Mission i storbyer i de sidste tider

12 TIL SABBATTEN 17. SEPTEMBER 2016 Mission i storbyer i de sidste tider Ugens vers Indledning Stræb efter lykke og fremgang for den by, jeg førte jer bort til, og bed til Herren for den; går det den godt, går det også jer godt (Jer 29,7). De tre engles budskaber er et kald til at forkynde evangeliet for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk (Åb 14,6). Uanset hvor mennesker bor, må evangeliet blive bragt til dem. Og siden så mange nu bor i store byer, må vi gå til storbyerne. Behovet for at nå storbyerne blev intensiveret i 2007, da FN s statistiske eksperter udtalte, at for første gang i historien, som vi kender den, boede flertallet af jordens befolkning i storbyområder. I dag er arbejde i storbyer blevet et centralt emne i syvendedagsadventisternes missionsstrategi. I mange lande har adventisternes udadvendte arbejde haft større resultater i mindre byer og landsbyer end i storbyerne. Undersøgelser har vist, at i nogle af de store byområder har de fleste mennesker aldrig hørt om syvendedagsadventistkirken, og de kender heller ikke noget til de tre engles budskaber. Det er derfor indlysende, at for at nå ud til hele verden er vi også nødt til at nå storbyerne. Ugens tekster ApG 18,1-28 2 Mos 2,23-25 Matt 13,3-9.18-23 Joh 15,12-13 2 Pet 3,9 118

SØNDAG 11. SEPTEMBER 2016 Storbyers karakter Storbyer er samlingssted for mange forskellige kulturer, etniske grupper, sprog og religioner. Traditionelt har hver gruppe sit eget kvarter eller afgrænsede område. Men det er blevet mere og mere almindeligt, at mennesker af vidt forskellig baggrund bor ved siden af hinanden overalt i storbyområderne. Denne multikulturelle hverdag skaber risici og indviklede situationer; men det skaber også store muligheder for forkyndelsen af evangeliet. Der er større tolerance over for nye ideer, en større villighed til at lytte til nye religioner, end vi finder i mere traditionelle kulturelle rammer uden for byerne. Storbyen kan give adgang til mange mennesker, som ellers aldrig ville komme i nærheden af syvendedagsadventisternes budskab. ApG 18,1-28 Her er et eksempel på, hvordan Paulus gik ind for menighedsplantning i storbyerne. Hvilke pointer kan vi lære af det, han gjorde? I disse bycentre var der en mosaik af mange sprog, kulturer og etniske grupper, ligesom det er tilfældet i storbyer i dag. Paulus opsøgte specifikke mennesketyper, som han fik forbindelse med. Han fandt mennesker, som delte hans forbindelse med den jødiske tro, med romersk statsborgerskab og med teltmagerfaget, som han var oplært i. Han brugte denne baggrund til at understøtte sig selv. Han boede hos et ægtepar, som selv blev troende og evangelister. Han underviste i synagogen, indtil han blev smidt ud, og derefter startede han en husmenighed i en af de troendes hjem. Han underviste og vejledte så mange nye troende, at han kunne udnævne ledere for gruppen, når han selv rejste videre. Det er tydeligt, at Paulus forstod og var fortrolig med at arbejde i storbyens multikulturelle sammenhæng, hvor der var mange forskellige trosretninger (se også 1 Kor 9,20-23). Han vidste, hvordan han skulle tilpasse sig til det miljø, han befandt sig i, og han lærte at præsentere sandheden på en sådan måde, at den bedst opfyldte de menneskers behov, han forsøgte at nå. Til at tænke over Hvordan kan vi som enkeltpersoner og som lokal menighed blive bedre udrustet til at blive en del af vores lokalområde, så vi kan nå det med evangeliet? 119

MANDAG 12. SEPTEMBER 2016 Lyt til klageråbene Når Jesus gik igennem Jerusalem, Kapernaum og andre byer, flokkedes de syge, de handicappede og de fattige omkring ham, Helbrederen. Hans hjerte blev rørt over menneskehedens lidelser. I storbyerne er der mere af alt flere mennesker, flere bygninger, mere trafik og flere problemer. Dette er en stor udfordring for kirkerne. De, som forkynder evangeliet, kan ikke bare ignorere de enorme menneskelige behov, der omgiver dem, og kun fokusere på at forkynde evangeliet. Ved at gøre det, stiller de evangeliet i et dårligt lys. Hvis vores handlinger ikke viser den medfølelse, nåde og det håb, vi taler om, vil vores tale være uden virkning. Vi vil kun blive hørt som endnu en af de mange stemmer, der kæmper om massernes opmærksomhed. 2 Mos 2,23-25 2 Mos 6,5 Sl 12,6 Rom 8,22 Job 24,12 Hvad er budskabet for os i disse tekster? Vores verden lider. Den ligger under for syndens magt. Ingen af os kan undslippe virkeligheden, uanset hvem vi er. Denne smerte giver os store muligheder for at vidne. Men vi må være varsomme. Når det drejer sig om, hvordan en menighed opfattes af ikke-medlemmer mht. godt naboskab, er det vigtigt at forstå forskellen mellem lokale arrangementer og en vedvarende hjælp, der rent faktisk opfylder et behov. Der er forskel i opfattelsen af en menighed, der uddeler mad til trængende familier en gang om året i forbindelse med jul, eller om det er en decideret menighedsplantning midt i storbyen. En bestemt menighed samles i et lokalt center, der holder åbent hver dag. Folk kan komme hver morgen og få varm morgenmad. Det er ikke en stor menighed kun omkring 75 medlemmer men de er dedikerede og ønsker at opfylde lokalområdets behov i deres del af storbyen. Det er et fantastisk arbejde, som kræver troskab og forpligtelse til at hjælpe mennesker i nød. Forestil dig, hvilken indflydelse det ville have på vores lokalområder, hvis alle menigheder gjorde noget for at lindre de klageråb, der helt sikkert stiger op fra vores nabolag. 120

TIRSDAG 13. SEPTEMBER 2016 At så og høste i storbyerne Matt 13, 3-9.18-23 Dette er en kendt fortælling; men hvad kan den alligevel lære os, så vi bedre forstår, hvordan vi skal hjælpe og vidne for vores lokalområder, også dem i storbyerne? Selv om denne lignelse foregår i et landområde, er den faktisk vigtigere for mission i storbyerne end i små landsbyer og landområder; for byområderne har en større variation, når det gælder jordbund. Dette forklarer også, hvorfor det er en større udfordring at holde evangeliske kampagner i storbyer end i landområder. Forskellige jordbundsforhold giver forskellige resultater. Det er altså nødvendigt at undersøge jordbunden, inden vi investerer i evangeliske aktiviteter. Hvis jeres menighed, efter at have undersøgt lokalområdets jordbund, finder ud af, at der er meget lidt god jord i dens område, må man lægge planer for at forbedre jorden ved at blødgøre de hårdt trampede stier, fjerne sten og udrydde tidsler. Det vil sige, at hvis det evangeliske arbejde skal lykkes, må menigheden på forhånd arbejde på at forberede jorden. Dette kan gøre en stor forskel mht. hvor effektiv en evangelisk kampagne kan være. I 1 Kor 12, Rom 12 og Ef 4 lærer Bibelen os om åndelige gaver. Disse tekster fortæller, at der er en mangfoldighed af gaver, men kun en opgave. Lignelsen om de forskellige jordbunde og sæden, der skal sås, viser klart behovet for at indbefatte mange forskellige gaver, når man ønsker at nå storbyerne. I de store byer bør man indkalde mænd med forskellige gaver, skrev Ellen White. Nye metoder må tages i brug. Guds folk må være vågne over for de behov, der findes i den tid, de lever i. (Ellen White, Evangelism, s. 70). Gud gjorde hende i stand til at se, hvad der er nødvendigt for at kunne udføre effektivt arbejde i storbyerne. Og det er endnu vigtigere i dag at have en bred vifte af indfaldsvinkler og nådegaver og arbejde inden for en stor, mangesidet strategi. En enkelt kampagne eller et stort projekt vil ikke gavne meget på lang sigt. Storbyernes enorme størrelse og indviklede struktur vil ganske enkelt opsluge sådanne programmer, og efter nogle få uger vil der ikke engang være spor efter vores indsats. Man er nødt til at gøre meget mere forarbejde. Til at tænke over Tænk over, hvem du forsøger at vidne for. Hvilken slags jordbund er de i? Hvad kan du gøre for at forberede jorden, så den bliver bedre? 121

ONSDAG 14. SEPTEMBER 2016 122 Joh 15,12-13 Jak 1,27 Gal 6,2 Vær personlig Hvad siger disse tekster samlet, der er af så stor betydning for alle former for udadvendt mission? På grund af storbyernes enorme indbyggertal kan vi let komme til at glemme, at tro er noget personligt. Kernepunktet i at nå storbyerne, eller ethvert andet sted, er, at enkeltpersoner får et personligt forhold til Jesus Kristus. Undersøgelser har vist, at et overvejende flertal af dem, der tilslutter sig syvendedags adventistkirken siger, at de blev medlemmer på grund af venskab med en adventistbekendt. Venskab, især når det drejer sig om mission, kræver, at man er villig til at sætte sig selv til side og arbejde for andres ve og vel. At pløje jorden, plante såsæden, passe og pleje planterne indtil høsten og tage vare på høsten lykkes bedst, hvis der skabes stærke personlige venskaber. Vi har brug for at lære at blive venner med andre; vi har brug for at lære at lytte til dem; vi har brug for at lære, hvordan vi skal holde af dem. Dette bør indgå som væsentlige elementer i enhver form for mission, især mission i storbyerne, hvor mennesker til tider kan føle sig fortabt og uelsket midt i en enorm og travl befolkning. Et afgørende element i mission i storbyerne kan være smågrupper, der fungerer som husmenigheder ligesom i Det Nye Testamente (ApG 2,46), eller det kan være smågrupper inden for en større menighed. Hvor der findes bydele eller forstæder, hvor der ikke er nogen lokal menighed; men hvor der bor tre eller flere adventister, bør man oprette en eller anden form for smågruppe, der kan fungere i det bestemte område. (Se Ellen White, Testimonies for the Church, 7. bind, s. 21-22). Denne fremgangsmåde er vigtig for mission i storbyerne. Det er der mange årsager til. En er den komplekse sammensætning af kulturelle, etniske, sproglige og socioøkonomiske grupper, der skal nås inden for de hundredevis af lokale områder og subkulturer, der findes selv i mellemstore byer. Hvis ikke der er smågrupper, der fokuserer på hver af disse bydele, vil Kristi opgave ikke blive fuldført. Smågrupper er også nødvendige, fordi det er meget vanskeligt for troende at følge Jesus i storbyen. Man udsættes for et stort pres og mange fristelser og møder alternative trosretninger og ideologier. Nogle troende giver simpelthen efter for presset og forlader menigheden, mens andre udvikler en hård skal for at beskytte deres følelser og bliver dermed ufølsomme over for mennesker omkring dem, som har brug for en kærlig fremstilling af Jesus.

TORSDAG 15. SEPTEMBER Mission i storbyerne Ingen siger, at mission og tjeneste er let. Kendsgerningen er det modsatte. Mennesker er syndige, ødelagte og af naturen slet ikke interesseret i det åndelige liv. Paulus sagde om sig selv: Men jeg er af kød, solgt til at være under synden (Rom 7,14). Hvis Paulus kan sige sådan, hvad så med dem, der ikke kender Jesus eller aldrig har haft en livsforvandlende erfaring med ham? Og hvis det ikke var slemt nok med vores naturlige syndige natur, har storbyer altid været kendt for deres berygtede dårlige indflydelse på mennesker. Folk møder så mange fristelser, som sjælefjenden bruger til at lokke og holde dem fanget i synd og i verden. Det er derfor ikke så mærkeligt, at mission i storbyerne er en særlig vanskelig opgave; men det er en opgave, der skal udføres, og vi som menighed skal udføre den for at leve op til vores kald. 2 Pet 3,9 1 Tim 2,4 Hvad siger disse vers om vigtigheden af mission generelt? Ifølge Guds Ord var Kristi død for alle. Den omfatter hele menneskeheden lige fra Adam og Eva til alle andre, der fulgte efter, og selvfølgelig også de endeløse skarer, der lever i verdens kæmpestore byer. De har også brug for at høre de store sandheder, som vi holder så meget af. Der er ingen ændringer i de budskaber, Gud i fortiden har sendt. Arbejdet i storbyerne er det væsentlige arbejde i vor tid. Når der bliver arbejdet i storbyerne, som Gud ønsker det, vil resultatet blive igangsættelsen af en mægtig bevægelse, som vi endnu ikke har set magen til. (Ellen White, Medical Ministry, s. 304). Kaldet til at nå storbyerne er et personligt kald. Det er et kald til os selv om en dybere erfaring med Kristus og et kald til alvorlig forbøn tillige med en omfattende planlægning og udførelse. Det bygger udelukkende på en grundvold af vækkelse og reformation; for det kan kun gennemføres gennem Helligåndens kraft. Til at tænke over Læs Rom 10,14-15. Hvad siges der her, som i princippet gælder for alle os, der hævder at være Jesu efterfølgere? Hvordan kan vi alle blive mere aktive i mission og tjeneste for andre, uanset hvor vi bor? 123

FREDAG 16. SEPTEMBER 2016 Videre studium Ministry to the Cities, (Hagerstown, Md,: Review and Herald Publishing Association, 2012). Dette er en samling fra The Ellen G. White Estate med det meste af Ellen Whites materiale, der handler om mission i storbyer. En gennemgang af artikler skrevet af Ellen White angående vejledning om at flytte ind til eller ud fra byerne viste, at ud af 107 artikler gav 24 råd om at flytte ud fra eller oprette institutioner uden for byerne. 75 artikler gav specifikke instruktioner om at flytte ind til byerne for at nå dem. De resterende 8 artikler var neutrale. Det er påvist, at når det gjaldt institutioner, gik Ellen White ind for, at man skulle arbejde fra centre uden for byerne; men når det gjaldt lokalt menighedsarbejde, gik hun ind for at arbejde inde fra selve byerne. Hvilke planer har jeres menighed for at nå byerne? Hvor er jeres lokale kirke placeret i forhold til det nærmeste storbyområde? Ingen menighed bør mene, at det er irrelevant for dem at nå storbyerne. Enhver adventistmenighed har brug for på en eller anden måde at bidrage til dette allervigtigste missionsmål. Det er ikke en trofast respons på Jesu missionsbefaling at ignorere byerne og kun fokusere på områder uden for storbyområderne. Hvorfor skulle familier, der kender den nærværende sandhed, ikke bosætte sig i disse byer? Der kommer til at være lægfolk, der flytter til byerne, så de kan lade det lys, Gud har givet dem, skinne for andre. (Ellen White i Adventist Review and Sabbath Herald, 29. sept. 1891). Spørgsmål til drøftelse 1. Tænk over, det fantastiske budskab, vi har fået. Tænk over, det håb, vi har, løftet om en bedre tilværelse her og nu og det store håb for evigheden. Hvad er nogle af dine yndlingstekster fra Bibelen, som i særlig grad fremhæver det håb, vi har i Jesus? Hvorfor er disse tekster så meningsfulde for dig? Del dem med klassen på sabbatten. 124 2. Prøv at forestille dig, hvordan det må være ikke at have noget håb, men kun at tro, at dette liv med alle dets kampe, vanskeligheder og smerte, er det eneste, vi ejer før vi dør og rådner i graven. Dette er, hvad mange tror, især de store masser i storbyerne. Hvordan kan vi lære at få større kærlighed til mennesker og en villighed til at nå ud til dem, uanset, hvor de bor?

DIALOG TIL SABBATTEN 17. SEPTEMBER 2016 Aktiviteter og dialog Baggrund Uddybende spørgsmål - I 2010 levede mere end halvdelen af jordens befolkning i byområder. 47% heraf, eller 1.704 milliarder mennesker, levede i byområder større end 1 million - Af disse millionbyer er 50 i Europa, 50 i USA, 51 i Indien, 79 i Kina - Indien og Kina er begge religiøst domineret af andre verdensreligioner end kristendommen - Det forventes alligevel, at Kina i løbet af 10 år vil have flere kristne end noget andet land i verden! - Lagos i Nigeria er projekteret til at blive verdens mest folkerige by i år 2030. Hvordan vil du definere en storby i dansk sammenhæng? Hvilke ligheder og forskelle er der mon mellem en dansk storby og fx Lagos mht. til infrastruktur, levestandard, religion etc.? Hvilken forskel gør det for en dansker, om han lever i byen eller på landet? Hvad betyder det for vores måde at drive mission på i Danmark? Kristne taler ofte om, at vores mission ligesom Jesu virke bør være inkarnational. Ligesom han kom og levede blandt os som en af os, således bør effektiv mission være opsøgende. - Hvor bor vi som adventister? Når vi driver mission i byen, er vi da kun på kortvarigt besøg udefra, eller har vi bevidst valgt at leve, hvor mennesker bor? - Hvordan kan vi balancere mellem behovet for at leve under en vis kulturel beskyttelse, ikke mindst for vores børn, og nødvendigheden af at nå mennesker, hvor de er? Er storbymiljøet i Dannmark etisk og kulturelt værre end andre steder? I Danmark er det typisk, at fx unge studerende flytter til storbyen i en periode, hvorefter de får job et andet sted i landet. - Hvad kan vi gøre for at bevare social og kirkelig kontakt med unge studerende? Lokal mission Inviter repræsentanter fra en international kirke til at fortælle om deres situation og udfordringer! 125

DIALOG TIL SABBATTEN 17.SEPTEMBER.2016 Til at tænke over Da den kristne menighed spredtes i Romerriget, nåede den først byerne. De var centre for nye tanker, og de blev centre for kristen mission ud i landdistrikterne. Det tog meget længere tid for bønderne på landet at høre og modtage og acceptere de nye tanker, kristendommen bragte, så meget at det latinske ord paganus, som betyder bonde (jf. den engelske pagan), kom til at betegne en hedning, på dansk en person fra heden! I dag, hvor kristentroen har rod i den danske kultur, er det på landet, at folk forbliver medlemmer af fx Folkekirken, ikke i byerne. NOTER 126

NOTER TIL SABBATTEN 17.SEPTEMBER.2016 127