Til Herlev Kommune Dokumenttype Rapport: Miljømåling-ekstern støj Dato Maj 2016 Støjberegning til ansøgning om udvidet åbningstid for Herlev Genbrugsstation HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ
HERLEV GENBRUGSSTATION MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ Revision 1 Dato 2016-05-13 Udarbejdet af OFK Kontrolleret af JDU Godkendt af OFK Beskrivelse Rapport: Miljømåling-ekstern støj Støjberegning til ansøgning om udvidet åbningstid Ref. Denne rapport må kun gengives i sin helhed med mindre andet er aftalt med Rambøll Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk
INDHOLD 1. RESUME 1 2. INDLEDNING 1 3. REDEGØRELSE FOR SAGEN 1 4. STØJGRÆNSER I DEN UDVIDEDE ÅBNINGSTID 3 5. STØJBEREGNING 5 6. KILDESTYRKER 5 7. BEREGNINGSSITUATIONEN 7 8. DRIFTSFORHOLD 8 9. BEREGNINGSRESULTAT 8 10. STØJENS KARAKTER 8 11. BEREGNEDE STØJBELASTNINGER 8 12. UBESTEMTHED 9 13. STØJUDBREDELSESKORT 10 14. KONKLUSION 11 BILAG Bilag 1 Beregningsudskrift fra SoundPLAN
1. RESUME Herlev Genbrugsstation ønsker at udvide åbningstiden, således at stationen er døgnåben. Genbrugsstationen grænser mod syd op til et kolonihaveområde. Der er udført støjberegninger, som godtgør, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes i kolonihaveområdet i de støjfølsomme perioder (aften og nat) med det forventede fremtidige aktivitetsniveau. 2. INDLEDNING Herlev Kommune ønsker at udvide åbningstiden for Herlev Genbrugsstation således, at stationen bliver døgnåben. I den forbindelse er der udført beregning af støjbelastning af omgivelserne. Støjberegningen skal indgå i ansøgning om miljøgodkendelse af den udvidede åbningstid. 3. REDEGØRELSE FOR SAGEN Genbrugsstationen er placeret i erhvervsområde på adressen Marielundvej 49, Herlev. Genbrugsstationen er på de tre sider (vest, nord og øst) omgivet af virksomheder i erhvervsområdet. Mod syd grænser genbrugsstationen op til et kolonihaveområde. Genbrugsstationen er godkendt af Herlev Kommune ved skrivelse dateret 2009-03-23. Miljøgodkendelsen forudsætter at genbrugsstationen er åben for modtagelse af affald mandagfredag kl. 12-18 samt lørdag og søndag kl. 10-18, men med hensyn til støjgrænser dækker godkendelse alle dage kl. 07-18. Støjgrænserne i den nugældende miljøgodkendelse er gengivet i figur 1. Figur 1: Støjgrænser i nugældende miljøgodkendelse I forbindelse med udarbejdelsen af miljøgodkendelsen udarbejdede COWI en støjrapport som Miljømåling-ekstern støj. Rapporten er dateret 2008-10-16. Det fremgår af denne rapport, at der som udgangspunkt var beregnet støjbelastninger, som for kolonihaveområdets vedkommende oversteg de relevante støjgrænser. Rapporten forudsatte derfor udførelse af nogle støjdæmpende foranstaltninger. Disse foranstaltninger var:
Forhøjelse af støjskærm i det sydlige skel mod kolonihaverne fra 3 til 5 m Udskiftning af nuværende rendegraver til mere støjsvag type Flytning af aflevering af byggeaffald (mursten og beton) til placering for container til trærødder og stød Under disse forudsætninger blev der beregnet støjbelastninger i kolonihaveområdet og ved virksomheder mod øst og nord som vist i figur 2. Figur 2: Støjbelastninger beregnet af COWI i 2008 under forudsætning af udførelse af nogle støjdæmpende foranstaltninger. Den forudsatte støjdæmpning blev ikke udført helt som forudsat af COWI. Støjskærmen mod kolonihaverne blev forhøjet til 5 m, og der blev indkøbt ny støjsvag rendegraver. Byggeaffald blev ikke flyttet, men i stedet for blev der anskaffet rullekompaktorer, som kunne reducere brug af rendegraver til komprimering af affald. Det blev beregnet, at der med disse foranstaltninger ville være en overskridelse af støjgrænse 45 db på søndage. Overskridelsen ville andrage 1,6 db. Dette blev accepteret under hensyntagen til ubestemtheden på beregningsresultatet. Genbrugsstationen placering i forhold til omgivelserne er vist i figur 3.
Figur 3: Placering af genbrugsstationen med erhvervsvirksomheder mod vest, nord og øst og kolonihaver mod syd. 4. STØJGRÆNSER I DEN UDVIDEDE ÅBNINGSTID Den nuværende miljøgodkendelse dækker med hensyn til støjgrænser alle dage kl. 07-18. De nugældende støjgrænser er fastsat med udgangspunkt i de vejledende støjgrænser i Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 1984 Ekstern støj fra virksomheder, idet det omgivende erhvervsområdet er klassificeret som områdetype 1 (industriområde) og kolonihaveområdet er klassificeret som områdetype 4 (etageboligområde). Baggrunden for at sidestille kolonihaveområdet med områdetype 4 er, at Miljøstyrelsens vejledning ikke entydigt fastsætter støjgrænser for kolonihaver. Det anføres dog i vejledningen, at der for kolonihaver med tilladelse til overnatning i byområder kan benyttes støjgrænser for enten områdetype 4 (etageboligområder) eller områdetype 5 (områder for åben og lav boligbebyggelse). Konkret blev det altså valgt at benytte støjgrænser svarende til områdetype 4. Herlev Kommune har bekræftet, at støjgrænser også fremover i kolonihaveområdet vil være som for områdetype 4.
Det forudsættes derfor, at støjgrænser gældende for alle perioder vil være: Tabel 1: Forudsatte støjgrænser gældende for alle perioder Område Mandag-fredag kl. 07-18 Lørdag kl. 07-14 Støjgrænser som L r Mandag-fredag kl. 18-22 Lørdag kl. 14-22 Søndag kl. 07-22 Alle dage kl. 22-07 Erhvervsområdet 70 db 70 db 70 db Kolonihaveområdet 50 db 45 db 40 db Støjen skal midles over følgende tidsrum: Mandag-fredag og søndag kl. 07-18: 8 timer med mest støj Lørdag kl. 07-14: 7 timer Lørdag kl. 14-18: 4 timer Alle dage kl. 18-22: 1 time med mest støj Alle dage kl. 22-07: ½ time med mest støj I forhold til erhvervsområdet er støjgrænsen i den udvidede åbningstid den samme som i den nuværende åbningstid. Støjbelastningerne vil på ingen måde være højere i den udvidede åbningstid end i den nuværende åbningstid, og der er derfor ikke behov for at dokumentere støjbelastninger i forhold til erhvervsområdet. I forhold til kolonihaveområdet er støjgrænsen i aftenperioden alle dage kl. 18-22 den samme som lørdag eftermiddag (kl. 14-18) og søndag (kl. 07-18), nemlig 45 db. I aftenperioden kl. 18-22 skal støjen midles over 1 time med mest støj. Da der ikke forventes mere aktivitet pr. time i perioden kl. 18-22 end eksempelvis lørdag i perioden kl. 14-18 og søndag i perioden kl. 10-18, er der strengt taget ikke behov for at dokumentere støjbelastninger for denne periode. For natperioden alle dage kl. 22-07 er støjgrænsen lavere end for de perioder, som tidligere er dækket af støjberegninger, og der er derfor behov for at dokumentere støjbelastninger for denne periode. For natperioden kl. 22-07 skal støjen midles over ½ time med mest støj. Opgaven består således i, at beregne støjbelastninger for 1 time af aftenperioden kl. 18-22 med mest støj og ½ time af natperioden kl. 22-07 med mest støj.
5. STØJBEREGNING Støjberegning er udført efter retningslinjerne i følgende vejledninger fra Miljøstyrelsen: Nr. 5 1984 Ekstern støj fra virksomheder Nr. 6 1984 Måling af ekstern støj fra virksomheder Nr. 5 1993 Beregning af ekstern støj fra virksomheder Støjberegning er udført efter modellen General Prediction Method som beskrevet i vejledning 5 1993. Beregningerne er udført ved hjælp af Pc-programmet SoundPLAN version 7.3 opdateret 2015-11- 18. COWI har venligst overdraget deres SoundPLAN projekt fra 2008. Dette projekt er tilrettet svarende til den aktuelle opgave. SoundPLAN projektet indeholder en rumlig model af genbrugsstationen og omgivelserne med støjkilder, terræn, bygninger og støjskærm. Beregningen er baseret på kildestyrker og driftstider for støjkilderne og støjudbredelsen er beregnet under hensyntagen til alle objekter og parametre, som har betydning for udbredelsen. Støjberegning er udført og rapporteret som Miljømåling-ekstern støj efter personcertificeringsordningen (certifikat nr. 24031). 6. KILDESTYRKER Der er som udgangspunkt benyttet kildestyrker tidligere benyttet ved beregning af støjbelastninger fra genbrugsstationen. Der vil i den udvidede åbningstid, hvor pladsen i øvrigt vil være ubemandet, ikke være støj fra mekaniske anlæg herunder rullekompaktor, komprimatorer og rendegraver. Der vil heller ikke være støj fra lastbiler og udskiftning af containere. De relevante støjkilder er derfor alene kørsel med personbiler (og varebiler) samt aflevering af de forskellige affaldsfraktioner.
De relevante kildestyrker er således: Aktivitet Kildestyrke L WA Kildehøjde m Oprindelse Tid pr. aktivitet Kørsel med personbil Aflevering af byggeaffald Aflevering af jern og metal Aflevering af glas og flasker Aflevering af haveaffald Aflevering af brændbart Aflevering af ikke brændbart Aflevering af pap og papir 90,1 0,5 Støjdatabogen 33 sekunder Hastighed 15 km/t 94,4 1 Målt af Carl Bro år 2000 91,8 1 Målt af Carl Bro år 2000 94,7 1,5 Målt af Carl Bro år 2000 82,6 1 Målt af Carl Bro år 2000 89,1 1,5 Målt af Carl Bro år 2000 89,1 1,5 Målt af Carl Bro år 2000 Ubetydelig uden komprimator 2 minutter 1 minut ½ minut 3 minutter 1 minut 1 minut Indenfor den normale åbningstid mellem kl. 10 og 18 er der jf. COWI støjrapporten fra 2008 forudsat aktivitet som vist i figur 4. Figuren viser den forudsatte fordeling mellem de forskellige affaldsfraktioner. Figur 4: Forudsat aktivitet i den normale åbningstid i støjberegningen udført af COWI i 2008. Kørsel med rendegraver blev efterfølgende reduceret i omfang på grund af anskaffelse af rullekompaktor.
7. BEREGNINGSSITUATIONEN Beregningssituationen med støjkilder, støjskærm og beregningspunkter er vist i figur 4. Figur 5: Beregningssituation Der er regnet med en 5 m høj absorberende støjskærm mod kolonihaverne. I skel mod øst er der regnet med en 2 m høj betonskærm (reflekterende). Personbilerne er indlagt som en linjestøjkilde. Aflevering af affald er indlagt som arealstøjkilder omfattende de relevante områder. Terrænet på genbrugsstationen er regnet akustisk hårdt. Bygninger er regnet reflekterende med et refleksionstab på 1 db. Beregningspunkterne er placeret 1,5 m over terræn. Punkterne er tilknyttet bygninger, hvorved fritfeltsværdien beregnes. Fritfeltsværdien kan direkte sammenlignes med støjgrænserne.
8. DRIFTSFORHOLD Ved dataindsamling fra andre døgnåbne genbrugsstationer er det forventede aktivitetsniveau i aften og natperioden vurderet. På dette grundlag forventes indenfor 1 time af aftenperioden maksimalt 8 besøg og indenfor ½ time af natperioden maksimalt 1 besøg. Dokumentation for disse forudsætninger fremgår af andet dokument. Ud fra en worst case betragtning er det fastlagt, hvilke affaldsfraktioner der skal regnes med for henholdsvis 8 besøgende indenfor 1 time af aftenperioden og 1 besøgende indenfor ½ time af natperioden. For 8 besøgende indenfor 1 time er der regnet med 3 afleveringer af byggeaffald, 1 aflevering af metal, 1 aflevering af haveaffald, 2 aflevering af brændbart affald og 1 aflevering af ikke brændbart affald. For 1 besøgende indenfor ½ time af natperioden er der regnet med 1 aflevering af byggeaffald, som er den mest støjende affaldsfraktion. 9. BEREGNINGSRESULTAT Resultatet af beregningen er følgende støjniveauer L Aeq i beregningspunkterne: Beregningspunkt 1: Aftenperioden kl. 18-22: Natperioden kl. 22-07: L Aeq, 1 time = 31,3 db L Aeq, ½ time = 27,5 db Beregningspunkt 2: Aftenperioden kl. 18-22: Natperioden kl. 22-07: L Aeq, 1 time = 31,2 db L Aeq, ½ time = 28,4 db 10. STØJENS KARAKTER I tilfælde hvor støjen indeholder tydeligt hørbare toner eller tydeligt hørbare impulser, skal det beregnede eller målte støjniveau korrigeres med + 5 db for støjens særlige karakter. Det vurderes, at den aktuelle støj med stor sandsynlighed indeholder tydeligt hørbare impulser. Der korrigeres derfor for støjens særlige karakter med + 5 db. 11. BEREGNEDE STØJBELASTNINGER De beregnede støjbelastninger i beregningspunktet er: Beregningspunkt 1: Aftenperioden kl. 18-22: Natperioden kl. 22-07: L r = 36,3 db L r = 32,5 db Beregningspunkt 2: Aftenperioden kl. 18-22: Natperioden kl. 22-07: L r = 36,2 db L r = 33,4 db
12. UBESTEMTHED Ubestemtheden på beregningsresultaterne er beregnet i henhold til Orientering fra Referencelaboratoriet nr. 36 Usikkerhed på beregnede niveauer af ekstern støj fra virksomheder, november 2005. Standardusikkerhed er sat til 3 db for alle kilder. Usikkerheden på selve beregningen er sat til 1 db. Under disse betingelser er ubestemtheden beregnet til: Punkt 1: Aftenperioden: Natperioden: 3,5 db 4,8 db Punkt 2: Aftenperioden: Natperioden: 4,1 db 4,9 db Ubestemtheden specielt for natperioden er relativt stor, hvilket skyldes, at der kun er to støjkilder, som bidrager til beregningsresultatet nemlig kørsel med personbiler og aflevering af byggeaffald.
13. STØJUDBREDELSESKORT Bl.a. med det formål at bekræfte, at der ikke andre steder i kolonihaveområdet er overskridelser af støjgrænserne, er der udarbejdet støjudbredelseskort for både aften- og natperioden. Støjudbredelseskortene viser støjbelastninger inklusive alle refleksioner og kan derfor ikke uden videre sammenlignes med støjgrænserne, som er fritfeltsværdier. Tæt på bygninger kan kortene i forhold til fritfeltsværdier vise op til 3 db for høje niveauer på grund af refleksion fra egen facade. Støjudbredelseskortene viser støjbelastninger inklusive tillæg for støjens særlige karakter på 5 db. Figur 6: Beregnet støjudbredelse for aftenperioden. Kortet viser støjbelastninger inklusive refleksioner og med tillæg for støjens særlige karakter på 5 db.
Figur 7: Beregnet støjudbredelse for natperioden. Kortet viser støjbelastninger inklusive refleksioner og med tillæg for støjens særlige karakter på 5 db. 14. KONKLUSION Konklusionen for den beregnede støjbelastning i beregningspunktet fremgår af skemaer herunder. Periode L Aeq db Beregningspunkt 1 L r db Ubestemthed db Støjgrænse db Overskridelse Ja/Nej Aftenperioden 31,3 36,3 3,5 45 Nej Natperioden 27,5 32,5 4,8 40 Nej Periode L Aeq db Beregningspunkt 2 L r db Ubestemthed db Støjgrænse db Overskridelse Ja/Nej Aftenperioden 31,2 36,2 4,1 45 Nej Natperioden 28,4 33,4 4,9 40 Nej Konklusionen er, at støjgrænserne under de givne forudsætninger vil være overholdt.
Bilag 1 Beregningsudskrift fra SoundPLAN