Skolebestyrelsens Årsberetning 2012

Relaterede dokumenter
OLENS ELEVER SAMT SØSKENDE OG FORÆLDRE

Referat. 1. Godkendelse af referaterne fra det ordinære møde 16/

Velkommen til valgmøde til suppleringsvalg til skolebestyrelsen på Avedøre Skole Skolebestyrelsens arbejde og betydning

Skolebestyrelsens Årsberetning 2013

Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen

Referat. mandag, den 16. januar 2012 Kl på skolens kontor

Hvad er en skolebestyrelse 1

Skolebestyrelsens Årsberetning 2010

Så er der gået endnu ca. 1 skoleår og det er tiden til at få et overblik over skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2007/2008.

Referat. torsdag, den 6. december 2012 kl på skolens kontor. Skals Skole REFRAT: 1 af 7. Ordinært skolebestyrelsesmøde

Referat af skolebestyrelsesmøde på Kildevældsskolen 21. august 2018 kl

Skab den bedste skole for dit barn. Skolebestyrelsesvalg 2018

Bakkegårdsskolen. Skolebestyrelsesvalg 2012 på Bakkegårdsskolen

Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Gruppeordning på Gadstrup Skole

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

På skoler, som har specialklasser på mindst 3 klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst 1.

Skolebestyrelsesvalg

Valg til skolebestyrelsen Dit barn Din skole Dit valg

Årsberetning for Skolebestyrelsen

Tved Skole. Hhv. d. 5. marts og d. 12. marts 2014

VALG AF SKOLEBESTYRELSE 2014

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

KAPITEL 2: SKOLEBESTYRELSEN

Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel

Styrelsesvedtægten for skolebestyrelser

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

VALG AF SKOLEBESTYRELSE Få indflydelse på dit barns skole meld dig som kandidat til skolebestyrelsen

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Forretningsorden for Vemmedrupskolens skolebestyrelse 2017/2018

Emnerne, de forældrevalgte berørte på forældremøderne, var: En præsentation af Trafikpolitikken

For møde nr. 30 SKOLEBESTYRELSEN. Tirsdag den 4. februar Kl

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Nyhedsbrev. Gårslev Skole. Skoleåret Udgave: April 2017

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

LANDSBYORDNING SYDFALSTER

Elevtallet og personalesituationen, uændret bemanding i det kommende skoleår

Vestervangsskolen Nålemagervej Randers NV

Referat. torsdag, den 7. marts 2013 kl på skolens kontor

Orienterings- og valgmøde om suppleringsvalg og ordinært skolebestyrelsesmøde begge dele med deltagelse af bestyrelsen

SKOLEBESTYRELSESMØDE TORSDAG D. 11. DECEMBER 2018, KL. 17:30 20:00

Årsberetning for Morten Børup Skolen lokalområdets ambitiøse folkeskole. Skoleåret

Referat. mandag, den 11. juni 2012 Kl hos Gyrithe Nielsen-Man, Boruphedevej 17, Borup, 8832 Skals

Alle børn skal lære mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen

Mål og Midler Klubber

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Skolebestyrelsesmøde Mødedato Mødested Møde start/slut

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem

Skolebestyrelsesmøde nr. 12

Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen

Skolebestyrelsesmøde

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Kommunes skolevæsen pr. 1. august Ændringer er skrevet med rød skrift eller slettet, dvs. i højre margen.

BØGESKOVSKOLEN PRINCIP FOR KOMMUNIKATION

Styrelsesvedtægt for skoleområdet i Brønderslev Kommune

Skolebestyrelsen Voel Skole 2016/17

Skolebestyrelsens årsberetning for skoleåret 2014/2015

Skolebestyrelsesmøde torsdag d. 17/ kl ca på lærerværelset

Skolebestyrelsesvalg 2018

Skolebestyrelsens årsberetning for 2014

Skolebestyrelsesvalg 2014

Skolebestyrelsesvalg Dit barn Din skole Dit valg

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Referat. torsdag, den 13. juni 2013 kl på skolens kontor

Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel )

Skolebestyrelsesvalg 2010

Referat af skolebestyrelsesmøde tirsdag d. 17. februar 2015 kl Frokoststuen

KONTAKT 12/13 nr.9. Indhold: M A J

1. Velkomst, præsentation af dagsorden & kort orientering

Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen

Skolebestyrelsesmøde Valg af ordstyrer Michael

Princip 0 - Model for Søndersøskolens principper

Regler for valg til skolebestyrelser i Hvidovre Kommune

Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang

Mål og Midler Klubber

Styrelsesvedtægt for skoleområdet i Brønderslev Kommune

Referat af møde den 7/

Nyhedsbrev. Erritsø Fællesskole. februar 2013

Egemarksvej 1, 9230 Svenstrup tlf fax Skolebestyrelsesmøde MI 9 10/11

Skovvejens Skole. Før Dagsorden

Amager Fælled Skole s forretningsorden for skolebestyrelsen

Møde i skolebestyrelsen den kl Skolen er vært ved kage Afbud fra Dorte Lillelund og Anders Jørgensen

Formålet med punktet er, at præsentere elevrådsrepræsentanterne

Tillægsdagsorden. Dato: :00:00. Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Forretningsorden for Fællesbestyrelsen i Vivild Børneby

Skolebestyrelsesmøde onsdag d kl i Tølløse. Referat

Skolebestyrelsesmøde Kirke Hyllinge skole Mandag den 10.februar 2014 kl Husk formøde for forældrevalgte kl På lærerværelset..

Styrelsesvedtægt for Vejle Kommunes skolevæsen.

SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR SKOLEÅRET 2014/2015.

Nyhedsbrev. Juni 2011

Transkript:

Skolebestyrelsens Årsberetning 2012 1. Skolebestyrelsesvalg 2012 forskudt valg på Skals Skole/SFO Bak op om skolebestyrelsen, skolebestyrelsens mødevirksomhed og årsberetning I år er der valg til skolebestyrelsen, og vi vil gerne opfordre alle til at komme til valgmøde, tirsdag den 10. april 2012 kl. 20.00-21.30. Her vil der blive orienteret om arbejdet i Skolebestyrelsen samt være mulighed for at lade sig opstille til eller blot stemme på kandidater, der opstiller til skolebestyrelsesvalget i 2012. Skulle du ikke have tid og/eller lyst til bestyrelsesarbejdet, så kom alligevel trygt til mødet den 10. april. Ingen bliver valgt til Skolebestyrelsen mod sin vilje. På Skals Skole har vi forskudt valg (valg finder sted i lige årstal), hvilket betyder, at det ikke er hele bestyrelsen, der skiftes ud ved valget. I år er der 3 forældrerepræsentanter på valg, Majbritt Skovgaard Møller, Villy V. Mortensen og Charlotte Kuhr Jensen, og der skal endvidere findes 3 nye suppleanter til denne liste. Valget til Skolebestyrelsen gælder for en 4-årig periode. Der afholdes 10-12 møder om året i Skolebestyrelsen og to møder med skolens kontaktforældre. Vi vil gerne fra Skolebestyrelsens side opfordre dig til at overveje, om du kunne tænke dig at kandidere til Skolebestyrelsen. Man kan henvende sig til skolens ledelse med sit kandidatur eller man kan opstille på selve valgmødet, tirsdag den 10. april 2012. Vil du inden valgmødet vide lidt mere om, hvordan skolebestyrelsesvalget finder sted, kan du følge linket, som er placeret på forsiden af ForældreIntra samt på skolens hjemmeside, Skoleporten. Her kan du også finde en blanket med overskriften Kandidatanmeldelse, hvis du ønsker at tilkendegive dit kandidatur. Bemærk at der er indbudt til møde for alle skolens forældre, torsdag 8. marts 2012 kl. 19.00 21.00, i kantinen. Her vil Skolebestyrelsen fremlægge sin årsberetning, og den vil gå i dialog med forældregruppen om netop Skolebestyrelsens arbejde og indflydelse på børnenes skolegang. Her vil du kunne danne dig et indtryk om indholdet i skolebestyrelsesarbejdet, og du vil kunne komme til orde. Indholdet for og præcis indbydelse til dette møde er blevet udsendt sammen med den skriftlige årsberetning, som du læser lige nu. 1

2. Trivsel Inklusionsopgaven, retningslinier for Ro i klassen og på skolen, deltagelse i Børneløbet ved Skals Byfest samt i Danmarks-Indsamlingen og endelig lidt om elevrådet I dette skoleår har inklusion i almenskolen af elever med særlige behov været et stort og spændende emne i relation til Skolebestyrelsens arbejde. Børne- og Ungdomsforvaltningen har besluttet, at børn med særlige behov som udgangspunkt ikke længere skal undervises i et specialtilbud, men i langt højere grad end tidligere skal være tilknyttet almenskolen. Et specialtilbud til en elev med særlige behov er dyrere end en plads i almenskolen, og B&U-forvaltningen har et ønske om, at flere af de penge, der bliver tilført skolevæsenet, i mere udstrakt grad skal tilfalde almenskolen. Det betyder, at børn med særlige behov oftere end tidligere skal tilknyttes en almenskole i stedet for et specialtilbud. For at inklusionen skal lykkes, er der flere parametre, som skal opfyldes. Barnet med særlige behov skal udvikle sig på alle planer, det vil sige socialt, fagligt og personligt. Dette stiller nye krav til skolen, altså til eleverne, forældrene, lærerne, pædagogerne, ledelsen og endelig Skolebestyrelsen. Der er mange forskellige faktorer, der spiller ind, når en inklusion af et barn skal opleves succesfuldt. Der vil være børn med særlige behov, der ikke vil profitere af og trives i almenskolen. Derfor vil der stadig være specialtilbud i Viborg Kommune, men med færre pladser end tidligere. Økonomien må aldrig blive en afgørende faktor for, hvilket tilbud et barn med særlige behov bliver visiteret til. Når der sættes gang i en proces med øget inklusion, så er der mange forskellige faktorer, som spiller ind, og mange spørgsmål der skal stilles og besvares. I denne sammenhæng vil inklusion fortsat være et emne, der vil blive arbejdet med på flere forskellige niveauer fremover, og dette emne vil have Skolebestyrelsens bevågenhed. Fra regeringens og Folketingets side blev der stillet krav om, at alle folkeskoler skulle udarbejde retningslinier for Ro i klassen og på skolen. Disse skal være med til at skabe ro, så alle elever kan få det optimale ud af undervisningen. Ca. 10 % af eleverne i folkeskolen lider under for megen uro, når der undervises. I udarbejdelsen af retningslinjerne har skolens interessenter, altså elevrådet, forældrene, personalegruppen og Skolebestyrelsen, alle bidraget med diverse input til disse. Som en naturlig parallel til Ro i klassen og på skolen har alle klasser på Skals Skole udarbejdet et sæt samværsregler, der beskriver, hvordan rammerne for samværet skal være i den enkelte klasse. Disse samværsregler har været en del af praksis på skolen gennem rigtigt mange år. I retningslinierne står det beskrevet, hvad lærerne, eleverne, forældrene og skolen/skolebestyrelsen kan gøre for at skabe den ro, som er nødvendig, hvis alle skal få det optimale ud af undervisningen et ansvar vi alle må påtage os. Skals Skole skal leve op til mottoet: et godt sted at være og et godt sted at lære. Retningslinierne vedrørende ro i undervisningen er at finde på skolens hjemmeside. Da skolen af tvingende økonomiske årsager måtte gå ned på Undervisningsministeriets såkaldte minimumstimetalsplan, blev det besluttet i Skolebestyrelsen, at der ikke længere stilles lærertimer til rådighed i forbindelse med elevernes deltagelse i Børneløbet, som har været afviklet en lørdag formiddag i forhold til byfesten i Skals. Skolebestyrelsen opfordrer fremadrettet til, at deltagelsen i Børneløbet bliver et forældreinitiativ. Skolen og SFO har de senere år i samarbejde med Skals Efterskole deltaget i Danmarks-Indsamlingen. Det sker via et sponsorløb, som foregår en time af børnenes skoletid i januar måned. Pengene, der bliver løbet ind, går til at hjælpe mennesker i nød i den 3. verden. Dette initiativ og samarbejde har Skolebestyrelsen ønsket at fastholde. Løbet bliver 2

evalueret hvert år i Skolebestyrelsen, og der bliver givet feedback til Skals Efterskole, så selve løbet og de tilhørende aktiviteter bliver så attraktive som muligt for vore elever. Skolebestyrelsen finder, at samarbejdet med og opbakningen til det lokale klub- og foreningsliv er vigtigt, og dette ønskes fastholdt i så høj en grad som muligt, men når ressourcen er knap må både timeforbrug og økonomi nøje overvejes. Skolens elevråd er repræsenteret i Skolebestyrelsen ved dets formand og næstformand. De deltager i første del af skolebestyrelsesmødet og har et fast punkt på dagsordenen, hvor de orienterer om, hvad de aktuelt arbejder med i elevrådet. Deres deltagelse i møderne er vigtig, så elevernes meninger og synspunkter bliver hørt og taget i betragtning i skolebestyrelsesarbejdet. Elevrådet har også ved flere lejligheder været Skolebestyrelsen behjælpelig med at spørge skolens elever om deres meninger i forhold til bestemte emner. Sidst har elevrådet undersøgt, hvad eleverne fra 4.-9. klasse synes om kirkegang i forbindelse med juleafslutningen på Skals Skole/SFO. Elevrådet har også været med til at sætte deres præg på f.eks. principper om mobiltelefoner og retningslinier for Ro i klassen og på skolen. Det aktive elevråd på Skals Skole er til stor gavn for skolens liv samt elevernes trivsel. 3. Økonomi Status efter regnskabsåret 2011 og strategi i forhold til den økonomiske genopretning Skals Skole gik ind i regnskabsåret 2011 med et underskud på 1.606.000 kr. Dette underskud skyldes fortrinsvis et tidligere overforbrug på skolen. Skolefritidsordningen, SFO, har modsat oparbejdet et overskud på ca. 500.000 kr., men overskuddet er indefrosset på grund af Viborg Kommunes økonomiske situation. Skolen har på grund af underskuddet indgået en økonomisk genopretningsaftale med Børne- og Ungdomsforvaltningen. Denne aftale har i 2011 betydet, at der skulle afdrages 533.000 kr. på gælden, idet denne skal være afviklet senest med udgangen af regnskabsåret 2013. På grund af en utilsigtet og uforudsigelig nedgang på 10 elever har skolen manglet ca. 200.000 kr. i forhold til de lagte budgetter. Derfor besluttede ledelsen et indkøbsstop gældende fra 1. november 2011 og frem til årsskiftet (senere blev dette indkøbsstop forlænget, så det også omfattede januar måned i 2012). Indkøbsstoppet virkede, og det betød, at skolen kom ud af regnskabsåret 2011 med et overskud på ca. 410.000 kr. mod lovet i genopretningsaftalen 533.000 kr. Det må siges at være særdeles godt gået af lærergruppen, når man betænker de i forvejen knappe midler, der er stillet til rådighed i disse nedgangs- og krisetider. Skals Skoles gæld ved begyndelsen af regnskabsåret 2012 er på ca. 1.200.000 kr., og derfor var der i budgettet for 2012 indarbejdet en gældsafvikling på 600.000 kr. Gælden skal jo, som nævnt ovenfor, være væk med udgangen af 2013. I forhold til skolens forventede tildeling og en mærkbar stigning i elevtallet pr. 1. august 2012 skulle det være et bæredygtigt projekt. Sådan skulle det dog ikke vise sig at blive, jf. tidens foranderlighed (se afsnittet nedenfor om ny ressourcetildeling). 3

Budget, regnskab og budgetopfølgning, herunder indkøbsstop i slutningen af 2011 Skolens og Skolefritidsordningens budgetter har været fulgt endog meget tæt gennem 2011, fordi Viborg Kommune ikke har tilladt yderligere underskud i dette regnskabsår. Der har derfor været tilknyttet skolen en økonomikonsulent, som på månedsbasis har lavet budgetopfølgning sammen med ledelsesteamet (skoleinspektør, pædagogisk afdelingsleder samt afdelingsleder i SFO). Det var denne budget- og regnskabsopfølgning, der dannede grundlaget for beslutningen om indkøbsstop fra 1. november 2011 og regnskabsåret ud. At ledelsen forlængede indkøbsstoppet til også at omfatte januar måned 2012 skyldtes, at den kommunale tildeling til regnskabsåret 2012 først faldt på plads midt i januar måned. Skolebestyrelsen har vedtaget det interne Budget 2012 for såvel skole som SFO på dets ordinære møde, mandag 6. februar 2012. Der indføres som noget nyt et bedre økonomisk styringsredskab fra 2012 i form af månedsbudgettering. Det skulle give de nævnte budgetopfølgningsmøder et mere præcist afsæt. Ny ressourcetildelingsmodel decentralisering af næsten samtlige midler til skole og SFO konsekvenser for 2012 og årene derefter Det er ikke nogen hemmelighed, at Viborg Kommune, men især Børne- og Ungdomsforvaltningen, har kæmpet med store underskud og økonomiske problemer de senere år. Det førte i midten af 2011 til, at der blev truffet beslutning om en ny ressourcetildelingsmodel til skoler og SFO er. Denne beslutning har totalt ændret grundlaget for Skals Skoles og Skolefritidsordnings virksomhed, herunder de vedtagne strategier for budgettering, gældsafvikling m.v. Det vil der blive forsøgt redegjort for i dette afsnit. Den nye måde at tildele ressourcer til skolerne på måtte ikke lukke skoler, altså få indflydelse på skolestrukturen. Modellen skulle være enkel og elevtalsstyret. Den første udgave førte til, at nogle skoler i Viborg Kommune kom i voldsomme underskud. Derfor blev modellen udvidet med en differentieret grundtildeling i forhold til skolens samlede elevtal. Denne grundtildeling gav Skals Skole 2.500.000 kr. Dernæst blev det besluttet, at skolerne selv skulle finansiere, hvis elever fra skolen var henvist til specialtilbud andetsteds i Viborg Kommune. En elev henvises til specialtilbud, hvis eleven ikke profiterer af at gå i almentilbuddet. Der er stor forskel på, hvor mange elever de respektive skoler i Viborg Kommune har gående i specialtilbud. Skals Skole har 7 elever i specialtilbud, men en direkte sammenlignelig skole har 25 elever ekskluderet. Hver af disse elever koster 90.000 kr. for den skole, som eleven hører eller hørte til, da henvisningen fandt sted. Denne eksklusionsafgift førte til, at andre skoler gik i voldsomme underskud. Skals Skole ender nok med at have 9 elever i specialtilbud i skoleåret 2012/2013, hvilket indebærer en udgift for skolen på 810.000 kr. Derfor blev ressourcetildelingsmodellen udvidet med såkaldt kollegial implementering. Det betyder på jysk, at de skoler, der nu stod med overskud, skulle aflevere økonomi til de skoler, som stod med røde tal på bundlinien. Skals Skole kom i den anledning til at aflevere 640.000 kr. til andre skoler i Viborg Kommune. 4

Slutresultatet for Skals Skole/SFO i relation til den nye tildelingsmodel er, at Skolefritidsordningen ender i status quo, og altså samme midler og planlægningsgrundlag som i 2011. Skolen ender med et underskud på ca. 150.000 kr. i relation til ressourcerne for 2011, men hvad værre er: Der bliver ikke midler til gældsafvikling i 2012! Skolechefen har givet skolen lov til, at gældsafviklingen først genoptages i 2013 og bredes ud over 5 år. Det betyder, at skolen er gældfri i 2017. Det er selvsagt en lidet attraktiv aftale for skolens ledelse, fordi personalet har brug for at kunne se lyset for enden af tunnelen samt at kunne opretholde arbejdsglæde, fremmøde og ikke mindst engagement. Det forekommer åbenlyst, at principperne for ressourcetildelingsmodellen ikke er gennemtænkte, og der er ikke nogen åbenbar sammenhæng mellem de politisk vedtagne principper og den forvaltningsmæssige udmøntning af modellen. Skolebestyrelsen har skrevet til Børne- og Ungdomsudvalget om udmøntningen af frikøbet af fællestillidsrepræsentanter, fordi denne udmøntning er direkte uforståelig. I forhold til disse frikøb går skolen glip af ca. 250.000 kr. Det er ikke acceptabelt, at eleverne på Skals Skole skal have et dårligere pædagogisk tilbud og lærerne nogle ringere arbejdsvilkår, fordi der tilfældigvis er valgt en fællestillidsrepræsentant på skolen! Lejrskoler, hytteture og arrangementer med overnatning er suspenderet i skoleårene 2011/2012 samt 2012/2013 Skolebestyrelsen vedtog i foråret 2011, at der ikke ville være lejrskoler, hytteture og arrangementer med overnatning i de to ovennævnte skoleår. Det lå i den beslutning, at tilbuddene gerne skulle være på plads igen i skoleåret 2013/2014, fordi gælden, som tidligere beskrevet, ville være væk med udgangen af regnskabsåret 2013. Så kunne de omtalte ture og arrangementer nemlig planlægges til foråret 2014. Som det ser ud lige nu, er fremtiden uvis. Hvis skolen først kan være gældfri i 2017, så er det yderst tvivlsomt, om Skolebestyrelsen kan komme til at forfølge sin målsætning omkring disse vigtige tiltag i forhold til skolens elever. Der vil blive fulgt op på ressourcetildelingen i relation til det politiske niveau, fordi modellen både forekommer ugennemsigtig, uretfærdig og ikke lader midlerne følge eleven og/eller opgaven. Det eneste, den nye ressourcetildelingsmodel bliver garant for, er, at det centrale niveau Børne- og Ungdomsforvaltningen ikke vil komme til at kæmpe med underskud, der kan skrives om i avisen. Den del lader man de respektive skolers ledelser stå med. Det forekommer ikke rimeligt, hverken i forhold til elever og deres forældre eller i relation til skolens ansatte. 5

4. Skals Skoles principper Revision af allerede gældende principper Skolebestyrelsen fastsætter rammer for, hvordan skolen skal drives skolens principper. Det er en løbende proces at revidere principperne, idet de naturligvis skal ændres f.eks. i forhold til forældrenes forventninger, politikkernes ny krav og idéer samt den tekniske udvikling. I 2011 har Skolebestyrelsen arbejdet med: Nye principper for uddeling og ophængning af materialer på Skals Skole/SFO, herunder placering af samme på de elektroniske kommunikationsmidler Revidering af skolens overordnede ordensregler, bl.a. fordi der er kommet nye regler for brug af mobiltelefoner i skoledelen og i fritidsdelen Juleafslutning og kirkegang en af traditionerne på Skals Skole/SFO Skolens deltagelse i diverse arrangementer, som f.eks. Børneløbet i forbindelse med byfesten i Skals, og sponsorarrangementer, som f.eks. Danmarks-Indsamlingen ForældreIntra har gjort det muligt let at sende direkte besked, lave opslag m.m. Opslag der tidligere efter aftale med kontoret kunne sættes på skolens opslagstavler kan nu også sættes på Intra. En mulig fremtidig udfordring er, at kommunens administrator uanset Skals Skoles principper også kan sætte opslag på ForældreIntra, f.eks. vinterferieaktiviteter. Mobiltelefoner med kamera og online adgang til at dele billeder m.m. er blevet almindelige. De skal naturligvis kunne benyttes i undervisningen, og restriktioner i forhold til eget brug er blevet bragt i overensstemmelse med almindelig praksis de skal være slukket i timerne med mindre de, efter lærerens anvisning, skal benyttes i undervisningen. I SFO-klubben og ungdomsskoleklubben må de benyttes frit, og eleverne på 7. 9. årgang må benytte dem i frikvartererne. Ordningen blev indført som forsøg i 2010 samt evalueret og gjort permanent i 2011. Principper for traditioner i forbindelse med juleafslutning og kirkegang samt skolens deltagelse i diverse arrangementer diskuteres yderligere på kommende møder i Skolebestyrelsen referater ligger i øvrigt på skolens hjemmeside www.skalsskole.dk under Skolebestyrelsen Referater 6

5. Indsatsområdet på Skals Skole/SFO Læringsstile (LS) hvordan lærer elever bedst nyt og svært stof? Skolebestyrelsen udvælger hvert år, i samarbejde med lærere og pædagoger, et indsatsområde for Skals Skole/SFO. Indsatsområdet dette skoleår, altså 2011/2012, er Læringsstile (LS). Denne teori handler om at tage udgangspunkt i det enkelte barns foretrukne måde at lære på, kort sagt at finde hver elevs personlige stil i forhold til at lære. Nogle børn lærer bedst ved at lytte, andre ved at læse eller se billeder, og endelig er der nogle børn, der bedst lærer, hvis de bruger kroppen samtidig eller får aktiveret følesansen, når de skal lære noget nyt og svært stof. De forskellige læringsstile benævnes auditiv, visuel, kinæstetisk og taktil. Disse forskellige måder at lære på har lærerne og eleverne arbejdet med i dette skoleår med henblik på at finde frem til og blive bevidste om hver elevs foretrukne læringsstil. Desuden har hver klasse arbejdet på at indrette klasselokalerne til de forskellige læringsstile. Det er f.eks. gjort ved at indrette borde til at stå ved, lænestole til at synke hen i og endelig speciel belysning alt sammen for at tilgodese de foretrukne miljøer at lære i. De foretrukne miljøer kan være meget forskellige, idet nogle børn bedst kan koncentrere sig, når de står op, og andre når de sidder blødt og har dæmpet belysning. For at kunne understøtte denne udvikling på Skals Skole og SFO har alle lærere og pædagoger været på et fælles kursus i det forgangne efterår. Kursusforløbet kulminerede i et forældrearrangement mandag 28. november 2011, hvor udviklingskonsulent Helle Fisker fortalte de fremmødte forældre om læringsstilteorien. Herefter kunne forældrene besøge klasselokalerne, der er blevet indrettet i forhold til læringsstilene og samtidig afprøve nogle af de undervisningsmaterialer, der er udviklet af lærere og elever. Det var en meget udbytterig aften for de fremmødte en aften der anskueliggjorde både lærernes og elevernes store indsats. 7

6. Samarbejde og indflydelse på det politiske niveau Dialogmøder med Børne- og Ungdomsudvalget samt fremsendelse af udtalelser/høringssvar Skolebestyrelsen har deltaget i de halvårlige dialogmøder med Børne- og Ungdomsudvalget. Emnerne på forårets møde var trafik, økonomi og inklusion. På efterårets møde stod den på inklusion, ny ressourcetildelingsmodel og Kvalitetsrapport 2011 (KV11). Møderne er en af Skolebestyrelsens muligheder for direkte kontakt og dialog med politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget samt med embedsmændene i B&U-forvaltningen. Dialogmøderne er refereret i SKOLE-SNAK (Skolebestyrelsens informationsorgan) fra december 2011 skriftet ligger på www.skalsskole.dk. Derudover er der afgivet en række høringssvar og fremsendt uopfordrede skrivelser om emner, Skolebestyrelsen har undret sig over. Høringssvar/udtalelser fremsendt til B&U-udvalget: Frikøb af fællestillidsrepræsentanter (februar 2012) Placering af SFO-klub og Ungdomsklub (januar 2012) Fælles ledelse, Skals og Ulbjerg skoler (december 2011) Ny ressourcetildelingsmodel til skole og SFO (november 2011) Kvalitetsrapport 2011, KV11 (november 2011) Slutevaluering på klubområdet (juni 2011) Strategi for sprog og læsning (maj 2011) Forespørgsel om definitionen af og kravet til øget inklusion (juni 2011) Høringssvar findes på kommunens hjemmeside sammen med referaterne, hvor sagerne har været behandlet. Bl.a. har Skolebestyrelsen anbefalet en fortsat benyttelse af Skals Multihus til SFO-klub, der er stor opbakning til fælles ledelse på Skals og Ulbjerg skoler og der er udtrykt stor undren over den ny ressourcetildelingsmodel, herunder især den manglende kompensering for frikøb af lærere der f.eks. bestrider poster som fællestillidsrepræsentanter i Viborg Kommune. 7. Andre emner og initiativer som Skolebestyrelsen har arbejdet med Oplistning, der kan spørges ind til Fælles ledelse, Skals og Ulbjerg skoler Strategi for sprog og læsning læseindsatsen på Skals Skole/SFO De rømmede SFO-bygninger og fremtidig brug af området ved de gamle murstensbygninger Uddannelsesvejledningen på Skals Skole og de kommunale målsætninger Slutevaluering af ny struktur og organisering af klubområdet SkoleIntra (intranettet) og Skoleporten (hjemmesiden) Udeundervisning, herunder skolens aktiv, Skoleskoven Kvalitetsrapporten 2011 (KV11) 8