LYSHØJ MØLLE Bevaringsværdier, tilstand og anbefalinger Lyshøj Møllevej 16 Havndal Indeværende redegørelse er rekvireret af Randers Kommune Møllen er besigtiget i oktober og december 2009 af Hans Jørgen Hansen, bygningsrådgiver og Arne Høi, arkitekt m.a.a. Formålet med gennemgangen er at give brugere og myndigheder et beslutningsgrundlag for møllens videre drift.
INDHOLD Bevaringsvurderinger Topografi Side 3 Kulturhistorie Side 3 Arkitektonisk beskrivelse Side 4 Bevaringsværdier Side 5 Anbefalinger Side 6 Tilstandsvurdering Tilstand af møllen Side 7 Kort om de øvrige bygninger Side 11 Konklusion vedrørende tilstanden Side 13 Anbefalinger vedrørende selve møllen Side 13 Prisestimat Side 15 2
TOPOGRAFI Lyshøj mølle ligger i et markant geografisk skel i overgangen mellem en bakket moræneø mod vest og vidtstrakte arealer med hævet havbund fra stenalderen, der er kultiverede ved afvanding og diger mød øst. Møllen ligger højt på en bakkedannelse og ses vidt omkring i landskabet ikke mindst fra de tre veje Lyshøj Møllevej mod vest Udbynedervej mod nord ogstenhøjvej mod syd. Selve møllebygningen udgør kernen i et lille anlæg, der består lade, møllestuen og udhus. Ved foden af bakken ligger også den lille bestyrerbolig, der i dag er solgt fra anlægget Møllen står i dag uden møllehat og vinger, men er også i sin nuværende form et vigtigt og karaktergivende element i landskabet. Møllens betydning for området naturligvis vil blive styrket, hvis møllens vinger og hat reetableres. KULTURHISTORIE Lyshøj Mølles historie går tilbage til 1894, hvor en række beboere tog initiativ til oprettelse af Lyshøj Andelsmølle. Der var ca. 200 andelshavere om møllen. Møllen blev opført om en hollandsk mølle af møllebygger J.C. Mikkelsen fra Randers. Andelsforeningen solgte i 1924 møllen til Einar Madsen, der drev møllen frem til 1968, hvor møllen blev solgt. De nye ejere gennemførte en restaurering af møllen, men skænkede selve møllebygningen i 1982 til en fond Fonden Lyshøj Mølle, der i dag driver møllen. Lyshøj Mølle ligger i et markant geografisk skel og udgør et væsentligt element i landskabet 3
ARKITEKTONISK BESKRIVELSE Anlæggets kerne er den markante møllebygning, der er sammenbygget med ladebygning og møllestue. Bestyrerboligen, der er opført samtidig med møllen, ligger neden for møllebakken, let adskilt fra produktionsanlægget. Møllebygningen er opført som en Hollandsk Mølle. Undermøllen er opført i grundmur, der er hvidkalket Overmøllen er ottekantet og beklædt med spån Den løgformede hat, der afventer reparation i Faxe, er beklædt med tagpap Møllen krøjer med vindrose den vindmølle på møllehatten, som sikrer at møllen automatisk er drejet op mod vinden. Møllen fremstår i dag med under og overmølle, men uden vinger, vindrose og hat og med midlertidig overdækning af overmøllen. Ladebygningen ligger nord for møllen er opført i to omgange med hvidkalket murværk og bræddebeklædt trempel. Møllestuen, der er opført i cementsten, hvidkalket og med nyere fladt tag og nyere termovinduer. Bestyrerboligen, der ligger ud til vejen, er skalmuret og har nye vinduer samt tag belagt med teglimiterende stålplader. ladebygning Møllen bestyrerbolig Møllestue 4
BEVARINGSVÆRDIER Som kompleks vurderet udgør Lyshøj Mølle en velbevaret helhed, der fortæller både om andelsbevægelsen og om 74 års mølleri. Der ud over bidrager anlægget væsentligt til oplevelsen af kulturlandskabet, og må i den sammenhæng betegnes som et umisteligt bygningsværk. Selve møllen er i dag præget af de manglende vinger og den manglende møllehat, men fremtræder ellers original. En stor del af de øvrige ændringer og tilbygninger, som præger møllen, er knyttet til den periode, hvor møllen var i drift og er således med til at fortælle om møllens udvikling. Senere ændringer som f.eks. termovinduerne i Møllestuen understøtter ikke det samlede udtryk. Indvendig fremstår møllen udsædvanlig intakt og velbevaret, og møllen har været fuld funktionsdygtig frem til januar 2005. Samlet vurderet har møllen bevaret en usædvanlig stor originalsubstans, men de seneste ændringer sammenholdt med den manglende vedligeholdelse, svækker i nogen grad bygningens bevaringsværdi. Anlægget udgør strukturelt en velbevaret helhed med store kulturhistoriske kvaliteter, der dog svækkes noget af de senest gennemførte ændringer af bl.a. tagbelægning på bestyrerboligen. Der er foretaget en SAVE vurdering af møllebygningen i 1993. Her er møllebygningen vurderet med en bevaringsværdi på 1. Bygningen har således den højest mulige bevaringsværdi inden en fredning, og kan således også rent juridisk betegnes som bevaringsværdig I SAVE vurderingen fremhæves særligt den kulturhistoriske værdi og den miljømæssige værdi. I den nuværende tilstand uden vinger og møllehat og i den nuværende tilstand, vil bevaringsværdien være noget lavere, men bygningen vi stadig blive vurderet som bevaringsværdig. Ved gennemførelse af nedenstående anbefalinger, vil møllen atter kunne blive vurderet med den højeste bevaringsværdi 1. 5
ANBEFALINGER Som beskrevet i et ovenstående er Lyshøj Mølle strukturelt set et usædvanligt velbevaret anlæg. Anlægget er pt. svækket fordi nogle af de mest karaktergivende bygningsdele mangler og fordi anlægget er præget af manglende vedligeholdelse. Det skal anbefales at reetablere anlæggets bevaringsværdier ved: At reetablere møllehat og vinger At gennemføre en teknisk istandsættelse af bygningen jf. følgende prioriterede vedligeholdelsesplan Når dette er gennemført, kan det anbefales At fjerne senere tilkomne bygningsdele og byggematerialer som termovinduer og asbestplader og udskifte med samme materialer og konstruktioner som oprindeligt anvendt. 6
TILSTANDSVURDERING Møllen var funktionsdygtig frem til januar 2005 I januar 2005 blev møllen skadet af storm. Møllehatten blæste delvis af, og vingerne knækkede. Efterfølgende blev vindrose og krøjeværk demonteret, og møllehatten blev kørt til møllebygger Jens Jørgensen ved Fakse Ladeplads, med henblik på renovering. Toppen af møllen blev afdækket midlertidigt. Møllens spåntækning er i meget dårlig stand. Flere steder løber der vand ind og skader den underliggende tømmerkonstruktion. Under tagspånene er mange af tagbrædderne løse og rådne. Ved tagfoden mangler det meste af den nederste række spån, og murværket opfugtes unødigt. Specielt de murede piller i hjørnerne skades af vandet, som løber direkte ned i muren. 7
Vinduerne trænger til lettere istandsættelse, samt til ny kit og maling. Tagpappen over vinduerne skal skiftes i forbindelse med ny spåntækning, og man må forvente at dele af vindueskarmene og tagbrædderne også skal skiftes. Kværnloftet Mod syd er der råd i fodremmen og i to stolpeender. Tagbrædderne er rådne og løse. Også i bjælkeenderne nedenunder er der lidt råd. 8
Stjernehjulsloftet Mod syd er der råd i tømmerkrydset. Mod sydøst er der råd i tømmeret under og omkring vinduet. Der kan vise sig mindre rådangreb andre steder i møllen Ifølge foreningens oplysninger er krøjeringen knækket i forbindelse med, at møllehatten blæste delvist af og hang på kanten af ringen. Området kunne ikke besigtiges, men man må regne med reparationer af jernringen og måske også af tømmeret. 9
Møllehatten Møllehatten afventer renovering hos møllebygger Jens Jørgensen, Strandhovedvej 26, 4654 Fakse Ladeplads. Der er skåret ekstra huller i hatten for nedhejsning mv. Hatten har ydre dækning med tagpap. Formentlig har den oprindelig været tækket med træspån Vingerne var sidste gang af limtræ, som rådnede og åbenlyst ikke er egnet til møllevinger. Vindrosestativet er ret simpelt udført af nåletræ. Saxskæfterne er defekte, og vindrosestativet er fastgjort med jernbeslag til resterne af saxskæfterne. 10
Hathjulet eksisterer, men det krydsende tømmer er skåret over i forbindelse med nedtagning og transport. Ifølge møllebygge Jens Jørgensen er hathjulet dog reparerbart. Ifølge møllebygger Jens Jørgensen er alle metaldele genbrugelige, men møllehattens tømmer og træværk skal næsten helt udskiftes. Kort om tilstanden af møllens omliggende bygninger: Ladebygningen er opført af to omgange. Den vestligste gamle del har oprindelig haft spåntag med tagpap, og dette tag ligger stadig under eternittaget Den østlige del af laden har ved opførelsen fået tag af tagpap på brædder og senest eternitbølgeplader uden på tagpaptaget. Træbeklædningen på gavle og trempel trænger til maling. Eternittaget har flere huller og defekter. Anlæggets bevaringsværdier vil hæves, hvis man fjerner eternittaget og tilbagefører taget til tagpap. Man må imidlertid forvente, at der skal laves en del reparationer i paptaget, og det kan blive nødvendig at udskifte tagspånene sammen med tagpappen. En acceptabel mellemløsning kunne være, at lægge tagpap på brædder på hele laden. Måske skal der også ske lidt opretning, men laden må godt fremstå med spor af alder. Herunder mindre skævheder i taget. 11
Møllestuen mm er opmuret af cementsten. Bygningerne har flade tage med tagpap, de fleste på betondæk. De oprindelige vinduer er udskiftet til termovinduer. Murværket har en del afskalninger på grund af tidligere tilførsel af store vandmængder fra taget. For at modvirke dette, har man for nylig tilføjet et ekstra udhæng af træ. Tilføjelsen er hævet lidt, så tagvandet kontrolleres og ledes ud mod marken. Træværket er endnu ikke malet. Skorstenen har lidt afskalninger og defekte fuger. Dieselmotoren er intakt og køreklar. Over dieselmotoren findes en jernbjælke, som ruster og sprænger murværket ved indmuringen i ydervæggen. 12
Konklusion vedrørende tilstanden. Selve møllen trænger meget til ny tagspån. Tagbrædderne under tagspånene er rådskadet flere steder, og enkelte steder er der råd i den underliggende tømmerkonstruktion. Griber man ind nu, med midlertidig afdækning og en egentlig renovering og ny spåntag i foråret, er skaderne dog rimelig lette at reparere. Reparation af møllehatten, tandkransen samt nye vinger er dyrt, men da hele mølleinventaret er intakt, og da møllehatten, vingerne og funktionaliteten er en væsentlig del af bevaringsværdierne, bør møllen bringes til at fungere igen. De tilhørende bygninger er i rimelig god stand, men kræver løbende vedligeholdelse. Ladens tag trænger dog til reparation af eternitpladerne eller bedre; tilbageførsel til tagpaptaget. Anbefalinger vedrørende selve møllen: Akut. De hullede områder i spåntaget bør snarest lukkes midlertidigt. Afdækningen skal også omfatte murpillerne på hjørnerne, så vandindtrængning og frostskader undgås. Afdækning kan ske midlertidigt med blikplader, krydsfinerplader eller 6 mm oliehærdet masonite. Istandsættelse En egentlig istandsættelse bør starte op til foråret og afsluttes inden vinter 2010. Møllehatten bør sættes i stand, vingerne genskabes og møllen bringes til at fungere igen. Vingerne kan genskabes til sejl som de har været i mange år. Eller de kan tilbageføres til selvsvikkervinger med klapper/jalousi som oprindeligt. Det sidste anbefales, hvis der er økonomisk mulighed for det. Tømmerkonstruktionen repareres med samme træsort som den nuværende (mest fyr). Alternativt kan douglasgran anvendes. Tømmeret skal være retvokset og uden store knaster. Tømmeret skal inden tildannelsen være tørret ned til max 18% fugtindhold. Fodremmen skal stryges med boracol 20 både før og efter tildannelsen. Også det underliggende murværk stryges med boracol. Alle samlinger skal udføres traditionelt med tapsamlinger, kæmninger og overskramninger. Som udgangspunkt må sømbeslag og lignende ikke anvendes. Alle beslag og metaldele skal være håndsmedede og rustbeskyttede, varmgalvaniserede eller rustfaste. Tagbrædderne repareres og udskiftes efter behov. Til reparationer og udskiftninger skal anvendes fyrretræ som nu. Brædderne høvles og profileres som de nuværende. Fastgørelse skal ske med varmgalvaniserede eller rustfaste søm og skruer. Vindueskarmene istandsættes og der monteres ny tagpap på de små tage over vinduerne. Vinduesrammerne istandsættes. Rammerne renses for al løs maling og løs kit. Knækruder udtages og kitfalsene renses. Rådne områder repareres. Vinduerne stryges med rigelige mængder af grundingsolie. Rustende beslag istandsættes og rustbeskyttes eller udskiftes. Efter at grundingsolien har tørret i mindst tre dage isættes udtagne ruder og knækruder erstattes med nye ruder af trukket ujævnt glas. Floatglas må ikke anvendes. 13
Øvrig kit repareres. Kit skal være ren linoliekit. Vinduerne males 3 gange med linoliemaling i tynde lag. Møllekroppens tagspån fornyes. Nye tagspån bør være af savskåret eg. Der skal anvendes ren kerneeg uden store knaster, og tagspånene skal spejlskæres (med årene vinkelret på ydersiden). Tagspånene skal være tørret ned til max. 18% fugtindhold inden montagen. Fastgørelse skal ske med rustfaste ringede søm. Møllen males med en blanding af linolie, trætjære og pigment. Man må forvente, at møllen skal renses for alger/lav og males ca. hvert femte år. Til reparationer af murværket anvendes en hydraulisk kalkmørtel. Som overfladebehandling skal avendes traditionel kalkning på murværket.. Plastikmaling, olieemulsionsmaling og cement må ikke anvendes. Istandsættelse og vedligeholdelse af de omliggende bygninger. Eternittaget på laden bør snarest repareres eller bedre; fjernes og taget tilbageføres til tagpap. Man skal da tage stilling til, om man vil tilbageføre paptaget til tagpap på træspån, som der er på den ældste del af laden, eller til tagpap på brædder som på den nyeste del. Bevaringsmæssigt og historisk vil det optimale være, at fastholde begge løsninger. Man må formode, at dele af underbrædderne skal repareres/udskiftes, og at der skal ske lidt opretning. Ladens tag skal ikke fremstå snorlige, men spor af alder, tilbygninger og mindre sætninger må gerne være synlige. Kun skarpe knæk/spring i tagfladerne oprettes og udjævnes. Ladens træværk bør repareres og males til foråret. Møllestuens ydervægge bør repareres til foråret. De afskallende cementsten renses til fast materiale, og der pudses op med hydraulisk kalkmørtel. Ved dybe reparationer skal pudsen påføres-påkastes af flere omgange og over flere dage. Skorstenen og dens fuger repareres samtidig. Ydervægge og skorsten skal kalkes. Den rustvoksende jernbjælke i motorrummet understøttes og den rustvoksende ende frihugges. Enden renses for rust, vurderes, udskiftes eller rustbeskyttes afhængig af vurderingen og gentilmures. 14
Prisestimeringer for istandsættelse af møllen Beløbene i det efterfølgende er sat ud fra vor erfaring, skøn og overslag fra Møllebygger Michael Jensen. Det skal pointeres, at beløbene er løse og vejledende. De enkelte beløb og den samlede pris vil kunne ændre sig efterhånden som man får fuld klarhed over tilstanden på møllehatten og den tilhørende krøjering samt de andre metaldeles genanvendelighed. Alle beløb skal tillægges moms Istandsættelse af møllekroppen. Stillads Reparation af tømmer, materialer og arbejdsløn Reparation af underbrædder, materialer og arbejdsløn Fjernelse af gammel tagspån Nye tagspån, savet eg, ca 180m2 Montering af tagspån, ca 180m2 Diverse inddækninger, tagpap mv Maling af tagspån Renovering og maling af 10 vinduer og 2 døre Reparation og kalkning af udvendig murværk Diverse Renovering af møllekroppen i alt anslået Istandsættelse af møllehat og krøjering anslået Nye laskede selvsvikkervinger som oprindeligt, anslået 60.000 20.000 10.000 30.000 75.000 75.000 25.000 10.000 60.000 10.000 75.000 450.000 2.250.000 1.000.000 Eventuel tilbageføring til tagpaptag på laden. Fjernelse af eternittaget og ny tagpap på nye underbrædder, ca 190m2 (Tillæg for løsning med tagpap på tagspån anslået 50.000 ) 150.000 Maling og kalkning af laden Reparation og kalkning af udvendigt murværk på møllestuen mm Reparation af rustvokset jernbjælke i motorrum. Rådgiverhonorar Renovering af anlægget i alt uden moms 45.000 30.000 10.000 590.250 4.525.250 15