Kritisk matematikundervisning SEMAT, 11-12 marts 2015 Ole Skovsmose osk@learning.aau.dk
Nogle centrale begreber (1) Globalisering/ghettoisering (2) Elevers forgrund (3) Matematik som handling (4) Refleksion (5) Usikkerhed Andre vigtige begreber: Magt, mathemacy, dialog, undersøgelseslandskaber.
O berço da desigualdade Fotografier af Sebastião Salgado Tekst af Cristovam Buarque Editora UNESCO no Brasil
Lidt statistik En traditionel inddeling af verden: (1) Udviklede lande: Vest Europa, USA, Canada, Japan, Australien, New Zealand. (2) Udviklingslande: Afrika, Latinamerika, Caribien, Øst Asien, Stillehavsøerne, Syd Asien, Vest Asien, De Arabiske lande. (3) Lande i en overgangsfase: Central Asien, Central Europa.
Statistik Verdens børn mellem 6 og 11 år fordeler sig på følgende måde: Udviklede lande: 10% af verdens børn. Udviklingslande: 86% af verdens børn. Lande i en overgangsfase: 4% af verdens børn. 16% af verdens børn går ikke i skole. UNESCO. Education for All: Statistical Assessment 2000. Paris: UNESCO, http://unesdoc.unesco.org/images/0012/001204/1204/120472e.pdf
Det prototypiske klasseværelse Ser man på samtlige beskrivelser af klasseværelser i matematik publiceret i internationale tidsskrifter, møder man meget ofte: Opmærksomme elever, lærebøger i rigelige mængder, og computere hvis det er nødvendigt. Man møder ikke urolige elever. Og slet ikke voldelige eller sultne elever. Sådanne beskrivelser konstituerer det prototypiske (stereotype) klasseværelse.
Et teoretisk snæversyn Mange didaktiske teorier har der prototypiske klasseværelse som empirisk reference. Måske repræsenterer matematikdidaktiske teorier et markant teoretisk snæversyn. Undtagelser: Etnomatematik Modstandsbevægelsen i Alrø og Skovsmose: Dialogue and Learning in Mathematics Education..
(1) Globalisering/ghettoisering Måske er billederne i O berço da desigualdade specielle i forhold til forskningslitteraturen, men ikke så specielle set i et globalt perspektiv. For en kritisk matematikundervisning er det afgørende at man udforsker matematikundervisningen i alle dens forskelligheder.
(2) Forgrund En forgrund er et socialt fænomen: En persons forgrund udspændes af de muligheder som de økonomisk, politiske, kulturelle, betingelser åbner for personen. Samtidig er en forgrund et oplevet fænomen. En forgrund rummer forhåbninger og skuffelser.
En illustrastion fra World Bank (2006). Equity and Development: World Development Report 2006. Washington and New York: A copublication of The World Bank and Oxford University Press.
Nthabiseng and Pieter Consider two South African children born on the same day in 2000. Nthabiseng is black, born in a poor family in a rural area in the Eastern Cape province, about 700 kilometres from Cape Town. Her mother had no formal schooling. Pieter is white, born in a wealthy family in Cape Town. His mother completed a college education at the nearby prestigious Stellenbosch University.
Nthabiseng and Pieter Nthabiseng has 7.2 percent change of dying in the first year of her life, more than twice Pieter s 3 percent. Pieter can look forward to 68 years of life, Nthabiseng to 50. Pieter can expect to complete 12 years of formal schooling, Nthabiseng less than 1 year. Nthabiseng is likely to be considerably poorer than Pieter throughout her life. Growing up, she is less likely to have access to clean water and sanitations, or to good schools
Em forgrund sætter rammer For ens muligheder. For ens prioriteringer og valg. For ens interesserer. For ens oplevelser af mening. For ens ønsker om at lære. For ens fravalg.
En destrueret forgrund En forgrund kan blive destrueret af mange årsager. En destrueret forgrund udgør en væsentlig årsag til læringsvanskeligheder. Skovsmose, O. (2014). Foregrounds: Opaque stories about learning. Rotterdam: Sense Publishers.
(3) Matematik som handling Som sagt...
(4) Refleksion Enhver form for handling forudsætter refleksion. Dette gælder også for matematik som handling. Matematik møder den etiske fordring. Refleksion udgør et central begreb i kritisk matematikundervisning. Mathemacy (og undersøgelseslandskaber).
(5) Usikkerhed Man kan ikke basere en kritisk aktivitet på et sikkert teoretisk, politisk eller etisk fundament. En kritisk aktivitet er en søgende aktivitet. Kritik er en usikker aktivitet. Dette gælder også for kritisk matematikundervisning. Skovsmose, O. (2014). Critique as uncertainty. Charlotte, North Carolina, USA: Information Age Publishing.