OMBYGNING OG RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Nysted Rådhus - Ca. 1922 Rådhuset blev i 1920 forlænget mod nord og fik opsat balkon efter projekt af arkitekt Holck. Det ombyggede rådhus blev indviet 5. februar 1921. Nysted gamle rådhus 2009 GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2010
INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Indledning... 4 Bevaringsværdige bygninger... 5 Registrering af bevaringsværdi... 5 Facader... 6 Sokkel... 7 Facadebeklædning... 8 Bygningsdetaljer... 8 Farver... 8 Link... 8 Bindingsværk... 9 Vinduer... 10 Døre... 12 Renovering/udskiftning af tag... 13 Kviste... 14 Skorsten... 17 Nedrivning af bevaringsværdigt hus... 19 Hvis huset ikke kan bevares... 19 Ejendomme med en bevaringsværdi fra 6 9... 20 Grænsen mellem nedrivning/ombygning... 20 Ansøgning om byggetilladelse... 21 Lokalplaner for bevarende områder i bymidten... 22 Nykøbing Falster... 22 Sakskøbing... 22 Nysted... 22 Stubbekøbing... 22 Bygningsforbedringsudvalget... 23 Link... 26
FORORD SIDE 3/27 Guldborgsund Kommune vil gerne medvirke til, at de gamle bevaringsværdige huse vedligeholdes og om- og tilbygges på en måde, så vi kan forbedre og bevare nogle smukke huse i gadebilledet, i byerne. Det er vigtigt at værne om de bevaringsværdige bygninger, da det er svært, at genskabe denne bygningskultur. Derfor er det vigtigt ved vedligeholdelse og om- og tilbygninger, at opretholde husets bevaringsværdi og sikre, at husets materialer, identitet og karakter opretholdes og stadig udgør den helhed, som kendetegner bevaringsværdien. Formålet med denne pjece er, at sætte fokus på kulturarv og angive nogle gode råd om, hvordan vi kan få dem mere synlige i vores gadebillede. Der er nedsat facaderåd i byerne Nykøbing Falster, Nysted, Sakskøbing og Marielyst. Facaderådenes arbejde består i, at informere og påvirke til fornyelse, bevaring og forskønnelse af de bygningsmæssige kvaliteter med respekt for husenes oprindelige særpræg, udtryk og arkitektur. Det er Guldborgsund Kommunes håb, at vi fremover vil se mange renoveringer og om- og tilbygninger, hvor der opnås arkitektonisk kvalitet og med respekt for kulturarven i byerne. Med venlig hilsen Borgmester John Brædder
SIDE 4/27 INDLEDNING Denne pjece skal ses som en hjælp til alle, der står over for en vedligeholdelse eller om- og tilbygninger af et bevaringsværdigt hus. Det kræver interesse for kulturarven og kærlighed til huset, at have med en gammel bygning at gøre. Så hvis du ejer et gammelt byhus, forpligter det. Til gengæld får du også en stor glæde ved, at have et velholdt og smukt hus. Ejeren har altså et stort ansvar for, at bevare den bygningskultur og den historie, der ligger i huset. Det gælder også ejerens rådgivere og håndværkere. Før man går i gang med vedligeholdelse eller om- og tilbygning, bør man derfor kende husets proportioner, kende de materialer huset er opført af, taghældning, facadernes karakter og vinduernes inddeling og størrelse. Så det drejer sig om, at bevare huset i den ånd, det er bygget i uden, at man behøver, at forfalde til ren nostalgi. Formålet med denne pjece er, at fortælle om nogle af de forhold, som du skal være særligt opmærksom på. En hjælp til, at vurdere, om det er den rigtige løsning, der er valgt. Pjecen er altså ikke nogen facitliste, og den indeholder ikke forslag til, at løse detaljer. Her henvises i stedet til bøger/hjemmesider, der giver svar på stort set alt ved en bevarende ombygning. Som ejer skal du være opmærksom på, at der er mange områder i byerne der er omfattet af bevarende lokalplaner, der indeholder bestemmelser om, at alle ændringer af facaden skal godkendes af kommunen, før arbejderne sættes i gang. Du er altid velkommen til at hente råd og vejledning i kommunens Byggemyndighed og Planafdeling, Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster. Lokalhistorisk Arkiv kan i mange tilfælde hjælpe med oplysninger om husenes historie i form af fotos, tegninger og andet materiale.
SIDE 5/27 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Kommunerne kan udpege bygninger som bevaringsværdige i forbindelse med en kommuneplan eller en lokalplan. Kommunerne har samtidig ansvar for at vedligeholde informationerne om de bevaringsværdige bygninger. Kulturarvsstyrelsen kan også udpege bevaringsværdige bygninger. Mange af de bevaringsværdige bygninger er udpeget i forbindelse med kommune- og kulturarvs atlas, som er et samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen og kommunerne. Atlassene indeholder en vurdering af bevaringsværdien i kommunens bygninger. Bevaringsværdien angives på en skala fra 1-9, med 1 som den højeste værdi. REGISTRERING AF BEVARINGSVÆRDI Registrering af bevaringsværdier i byer og bygninger foregår ved hjælp af den såkaldte SAVE-metode, som er grundlaget for FBB. SAVE er en sammenskrivning af "Survey of Architectural Values in the Environment" (kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet). Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning: Arkitektonisk værdi Kulturhistorisk værdi Miljømæssig værdi Originalitet Tilstand Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen. Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Almindeligvis vil den arkitektoniske og den kulturhistorisk værdi dog veje tungest. Karaktererne 1-3 regnes for en høj værdi, 4-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi. Bevaringsværdien hænger sammen med bygningens arkitektur og historie. Den hænger sammen med, om bygningen er et godt eksempel på periodens arkitektur eller på en særlig byggeskik, om bygningstypen eller bygningsformen er sjælden, om bygningen har dannet forbillede for andre bygninger, om den er intakt, eller om udskiftninger og ombygninger er tilpasset bygningens udtryk, og endelig om bygningen er uundværlig i gadebilledet, i landskabet eller for helheden. Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller folkekirker. Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags. Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren. Bygninger med bevaringsværdierne 7-9 er ofte bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning. Det kan også være bygninger, som er så ombyggede, eller som har så mange udskiftninger, at de har mistet deres oprindelighed. Når der senere sker ændringer med bygningen, vil karaktererne ændre sig, og der bliver muligvis behov for at korrigere bevaringsværdien. En bygning kan ved en god tilbageføring eller renovering opnå en højere karakter end ved den oprindelige vurdering. Bevaringsværdien har naturligvis ikke noget med bygningens brugsværdi at gøre!
SIDE 6/27 FACADER Byrummet dannes af byens huse med facaderne som vægge i rummet. Facaden præsenterer bygningen og dens beboere udadtil. Derfor er facaden vigtig i gadebilledet. Facadernes proportioner, dvs. bygningernes højde i forhold til længde, facadernes vandrette og lodrette opdeling, samt vindues og døråbningers størrelse og placering, er af afgørende betydning for helhedsindtrykket. Det er afgørende, at facaden opfattes som en helhed fra sokkel til tag med hensyn til arkitektonisk udtryk og stil. Helheden kan opnås ved, at hele murfladen behandles ensartet, med hensyn til materialer og farver. Helheden kan også opnås ved, at murpiller bevares eller reetableres ved ombygninger for, at få facaden til, at fremstå stående nede på jorden.
SIDE 7/27 SOKKEL Den traditionelle opbygning af sokkel/fundament i bymidten på de ældste huse, består for det meste af et markstensfundament, hvor der ofte var muret en sokkel, som bestod af kløvede eller kvaderhuggede granitsten. De senere støbte sokler stammer fra ca. år 1860. Eksempel på fundament.
SIDE 8/27 FACADEBEKLÆDNING Alle former for beklædninger mv. på den oprindelige mur bør undgås, dels for, at værdifulde detaljer som f.eks. gesimser og murede indfatninger ikke bliver dækket og dels for, at undgå en uheldig opdeling af facaden. BYGNINGSDETALJER Bygningsdetaljer som f.eks. karnapper, gesimser, indfatninger om vinduer og døre, indgangspartier, historiske indskrifter m.v., ses måske ikke med første øjekast, men er tit udformet i meget fin harmoni med facadens helhed og er i høj grad medvirkende til, at berige gadebilledet og fortælle om tidligere tiders byggeskikke og er derfor vigtige, at bevare. På nye facader kan der også udføres detaljer, der er med til, at give et harmonisk samspil mellem ældre og nyt. FARVER Langt de fleste af de ældre facader i bymidten består enten af røde teglstensmure eller er pudsede i farverne hvid, grå eller okker, men der er også pudsede facader i andre farver. Der skal ved om- og tilbygninger og istandsættelser tilstræbes, at benytte farver, som er traditionelle for bymidten. Samtidig er det vigtigt, at betragte bygningen som en helhed, hvor alle farver på facaden er afstemte efter hinanden og efter farvesammensætning på de omkringliggende huse. LINK Tryk på nedenstående links for mere rådgivning, om renovering af facader: http://www.bygningsbevaring.dk/default.asp?pid=176 http://www.kulturarv.dk/tjenester/publikationer/emneopdelt/bygninger/b yggeblade/index.jsp
SIDE 9/27 BINDINGSVÆRK Bindingsværkshuse er oftest forholdsvis enkle og overskuelige, at istandsætte og reparere. Kun de beskadigede dele bør udskiftes og altid med den samme træsort, samme opskæring og samme kvalitet som det oprindelige tømmer. Det vil sige, at håndhugget oprindeligt tømmer også skal være håndhugget efter reparationen. Alle samlinger skal være træ mod træ med anvendelse af traditionelle samlinger og uden brug af metalbeslag. Den traditionelle overfladebehandling på Lolland er over stok og sten hvilket vil sige at man malede hen over tømmeret. et. Det er dog ikke usædvanligt, at man i havnebyer malede bindingsværket i en afvigende farve, måske inspireret af skibsfarten.
SIDE 10/27 VINDUER De oprindelige vinduer i et hus skal bevares, da de fagopdelte vinduer med eller uden sprosser fremhæver bygningens karakter. Hvis det ikke er muligt, at bevare eller reparere de oprindelige vinduer, skal nye vinduer tilpasses mest muligt efter de gamle, mht. fag, rammer og sprosser. Originale vinduer med enkelt glas er som regel med fine sprosser. Ved udskiftning med termovinduer, vil sprosserne blive kraftigere, og du skal derfor overveje koblede rammer eller forsatsvinduer. Herved kan man bevare den fine udformning af rammer og sprosser og undgå store ændringer i husets facade. Maling af ældre døre og porte bør af historiske og tekniske grunde udføres med linoliemaling. I forhold til andre malinger trænger linoliemaling dybt ind i træet og udvider sig desuden under tørring, så revner udfyldes og vedhæftningen forbedres; den er derfor velegnet til grunding. Hvis man i stedet anvender vandige malingstyper, opnår man ikke den samme gode vedhæftning.
SIDE 11/27 Opstalt af vindue med fagbetegnelser på vinduets enkeltdele
SIDE 12/27 DØRE De gamle døre og porte er ofte smukke, og de er en vigtig del af huset. Gamle døre skal ikke beklædes med lister eller plader. I stedet skal de sættes i stand, da en beklædning virker forkert på en gammel bygning. Hvis det ikke kan lade sig gøre, at bevare en dør, bør en ny svare til den oprindelige. F.eks. bør en fyldingsdør udskiftes med en fyldningsdør. Enten som en nøjagtig kopi af den gamle eller en dør hvor det mest karakteristiske fra den gamle er taget med. Der bør undgås døre med store glaspartier og døre der normalt hører til i et parcelhus. Maling af ældre døre og porte bør af historiske og tekniske grunde udføres med linoliemaling. I forhold til andre malinger trænger linoliemaling dybt ind i træet og udvider sig desuden under tørring, så revner udfyldes og vedhæftningen forbedres; den er derfor velegnet til grunding. Hvis man i stedet anvender vandige malingstyper, opnår man ikke den samme gode vedhæftning. Som ejer skal du være opmærksom på, at der mange steder er bevarende lokalplaner, der bestemmer, hvordan vinduer og døre skal udføres, husk at alle ændringer af facaden skal godkendes af kommunen, før arbejderne sættes i gang. Du er altid velkommen til at hente råd og vejledning i kommunens Byggemyndighed og Planafdeling, Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster. Tryk på nedenstående link for mere rådgivning, om renovering af din facade: http://www.bygningsbevaring.dk/default.asp?pid=176 http://www.kulturarv.dk/tjenester/publikationer/emneopdelt/bygninger/b yggeblade/09_doere_og_vinduer/
SIDE 13/27 RENOVERING/UDSKIFTNING AF TAG Ved udskiftning af tagbeklædning, skal der oplægges et tilsvarende tag, som det oprindelige materiale (tegl, skifer, zink, tagpap). For at bevare en bygnings arkitektoniske udtryk, bør den oprindelige tagform beholdes. Det er meget uheldigt, at udføre et tag med udhæng, hvis ikke huset oprindeligt er bygget med udhæng. Inddækning af en hovedgesims skal undgås, da overgangen mellem mur og tag spiller en stor rolle, for husets karakter. Tagrender af plast må ikke bruges, da det er et nyt materiale, som virker fremmed på gamle huse. Tagrender og nedløb skal udføres i zink. Skalk skal bevares. Rygning og grater på tegltage bør lægges i mørtel og inddækninger ved skorstene og brandkamme bør undgås ved i stedet at indrille i stenene. Kræver jævnlig vedligeholdelse af fuger. Husk der er mange steder hvor der er en bevarende lokalplan, der bestemmer, at alle ændringer af facaden skal godkendes af kommunen, før arbejderne sættes i gang. Du er altid velkommen til at hente råd og vejledning i kommunens Byggemyndighed og Planafdeling, Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster. Eksempel på opbygning af tagfod Tryk på nedenstående link for mere rådgivning, om renovering af din facade: http://www.kulturarv.dk/tjenester/publikationer/emneopdelt/bygninger/b yggeblade/08_tage/ http://www.bygningsbevaring.dk/default.asp?pid=176
SIDE 14/27 KVISTE Kviste skal altid bevares, da de er meget vigtige for husets arkitektur. Ved indretning af en tagetage, skal der også udføres vinduer som kviste, og de skal være i overensstemmelse med den lokale tradition og husets proportioner. Ved istandsættelse af en allerede ombygget kvist skal man bestræbe sig på, at genskabe den oprindelige kvist med brug af de oprindelige materialer. Det er vigtigt, at kvistens flunker, dvs. vægge, er så slanke som mulige. Flunkerne bør derfor ikke efterisoleres. Hvis man ønsker yderligere isolering, kan det ofte lade sig gøre i tagkonstruktionen. Det er vigtigt, at kvisten placeres rigtigt i tagfladen, da en forkert placeret kvist vil virke forstyrrende på helhedsindtrykket. Tage der ikke er født med kviste bør så vidt muligt friholdes for nye kviste og tagvinduer. Tre gode forslag til en vellykket kvist. Kvistvinduet må ikke være bredere end husets øvrige, oprindelige vinduer i facaden og kun 2 / 3 af højden. Har huset tofags vinduer, skal kvisten have et tilsvarende mindre format Der må højst være 20 cm mellem kvistvinduets karm og hjørnet på kvistflunkene Kvisten skal anbringes balanceret på taget, det vil sige ikke for tæt på gavlen, ikke kun i den ene ende af taget og ikke dybt inde i tagfladen Husk der er mange steder hvor der er en bevarende lokalplan, der bestemmer, at alle ændringer af facaden skal godkendes af kommunen, før arbejderne sættes i gang. Du er altid velkommen til at hente råd og vejledning i kommunens Byggemyndighed og Planafdeling, Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster.
SIDE 15/27
SIDE 16/27 Tryk på nedenstående link for mere rådgivning, om renovering af din facade: http://www.kulturarv.dk/tjenester/publikationer/emneopdelt/bygninger/b yggeblade/08_tage/02_kviste_og_tagvinduer/ http://www.bygningsbevaring.dk/default.asp?pid=176
SIDE 17/27 SKORSTEN Disse bygningsdele er med til at afslutte huset. De giver taget liv ved, at bryde store tagflader, og de skal bevares. Hvis skorstenen ikke benyttes, kan den bruges til andre funktioner, som aftræk fra brændeovn eller ventilation, eller blot stå som en del af huset. Husk der er mange steder hvor der er en bevarende lokalplan, der bestemmer, at alle ændringer af facaden skal godkendes af kommunen, før arbejderne sættes i gang. Du er altid velkommen til at hente råd og vejledning i kommunens Byggemyndighed og Planafdeling, Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster.
SIDE 18/27 Tryk på nedenstående link for mere rådgivning, om renovering af din facade: http://www.kulturarv.dk/tjenester/publikationer/emneopdelt/bygninger/b yggeblade/07_skorstene_og_ildsteder/01_skorstene_og_ildsteder/
SIDE 19/27 NEDRIVNING AF BEVARINGSVÆRDIGT HUS Byerne i Guldborgsund Kommune, fremstår i dag med et indre bymiljø, der markerer dem som nogle af de bedst bevarende købstæder i Danmark og de enkelte ejendomme bidrager med særlige karaktertræk, som der skal værnes om. Guldborgsund Kommune har vurderet, at bebyggelsernes tilstand i byerne ikke kan tilsidesættes. Så ejendomme, som er omfattet af en bevaringsplan/lokalplan og er registreret med en bevaringsværdi fra 1-5, er der forbud mod nedrivning. HVIS HUSET IKKE KAN BEVARES Bevaringsværdige huse, som har en bevaringsværdig fra 1-5 og som er i så dårlig stand, at de har stået og tabt deres bevaringsværdig og ikke kan bebos, vil Kommunen vurdere, om der kan meddeles nedrivningstilladelse. Ved vurderingen, vil Kommunen gå ind og kigge på flere punkter: Konstruktionerne Er huset sammenbygget med nabohuset Er tagformen blevet ændret, i forhold til det oprindelige hus Er der materialer, som fuldstændigt har fået bygningen til, at skifte karakter og som ikke kan renoveres, så det kommer til, at ligne det oprindelige hus Er der detaljer som i udførelsen af nye tilbygninger og ombygninger, har ødelagt det arkitektoniske og det bevaringsværdige, fra det oprindelige hus og som ikke kan renoveres/ombygges Dette er nogle af de væsentlige punkter, som vil blive medtaget i vurderingen, om der kan meddeles tilladelse, til nedrivning af et bevaringsværdigt hus. Meddeles der tilladelse, til nedrivning, vil der i forbindelse med nedrivningstilladelsen, blive stillet særlige krav til nyopførelsen af ejendommen. Der skal i forbindelse med ansøgningen, om nedrivning, vedlægges følgende: Registrering af ejendommen Beskrivelse af konstruktioner Totalopmåling af ejendommen Fotoregistrering Tegninger over særlige detaljer med tekst Ingeniørrapport som viser huses tilstand Eksempel på rapport, se bilag 1.
SIDE 20/27 EJENDOMME MED EN BEVARINGSVÆRDI FRA 6 9 Ejendomme som har en bevaringsværdi fra 6 9, er der ikke direkte forbud mod nedrivning, men hver enkelt sag vil blive taget op til vurdering og sagen vil blive behandlet administrativt. Hvis der meddeles tilladelse, til nedrivning, kan der i forbindelse med nedrivningstilladelsen, blive stillet særlige krav, til nyopførelsen af ejendommen. Ved ansøgning, om nedrivning, skal der vedlægges følgende: Registrering af ejendommen Beskrivelse af konstruktioner Totalopmåling af ejendommen Fotoregistrering Tegninger over særlige detaljer med tekst Ingeniørrapport som viser huses tilstand Eksempel på rapport se bilag 1. GRÆNSEN MELLEM NEDRIVNING/OMBYGNING Det er kommunens vurdering fra projekt til projekt, at vurdere hvornår det er en nedrivning eller ombygning af et bevaringsværdigt hus, da der er forbud mod nedrivning af huse, med en bevaringsværdig fra 1-5. Det kommunens vurdering, at der ikke må nedrives nogen form for facader på den oprindelige bevaringsværdige bygning, ved en ombygning af huset. Der kan være enkelt stående tilfælde, hvor en renovering af en enkelt facade er nødvendig: Detaljer som ved ombygning, har ødelagt det arkitektoniske og det bevaringsværdige fra den oprindelige væg Væggen er i så dårlig stand, at den ikke kan renoveres/ombygges Der er materialer som fuldstændigt har fået væggen til, at skifte karakter og som ikke kan renoveres, så det kommer til, at ligne den oprindelige væg Ved disse tilfælde skal der, i forbindelse med ansøgningen, vedlægges følgende.: Beskrivelse af konstruktioner Opmåling af væggen Fotoregistrering Tegninger over særlige detaljer, med tekst Ingeniørrapport, som viser væggens tilstand
SIDE 21/27 ANSØGNING OM BYGGETILLADELSE Ved almindelig vedligeholdelse, som eksempelvis udskiftning af enkelte tagsten, under-strygning af taget, kalkning og maling med samme materialer og i samme farver, som bygningen i forvejen har, kræver ikke tilladelse. Som eksempel på arbejde, der absolut kræver forudgående tilladelse, kan nævnes: Udskiftning af tagbelægning Udskiftning af tagrender Renovering af kviste Afhugning af gesimser Fjernelse af skorstenspiber Ændret facadebehandling (f.eks. fra kalk til stænkpuds, skalmuring, filtsning, m.m.) Ændring af facadefarver Udskiftning af udvendige trapper og trappesten Udskiftning af døre og ændring af dørfyldninger Udskiftning af vinduer og ændring af vinduessprosser Isætning af termoruder Udskiftning og ilægning af sålbænke Ny skiltning og ændring af eksisterende skilte Opsætning af parabolantenner Ændring eller nyopførelse af fritstående mure Der kan også være andre vedligeholdelses- og byggearbejde, som kan kræve forudgående tilladelse. I tvivlstilfælde bør der tages kontakt til Guldborgsund Kommunes Byggemyndighed, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F.
SIDE 22/27 LOKALPLANER FOR BEVARENDE OMRÅDER I BYMIDTEN NYKØBING FALSTER Lokalplan for facader & skilte i bymidten C22 Vejledning til lokalplan C22 Lokalplan for Østerbro F43 Vejledning til Lokalplan F43 SAKSKØBING Lokalplan for facader, skilte, udstyr og design i bykernen S54 NYSTED Lokalplan for centerområdet i Nysted by N11 Lokalplan for et område til bolig- og erhvervsformål ved Ålholmhusene N13 Lokalplan for Nysted havnefront N15 Bevaringsplan for Nysted by STUBBEKØBING Lokalplan B-1-1 for den østlige del af Stubbekøbing Der kan også være andre lokalplaner med bevaringsbestemmelser, så undersøg altid selv om der findes en lokalplan for dit område. Det kan ske ved at slå op på kommunens hjemmeside www.guldborgsund.dk eller spørg på Borgerservice der kan slå det op.
SIDE 23/27 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET Kommissorium og kriterier. Retningslinjer for tildeling af støtte ved Bygningsforbedringsudvalget Støtteområde: Støtteområde for 2010 med følgende prioritet: 1. En særlig indsats ved væsentlige nedslidte boligbygninger og istandsættelse af forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse beliggende i landdistriktsområder herunder i landsbyer og det åbne land samt 2. En særlig indsats for bevaringsværdige bygninger i bymiljøer, hvor der ved lokalplan eller bevaringsdeklaration er fastsat bestemmelser om særlige krav til bygningsistandsættelser og -vedligeholdelse og bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige i gældende kommuneplan. Andre beboelsesbygninger i købstæderne, som ikke er erklæret bevaringsværdige, men omfattet af bevaringsdeklaration eller lokalplan med særlige krav til istandsættelse, kan også komme i betragtning ved tildeling af tilskud. Hvad ydes der støtte til: Ejerboliger, som mangler tidssvarende opvarmning eller wc eller er opført før 1950 og er væsentligt nedslidt, og som bebos af ejeren. Andelsboliger, som mangler tidssvarende opvarmning eller wc eller er opført før 1950 og er væsentligt nedslidt, og som bebos af andelshaveren Støtte kan ydes til istandsættelse af bygningens klimaskærm og til afhjælpning af kondemnable forhold. Erhvervslokaler kan medtages, hvis de ligger i den bygning bygningsfornyelsesbeslutningen vedrører. Endvidere kan ydes støtte til energiforbedrende foranstaltninger til bygninger opført før 1975. Støtten kan alene ske på baggrund af forslag i en energimærkningsrapport. Støtte til forsamlingshuse og lignende ydes til istandsættelse af bygningens klimaskærm, etablering af tilgængelighedsforanstaltninger og afhjælpning af kondemnable forhold. Krav der skal være opfyldt: Istandsættelsen skal sikre eller øge bevaringsværdien af de udvendige bygningsdele. Tilsagn til støtte kan kun meddeles, såfremt installationsmangler (tidssvarende opvarmning), kondemnable forhold og sikkerhedsmæssige mangler er afhjulpet eller afhjælpes i forbindelse med gennemførelsen af beslutningen. Støtten kan omfatte teknisk rådgivning, administrationsudgifter såsom revisor (se nedenfor). Det er en betingelse, at arbejder, hvortil der søges, ikke er igangsat, før endeligt tilsagn skriftligt er meddelt ejer.
SIDE 24/27 Hvordan ansøges? Ansøgningsskema anvendes. Ansøgning skal vedlægges: Projektbeskrivelse med foto Tilbudsskema skal være udfyldt og vedlagt ansøgningen, BBR meddelelse økonomioversigt (skema ved ansøgningen) Dokumentation for at ejer selv bebor ejendommen Dokumentation for at andelshavere bebor boligerne Ejerforeninger og andelsboligforeninger skal vedlægge sidste godkendte regnskab Ejerforeninger og andelsboligforeninger skal vedlægge vedtægter og tegningsregler. Ansøgningen med bilag indsendes til Guldborgsund Kommune, Teknik og Miljø, Rådhuset, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. Der angives på skemaet, hvilke arbejder der søges om støtte til og overslag. Når udvalget har taget stilling til ansøgningen og besluttet hvilke arbejder, der kan meddeles støtte til og hvilke krav udvalget stiller til gennemførelsen, skal De fremsende følgende: 1. Endeligt detaljeret projektbeskrivelse 2. Mindst 1 tilbud fra momsregistreret håndværksfirma. Bygningsforbedringsudvalget kan dog kræve indhentning af flere tilbud jf. Tilbudsloven. 3. Aktuel vurdering af salgsværdien før og efter projektets gennemførelse Beslutningsprocedure: Bygningsforbedringsudvalget stiller arkitektoniske krav, som forsøges aftalt inden tilbud indhentes. Du/I skal være opmærksomme på, at kravene vil tage udgangspunkt i husets oprindeligt udtryk og de oprindelige anvendte bygningsmateriale. Bygningsforbedringsudvalget kan desuden stille miljømæssige krav til udførelsen, herunder omkring genbrug af bygningsmaterialer, bortskaffelse af gamle bygningsmaterialer og krav til nye bygningsmaterialer. Ansøger kan få en drøftelse med medlemmer af Bygningsforbedringsudvalget inden fremsendelse af ansøgning. Bygningsforbedringsudvalget fastsætter frist for aflevering/færdiggørelse og frist for aflæggelse af byggeregnskab. Bygningsforbedringsudvalg kan kræve, at byggeregnskabet skal være attesteret af en registreret eller statsautoriseret revisor i så fald afsættes beløb hertil på bygge budget. Hvis ikke der ligger revisorpåtegning skal regnskabet vedlægges specificerede fakturaer for de samlede udgifter (byggearbejder m.v.). Udbetaling finder sted, når byggearbejderne er gennemført og godkendt, regnskabet godkendt og deklaration er underskrevet af ejer.
SIDE 25/27 Hvordan ydes støtten: Støtte ydes som kontanttilskud. Tilskuddets størrelse fastsættes af Bygningsforbedringsudvalget og kan dog maks. udgøre 1/3 af de støtteberettigede udgifter (godkendt projekt) ved bevaringsværdige og fredede bygninger og 1/4 ved ikke bevaringsværdige bygninger. Der tinglyses en deklaration på ejendommen vedrørende vilkår for hel eller delvis tilbagebetaling af tilskuddet/støtten, såfremt ejendommen sæ lges inden for 5-15 år til en højere pris end den ved støtteudmålingen beregnede handelsværdi med tillæg af et beløb, der svarer til ejendomsprisudviklingen i det forløbne tidsrum og eventuel prisstigning vedrørende andre forbedringsarbejder gennemført efter byfornyelsesarbejderne. Deklarationen træder ikke i kraft ved afhændelse/salg til medejer, ægtefælle eller livsarving, men vil i så fald fortsat være gældende indenfor fastsatte årrække (5-15 år). Deklarationens løbetid fastsættes til 5 år for byfornyelsesprojekter op til 50.000 kr. Deklarationens løbetid fastsættes til 10 år for byfornyelsesprojekter mellem 50.000 og 150.000 kr. Deklarationens løbetid fastsættes til 15 år for byfornyelsesprojekter over 150.000 kr. Velfærdministeriets vejledning ligger på Kommunens hjemmeside: http://www.guldborgsund.dk/borger/bolig%20og%20byggeri/byfornyelse.aspx Hvem sidder i Bygningsforbedringsudvalget: Bygningsforbedringsudvalget er nedsat af Byrådet og består af følgende medlemmer: Grundejerinteresser: Troels Jørgensen, Per Andersen. Bevarings- og landsbyinteresser: Svend Dreist Byrådets repræsentanter er: Lene Hatt, Bent Jørgensen Suppleanter Henning Kamper. Sekretærfunktionen varetages i et samarbejde mellem Økonomi og Finans og Infrastruktur og Velfærd ved henholdsvis teamleder Bent Christiansen, tlf. 5473 1857 og fagchef Pernille Møller Nielsen og byplanarkitekt Göran Christiansen tlf. 5473 2090, hvor oplysninger om ordningen kan fås. Herudover kan der fås oplysninger ved henvendelse til kontorassistent Lene Pedersen, Infrastruktur og Velfærd tlf.5473 2088. Godkendt af Byrådet d. 08-04-2010
SIDE 26/27 LINK www.ejendomsviden.dk GI's side om vedligehold og forbedringer på etageejendomme. www.bygningsbevaring.dk Center for Bygningsbevaring i Raadvad www.kulturarv.dk Kulturarvsstyrelsen www.foreningen-straatag.dk Foreningen Stråtag Forening for ejere af hus med stråtag og andre med interesse i emnet. www.byogland.dk Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Paraplyorganisation for Danmarks ca. 125 bevaringsforeninger www.bygningskultur.dk Bygningskultur Danmark Paraplyorganisation for forskellige aktører med interesse i bygninger og bygningskultur. www.kunstbib.dk Samlingen af arkitekturtegninger www.sbsby.dk SBS Byfornyelse www.byforny.dk Kuben www.guldborgsund.dk http://www.guldborgsund.dk/borger/boligogbyggeri/byggeri/facader Facaderåd i Guldborgsund kommune http://www.guldborgsund.dk/borger/boligogbyggeri/lokalplaner Lokalplaner i Guldborgsund kommune
SIDE 27/27 LITTERATURLISTE Bevar bygninger Østerbro Facader og skilte i bymidten Nykøbing F Politikens gør det selv gamle huse