Poppel dyrkning og tilvækst

Relaterede dokumenter
Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Hvad kan plantes til de forskellige

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Popler og asp i Danmark og Sydsverige; valg af art, klon og omdriftslængde. Ulrik Braüner Nielsen, Skov & Landskab Lars Rytter, SkogForsk

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Dyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling

Dækrodsplantekoncept i HedeDanmark Indhold, erfaringer og perspektiv

Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer?

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Klimatilpasset skov. Naturmødet 2018, Hirtshals. 25. maj kl Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen

Nitratudvaskning fra skove

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Vildtrobuste skovkulturer status og nye versioner på vej?

Udbud og tilbudsgivning i skovbruget. hvordan sammenligner man dækningsbidrag?

Flerårige energiafgrøder

Danske Juletræer. 1. Kaukasus er hovedkilden til nordmannsgranfrøet og vil være det en rum tid endnu.

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Landmandstræf 2019 DEKALB

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Projekt: : den Juletræskvalitet i nordmannsgran effekt og samspil af genetik og klima for vækst og kvalitet

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Hugst og tørring af poppel til flis Skov, Simon; Madsen, Palle

Gødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen

Bæredygtig Biomasseproduktion

Nyt om provenienser i nordmannsgran

Hyppige og svage hugstindgreb

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov

Måldiameterhugst i ædelgran

BAGGRUNDSNOTAT: Analyse af mulighederne i nye træarter og artskombinationer samt intensiveret skovbrug. Palle Madsen, Ulrik Braüner Nielsen

Bregentved Skovdistrikt

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen Mobil:

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter. Nr.

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Dyrkning af energipil

Forsøg med grøngødning i energipil


1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer

Naturforyngelse i nål

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer

Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Stiftelsen Sorø Akademi ved Skovfoged John E. Thestrup

Markedet for træflis i Danmark.

Er jordforurening med PCB et problem på lokaliteter med PCB-holdige bygninger?

Udbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen

Kim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015

Økologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler

2. Skovens sundhedstilstand

IPM bekæmpelse af honningsvamp

Delt gødning. Split-application of fertilizer Annual Report. Otto Nielsen

Lars Vittrup-Pedersen

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

MILJØ &GØDSKNING. JOHAN von ROSEN Landmand GUSTAV SCHROLL Landmand JOHANNES MOURITSEN Docent emeritus

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Partiel bearbejdning. Strip tillage Annual Report. Otto Nielsen

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

Fokus på jævn spilleflade

Transkript:

Skovskolen, IGN ENERWOODS UNIVERSITY OF COPENHAGEN Poppel dyrkning og tilvækst Anders Tærø Nielsen, HedeDanmark A/S; IGN, Københavns Universitet Palle Madsen, Skovskolen, IGN, Københavns Universitet Slide 1

Emner Poppelkloner - eksempler Gødskning af poppel på god jord Model for enkelttræets biomasse (tørstof) Nøgletal for OP42 Bevoksningsmodel Poppeldyrkning

Poppelkloner - eksempler OP42 - hybrid P. trichocarpa x P. maximowiczii - western balsam poplar / black cottonwood x Japanese/Asian poplar; udviklet af Oxford Paper Company i 1920 erne, USA Testet, robust og almindeligt anvendt klon med højt produktionspotentiale. Godkendt til skovbrug i Danmark. Bedst til længere omdrifter (20-30 år). Muhle-Larsen P. trichocarpa - western balsam poplar / black cottonwood Testet klon med middel produktionspotentiale. Godkendt til skovbrug i Danmark. Max hybrid P. nigra x P. maximowiczii - (europæisk) sort poppel x Japanese /Asian poplar Tyske kloner. Testet med gode resultater. Har en meget hurtig ungdomsvækst. God til korte omdrifter (ca. 10 år). Ikke godkendt til skovbrug. AF2 hybrid P. deltoides x P. nigra - eastern cottonwood x (europæisk) sort poppel Italiensk klon. Har de seneste år vundet udbredelse især i landbruget (omdrift max. 10 år). Ikke godkendt til skovbrug. AF8 hybrid P. deltoides x P. trichocarpa - eastern cottonwood x western balsam poplar Italiensk klon. Har de seneste år vundet udbredelse især i landbruget (omdrift max. 10 år). Der er fundet udbrud af sygdommen poppelbarkbrand i AF 8. Ikke godkendt til skovbrug. 3

Poppelklonforsøg m. 36 kloner v. Toftlund og Skave U. B. Nielsen et al. 2014 etableret i 1991 tyndet og underplantet med bøg i 1998 bekræfter vækst kraft vedr. OP42, Muhle Larsen og Max

Poppel- og aspekloner - aktuel afprøvning af nye kloner Lars-G. Stener et al. (in prep) - 3 danske forsøg - 2 x skovkultur Lounkær (Den_F1 og Den_F2); 1forsøg på tør landbrugsjord v. Give (Den_A1) - 15 poppel- og 15 aspekloner i handelen i Sverige - 15 nye aspekloner (Skogforsk s nye) - gennemsnitlig årlig højdevækst 3 år efter plantning 5

Poppel- og aspekloner - aktuel afprøvning af nye kloner Lars-G. Stener et al. (in prep) - skovkulturforsøg på Lounkær renafdrift efter nobilis. - foto fra september 2013 sent 3. vækstsæson

Gødskning effekt på biomasseproduktion, t/ha år Sammenligning af gødskede parceller med ugødskede parceller på Trolleholm i Skåne, leret tidligere landbrugsjord jord, klon OP42 Tre bevoksninger: 1, 3 og 7 år Gødsket med NPK 12-5-14, 120 kg N/ha Årlig målinger af højde og diameter som er konverteret til biomasse i tons tørstof/ha

Gødskning - effekt af gødskning ved forskellig bevoksningsalder - tilsyneladende ikke nogen væsentlig effekt - måske potentiale i gødskning fra kulturanlæg - NB! i praksis ses ofte langsom start på sur skovjord selvom boniteten er OK på længere sigt Gødskning 1 årig bevoks. 0 1 2 År Gødskning 3 årig bevoks. Gødskning 7 årig bevoks. 0 1 2 År 0 1 2 År

Enkelttræets biomasse Modellerene skal bruge DBH og/eller højde som input Der er indsamlet data på 7 forskellige lokaliteter i Jylland og Skåne Klon: OP42 Modellen er lavet for bevoksninger med 1100 til 2500 planter pr. ha. Modellen dækker over et meget stort spænd af boniteter Der er målt på 48 træer i alt Modellen kan håndtere træer fra DBH 1,2 til 41 cm Modellen kan skelne mellem stammebiomasse, grenbiomasse og total overjordisk biomasse Der er indsamlet data på rumtæthed og ekspansionsfaktor

Nøgletal OP42 Rumtæthed: Middelværdi = 355 kg/m3, Range 330-370 kg/m3 Grenkvotient: Middelværdi: 1,2 Range: 1,12-1,3 for hugstmodne træer Range 1,3-2 for unge træer Vandindhold: Middelværdi: 56% Range: 52-60%

Bevoksningsmodel (foreløbig) Borekernedata indsamlet på 14 lokaliteter OP42 Jordbunds og bevoksningsdata indsamlet Bevoksningshistorik genskabt Foreløbig model, hvor diameter er beskrevet som funktion af alder og vandtilgængelighed i jorden.

Bevoksningsmodel

Stamtal i poppel Bevoksningsmodellen bygger på stamtal fra 800-2500 planter/ha. Stamtal for optimering at biomasse udbytte (2 gæt): 1. Et stamtal på 1100 (3 x 3), samt tyndingsfri drift. 2. Et stamtal på 2500 (2 x 2 eller 3 x 1.33) med en tynding ved 9-13 år.

Tre eksempler på anvendelse ar enkelttræs modellen og bevoksningsmodellen til bestemmelse af biomasse produktion 1. Knuttorps Skog (1989) i Skåne: Finsandet lerholdig lokalitet med god vandforsyning 1. Knuttorps Mark (1991) i Skåne: Leret landbrugsjord med god vandforsyning 2. Kaptajn Schultz Plantage (1983??) i Midtjylland: Finsandet til sandet lokalitet, med god vandtilgængelighed 3. Gedhus Plantage (1980??) i Midtjylland: Grovsandet lokalitet med dårlig vandtilgængelighed

Bestemmelse af stående biomasse og produktionskurver

Omdriftsalder i poppel 16

Tilvækstmodel for poppel generelt Inddeling i tre kategorier gnst. årlig tilv. t tørstof og vol. /ha år Gode lokaliteter - god adgang til næring og vand: 10 14 t; 22-32 m3 Omdriftsalder: 20-23 år Middelgode lokaliteter ringe adgang til nærings, men god adgang til vand: 6-10 tons t; 14-22 m3 Omdriftsalder: 23-26 år Dårlige lokaliteter ringe adgang til næring og vand: Under 6 tons tørstof; < 14 m3 Omdriftsalder 26-30 år Vækstbestemmende parametre Den altovervejende faktor for poplens tilvækst er tilgængelighed af vand. Næringstilgængelighed er også vigtigt, dog mest i de første år. Etablerings succes har stor indflydelse på poplens gennemsnitlige tilvækst over omdriften.

Effekt af stamtal i poppel Vi har kun ældre pilotforsøg, og derfor ikke stærkt data grundlag - men det klare indtryk er, at stamtallet har stor betydning for højdeudvikling og produktion Skoven 8/2013:

Effekt af stamtal i poppel Vi har kun ældre pilotforsøg, og derfor ikke stærkt data grundlag - men det klare indtryk er, at stamtallet har stor betydning for højdeudvikling og produktion Skoven 8/2013:

Effekt af plantetype i poppel (OP42) Foreløbige resultater af nye forsøg (anlagt 2013) samt indtryk nyere forsøg: Bregentved, Nyskov, Stoholm, landbrugsjord skovkultur Plantetype Overlevelse, Overlevelse, Overlevelse Overlevelse, % variation, % (gnst), % variation, % OP42, container, Ellepot 110 cm3 77 (2014) 75-79 41 20-50 OP42, 22 cm stikling - - 8 7-10 OP42, 40 cm stikling 91 84-99 79 27-100 OP42, barrod 100 100 53 33-80 Barrodsplanter er de mest robuste; men tæt forfulgt af 40 cm stiklinger 22 cm stiklinger frarådes med mindre man holder MEGET rent Dækrodsplanter OK ved intensiv jordbearbejdning og kort afstand fra planteskole.

Hvad med det høje vandindhold? problem ved træ til energi syrefælding? afbarkning v. skovning? sker let ved sommerskovning cellulose? bioraffinaderi? Reducere fjernelsen af næringsstoffer

Tak for jeres opmærksomhed