Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.4.2016 ARBEJDSDOKUMENT E-demokrati i Den Europæiske Union: muligheder og udfordringer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender Ordfører: Ramón Jáuregui Atondo DT\1090613.doc PE580.510 Forenet i mangfoldighed
Forholdet mellem borgerne og politikerne er i stigende grad præget af modvilje og desillusion, hvilket giver sig udslag i et troværdighedstab for de demokratiske institutioner og deres repræsentanter og en faldende deltagelse i demokratiet fra borgenes side. Både på nationalt plan og EU-plan går forringelsen af forholdet mellem politikere og borgere ud over legitimiteten af det repræsentative system. Denne krises karakteristika er velkendte. Den voksende globalisering medfører en tilbagegang for demokratiet, samtidig med at de internationale finansielle markeder begrænser råderummet i den politiske beslutningstagning. Dette dobbelte fænomen kommer særlig grelt til udtryk i styringen af euroområdet, hvor beslutninger med enorme sociale følger for borgerne træffes uden for det nationale demokratiske regi. Europæisk politik bliver på denne måde fjern og uforståelig, og den hast, hvormed beslutningerne træffes, deres teknisk komplicerede karakter samt den manglende direkte demokratisk kontrol med nogle af dem betyder, at den mister social accept og demokratisk legitimitet. Hertil kommer, at de sociale konsekvenser af de seneste års dybe økonomiske krise alvorligt har forværret leveforholdene i de fleste lande. Borgerne, som har været direkte vidner til den voksende ulighed og stadig mindre sociale beskyttelse, begynder at miste interessen for politik og deltager stadig mindre i offentlige valg, hvilket særlig gælder for de yngste. Det haster med at genskabe forbindelsen mellem politikerne og borgerne og dermed forbedre deltagelsen i og gennemsigtigheden af beslutningstagningen, styrke de demokratiske kontrolmekanismer og de politiske partiers åbenhed, gennemføre valgreformer for at give borgerne mere at skulle have sagt i disse processer og naturligvis eliminere korruption. Dette er blot nogle af de opgaver, vi står overfor. I denne forbindelse kan fremkomsten af nye digitale kommunikationsværktøjer og åbne, samarbejdsbaserede platforme give inspiration til kreative løsninger, som kan mindske borgernes utilfredshed med de politiske institutioner og øge deres tillid til det demokratiske system, navnlig blandt de yngste generationer. Hvordan kan disse reformer udføres? Hvordan kan informations- og kommunikationsteknologier (ikt) være til gavn for den politiske og demokratiske legitimitet og ansvarlighed? Hvordan kan det klassiske demokrati indoptage disse nye arbejdsmetoder? E-demokrati: Hvad er det? Ordføreren har valgt ikke at forsøge sig med en ny definition af "elektroniske demokrati", eftersom andre institutioner allerede har været igennem denne øvelse, og fordi man bør undgå at skabe et begreb, der enten er for vagt eller for konkret og som mangler den fleksibilitet, der er nødvendig for at integrere de forskellige værktøjer, som det omfatter. Ikke desto mindre vil det være på sin plads at henvise til definitionen i rekommandation CM/Rec (2009)009 fra Europarådets Ministerkomité, der opstiller standarder for anvendelsen af elektronisk demokrati. Det fastslås i rekommandationen, at e-demokrati bør fremme, sikre og forbedre gennemsigtigheden, ansvarligheden, lydhørheden, engagementet, meningsudvekslingen, inklusionen, tilgængeligheden, deltagelsen, subsidiariteten og den sociale samhørighed. Der skelnes i doktrinen mellem tre begreber, som der ganske vist er klare overlapninger PE580.510 2/2 DT\1090613.doc
imellem: - E-forvaltning: vedrører brugen af ikt i den offentlige sektor og navnlig de offentlige forvaltningers information og servicering af borgerne ad elektronisk vej (f.eks. i forbindelse med betaling af en færdselsbøde). - E-governance: vedrører anvendelsen af ikt til at etablere kommunikationskanaler til de forskellige aktører, der har noget at skulle have sagt i forbindelse med udformningen af offentlige politikker (f.eks. ved afholdelse af en elektronisk høring af borgerne om ændring af en bestemt hastighedsgrænse eller om kommunens budget). - E-demokrati: vedrører brugen af ikt til etablering af kanaler for offentlig høring og borgerdeltagelse (f.eks. e-parlament, e-initiativer, e-afstemninger, e-andragender, e-høringer etc.). Den nuværende situation i EU Europa-Kommissionen har, især siden 2009, fokuseret på e-deltagelse og e-governance. GD CONNECT promoverer e-deltagelse som led i sin strategi for det digitale indre marked. Desuden er der som led i EU's forberedende tiltag inden for e-deltagelse, som fik støtte fra Europa-Parlamentet og indgik i det 5. og 6. rammeprogram, blevet finansieret en række pilotprojekter (herunder succeserne "Ourspace" "Puzzled by Policy" og "Parterre"), som giver adgang til en række værktøjer for online-inddragelse af borgerne i den politiske beslutningsproces. Under det 7. rammeprogram er man i øjeblikket i gang med at afvikle Fupol-programmet, som tager sigte på at skabe en forvaltningsmodel, hvor alle berørte parter involveres i hele den politiske beslutningsproces fra koncipering til gennemførelse. Samtidig er der med Lissabontraktaten, som i sin artikel 10 fastslår Unionens repræsentative karakter, blevet indført et værktøj for deltagelsesdemokrati i EU, nemlig det europæiske borgerinitiativ. Med udgangspunkt i en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet iværksatte man i 2012 denne mekanisme, som indtil nu har givet anledning til over 35 anmodninger, hvoraf 3 opnåede den krævede 1 million underskrifter og følgelig har modtaget et officielt svar fra Kommissionen. Europa-Parlamentet har udgivet flere studier om temaet, herunder "The future of Democracy in Europe: Trends, Analyses and Reforms" fra 2008 og "E-public, e-participation and e-voting in Europe - prospects and challenges" fra 2011, som analyserer de nye værktøjer og især fremhæver de problemer, der er forbundet med en generel indførelse af e-valg i Europa, herunder forholdet mellem omkostninger og fordele, de teknologiske udfordringer og betænkeligheder med hensyn til politisk legitimitet. Under det luxembourgske rådsformandskab udsendte EU's ungdomskonference den 6. oktober 2015 en række fælles henstillinger om udvikling, gennemførelse og overvågning af onlineredskaber for unges politiske deltagelse. Eksempler på vellykket gennemførelse af e-demokrati Estland har haft størst succes med e-valg i Europa. Det afholdt i 2005 som det første land valg DT\1090613.doc 3/3 PE580.510
med anvendelse af bindende elektronisk stemmeafgivelse. Vælgerne kan på nuværende tidspunkt afgive deres stemme over internettet, herunder fra udlandet, mellem 11 og 4 dage før valget. Internetstemmerne udgør 25-30 % af det samlede stemmetal. Denne succes kan navnlig tilskrives Estlands lille befolkning, den høje koncentration af teknologivirksomheder, internettets store udbredelse og de talrige wifi-hotspots i landet. Estland tilbyder også portalen "osale.ee", hvor borgerne har mulighed for at iværksætte og diskutere deres egne lovgivningsinitiativer, deltage i offentlige høringer og indsende anmodninger til regeringen. I Det Forenede Kongerige har de lokale myndigheder udviklet adskillige initiativer for e- deltagelse (Milton Keynes kommune i det sydøstlige England har oprettet et stort websted, som drives af unge frivillige). Endvidere iværksatte den britiske regering i 2011 en ordning med e-andragender, som har været en enorm succes (over 14.000 andragender blev accepteret inden for det første år), og som giver ethvert andragende rettet til Parlamentet og regeringen, som indgives på officielle websted for andragender og opnår mere end 100.000 underskrifter inden for de første seks måneder, ret til at blive drøftet i en parlamentarisk debat. I Spanien er det indtil nu kun den selvstyrende region Euskadi (Baskerlandet), der giver mulighed for elektronisk stemmeafgivelse i valgloven. Projektet "Demotek" er et nyskabende elektronisk afstemningssystem, som respekterer de nuværende afstemningsprocedurer, men smidiggør stemmeoptællingen og formidlingen af valgresultatet. På mere lokalt plan er der i Catalonien, Madrid og Andalusien taget innovative skridt inden for aktivt medborgerskab. E-demokrati: store muligheder eller latente risici? Den teknologiske udvikling bør være til gavn for menneskeheden. Digitaliseringen kan og bør anvendes til at støtte et mere åbent, deltagelsesbaseret demokrati og forbedre forbindelsen mellem politikken og borgerne. Denne ambition bør imidlertid ikke betyde, at man ser bort fra de risici, der er forbundet med denne nye teknologiske æra. Vi bør navnlig tage følgende i betragtning: - Den digitale kløft: I mange lande er der stadig områder, som ikke har den fornødne netadgang, ligesom der i alle samfund er store befolkningsgrupper, som savner de nødvendige tekniske forudsætninger (digitale analfabeter). Teknologien må ikke skabe demokratisk ulighed. - Valgsvindel: Afstemningssystemerne bør kunne forhindre enhver form for uregelmæssigheder, som kan give et forvansket billede af valgresultatet. - Beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger. Fuld datasikkerhed er umulig, hvilket rejser tvivl om beskyttelsen af privatlivets fred, et særligt følsomt emne i den offentlige opinion. - Demokratiske procedurer er generelt forbundet med omfattende drøftelser og bestræbelser på at få forskellige synspunkter til at mødes. Internettet er ikke altid det bedste forum for rationel meningsudveksling og uddybning af argumenter. Online er det ikke altid muligt at skelne mellem den offentlige opinion og de mest aktive internetbrugeres holdninger, som derved fremstår som flertallets. PE580.510 4/4 DT\1090613.doc
- Lobbyisters misbrug af information og åbenhed. Nogle erfaringer viser, at information, som stilles til borgernes rådighed som led i bestræbelser for større åbenhed og deltagelse, hovedsagelig udnyttes af personer, som professionelt varetager virksomheders eller privatpersoners interesser, hvorved selve formålet med åbenheden forvanskes. Vejen frem: valgmuligheder En række forslag og henstillinger er blevet fremlagt af eksperter, institutioner, regeringer og offentligheden i almindelighed: - man kan fremme og stimulere mekanismer for deltagelse og interaktion mellem borgerne og institutionerne og de offentlige beslutningstagere, der repræsenterer dem. Ikt-teknologierne bør sikre informationsadgang, gennemsigtighed, lydhørhed og debat og dermed kvaliteten i den politiske beslutningstagning. Dette omfatter også ansvarlighed osv. - man kan tilskynde de offentlige repræsentanter til at deltage aktivt i de eksisterende fora med henblik på at stimulere debatten og udvekslingen af synspunkter og forslag med borgerne. - man kan udveksle projekter for god praksis inden for e-demokrati som middel at gøre fremskridt hen imod et mere deltagelses- og debatorienteret demokrati, der modsvarer borgernes ønsker og interesser. - man kan oprette samarbejdsnetværk med universiteter og forskningscentre for at fremme forskningen i og anvendelsen af nye værktøjer og kanaler for kommunikation og deltagelse. - man kan gøre en indsat for at slå bro over den digitale kløft, sikre alle borgere adgang til teknologien (e-inddragelse) og øge sikkerheden ved brug af internettet, navnlig for så vidt angår informations- og datasikkerhed, oprettelse af sikre digitale offentlige registre og verifikation af unikke digitale underskrifter, for at undgå bedrageri. - man kan fremme samarbejdet på europæisk plan, navnlig med hensyn til at øge åbenheden i EU-institutionerne og borgerdeltagelsen i den demokratiske beslutningsproces. - man kan tilbyde de politiske partier nye redskaber for åbenhed og kontakt med deres medlemmer og sympatisører. DT\1090613.doc 5/5 PE580.510