Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli

2 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre perspektiver 3. juli

3 Introduktion Praksisafprøvning: Et vigtigt element i lærerstuderendes kompetenceudvikling Bekymring: Studerende kommer først i praktik efter 6 måneder i den nye læreruddannelse 6 måneder er lang tid at arbejde med abstrakte begreber i en professionsrettet uddannelse! Studiearbejde med (fag-)didaktiske begreber vil være abstrakte processer, hvis studerende IKKE danner erfaringer med dem i praksissituationer Kan studerendes læring gøres mere effektiv ved at give dem mulighed praksisafprøvning fra starten af deres uddannelse? 3. juli

4 Praksisafprøvning efter 3 uger (stp1) Samarbejde mellem natur/teknologihold og natur/teknologi-klasse, 6. klasse Studiegrupper lavede undervisning med elevgrupper 3 besøg: planlægningsbesøg, fagdag, fremlægning af elevprodukter

5 3. juli

6 Undersøgelsesspørgsmål Har praksisafprøvning en betydning for studerendes refleksionsniveau i studieprodukter på 1. årgang? Hvilke didaktiske begreber arbejder studerende med i deres studieprodukter og på hvilke taksonomisk niveau?

7 Læringsprogression - definition Beskrivelser af successive mere sofistikerede måder at tænke om et emne i undervisning. Beskrivelser, der bygger ovenpå hinanden og som anviser, hvordan den lærende kan lære om og undersøge et emne over et langt tidsrum. (NRC, 2007, s. 219) (Frit oversat) Eksempel: flyde/synke (Shavelson,, 2005) 3. juli

8 Data og undersøgelsesmetode Analyse af natur/teknologi-studerendes studieprodukter over 2 moduler. Longitudinalundersøgelse af 3 sæt studieprodukter Start modul 1 STP 1 Start modul 2 STP 2 STP 3 Aug. 13 Okt. 13 Jan. 14 Apr. 14 Maj. 14 Analyseværktøjer: NVIVO og Excel 1. Tekst- analyse af studieprodukter ud fra SOLO-taksonomi 2. Identifikation af didaktiske indholdskategorier 3. juli

9 Datagrundlag Studieprodukt nr Antal STP 1, Oktober STP 2, April 14 7 STP 3, Maj juli

10 Anvende på fjerne problemer Generalisere Teoretisere Hypotesere Reflektere Anvende på nære problemer Analysere Forklare Argumentere Relatere Sammenligne Kombinere Klassificere Beskrive Identificere Kunne ting Huske SOLO-taxonomi : (Biggs, 2003) Udvidet formel tænkning Relationel tænkning Multistrukturel tænkning Monostrukturel tænkning

11 Didaktiske kategorier, inspiration Didaktiske relationsmodel (Hiim & Hippe, 2007) Illeriis Læringstrekant (Illeriis, 2000) 3. juli

12 Eksempel på kodning relationel tænkning Lærer-/elevrollen i praksis IBSE modellen er grundlag for vores tilgang til projektet, mest med henblik på elevernes egen andel i at formulere spørgsmål og hypotese. Da to af eleverne viste tegn på usikkerhed og tvivl på egne kompetencer valgte vi at arbejde med eleverne 1:1 på feltdagen, dette viste sig udmærket til at få eleverne igang, og igennem forløbet tog eleverne selv ejerskab over projektet og begyndte at samarbejde indbyrdes (dette fremgår af video fra feltdagen). At træde tilbage som lærere og kun virke i en støttende og vejledende rolle, var med disse børn ikke muligt, men denne form tilstræbes så vidt muligt. Med den rette støtte var det ligeledes muligt for eleverne at medvirke til at frembringe data, analysere disse og i sidste ende konkludere. Samlet set er IBSE metoden et rigtig godt arbejdsredskab til at give eleverne ejerskab af projektet, som medvirker til større engagement og indlæring. Vigtigst synes dog den personlige udvikling eleverne gennemgik i løbet af projektet, som kan føre til øget interesse og mod på flere naturfaglige udfordringer

13 3. juli

14 3. juli

15 3. juli

16 Sammenfatning og perspektivering Faglig teori, målsætninger og elevernes læreproces er didaktiske temaer i alle studieprodukter Læringsteoretiske overvejelser, affektive faktorer (motivation/interesse) og digitale læremidler er didaktiske temaer som behandles mindst i studieprodukterne Der er en tendens til refleksion på højere taksonomisk niveau, når studieproduktet er lavet med udgangspunkt i praksiserfaringer Der er IKKE nogen tydelig tendens til læringsprogression i de didaktiske kategorier 3. juli

17 Perspektiver for tilrettelæggelse af studieaktiviteter og studerendes arbejde Studieaktivitetsmodellen

18 QUEST-rytmen

19 Referencer Biggs, J. (2003). Teaching for Quality Learning at University What the student does. 2. ed., Open University Press. Hiim, H & Hippe, E (2007). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. København: Gyldendal. Illeriis, K. (2000). Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. Roskilde Universitetsforlag. National Research Council (2007). Taking science to school: Learning and teaching science in grade K-8. Washington DC: National Academic Press. Shavelson, R. (2005). Stanford Educational Assessment Laboratory (SEAL) and Curriculum Research & Development Group (CRDG). (2005). Embedding assessments in the FAST curriculum: The romance between curriculum and assessment. Final Report. 3. juli