klarhed over hvordan ansvar og kompetence er fordelt i den samlede miljøledelse og sikrer den ønskede fremdrift i Århus Kommunes vedtagne miljøpolitik.
3. Små skridt til miljøledelse MHP baseres på decentrale handlingsplaner Yderligere 2 3 temaer Miljøledelse i hele ÅK MHP udarbejdes af fokus er kommunale virksomheder 2-3 temaer Miljøledelse i flere områder Evaluering 2004/2005 2007 Indikatorer for ÅK som samfund indarbejdes i MHP Yderligere 2 3 temaer Yderligere områder med miljøledelse Evaluering 2011 2015 Planen forventes vedtaget i Byrådet foråret 2005
Temaer Energi Vand Miljøledelse Miljøvurderinger (Miljøøkonomi) Forudsætning: Igangværende projekter, sektorplaner, miljøledelsesaktiviteter videreføres
4. Nyt styresystem Grønt regnskab Miljøhandlingsplans indikatorer Andre indikatorer Implementering Incitamenter Mål for magistrat, fagkontor og aktiviteter Miljøhandlingsplan Effektmål Aktivitetsmål Økonomi og ledelse
Konkurrenceevne, Kloakforsyningen Danva, 2003
Udvikling af indikatorer 1. Indikatorer for bæredygtig udvikling for Århus Kommune som samfund. Indikator knyttet til den nationale strategi for bæredygtig udvikling og anvendes til at følge Århus Kommune i forhold til de nationale mål. 2. Operationelle indikatorer for virksomheden Århus Kommune. Disse indikatorer anvendes bl.a. til benchmarking med andre kommuner. Eks. Vandmiljø Kommunale bæredygtighedsindikator (kommunen som samfund) Indikator anvendt til benchmarking (kommunen som virksomhed) Den samlede udledning af N og P fra kommunen som helhed Den samlede udledte N og P fra renseanlæg pr. år pr. Indbygger Km vandløb der ikke overholder mål
Forankring af mål i Magistraterne Mål for CO2 udledning, tons/år 25.000 20.000 15.000 10.000 2004 2007 2015 5.000 0 Mag 1 Mag 2 Mag 3 Mag 4 Mag 5 Eks. Energi Kommunale bæredygtighedsindikator (kommunen som samfund) Indikator anvendt til benchmarking (kommunen som virksomhed) Bruttoenergiforbrug divideret med det kommunale BNP Elforbruget i kommunale bygninger (kwh/m2) Varmeforbrug i kommunale bygninger (kwh/m2) Samlet udslip af drivhusgasser i ÅK divideret med det kommunale BNP Samlet udslip af CO2 fra energiforbrug i kommunale bygninger og anlæg t/år/ansat
700 600 500 400 300 200 100 0 Mål for, Mag2 623 591 580 553 329 181 137 103 99 71 44 43,3 42,8 42,4 33,9 2004 2005 2006 2007 2015 Fosfor tons/år Kvælstof tons/år Km vandløb der ikke overholder målsætningen
Mål for, Mag2 Virksomhedernes spildevandsudledning til det offentlige kloaksystem med kvælstof og organiske stoffer skal reduceres med 5% årligt Nyt fokusområde: Belastningsopgørelse udgangspunkt ca. 100.000 PE Dialog med virksomhederne Renere teknolog/bat Motivation, særbidrag
5. Politisk råderum Hvad er det kommunalpolitiske råderum i relation til bæredygtig udvikling? Århus Kommune arbejder på, at definere råderummet for politiske beslutninger. Vandmiljøområdet er i dag præget af, at alt hvad der kan gøres skal gøres! Er der tilstrækkelige muligheder for prioritering mellem skatte og takstområder?
1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 6. Århus og 5 andre store byer Vandmiljø, 2003 Den samlede udledning af kvælstof og forsfor pr. år. pr. indbygger fra de kommunale renseanlæg Kvælstof Fosf or Århus København Aalborg Odense Esbjerg Randers København omf atter oplandene til Lynettef ællesskabet I/S (København, Hvidovre, Herlev, Rødovre, Gladsaxe, Genmtof te, Frederiksberg og Lyngby-Tærbæk kommuner) og Spildevandscenter Adevøre I/S (Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk Udledning [kg/år/indbygger]
4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Århus og 5 andre store byer Energi, 2003 CO2 udledning i tons/år pr. ansat 160 143 140 3,48 114 120 120 100 2,49 1,99 2,09 80 Totalt 60 kun bygninger 41 46 34 40 20 Århus Odense København 0 Århus Odense København Elforbrug kwh/m2 Varmeforbrug kwh/m2
7. Mest miljø for pengene Eks.: Vandmiljø
Projekttype Marselisborg renseanlæg, P-reduktion Vådområder Reduktion af regnbetinge de udledninger Indikatorer Omkostning pr. kg fjernet fosfor Investeringens størrelse Kemikalie- og energiforbrug Rensning for andre stoffer (BI5) Afhjælpning af oversvømmelser Naturværdier Omkostning pr. kg fjernet fosfor Investeringens størrelse Kemikalie- og energiforbrug Rensning for andre stoffer (N) Afhjælpning af oversvømmelser Naturværdier Omkostning pr. kg fjernet fosfor Investeringens størrelse Kemikalie- og energiforbrug Rensning for andre stoffer (BI5) Afhjælpning af oversvømmelser +/- Samlet vurdering
Udledning af fosfor fra ÅK Status: 44 t P/år Mål: ((26,136 t P/år))
Udledning af kvælstof fra ÅK Status: 623 t N/år Plan: ((329 t N/år))
Vandløb (km forbedret strækning) Kloakforsyningen Status: 119 km opf. mål Plan: 194,58 km opf. mål
Energi (fjernet t CO2/år/ansat) Mål: 1% reduktion af CO2 /ansat/år 2004: 3,55 t CO2/ansat/år 2007: 3,44 t CO2/ansat/år 2015: 3,18 t CO2/ansat/år
8. Hovedspørgsmål for fremtiden 1. Der er mange penge i miljøområdet, men hvordan får vi mere for pengene? 2. Der er mange sten på vejen til bæredygtig udvikling, men hvordan får vi de største til en side? 3. Miljøledelse af kommunerne er en nødvendighed, men er der klarhed over status, mål, indikatorer og midler?
9. Sammenfatning og anbefaling ÅK søger målrettet: at implementere et miljøledelsessystem at fastholde fokus på det væsentlige at prioritere indsatsen og sikre mest muligt for pengene Anbefaling Det kræver ledelse og prioritering af opgaven fordi det er en meget stor opgave. Pas på med stammesprog og husk at arbejde med forenkling.