Offentligretlige klage- og retssager v/håkun Djurhuus Uddannelsesdagen 2015
2 Klagesager 1. Klagesagsstrategi o Skal man klage, eller skal man gå direkte til domstolene U.2005.2923H o Hvad vil klienten opnå. Er en klage den eneste/bedste metode til at opnå det? o Skal der/kan der klages til flere forskellige klageorganer? o Hvordan udformes skriftlige indlæg til klagemyndigheden bedst muligt? o Både rådgiver og klient skal være klar over, hvad retsvirkningerne af det ønskede resultat bliver o Vil klageinstansen sædvanligvis tage stilling til, hvilken retsfølge en ugyldighedsafgørelse skal have (retlig eller fysisk lovliggørelse)?
3 Klageberettigelse En afgørelses adressat vil altid være klageberettiget, såfremt der er hjemmel til at klage. Det samme vil parter i sagen. Har en virksomhed, hvis forretningsoplysninger, der søges aktindsigt i, partsstatus i aktindsigtssagen? Dette er afgørende for krav om partshøring, klageadgang, søgsmålsret m.v. Visse organisationer er i de enkelte love tillagt klageret
4 Klage til Natur- og Miljøklagenævnet Klager skal nu indgives elektronisk via Natur- og Miljøklagenævnets digitale klageportal. Efterleves dette ikke, vil det føre til afvisning Hvad sker der, hvis klagefristen (4 uger fra afgørelsens meddelelse) er overskredet? Hvis klagefristen er overskredet, hvilke muligheder har man da? Hvad er mulighederne for at få myndighedsafgørelser prøvet ved domstolene (grundlovens 63) Der gælder en søgsmålsfrist på 6 måneder Hvornår regnes søgsmålsfristen fra? Fra 1. instansens eller rekursinstansens afgørelse? Kan der være behov for at udtage stævning mod myndigheden før rekursinstansens afgørelse?
Søgsmål
SØGSMÅL Retsafgift (retsafgiftslovens 1) Hvem skal sagsøges? 1. instans? 2. instans? Dem begge? Forskellen på de to nævn Fuld eller begrænset prøvelse? Flemming Winther i Solrød: En skræmmende case
Er der pligt til at udtømme administrativ rekurs? Hvad sker der, hvis man springer et led over? Kolding-dommen (se næste planche)
Kolding-dommen UfR 2005.2949 H Udgangspunktet for sagen var en afvejning af genopretningsprincippet, herunder i JFL 48, stk. 1 og det almindeligt gældende forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. I dommen fremkommer Højesteret med specielt én, særdeles bemærkelsesværdig, præmis. Under henvisning til bl.a. forarbejderne til jordforureningslovens 41 citerede Højesteret følgende fra forarbejderne: For at der kan gives et påbud om oprydning, skal der være en miljø- eller sundhedsmæssig begrundelse for foranstaltningen. Ved en forurening, som ikke er særlig mobil, og som ligger dybt nede i jorden, må det vurderes, hvorvidt forureningen nu eller i fremtiden vil kunne udgøre noget problem.
Kolding-dommen UfR 2005.2949 H (fortsat) Herudover anførte Højesteret helt centralt følgende: Højesteret finder, at proportionalitetsprincippet bl.a. må føre til, at en forurening eller restforurening med olie uafhængigt af omkostningernes størrelse som udgangspunkt ikke kan påbydes fjernet, hvis der foreligger en høj grad af sikkerhed for, at den hverken aktuelt eller i fremtiden indebære en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Bevisbyrden og et særdeles skærpet beviskrav påhviler således den påbudsadressat, der argumenterer for at efterlade en restforurening. Dette er en særdeles væsentlig pointe.
Basale søgsmålsforudsætninger Der skal foreligge en konkret og aktualiseret tvist mellem a og b. Domstolene udøver ikke responderende virksomhed Der skal være kød og blod på sagen Indholdsmæssigt krav til stævningen RPL 348, stk. 2, nr. 4: En udførlig fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes.
Hvad skal der til for at få en domstol til at tilsidesætte det forvaltningsmæssige skøn? Prøvelse af legalitet: Fuld prøvelse ved domstolene Prøvelse af det forvaltningsmæssige skøn: Begrænset prøvelse ved domstolene
Hvad skal der til for at få en domstol til at tilsidesætte det forvaltningsmæssige skøn? a) Klare fejl b) Syn og skøn herunder 343 i RPL Bilka One Stop i Fields som eksempel
Kan søgsmål have opsættende virkning: Forsøgsvindmølleparken i Skærild Plantage Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende miljøbeskyttelseslovens 41 efter den såkaldte Herlev-sag.
Påstandsformulering i forvaltningsretlige sager Eksempel: Natur- og Miljøklagenævnet skal anerkende, at nævnets afgørelse af den i sag nr. er ugyldig. Spørgsmål: Hvad siger I til denne påstandsformulering?
Påstandsformulering i forvaltningsretlige sager Natur- og Miljøklagenævnet skal anerkende, at nævnets afgørelse af den i sag nr. er ulovlig. eller Miljøministeren skal anerkende, at randzoneloven er grundlovsstridig. eller Miljøministeren skal anerkende, at randzoneloven er ulovlig, fordi grundlovens 73 ikke er overholdt.
Domstolenes sagsomkostningsafgørelser i sager mod offentlige myndigheder I gamle dage Kan domstolene undlade at tilkende staten omkostninger i en sag, hvor staten blankt frikendes af landsretten og af højesteret?
Domstolenes sagsomkostningsafgørelser i sager mod offentlige myndigheder Retsplejelovens 312, stk. 1 og 2: Den tabende part skal erstatte modparten de udgifter, retssagen har påført modparten, medmindre parterne har aftalt andet. Retten kan dog bestemme, at den tabende part ikke, eller kun delvist, skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det.
Domstolenes sagsomkostningsafgørelser i sager mod offentlige myndigheder Kolding-dommen Principielle sager eksempel: Vandplansagen
Om vidneførelse i miljøretlige sager Om afhøring af ansatte ved den relevante forvaltningsmyndighed en overset regel: RPL 169: Tjenestemænd eller andre, der handler i offentligt eller dermed ligestillet hverv, må ikke uden samtykke af vedkommende myndighed afkræves vidneforklaring om et forhold, med hensyn til hvilke, der i det offentliges interesse påhviler dem tavshedspligt. For medlemmer af Folketinget kræves samtykke af tingets formand og vedkommende minister. Nægtes samtykke kan retten, såfremt forklaringens afgivelse findes at være af afgørende betydning for sagens udfald, pålægge vedkommende myndighed overfor retten at redegøre for grundene til nægtelsen. Finder retten herefter, at hensynet til hemmeligholdelse bør vige for hensynet til sagens oplysning, kan den bestemme, at vidneforklaring skal afgives
Hjemlen til domstolsprøvelse i forhold til forvaltningsafgørelser Grundlovens 63: Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser. Den, der vil rejse sådant spørgsmål, kan dog ikke ved at bringe sagen for domstolene, unddrage sig fra foreløbig at efterkomme øvrighedens befaling.
Om vidneførelse i miljøretlige sager Sagkyndige vidner fra den sagsøgte myndighed Sagen fra Rungsted Kystdirektoratet.
Om betydningen af en sagsstrategi Gavnø-eksemplet Risikoen for Pyrrhus sejrer i eksempelvis planretlige sager Hvilke bevisbyrder skal løftes for at vinde sagen og hvordan tilvejebringer man det fornødne bevis? Sagkyndige dommere Syn og skøn under retssagen Syn og skøn under rekursbehandling eller 1. instansbehandling Henvisning til landsret som 1. instans under henvisning til at sagen er af principiel karakter RPL 226
Om betydningen af en sagsstrategi Frembringelse af bevismateriale redskaber: Aktindsigt (offentlighedsloven, forvaltningsloven, lov om aktindsigt i miljøoplysninger er et probat middel) Processuelle opfordringer i henhold til retsplejeloven Tredjemands edition i henhold til RPL 299 sagkyndige erklæringer som alternativ eller supplement til skønserklæringer Om at finde den rette skønsmand Om at få udmeldt den rette skønsmand
24 Kontakt Håkun Djurhuus Partner København Offentlig Virksomhed T +45 72 27 33 44 M +45 25 26 33 44 E djur@bechbruun.com København Danmark Aarhus Danmark Shanghai Kina T +45 72 27 00 00 www.bechbruun.com