1 TIL SABBATTEN 3. JANUAR 2015 Visdommens kald Ugens vers Introduktion At frygte Herren er begyndelsen til kundskab, de dumme ringeagter visdom og belæring (Ordsp 1,7). Lige fra Eden og fremefter ligger roden til menneskehedens tragedie i at foretage forkerte valg. Mennesket mistede alt, fordi det valgte at lytte til bedrageren i stedet for ham, som er sandhed, og som alene har visdom. Ved at blande det onde med det gode er menneskets sind blevet forvirret. (Ellen White, Uddannelse, s. 25). Ordsprogenes Bog handler om at hjælpe os til at foretage de rigtige valg, at vælge Guds veje, ikke bedragerens veje. En far eller mor, som taler til sin søn, vil ikke kun advare ham imod de forkerte valg, men også opmuntre ham til at foretage de rigtige. Dette er vigtigt; for de valg, vi foretager, handler i bogstavelig forstand om liv og død. De første tre kapitler i Ordsprogenes Bog illustrerer denne oplæringsmetode. Efter at have forklaret bogens hensigt: at forstå visdom (Ordsp 1,2), og efter at have fremsat bogens motto: at frygte Herren er begyndelsen til kundskab (Ordsp 1,7 sml. Ordsp 9,10), bevæger forfatteren sig frem og tilbage mellem advarsler mod at lytte til tåbelighed og formaninger om at svare på kaldet fra himlens visdom. Ugens tekster Ordsp 1-3 1 Mos 1,1 2 Mos 19,16; 20,20; Ordsp 11,30; 13,12; 15,4 8
SØNDAG 28. DECEMBER 2014 Visdoms begyndelse I Ordsp 1,1-6 understreger titlen Ordsprog af Salomo, Davids søn (Ordsp 1,1) forbindelsen mellem dette ordsprog og 1 Kong 3,5-14. I Kongebogen (ligesom i Ordsprogenes Bog) fremstilles Salomo som en søn, der søger visdom fra Gud. I tillæg til, at begge tekster omtaler Salomo som Davids søn, har de to tekster mange ord tilfælles: forstå, visdom, dømme. Disse paralleller bekræfter ikke alene Salomo som den, der står bag bogens opsætning, de viser også, at Ordsprogenes Bog handler om menneskets søgen efter visdom fra Gud. Ordsp 1,7 Hvad er visdom? Hvad betyder At frygte Herren? Hvad er forbindelsen mellem disse to begreber? Visdom defineres her som en religiøs erfaring. Den er knyttet til at frygte Herren. Dette vigtige begreb i den jødiske religion er et nøglepunkt i Ordsprogenes Bog. Ikke alene gentages det igen og igen; men det indrammer hele bogen (Ordsp 1,7; 31,30). At frygte Herren har intet at gøre med den overtroiske eller barnlige frygt for guddommelig straf. I stedet skal det forstås som den skarpsindige bevidsthed om Guds personlige tilstedeværelse til alle tider, alle steder. Herrens frygt kendetegnede folkets reaktion på Guds åbenbaring på Sinaj (2 Mos 19,16; 20,20), ligesom det også forklarede deres løfte om at være tro og om at elske Gud som svar på hans pagt med dem (5 Mos 10,12). At frygte Herren betyder med andre ord at være tro imod Gud og elske ham. Udtrykket at frygte Herren er begyndelsen til visdom betyder, at visdom har sin oprindelse i denne frygt. Det hebraiske ord for begyndelse (reshit) peger på de første ord, der indleder skabelsesberetningen (1 Mos 1,1). Den første visdom, vi lærer, handler altså om, at Gud er vores skaber, den der giver os liv og åndedræt, og at han altid er til stede en kærlig, retfærdig og frelsende Gud (Joh 3,16; Sl 89,14; Hebr 9,12). Til at tænke over Vi opfordres til at elske Gud og også til at frygte ham. Hvordan hænger disse to begreber sammen i din egen erfaring med Gud? 9
MANDAG 29. DECEMBER 2014 Sand uddannelse Ordsp 1,8-19 Hvilke to modsatte former for uddannelse præsenteres i disse vers? Hvad er det grundlæggende budskab her, ikke kun for forældre, men for alle, som frygter Herren? Uddannelse er først og fremmest en familieopgave, og sand uddannelse kommer allerførst fra forældrene. I disse vers kaldes uddannelse belæring til og med lov. Det hebraiske ord for lov, torah, betyder retning. Forældrene skal lede deres børn i den rigtige retning. Den anden form for uddannelse er derimod ikke identificeret eller givet et navn. Den er blot bekræftet som synderes stemme, der lokker til at gå i den forkerte retning. Udtrykket min søn, som ikke skal opfattes som kønsbestemt, gentages mange gange og understreger forældrenes belæring. Begge forældre din far, din mor betegnes tydeligt i ental og er hver især personligt involveret, mens den anden side er et anonymt flertal af syndere. I sin visdom har Herren bestemt, at det er i familien, den vigtigste uddannelse finder sted. Barnets uddannelse skal begynde i hjemmet. Dette er den første skole. Her skal det med forældrene som dets undervisere lære de lektier, som skal vejlede det gennem livet Den indflydelse, som hjemmets undervisning øver, er en afgørende kraft for godt eller ondt Hvis barnet ikke oplæres ret her, vil Satan oplære det gennem de midler, han udvælger. (Ellen White, The Adventist Home, s. 182). Det bedste argument for familieuddannelse er dets resultater. Det drejer sig om karakterens indre kvaliteter, der er som en yndig krans på hovedet og kæder om halsen. I Mellemøstens kulturer blev værdifulde kæder og armbånd videregivet fra forældre til børn som en værdifuld arv. Uddannelse har større værdi end materielle rigdomme. Tid tilbragt sammen med vores børn vil være langt mere værdifuld for dem end den tid, vi bruger på vores arbejde. Omtalen af hoved og hals, som er personens ansigt, antyder, at uddannelsen vil forme barnets personlighed. Når det gælder syndernes og tåbernes vej, omtales kun fødderne (Ordsp 1,15), som om en vildfaren søn har mistet sin identitet. 10 Til at tænke over Hvordan kan vi lære at modstå de fristelser, som vores kultur, samfund, venner eller til og med familie kan udsætte os for?
TIRSDAG 30. DECEMBER 2014 Visdommens kald Ordsp 1,20-21 Hvordan fremstilles visdommen i disse vers? Hvad siges der til os? Mens synderne lurer og ligger på lur (Ordsp 1,11.18), råber visdommen, løfter sin røst på torvene (Ordsp 1,20) og tager til orde (Ordsp 1,21). Visdommen er her personificeret som en kvinde, og hendes tilbud gives til manden og kvinden på gaden. Det gælder alle i deres virkelige hverdag. Midt blandt larmen og stanken fra så mange produkter og så mange købmænd, er visdommens kald nødt til at være højt; hun ville ellers ikke blive hørt blandt de mange andre stemmer. Ordsp 1,22-32 Hvad er resultatet af at afvise visdom? Grunden til at mennesker afviser visdom, har intet at gøre med selve visdommen, men alt at gøre med deres karakter, som afviser den. De beskrives som arrogante og hånlige (Ordsp 1,25, sml. vers 30), som om de ved bedre. Det er underforstået, at visdommen er for de naive og enfoldige. Men de, som afviser visdommen, er naive og enfoldige; de er tåber, der hader kundskab (Ordsp 1,22, sml. vers 29). De, som afviser visdommen, vil høste frugten af deres afvisning. Ved at nægte at vælge Herrens frygt, bliver de nødt til at være tilfredse med sig selv: de vil mætte sig med det, de har planlagt! (Ordsp 1,31). Når vi afviser visdommen fra det høje, ender vi tit op med de fabler og løgne, vi selv har fundet på, eller de fabler og løgne, som andre finder på for os, og som vi så villigt accepterer. På denne måde erstatter vi Gud med afguder. Ironisk nok er de, som afskyr religion og håner dem, de fordømmer som enfoldige og naive, tit selv overtroiske på deres egen måde og lægger stor vægt på de mest flygtige og unyttige ting, som til syvende og sidst aldrig kan tilfredsstille deres hjertes mest grundlæggende behov. Ordsp 1,33 Hvilket løfte og håb finder vi her, når vi tænker over den sammenhæng, der går lige forud for dette vers? Hvordan kommer dette løfte til udtryk i vores egen erfaring? 11
ONSDAG 31. DECEMBER 2014 Fordelene ved visdom Ordsp 2,1-5 Hvad er betingelserne for at forstå Herrens frygt? Hvilke valg er vi nødt til at tage i denne forbindelse? Tre gange indledes dette afsnit med ordet hvis. Det første hvis introducerer det passive stadie, hvor vi lytter, altså ganske enkelt er opmærksom på og repeterer visdommens ord (Ordsp 2,1-2). Det andet hvis introducerer den aktive respons, hvor vi råber og beder om visdom (Ordsp 2,3). Det tredje hvis introducerer et lidenskabeligt engagement, hvor vi søger og leder efter visdom på samme måde, som vi ville lede efter skatte (Ordsp 2,4). Ordsp 2,6-9 Hvad er betingelserne for at forstå retfærdighed? Hvad er Guds ansvar i vores tilegnelse af visdom? Bemærk, at udtrykket Herren giver i vers 6 svarer på sætningen da opnår du kundskab om Gud i vers 5. Visdom er, på samme måde som frelsen, en gave fra Gud. Hvor det første afsnit beskriver den menneskelige proces, beskriver dette afsnit den guddommelige gerning: Han giver visdom, han har forråd af visdom, og han beskytter og vogter de trofastes stier. Ordsp 2,10-22 Hvad sker der, når visdommen endelig finder et hjem i vores hjerte? Når visdom fylder dit hjerte, markerer det det sidste trin i omvendelsen. Vi vil glæde os over kundskaben om Gud, og det vil føles godt (Ordsp 2,10). Vi vil blive beskyttet mod den onde vej (Ordsp 2,12), fra indsmigrende fristelser (Ordsp 2,16) og vi kommer til at vandre ad de retfærdiges stier (Ordsp 2,20). Ordsp 2,13.17 Hvad er det første skridt mod ondskab, og hvad fører det til? Selv om vi er syndere, er vi ikke nødt til at gøre det onde. De, som beskrives på den forkerte sti, må først have forladt den rigtige sti. Ondskab forstås derfor først og fremmest som manglen på trofasthed. Synd begynder umærkeligt og uskyldigt; men inden længe ikke alene begår synderen det onde, han nyder det også. 12 Til at tænke over Hvad bør det fortælle dig om dig selv, hvis du nyder at gøre det onde? Eller endnu værre, hvis du ikke engang længere betragter det som ondt?
TORSDAG 1. JANUAR 2015 Glem ikke! Ordsp 3,7 Hvad er fælden ved at være vís i egne øjne? At være vís i egne øjne vil føre til den illusion, at man ikke har brug for Gud for at have visdom. Dette er en håbløs situation. Der er mere håb for en tåbe end for ham (Ordsp 26,12). Igen beskrives visdom som en religiøs forpligtelse. At være vís betyder at holde Guds bud (Ordsp 3,1), at udøve troskab og sandhed (Ordsp 3,3) og at stole på Herren (Ordsp 3,5). Visdom indbefatter et nært forhold til Gud. Bemærk de gentagne henvisninger til hjertet (Ordsp 3,1.3.5), som er sædet for vores personlige svar på Guds indflydelse. (Hjertet blev allerede omtalt i Ordsp 2,10 som det sted, hvor visdommen skulle komme ind.) Ordsp 3,13-18 Hvilken belønning medfører visdommens gave? Visdom associeres med liv og sundhed (Ordsp 3,2.8.16.18.22). Et af de mest sigende billeder er livets træ (Ordsp 3,18), et løfte, der gentages mange gange i bogen (Ordsp 11,30; 13,12; 15,4). Dette billede henviser til Edens have. Dette løfte betyder ikke, at tilegnelsen af visdom giver evigt liv; tanken er i stedet, at kvaliteten af vores liv med Gud, som vores første forældre nød i Eden, til en vis grad kan genoprettes. Når vi lever med Gud, får vi en anelse, et hint om Edens have; og endnu bedre lærer vi at håbe på den lovede genoprettelse af dette tabte kongerige (se Dan 7,18). Ordsp 3,19-20 Hvorfor er behovet for visdom så altafgørende? Den pludselige henvisning til skabelsesberetningen synes ikke at passe ind i denne sammenhæng. Men anvendelsen af visdom under skabelsen forstærker argumentet i vers 18, som kæder visdom sammen med livets træ. Hvis Gud anvendte visdom for at skabe himlen og jorden, er visdom ikke ligegyldig. Visdommens rækkevidde er kosmisk; den går ud over grænserne for vores jordiske eksistens. Visdommen har også med vores evige liv at gøre. Denne lærdom er underforstået i henvisningen til livets træ, som minder os om Edens Have. Dette perspektiv genfindes også i det løfte, som afrunder vores afsnit: De vise får ære i eje (Ordsp 3,35). 13
FREDAG 2. JANUAR 2015 Læs Ellen White Lys over hverdagen, 1. bd, Perlen, s. 104-111 Budskaber til de unge, En velsignelse i hjemmet, s. 334 Uddannelse, Fysiologisk studium, s. 199-200 The SDA Bible Commentary, 3. bd, Ellen G. White Comments, s. 1156 De unge trænger til at forstå den dybe sandhed, der ligger til grund for Bibelens forkyndelse af, at hos Gud er livets kilde (Sl 36,10). Han er ikke alene oprindelsen til alt; men han er livet i alt det, der lever. Det er hans liv, vi modtager i solskinnet, i den rene, milde luft, i den mad, som opbygger vores legeme og giver os kræfter. Det er ved hans liv, at vi time efter time og minut efter minut eksisterer. Alle hans gaver tjener til liv, til sundhed og glæde, hvis de ikke er blevet ødelagt af synden. (Ellen White, Uddannelse, s. 199-200). Mange hæger om den opfattelse, at overgivelse til Gud har en skadelig virkning for vores sundhed og for den glæde og lykke, vi kan opleve i de sociale forhold i vores tilværelse. Men de, der vandrer på visdommens og hellighedens stier vil opdage, at gudsfrygten er nyttig til alt og har i sig løfte både for dette liv og for det, som kommer (1 Tim 4,8). De er i stand til at opleve nydelsen ved livets sande glæder. (The SDA Bible Commentary, 3. bd, Ellen G. White Comments, s. 1156). Spørgsmål til drøftelse 1. Hvordan kan man have kundskab men ingen visdom? 2. Tænk over tanken om at frygte Herren. Hvis det er sådan, at den fuldendte kærlighed fordriver frygten (1 Joh 4,18), hvordan kan vi frygte Herren og samtidig elske ham? Hvordan forener vi det spændte forhold mellem retfærdighed og kærlighed i det at frygte Herren? 3. Hvorfor er det så farligt at være vís i egne øjne? Tænk over, hvor korrupt et menneskes hjerte er, og hvor let det er for os at komme med en rationel forklaring for næsten enhver opførsel, vi måtte ønske. De allerværste former for opførsel kan rationaliseres. Hvordan kan vi sikre os, at vi ikke kommer til at gøre det samme? 14
DIALOG TIL SABBATTEN 3. JANUAR 2015 Aktiviteter og dialog Guds Ord Personligt kristenliv Den første sabbat i dette nye kvartal er en god anledning til at begynde at samle spørgsmål til de bibeltekster, vi studerer, og at forberede aktiviteter til de efterfølgende sabbatter. Planlæg fx en fællesspisning for din klasse Lad nogle af medlemmerne samle oplysninger om emner af interesse for alle til fremlægning senere i kvartalet Eksempler på danske ordsprog, som har en bibelsk genpart Ordsprog brugt i Det Nye Testamente Hvad Jesus siger om visdom Bed for studiet af Guds Ord og medlemmerne i din klasse i løbet af kvartalet. Visdom har at gøre med de valg, vi træffer i livet. Del evt. en erfaring fra din hverdag med din klasse, hvor du havde eller har brug for visdom for at træffe det rigtige valg. - Hvilke værdier har betydning for dit valg i denne situation. - Hvis du skulle råde andre i lignende situationer, ville du da råde dem til at gøre, som du har valgt at gøre? Uddybende spørgsmål Mødet med dagligdagen Det grundlæggende spørgsmål ved dette kvartals begyndelse er enkelt: Hvordan vil du definere begrebet visdom og dets modsætning? Hvad er forskellen mellem visdom og viden? Hvorfor tror du, at Bibelen fremhæver, at man for at være vis må være ydmyg? Er du i ugens løb stødt på ordsprog eller ordspil i dagligdagen/ medierne etc.? Hvori ligner de eller evt. adskiller sig fra de typiske ordsprog fra Bibelen? Saml evt. nogle eksempler på menneskelig opførsel, der afspejler enten stor visdom eller enestående tåbelighed og del dem med klassen! De må gerne være humoristiske! Til at tænke over Ellen White var pædagogisk langt forud for sin samtid, og i bogen Uddannelse gør hun meget ud af, at formålet med disciplin i opdragelse og uddannelse er at lære børn og unge selv at vælge. 15
DIALOG TIL SABBATTEN 3. JANUAR 2015 Disciplinens formål er at opøve barnet i selvbeherskelse. Det bør lære selvtillid og selvstændighed. Så snart det er i stand til at fatte, bør derfor dets fornuft vindes for lydigheden. (Uddannelse, s. 287, læs hele kapitlet Disciplin). Hvad kan du og jeg gøre bedre for at vores børn og unge får mere selvtillid og selvstændigt vælger at gøre, hvad der er rigtigt? Tænk over områder, hvor vi rent praktisk kan udvise mere tillid og give børn og unge mere ansvar. Forstå det bedre Ordsprogenes Bog hører til en række bøger i Det Gamle Testamente, som kaldes visdomslitteratur og kan på visse områder sammenlignes med lignende litterære værker fra datidens kulturer. Mest typisk tilhører også Jobs Bog og Prædikeren denne kategori; men også en række enkeltsalmer som fx Sl 1 kan karakteriseres som visdomslitteratur. Beretningerne om Josef og Daniel, begge fra et kongeligt hof, er også fortalt på en måde, der hører til denne kategori. Og visdomssentenser dukker op overalt i Bibelen, både hos profeterne i Det Gamle Testamente og i Jesu ord i Det Nye. NOTER 16
NOTER TIL SABBATTEN 3. JANUAR 2015 17