Nyt hf: Professionsorientering mod professionsbachelorudd. Lars Lykkedegn, leder af StudenterFokus, UC Syd Alice Petersen, faglig leder Studieadministrationen, UCL Skolen i praksis -kursus, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Professionshøjskolernes studerende og uddannelser Fakta 70.000 studerende Dimittender 2015 2 % Seks største uddannelser: pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut og bygningskonstruktør 20 % Erhvervsakademier Professionshøjskoler Universiteter (kun kandidat) Kunstneriske og kulturelle 41 % Udbyder også teknisk-merkantile uddannelser rettet mod det private arbejdsmarked, fx ingeniør, bioanalytiker og indenfor finans. 37 % 80 pct. uddannes til det offentlige og 20 pct. til det private arbejdsmarked.
Adgangsveje til professionshøjskolerne i dag
Byer med UC udbud af uddannelser
Professionshøjskolernes håb for det nye hf#1 Fagpakker og praktik- og projektforløb Store potentialer: For bedre overgang fra hf til professionsbacheloruddannelse Mere afklarede studievalg fra start De har smagt på virkeligheden på uddannelsen og i professionen Mindre frafald De studerende har et mere realistisk billede af, hvad de går ind til.
Professionshøjskolernes håb for det nye hf#2 Fagpakker og praktik- og projektforløb Den professionsrettede og praksisnære undervisning med praktik- og projektforløb skal give lysten til at anvende viden i praksis som lærer, sygeplejerske, bioanalytiker eller bygningskonstruktør. Fx vise at den naturvidenskabeligt interesserede kan bruge sin viden som folkeskolelærer Fx vise den musisk inspirerede at talentet kan bruges som pædagog
Professionshøjskolernes håb for det nye hf#3 Fagpakker og praktik- og projektforløb Endnu flere dygtige, motiverede unge mennesker Motivation til professionernes virke i offentlig og privat sektor Arbejde praksisnært og anvendelsesorienteret i undervisningen Studieparathed Grundlæggende færdigheder dansk, matematik, fremmedsprog Internationalt udsyn og samfundsforståelse Innovative kompetencer Kommunikative analytiske, refleksive-, og fordybelseskompetencer
Professionshøjskolernes forberedelser Fagpakker og praktik- og projektforløb Sektor-arbejdsgruppe af studievejledere, studieadministrative koordinatorer, brobygningsansvarlige Fokus på eksemplariske modeller for praktik- og projektforløb til inspiration på alle professionshøjskoler i hele landet.
Lokale del- UC Syd og UC Lillebælt Hvilke erfaringer har I med samarbejde med ungdomsuddannelser? (LARS) De interesserede de opdagelsesrejsende : Hjemmesiden, sociale medier, videoer Foldere/messer Ta et valg Forskningens døgn. Studievejleder kontakten Forventningstilpasning - de søgende : Åbent hus Studiepraktik Studerende for en dag Book en studievejleder Særligt brobygning for HF ere
Lokale del- UC Syd og UC Lillebælt Hvad kan vi lære af jeres erfaringer? (Alice) Succesfulde forløb kræver høj grad af koordinering og samarbejdet (logistik- didaktik) Alle aftaler vedr. forløbet herunder tidspunkt, kontaktpersoner, opgave- og ansvarsfordeling m.m. er klart beskrevet for alle parter Det kræver personale ressourcer både i planlægnings- og afviklingsfasen, omfanget afhænger i høj grad af formen på brobygningsforløbet At det kræver lokaler (undervisnings- og speciallokaler, IT- faciliteter m.m.) Forløbet afvikles som et ekstra undervisningsforløb, hvis der er tale om en hel HF/VUC klasse, da der ikke er plads i undervisnings- og speciallokalerne. Alternativt skal brobyggerne deltage i skemalagt undervisning- forelæsning hvor der kan være plads til et ekstra hold
Lokale del- UC Syd og UC Lillebælt Hvad kan vi lære af jeres erfaringer? (Alice) Brobyggerne har et stort udbytte af at være sammen med studerende og ikke blot ansatte Brobygning kan være ét vigtigt element i brobyggernes studievalg (be-/ afkræfte deres overbevisninger), udvide/ indsnævre perspektivet Vanskeligt og tidskrævende at få brobyggerne i praktik i den virkelige verdenaftagerfeltet ( hygiejne, tavspligt m.m.) Skolastik praktik/ klinik også har en positiv betydning 3 faser: før (forberedelse) - under - efter forløbet (opsamling, studiekrav) At brobyggerne er aktive deltager i den planlagte undervisning og ikke blot fluer på væggen
Hvis intentionerne i loven om, at bedre overgang til videregående uddannelse på jeres uddannelsesområde, hvad tænker I så der skal til? At underviserne på UC et formår at koble brobyggernes forudsætninger og fag fra HF/gymnasiet til læringsaktiviteterne på UC et Engagerede undervisere både UC erne og VUCérne/ studerende i UC erne afgørende for brobyggernes udbytte 3 faser: før (forberedelse) - under - efter forløbet (opsamling, studiekrav) (et eksempel på næste dias) Velbeskrevne forløb At de fag brobyggerne har på HF/ gymnasiet eksplicit knyttes til den undervisning de møder på studiet Inddragelse af nuværende studerende mål NÆRVÆR struktur Studieorientering oplevelse forventning studiemiljø spørgsmål?? deltagelse mulighedvirtuel virkelighed
Hvis intentionerne i loven om, at bedre overgang til videregående uddannelse på jeres uddannelsesområde, hvad skal der så til? (Lars) Hvad kunne den gode overgang være? Forberedelsen til valg af fagpakker det sidste år i HF. 1. Brobygning oplysende forløb med en enkelt dag, hvor eleverne kommer på brobygning evt. med 2 café møder den samme dag 1. semester. 2. Et længerevarende forløb fasedelt, forberedt med spørgsmål om studiet, studieformer, studieforventninger, studieaktivitetsmodellen 2. semester 3. Et tredje forløb hvor der fokuseres på caser fra den virkelige verden. Alle tre forløb hvor der samlet fokuseres på 1. professionen, 2. studiemiljøet kulturen og 3. det at studere / at være studerende i en professionsuddannelse Karrierelæringens 4 faser sætter fokus på at udvide perspektivet Karrierelæring, et eksempel: AT OPDAGE - at se, høre mærke at få informationer, input/indtryk AT ORDNE - at blive klar over forskelle og ligheder gennem sammenligning AT FOKUSERE - at blive særligt opmærksom at skelne og erkende vigtigheden for en selv AT FORSTÅ - at kunne forklare og adaptere gøre til sit eget. Bill Law: http://www.hihohiho.com/newthinking/ crlrnoriginal.pdf
Diskussion/spørgsmål/ ideog erfaringsudveksling på kryds og tværs af deltagere og oplægsholdere.
Studieaktivitetsmodellen Bilag