Tulstrup sogn PÅ KANTEN AF TULSTRUP SOGN. 17. årgang nr. 1 December 2014



Relaterede dokumenter
Tulstrup sogn LIV OG OPVÆKST I JAUNGYDE. 16. årgang nr. 1 December Tekst: Kirsten Lund

Tulstrup sogn PÅ SKATTEJAGT VED TULSTRUP KIRKE. 16. årgang nr. 4 September 2014

3-9. Udsigt fra pladsen

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

Tulstrup sogn NYT MEDLEM I MENIGHEDSRÅDET MED TEOLOGISK BAGGRUND. 16. årgang nr. 3 Juni 2014

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Juni - juli - august 2018

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Tulstrup sogn HVORDAN ER DET AT VÆRE TILFLYTTER I JAVNGYDE? 13. årgang nr. 5 Oktober 2011

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

Mörrum 29/5-1/6 2014

STUDIETUR TIL SYDFYN OG ØERNE EFTERÅRET 2006 NINA, ELISABETH, JENS CHRISTIAN, THOMAS, DENNIS, JYTTE, GERD OG ANNE METTE

Dover Sogn TILBAGEBLIK TIL TIDEN OMKRING BESÆTTELSEN OG BEFRIELSEN DEN 5. MAJ 1945

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Årets ungdomstur gik til Hanstholm i Thy.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Sebastian og Skytsånden

Som I ved, døde vores ven Cornel fredag aften.

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

TULSTRUP SOGN 20. ÅRGANG NR. 3 JUNI 2018

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

På Læsø april 2007

Hjemmesiden har modtaget følgende julehilsner: SlægtsID Hans Eigil Jensen skriver:

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften docx side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Hvor vi dyrker stavgang - gymnastik og bowling

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Gl. ager Kære Brevduevenner.

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

historien om Jonas og hvalen.

Johanne og Claus Clausen

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2018 januar 2019

Jule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken

Spørgsmål. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

FALKEPOSTEN. december

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Medieavisen. Dette nummer indeholder fire fantastiske artikler om det nye byggeri på Knagegården.

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Nyhedsbrev. uge

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove,

Evaluering af Minikonfirmandforløb januar 2016 Ågerup, Kirkerup og Hvedstrup i Roskilde Domprovsti - 3 klasserne i lokalområdet

Denne dagbog tilhører Max

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

Studie. Den nye jord

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

Flot ydre og indre skønhed

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Æ AVIS HUSAVIS LEOS PLEJECENTER

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22.

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Torslunde Sogn & Kirke

Rejsebrev fra Færøerne

Jeg bygger kirken -1

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8,

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

- Håndarbejde, Taskeflet, Madlavning for mænd, Sløjd, holdene kører fint.

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Nyhedsbrev fra klynge 2

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

Strandgården s Affalds-uge 2009

OSTEN P FALKE tober 2017 Figur 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Mattæus 25,1-13.

Fredag tog begge. afsted kl fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og

20. DECEMBER. Far søger arbejde

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

Kapitel 1. Noget om årets gang

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Forlaget Carlsen et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont

til Dalen hvor vi lige skulle forbi det berømte meget gamle (1894) historiske hotel midt i byen, hvor der står en del gamle biler og blive flittig

Sommerferie Sarau

Transkript:

Til samtlige husstande i Tulstrup sogn Tulstrup sogn 17. årgang nr. 1 December 2014 PÅ KANTEN AF TULSTRUP SOGN Tekst af Kirsten Lund Hvor går grænserne egentlig for Tulstrup sogn og hvem bor ude på kanten? Der er næppe en mur i fysisk forstand, men er der tale om en mental grænse, eller hvad siger beboerne? Den første, jeg besøger, bor i det syd-østligste hjørne af Tulstrup sogn. Jeg bliver taget meget åbent og venligt imod af Brian Vilsgaard, der bor på Tulstrupvej 136. Jeg havde ikke tidligere bemærket, at der lå et hus der, hvor Brian og hans kone Pia Vilsgaard bor. En lang grusvej fører fra Tulstrupvej ned til den fineste lille rødmalede ejendom godt gemt af vejen midt i naturen. Her er skov, marker, stilhed over Ravnsø og langt til naboerne og dog. I en af ejendommens længer bor Brian og Pias datter og svigersøn.

Familien bor et ganske pænt stykke ude på landet, men der gik ikke mange dage efter de var flyttet ind for nøjagtig 10 år siden, inden der kom flere naboer forbi. De var ikke sene til at byde sig til med hjælpende hænder og redskaber til tilflytterne, der havde købt den lille gård med 10 ha landbrugsjord. Det var heldigt, for Pia og Brian havde ikke kendskab til landbrugsdrift. De havde sidst boet i Svendborg centrum og før det i centrum af Herning. Hvad får en familie til at købe lige netop det sted, når I ellers ikke har tilknytning til området, lød mit undrende spørgsmål. - Det har nok med min rodløshed at gøre, begynder Brian INDHOLDSFORTEGNELSE På kanten af Tulstrup sogn...side1 Mangler du en julegaveide. side 7 Årsmøde... side 10 Årsberetning... side 11 Indvielse af Kirkegrund... side 13 Minikonfirmander... side 14 Julekoncert... side 15 Børnegudstjeneste... side 15 Tulstrup kirke... side 16 Forsidetegning: Jens Råby Vilsgaard, jeg har flyttet meget i mit liv. Jeg har gået i 8 forskellige skoler i de 13 år, jeg gik i skole. Så jeg kender mange egne af Danmark. Lige fra Bornholm og til den yderste revle i Vestjylland, hvor jeg boede i He og Rindom. Men jeg blev inkluderet alle steder, smiler Brian. Brian Vilsgaard, 53 år, er uddannet socialpædagog. Han arbejder som familieterapeut og er leder af Hedensted kommunes familiecenter, som hjælper familier med sociale problemer. - Vi boede i Svendborg. Før det har vi bl.a. boet i Herning, hvor vores første 2 børn er født. Vi kom meget i skovene omkring Silkeborg og her i området den gang. Jeg kan mærke, at min mentalitet er mest til det jyske. På Fyn kan jeg ikke strække øjnene. Der banker man hele tiden øjnene ind i nogle bakker, forklarer Brian. Det gør jeg ikke her. Her kan jeg se de første to kilometer ud over landskabet, her er der udsigt og overblik, det kan jeg li, siger Brian og peger ud af stuevinduet ud over marker og natur. Her kan øjnene strække sig.

Pia og Brian Vilsgaard Familien var ellers glad for at bo i Svendborg, hvor de boede i et dejligt hus lige ved siden af byens liv og supermarkeder. Både Pia og Brian er kommet meget i Pinsekirken både i Svendborg og i Herning, hvor de har boet en periode. - Men jeg trivedes ikke i Pinsekirken i Svendborg, fortæller Brian. Lige bag vores hus lå Fredens kirke. De havde en hammergod præst, som gjorde, at Rasmus, vores søn og jeg kom rigtig meget der op gennem 90 erne. Pia fortsatte med at komme i Pinsekirken, så det slog lidt gnister i en periode. Men det var godt for Rasmus og mig at komme i Fredens kirke. Pia og Brian har 3 børn. Den yngste er Rasmus på 23 år. Deres mellemste er Katrine på 28 år, der bor på ejendommen sammen med sin mand. Deres ældste datter Laura bor i København og har to børn på 2 og 4 år. - I sin tid flyttede vi til Svendborg, fordi jeg fik et godt job. Men det var skidt at flytte efter kun denne ene ting, erfarede vi, og vi kunne mærke, at hvis vi gerne ville have større handlefrihed erhvervsmæssigt, skulle vi flytte os fra Fyn. Vi ville gerne bo på landet, finde en kirke, hvor vi trivedes og finde et godt job hver. - Inden for en uge fik vi begge arbejde! Vi kørte derfor her op, holdt oppe på vejen og gik en tur i området. Vi kom forbi ejendommen her. Der var ikke noget til salg skilt. Men da vi

kom hjem, ringede jeg til beboerne for at høre, om de ville sælge, smiler Brian. Og det ville de! Huset havde været til salg i 2 år uden, at de havde fundet en køber. Det var egentlig ikke meningen, vi skulle have landbrug, men nu havde vi fået job og vi kunne li stedet her. Vores hus i Svendborg satte vi til salg, og i løbet af 3 dage stod der flere seriøst interesserede købere. Så det gik stærkt. Det var i 2004! 1. november 2004 flyttede familien til Tulstrup sogn. Derefter kørte de rundt og kikkede på kirker. De besøgte én i Silkeborg og en valgmenighed i Århus. De kunne egentlig godt li dem, men kom ikke afsted til gudstjenester og fik ikke etableret en vennekreds, som var deres ønske. - Det med kirken faldt aldrig rigtig på plads, fortæller Brian. Det sagde os ikke rigtig noget. Vi havde derfor en årrække, hvor vi ikke kom i kirke, kun til højtiderne, ja stort set kun til jul. En juleaften sad jeg i kirken i Tulstrup, sammen med min familie, min lillesøster og bror. Det har altid betydet rigtig meget for mig at være til julegudstjeneste. Men just som jeg sad der i dejligt selskab og for 45. gang i mit liv hørte på, at folkene skulle skrives i mandtal - gad jeg ikke at høre det mere. Pludselig var jeg MÆT. Det var en dejlig fornemmelse. En dejlig afklaring. Jeg tror på gud, det gør jeg stadig, det er jeg ikke i tvivl om. Det var mere det at høre det samme budskab igen og igen, jeg var mæt af. Det ville jeg ikke længere bruge min tid på. Jeg vil opleve andre ting. Det har ikke noget med Pinsekirken eller den almindelige folkekirke at gøre, jeg kender dem begge. Jeg har følt en befrielse ved at beslutte mig for ikke at ville bruge min tid på kirken mere. Jeg har taget hul på et nyt kapitel af mit liv. For Brian betyder sognegrænsen ikke noget. Han og familien er kommet i Tulstrup kirke og deres søn, der har gået et år på Knudsøskolen, er konfirmeret i kirken. Men det er Nr. Vissing, der er deres by. Der har de venner og føler sig knyttet til. De har forpagtet deres jord til en landmand fra byen, Pia går til yoga i byen og de holder Sankt Hans fest sammen med nogle

venner fra byen på deres jord nede ved Ravnsø, remser Brian op. - Det passer slet ikke, at det tager lang tid at komme ind i samfundet her på landet. Det har imponeret mig, så godt vi blev taget imod og den store åbenhed og tolerance vi oplever, kendetegner dem der bor i Nr. Vissing, mener Brian. - For mig betyder det noget, hvem der har islandske heste i nærheden, hvem kan svejse, hvem vi kan gå til fest sammen med. Jeg tænker venner, det er vigtigt for mig. Pia og Brian Vilsgaard har 4 islandske heste (to er til salg). Brian har altid gerne ville have en hest, men havde ikke haft muligheden. - En påskedag, da vi stadig boede i Svendborg, købte jeg spontant et føl. Det var selvfølgelig helt skørt, ville Pia synes, vi boede jo midt i byen. Da jeg kom hjem, sagde jeg til Pia, jeg havde købt en hest til hende! Så blev vi naturligvis nød til at købe en gård til vores hest, griner Brian. - Vi er vildt privilegeret, slår Brian fast. Vi bor her i skønne omgivelser, med gode venner i nærheden, vi har hver vores Honda motorcykel og jeg overlevede 2 år i arbejdsløshed. Det tog hårdt på mig og mange ville måske sige, at det var guds straf. Men det er noget middelaldersnak. Ganske få gange har jeg tænkt, at jeg skulle bede til gud. Men nej. Jeg ved han er der. Det er jeg helt bevidst om. Før brugte jeg mange tanker på gud. I Pinsekirken var der en del bibellæsning og bøn. Nu beder jeg ikke. Nu ved jeg, at

gud er der, han er med mig og skal nok passe på mig. Efter en længere periode hvor Brian stod uden job, var både humøret og økonomien helt i bund. Vi var tæt på bankerot, fortæller Brian, jeg havde haft lederjobs i det offentlige i mange år, men pludselig var der ikke lederstillinger at få længere. Hvis vi skulle gå ned, kunne vi lige så godt gøre det med fest og ballade. Pia hævede sin pension og vi købte billetter til Bolivia, hvor vi lavede socialt arbejde i en måned og derefter rejste vi til Argentina for at arbejde en måned. Det var fantastisk! - Økonomisk var det vanvittigt. Men vi tog afsted. Vi ville studere, hvordan de lever som fattige og alligevel er glade. Lige inden vi tog afsted var jeg heldig og fik job som pedel hos Kræftens Bekæmpelse i Århus. Det skabte nu alligevel lidt ro i sindet, smiler Brian. Derefter er det igen gået stille og roligt fremad jobmæssigt, slutter Brian og tager imod Pia, der kommer hjem fra sit arbejde som familiebehandler hos Skanderborg kommune med et stort smil. TULSTRUP SOGN

MANGLER DU EN JULEGAVEIDE? Tekst af Knudåge Knudsen Den 16. og 17. september drog Lise og jeg på togt til Thy og Hanherred for at udforske den egn. Forhistorien var den, at vi til jul havde fået en kroovernatning af nogle af vore børnebørn (en fremragende idé), da det var det lille skub, der skulle til for at komme af sted. Vi startede her fra Ry ved nitiden og kørte til Mors, Feggesund og sejlede med færgen til Hanherred, nærmere betegnet Vesløs, (hvor Skjoldborg er født) og kørte videre mod Fjerritslev, hvor vi ved Bygholm Vejler ville se på fugle, men kun få var hjemme, og en ornitolog, vi traf, mente, de var draget sydpå, grundet alt var før i år. Vi kørte videre og kom til Klim, hvor vi så både sognekirken der var åben og valgmenighedskirken, der desværre var låst. I Vester Thorup så vi først kirken og siden spiste vi vore medbragte klemmer. Derefter til Frøstrup. Nej, ikke til Frøstrup lejren, men vi så et pigebarn på vejen, som måske kunne ligne én fra lejren, skønt jeg ikke ved hvordan en sådan ser ud. Vi fandt nu ud til Kirsten Kjærs museum, en imponerende samling af kunst i alle genrer. Om det så var en koncertsal, manglede den ikke. Der blev serveret kaffe og kage, alt gratis, men hvis vi syntes, måtte vi gerne lægge en skilling, når vi gik. Efter kunstbesøget fandt vi Tømmerby kirke. En kæmpe stor kirke som ifølge sagnet er bygget af Han, som også gav navn til herredet. Da han var færdig med byggeriet, så han, at det store kirketårn var skævt. Han blev så gal, at han gik over mellem Voust og Holme, tog en stor sten og kastede den mod kirken. Stenen nåede dog ikke så langt, men faldt ned i Kjærup kær. Så kastede han en anden, som ramte kirkediget, hvor den

ligger endnu og har mærker af Hans fingre. Så vidt sagnet. Hvad der ikke lykkedes for Han, var nær blevet virkelighed forgangne sommer. Den 12. august om morgenen så graveren, at under nattens tordenvejr, havde lynet ramt den øverste af tårnets kamtakker, hvor et stykke var som skåret af med en kniv. Stykket var faldet ned gennem kirketaget, hvor der var et flere kvadratmeter stort hul og også hul i loftet, hvor stykket havde kilet sig fast mellem to bjælker. Alle elektriske installationer var røget, så tårnuret var stadig kvart i seks! Så tro ikke, det er ufarligt at sætte sig bagerst i kirken. Vi læste i øvrigt i deres kirkeblad, at annekssognet Lild kirke, skulle have nyt orgel. Det havde de købt gratis af Låsby kirke. Vi skulle da også en tur ud i Østerild plantage, for at se vindmøller. Der var kun opført to møller indtil videre. Men vi så da den stump skov eller krat, der var ryddet til formålet, 250 ha. Som erstatning havde man plantet over 400 ha skov. For os som er vant til anderledes meget skov, synes det som en storm i et glas vand. Vi var nu ved at være mættet for oplevelser for den dag, og vi kørte direkte til Hanstholm, hvor vi skulle overnatte. På Hotel Montra fik vi en fin betjening og blev spurgt, om vi kunne tænke os en stegt rødspætte til middag, hvortil jeg svarede, at det var lige det, vi havde håbet på, da de rødspætter, der nåede til vor egn, kun var på størrelse med ansjoser. Vi fik nu en af de største rødspætter, jeg har set og var stopmætte, da vi havde kæmpet os gennem den. Nu orkede vi heller ikke mere den dag og efter en god nats søvn og et solidt morgenmåltid, var vi klar til at tage fat på onsdagen. Først kørte vi op til Hanstholm fyr, hvor den lille ydmyge Hansted kirke ligger. Ifølge deres kirkeblad holdt de fangst- og høstgudstjeneste den

kommende søndag. Høsten er sikkert lidt tyndbenet på den egn. Dernæst kørte vi op på et udkigsplateau, hvor vi kunne overskue det mægtige havneområde. Det var slående, at der ikke var noget liv at se på havnen. Der var en søndags stille ro, skønt det kun var onsdag. Lige så, var der kun ét sted der var nogle håndværkere i gang med et hus. Noget sagde os, at vi var kommet til det meget omtalte udkants Danmark. Vi skulle da også bese bunkermuseet med alle dets minder fra anden verdenskrig. Der bemærkede jeg flere tyske turister, der besøgte den i øvrigt interessante udstilling. Vi var kørt til området bl.a. for at se det vældige naturreservat, der er på størrelse med Langeland og som strækker sig langt ind i landet. Så langt øjet rakte fandtes storslået natur. Det virkede lidt fremmed på os østjyder. Turen gik nu forbi Klitmøller og til Nr. Vorupør, som ikke var til at kende igen. Fra at være et lille fiskerleje, var det nu fyldt op med sommerhuse og boder til turister. Så vi flygtede derfra og kørte til Stenbjerg. Der var den samme idyl, som vi kendte fra tidligere, med små fiskerhytter og en bænk, hvor man i læ for vinden drøftede dagens spørgsmål og hvor der også var fiskerbåde halet op på stranden og Lise fik de obligatoriske sten med hjem. Ruten førte os østpå ud af naturreservatet til Sjørring, hvor vi midt i byen så nogle vældige velbevarede voldanlæg fra vikingetiden. De var imponerende. I Kolby købte vi nogle smurte håndmadder, som vi fortærede på en parkeringsplads inden vi fortsatte gennem Hurup og langt ud af en markvej til en stor jættestue tæt ved kysten til Limfjorden. Fra jættestuens top var en flot udsigt til Mors.

Vi fortsatte til Heltborg skole, hvor præsten Frøkjær fra Skivholme er fra. Skolen havde kun eksisteret i en snes år, men var nu indrettet som museum primært for maleren Jens Søndergård. Men også vandreudstillinger og en imponerende lokalhistorisk samling fyldte lokalerne. En virkelig god udnyttelse af de ret nye og velholdte bygninger, hvorfra der var en pragtfuld udsigt over fjorden. Nu forlod vi Thy og ad Oddesund broen kørte vi via Struer til Sevel kro, hvor vi fik en kæmpe Limousine hakkebøf á la Sevel. Mætte i både sjæl og legeme kørte vi hjem i seng og var enige om, at det var en af de bedste julegaver, vi havde fået. FRA TULSTRUP KIRKES ÅRSMØDE Som formand Jens Peter Møller nævner i sin årsberetning på næste side, var et væsentligt samtaleemne til årsmødet, hvad der videre skal ske med kirkegrunden. Der var mødt mange interesserede deltagere op, 23 personer nød en hyggelig frokost og drøftede kirkens liv. Der var flere af deltagerne, der havde forberedt sig grundigt til drøftelsen om kirkegrundens fremtid og havde medbragt skitser med forslag til fremtidig beplantning og indretning med borde og bænke. Nogle mente, det ville være smukt og hensigtsmæssigt i forhold til læ med beplantning mod vest og flere foreslog, at der blev sat borde og bænke op på et mindre areal, der skulle etableres med fliser. Mange gav også udtryk for, at de skønnede meget på enkelheden i, at kirkegrunden er som nu helt uden beplantning og borde/bænke. Dog så de gerne, at de store sten, der var på kirkegrunden og er lagt på P- pladsen indtil videre, lægges tilbage på kirkegrunden. Jens Peter Møller takkede afsluttende for de mange tilkendegivelser og forslag og konkluderede, at menighedsrådet vil behandle kirkegrundens fremtid i løbet af det kommende kirkeår.

KIRKEÅRET 2013/14 ÅRSBERETNING AFLAGT VED TULSTRUP KIRKES ÅRSMØDE DEN 9. NOVEMBER 2014 Af Jens Peter Møller menighedsrådsformand I præstegården er der ikke sket de store forandringer i årets løb, kun nødvendig vedligehold. Blandt andet kom der nyt tag på bryggers/baggang. Ellers er præstegården i fin stand, velisoleret energirigtig ejendom. På kirkegården er der også kun sket småjusteringer. Der er kommet græs mellem urnegravstederne øst for klokkestablen i stedet for knust granit. Det var kirkegårdsarkitektens stempel for at godkende projektet. Årets kirkesyn: Der var kun bemærkninger om et par småting, lidt maling og et par tagsten. Vi har fået ny bygningssagkyndig ved kirken. Det er tømrermester Kent Sørensen. Hen over året er der kommet flere meget positive bemærk- ninger om kirkens hjemmeside og sogneblad med historier fra sognet. Kirsten Lund gør et flot stykke arbejde med både hjemmeside og sogneblad, som bliver kikket i og læst. I oktober holdt vi den årlige omdelerfrokost. Rådet tager det, som et positivt tegn for vort arbejde, at sognebladet bliver omdelt af frivillige, det viser interesse for kirkens liv. Vi har arbejdet med fugtproblemet i kirkerummet. Rødskimmelen på vestmuren er ufarlige. Men de skimmelsvampe, som satte sig i orgelet, var ikke gode for organist Tyt Kirkebys spil. Vi har installeret en affugter, som kan holde fugtprocenten så lav, at der ikke udvikles skadelige svampe og orgelpiberne ikke stopper til. Igen i år har vi haft udskiftning i rådet. Tyt Kirkeby måtte efter mange års godt arbejde forlade rådet grundet ændrede regler ovenfra man kan ikke både være ansat ved kirken og med-

lem af menighedsrådet. Så en stor tak til Tyt for hendes arbejde i menighedsrådet gennem mange år. I stedet er Kirsten Strunge Larsen fra Tørring indtrådt i rådet. Grundet omstrukturering i rådet var der ingen landsindsamling i år det plejer jo at være Tyt. Vi arbejder frem mod, at der igen næste år bliver samlet ind - interesserede til at forestå det praktiske her omkring søges. Januar var måneden, hvor vi afholdt vores første samtaleaften om basale, grundlæggende ting i kristendommen. Der var ca. 20 deltagere. Det var den første og vi er enige om, at det ikke bliver den sidste. Kirkeministeren udsendte forslag til ny ledelsesstruktur for folkekirken i Danmark. Dover, Alling og Tulstrup menighedsråd har været fælles om at lave et høringssvar hertil. Vi vil gerne beholde en struktur i folkekirken svarende til den, vi har i dag. Vi har ikke brug for en øverste chef for folkekirken et kirkeligt valgt råd, som kan udtale sig på alles vegne og som styrer den selvstændige økonomi i form af bloktilskud fra staten. Langt det største del af vores arbejde har vi brugt på Kirkegrunden: Ved sidste års årsmøde var det store samtaleemne køb af Eva Krawczyk s grund. Og det er jo lykkedes. Der var overtagelse 1. jan. 2014. I årets løb har vi fået huset revet ned, planeret grunden og fået sået græs. Et åben areal foran kirken er trådt frem, så der er udsigt til kirken fra vejen og udsigt fra kirken ud over Knudsø. Vi har brugt 240.000 kr. på grunden til dette projekt. Hvad der videre skal ske med grunden er samtaleemne til årsmødet i dag den 9. november 2014.

FRA INDVIELSEN AF KIRKEGRUNDEN I TULSTRUP DEN 21. SEPTEMBER Tekst: Jens Erik Balle Her i Tulstrup er der fest i dag Vi skal fejre vi er ejer af grunden hvor fru Krawczyk hus det lå Der vil vi os rigtig hygge på. Dette hus det var jo helt gemt væk Det var ganske få som kendte det Men bag hønsehus og mange træer købte vi den grund for os så kær Så kom vi da her omkring halvtreds Der var rugeri og fint det gik Senere kom der et slagteri Det ku lugtes når vi gik forbi. Nu er grunden næsten jævnet ud Og fra kirken er en udsigt god Vi vil nyde den i mange år Li så længe som vor kirke står.

MINIKONFIRMANDER 2015 I TULSTRUP PRÆSTEGÅRD Tekst af Jytte Lundgaard Nielsen Igen i år tilbydes minikonfirmandundervisning til alle børn, der går i 3. klasse på Knudsøskolen. Vi starter op i begyndelsen af januar 2015, men da børnene får nye skoleskemaer fra januar 2015, er der endnu mange ubekendte vedrørende ugedag og tidspunkt. Vi vil igen i år forsøge at lægge minikonfirmandundervisningen om eftermiddagen, og som noget nyt, måske erstatte nogle af eftermiddagene med en studielørdag. Når vi starter, mødes vi i præstegårdens konfirmandstue, hvor vi vil arbejde med historier fra det Gamle og Det Nye Testamente, synge, lege, tegne, undres og prøve at finde svar på de mange spørgsmål, som optager børnene om livets forunderlighed. Vi skal også i kirken, og vi skal snakke med vores præst Erik Bredmose Simonsen. Vi slutter forløbet af med udflugt og en børnegudstjeneste. Alle børn i 3. klasse får nærmere information i december måned, hvor jeg besøger klassen. Invitationen kommer også via skolens forældreintra. Med venlig hilsen Jytte Lundgaard Nielsen

JULEKONCERT I TULSTRUP KIRKE tirsdag d. 9. december kl. 19.30 med Knudsøkoret under ledelse af Lisbeth Sangill ****** Glædelig jul og godt nytår! - læs om julens og nytårets gudstjenester i kirkebladet - BØRNE- OG FAMILIEGUDSTJENESTE I TULSTRUP KIRKE Torsdag den 5. februar 2015 kl.17.00 Sognepræst Pia Husted Blok, Låsby og Erik Bredmose medvirker Efter gudstjenesten spiser vi sammen i Konfirmandstuen.

TULSTRUP KIRKE - Siden sidst - Sognepræst Erik Bredmose Simonsen Præstebakken 11 8680 Ry Tlf. 86 89 14 17 e-mail: ebs@km.dk Graver: Barry Leonard Tlf. 27 32 47 50 Træffes ved kirken fredag kl. 10 12 Kirkeværge: Grethe Jensen tlf.: 86 89 16 74 Menighedsrådsformand: Jens Peter Møller tlf.: 86 89 36 64 Tulstrup kirkes hjemmeside: www.tulstrupkirke.dk Redaktionen af Tulstrup sogn Kirsten Lund (ansv.) Tulstrupvej 16, 8680 Ry, tlf. 86 89 09 19 / 28 39 00 42 e-mail: kirsten.lund@fiberpost.dk Tulstrup sogn udgives af Tulstrup menighedsråd. Omdeles til alle husstande i Tulstrup sogn 4 gange årligt: marts - juni - september - december. Tryk: Kamark Grafisk A/S, tlf. 86 81 14 99 Dødsfald i sognet og begravede/ bisatte fra Tulstrup kirke Hans Dalby Kolling, Jaungyde Annette Vagner Jensen, Jaungyde Kurt Villy Hansen, Plejehjemmet Søkilde Else Dam Lundgaard Sørensen, Holmsbæk Johannes Harild, Plejehjemmet Søkilde Døbt i Tulstrup kirke Oliver Jensen, Søkildevej, Ry Viet i Tulstrup kirke Lise Sander Dyrberg Heide og Jesper Sander Dyrberg Heide Herning Linda Ginnerup Møller og Carsten Ginnerup Møller Kielsgårdsvej Stof til næste blad modtages gerne - senest d. 19. januar 2015